26.5.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 132/15


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 790/2005

af 25. maj 2005

om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2406/96 om fælles handelsnormer for visse fiskerivarer

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 104/2000 af 17. december 1999 om den fælles markedsordning for fiskerivarer og akvakulturprodukter (1), særlig artikel 2, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ifølge artikel 2, stk. 1, i forordning (EF) nr. 104/2000 kan der fastsættes fælles handelsnormer for de varer, der er nævnt i samme forordnings artikel 1, eller for grupper af disse varer.

(2)

I bilag IV til forordning (EF) nr. 104/2000 er der opført visse arter omfattet af interventionsmekanismer. Ved tiltrædelsesakten af 2003 blev brisling indsat i det pågældende bilag.

(3)

Fælles handelsnormer, der er harmoniseret i hele EF, er yderst vigtige for, at interventionsmekanismerne fastsat i forordning (EF) nr. 104/2000 kan fungere efter hensigten.

(4)

Ved Rådets forordning (EF) nr. 2406/96 af 26. november 1996 om fælles handelsnormer for visse fiskerivarer (2) fastsættes der ikke fælles handelsnormer for brisling. Den pågældende forordning bør derfor ændres, så den også kommer til at omfatte brisling.

(5)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Fiskevarer —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EF) nr. 2406/96 foretages følgende ændringer:

1)

I artikel 3, stk. 1, litra a), tilføjes følgende led:

»—

Brisling (Sprattus sprattus)«.

2)

I bilag I og II foretages følgende ændringer:

a)

I bilag I, punkt B (Fed fisk), tilføjes »brisling«.

b)

I bilag II tilføjes teksten i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 25. maj 2005.

På Kommissionens vegne

Joe BORG

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 17 af 21.1.2000, s. 22. Senest ændret ved tiltrædelsesakten af 2003.

(2)  EFT L 334 af 23.12.1996, s. 1. Senest ændret ved tiltrædelsesakten af 2003.


BILAG

Størrelsesskema

Mindstestørrelser, der skal overholdes i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i de forordninger, der er nævnt i artikel 7

Art

Størrelse

Kg/fisk

Stk. pr. kg

Region

Geografisk område

Mindstestørrelse

Brisling

(Sprattus sprattus)

1

0,004 og derover

250 eller derunder