12.1.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 7/36


KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 22. december 2006

om godkendelse af beredskabsplaner for bekæmpelse af mund- og klovesyge i henhold til Rådets direktiv 2003/85/EF

(meddelt under nummer K(2006) 6855)

(EØS-relevant tekst)

(2007/18/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til traktaten om Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse, særlig artikel 4, stk. 3,

under henvisning til akten vedrørende Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse, særlig artikel 56,

under henvisning til Rådets direktiv 2003/85/EF af 29. september 2003 om EF-foranstaltninger til bekæmpelse af mund- og klovesyge, om ophævelse af direktiv 85/511/EØF og beslutningerne 89/531/EØF og 91/665/EØF og om ændring af direktiv 92/46/EØF (1), særlig artikel 72, stk. 7, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved direktiv 2003/85/EF fastsættes de bekæmpelsesforanstaltninger, der skal anvendes ved udbrud af mund- og klovesyge, og visse forebyggende foranstaltninger, der skal give de kompetente myndigheder og landbrugsbefolkningen mere viden om og gøre dem bedre forberedt på denne sygdom. I henhold til dette direktiv skal medlemsstaternes beredskabsplaner for bekæmpelse af mund- og klovesyge godkendes af Kommissionen.

(2)

Ved Kommissionens beslutning 2004/435/EF af 29. april 2004 om godkendelse af beredskabsplaner for bekæmpelse af mund- og klovesyge (2) godkendtes disse beredskabsplaner for Den Tjekkiske Republik, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien og Slovakiet, og disse medlemsstater er anført i bilaget til nævnte beslutning.

(3)

Bulgarien og Rumænien tiltræder Fællesskabet den 1. januar 2007. Bulgarien og Rumænien har derfor forelagt deres beredskabsplaner for bekæmpelse af mund- og klovesyge for Kommissionen til godkendelse.

(4)

Disse beredskabsplaner som ændret af Bulgarien og Rumænien i overensstemmelse med de forslag, der blev fremsat i forbindelse med vurderingen af planerne, opfylder kriterierne i direktiv 2003/85/EF og gør det muligt at nå de tilstræbte mål i dette direktiv, hvis de ajourføres regelmæssigt og gennemføres effektivt, og de bør derfor godkendes.

(5)

Af hensyn til klarheden i fællesskabslovgivningen bør beslutning 2004/435/EF ophæves og erstattes med nærværende beslutning.

(6)

Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

De beredskabsplaner for bekæmpelse af mund- og klovesyge, som Bulgarien forelagde for Kommissionen den 7. november 2006, godkendes.

Artikel 2

De beredskabsplaner for bekæmpelse af mund- og klovesyge, som Rumænien forelagde for Kommissionen den 9. november 2006, godkendes.

Artikel 3

I bilaget er opstillet listen over de medlemsstater, hvis beredskabsplaner for bekæmpelse af mund- og klovesyge er godkendt i henhold til direktiv 2003/85/EF.

Artikel 4

Beslutning 2004/435/EF ophæves.

Artikel 5

Denne beslutning anvendes med forbehold af og da fra datoen for ikrafttrædelsen af traktaten om Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse.

Artikel 6

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 22. december 2006.

På Kommissionens vegne

Markos KYPRIANOU

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 306 af 22.11.2003, s. 1. Senest ændret ved beslutning 2006/552/EF (EUT L 217 af 8.8.2006, s. 29).

(2)  EUT L 154 af 30.4.2004, s. 56. Berigtiget ved EUT L 189 af 27.5.2004, s. 45.


BILAG

Liste over de i artikel 3 omhandlede medlemsstater

Kode

Land

BG

Bulgarien

CY

Cypern

CZ

Tjekkiet

EE

Estland

HU

Ungarn

LV

Letland

LT

Litauen

MT

Malta

PL

Polen

RO

Rumænien

SI

Slovenien

SK

Slovakiet