32003R1286

Kommissionens forordning (EF) nr. 1286/2003 af 17. juli 2003 om udstedelse af licenser for import af hvidløg for kvartalet fra den 1. september 2003 til den 30. november 2003

EU-Tidende nr. L 180 af 18/07/2003 s. 0050 - 0051


Kommissionens forordning (EF) nr. 1286/2003

af 17. juli 2003

om udstedelse af licenser for import af hvidløg for kvartalet fra den 1. september 2003 til den 30. november 2003

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2200/96 af 28. oktober 1996 om den fælles markedsordning for frugt og grøntsager(1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 47/2003(2),

under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 565/2002 af 2. april 2002 om fastsættelse af ordningen for forvaltning af toldkontingenter og om indførelse af en ordning med oprindelsescertifikater for hvidløg fra tredjelande(3), særlig artikel 8, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) De mængder, hvortil der er blevet søgt om licens af de traditionelle importører og af de nye importører den 14. og 15. juli 2003 i henhold til artikel 5, stk. 2, i forordning nr. 565/2002, overstiger de mængder, der er tilgængelige for produkter med oprindelse i Kina og alle andre tredjelande end Kina og Argentina.

(2) Det bør derfor afgøres, hvorvidt de licensansøgninger, som Kommissionen har modtaget den 17. juli 2003, kan imødekommes, og der bør efter importørkategorierne og produkternes oprindelse fastsættes datoer for, hvor længe udstedelsen af licenser bør være suspenderet -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Til de ansøgninger om importlicenser, der er indgivet i henhold til artikel 3, stk. 1, i forordning (EF) nr. 565/2002 den 14. og 15. juli 2003, og som Kommissionen har modtaget den 17. juli 2003, tildeles den procentvise del af den anmodede mængde, som er angivet i bilag I.

Artikel 2

For de pågældende importørkategorier og oprindelsessteder afvises de ansøgninger om importlicenser indgivet i henhold til artikel 3, stk. 1, i forordning (EF) nr. 565/2002, som vedrører kvartalet fra den 1. september til den 30. november 2003, og som er indgivet efter den 15. juli 2003 og før den dato, der er angivet i bilag II.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft den 18. juli 2003.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 17. juli 2003.

På Kommissionens vegne

J. M. Silva Rodríguez

Generaldirektør for landbrug

(1) EFT L 297 af 21.11.1996, s. 1.

(2) EFT L 7 af 11.1.2003, s. 64.

(3) EFT L 86 af 3.4.2002, s. 11.

BILAG I

>TABELPOSITION>

X: For denne oprindelse er der intet kontingent for det pågældende kvartal.

-: Kommissionen har ikke modtaget nogen ansøgning om licens.

BILAG II

>TABELPOSITION>