EUROPA-PARLAMENTETS OG RAADETS AFGOERELSE Nr. 1110/94/EF af 26. april 1994 om fjerde rammeprogram for Det Europaeiske Faellesskabs indsats inden for forskning, teknologisk udvikling og demonstrationsaktioner (1994-1998)

EUROPA-PARLAMENTET OG RAADET FOR DEN EUROPAEISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europaeiske Faellesskab, saerlig artikel 130 I, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),

under henvisning til udtalelse fra Det OEkonomiske og Sociale Udvalg (2),

i henhold til fremgangsmaaden i traktatens artikel 189 B (3), og ud fra foelgende betragtninger:

Ifoelge traktatens artikel 130 F har Faellesskabet paa omraadet for forskning og teknologisk udvikling som maal at styrke det videnskabelige og teknologiske grundlag for Faellesskabets industri og at fremme udviklingen af dens internationale konkurrenceevne samt at fremme alle de forskningsaktioner, der skoennes noedvendige for gennemfoerelsen af andre af Faellesskabets politikker;

det er vigtigt, at Faellesskabet og medlemsstaterne samordner deres indsats inden for forskning og teknologisk udvikling for at sikre den indbyrdes sammenhaeng mellem de nationale politikker og Faellesskabets politik;

ifoelge traktatens artikel 130 F, stk. 3, og artikel 130 I, stk. 1, vedtages et fleraarigt rammeprogram, som omfatter samtlige Faellesskabets aktioner inden for forskning og teknologisk udvikling, herunder demonstrationsaktioner (i det foelgende benaevnt FTU);

Raadet vedtog ved afgoerelse 90/221/Euratom, EOEF (4) et tredje rammeprogram for 1990-1994, som nu er under gennemfoerelse; den 9. april 1992 forelagde Kommissionen en vurdering af fremskridtene under gennemfoerelsen af det tredje rammeprogram; Raadet bevilgede ved afgoerelse 93/167/Euratom, EOEF en supplerende finansiering, som daekker de to sidste aar af gennemfoerelsen af tredje rammeprogram;

Kommissionen forelagde den 18. november 1992 et dokument om EKSF-traktatens fremtid og finansielle virksomhed frem til aar 2002, hvor den udloeber;

Faellesskabets FTU-aktioner skal fortsat satse paa generisk og praekonkurrencemaessig forskning inden for flere sektorer; der boer soeges bedre samspil mellem disse aktioner og EUREKA's FTU-aktioner;

Det Europaeiske Raad fastslog paa samlingen den 11. og 12. december 1992 i Edinburgh, at udgiftsudviklingen paa F& U-omraadet skal svare til den samlede udgiftsudvikling med hensyn til interne politikker under kategori 3 i de finansielle overslag, saaledes at de fortsat ikke overstiger mellem halvdelen og to tredjedele af det samlede beloeb;

Faellesskabets FTU-aktioner skal lade etiske hensyn indgaa i overvejelserne;

Faellesskabet stoetter kun FTU-aktioner af hoej kvalitet;

Faellesskabets FTU-aktioner boer i overensstemmelse med de maal, der er fastsat i traktaten tage sigte paa at fremme velstanden i Faellesskabet paa grundlag af industriens konkurrenceevne samt livskvalitet og baeredygtig udvikling; de boer ligeledes bidrage til at stoette oekonomisk vaekst og et hoejt beskaeftigelsesniveau;

smaa og mellemstore virksomheder kan bidrage betydeligt til innovationsprocessen, og de boer spille en vigtig rolle i gennemfoerelsen af Faellesskabets FTU-aktioner; der boer derfor laegges saerlig vaegt paa disse virksomheders specifikke behov med henblik paa at lette deres adgang til information, tilskynde dem til at deltage aktivt i EF-programmerne og i givet fald oege deres evne til at udnytte resultaterne;

ved formuleringen og ivaerksaettelsen af Faellesskabets politikker og aktioner skal der tages hensyn til, at den oekonomiske og sociale samhoerighed skal styrkes; Faellesskabets rammeprogram boer parallelt med andre faellesskabsinstrumenter bidrage til at styrke videnskabelig og teknologisk kapacitet og potentiale i alle dele af Faellesskabet;

Faellesskabet skal ifoelge naerhedsprincippet kun handle, hvis og i det omfang maalene for den paataenkte handling ikke i tilstraekkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne og derfor, paa grund af den paataenkte handlings omfang eller virkninger, bedre kan gennemfoeres paa faellesskabsplan;

Faellesskabets FTU-indsats boer desuden koncentreres om foranstaltninger, der er omhyggeligt udvalgt efter veldefinerede kriterier;

traktatens artikel 130 G omhandler fire aktioner, som Faellesskabet skal gennemfoere i overensstemmelse med maalsaetningerne i artikel 130 F;

den foerste aktion, som omfatter ivaerksaettelsen af FTU-programmerne, er rammeprogrammets vigtigste del;

den anden, tredje og fjerde aktion daekker henholdsvis internationalt samarbejde, formidling og nyttiggoerelse af FTU-resultater og fremme af uddannelse og mobilitet for forskere; der kan forekomme lignende aktiviteter i hvert af de saerprogrammer, som henhoerer under den foerste aktion, i det omfang, det er noedvendigt for en tilfredsstillende gennemfoerelse af disse og paa en maade, som er hensigtsmaessig herfor;

Det Faelles Forskningscenter (FFC) bidrager til rammeprogrammets gennemfoerelse, navnlig paa de omraader, hvor det har den kompetence, der er noedvendig for at kunne tilbyde objektiv og uafhaengig sagkundskab til gavn for gennemfoerelsen af Faellesskabets samlede politik; herudover vil FFC gradvis kunne deltage i konkurrencen om de midler, der bliver stillet til raadighed gennem indirekte aktioner og til videnskabelige og tekniske stoetteaktiviteter, som egner sig til at overgaa til konkurrencevilkaar;

reglerne for virksomheders, forskningscentres og universiteters deltagelse samt reglerne for formidling af forskningsresultaterne fastsaettes i en saerskilt raadsafgoerelse efter traktatens artikel 130 J;

rammeprogrammet ivaerksaettes i overensstemmelse med traktatens artikel 130 I, stk. 3, gennem saerprogrammer; rammeprogrammet kan ogsaa ivaerksaettes efter de fremgangsmaader, der er fastsat i traktatens artikel 130 K til 130 N;

den tvaerfaglige karakter af de aktioner, der skal ivaerksaettes som led i dette rammeprogram, kraever noeje koordinering mellem de enkelte tvaerfaglige forskningsprogrammer;

vurderingen af og tilsynet med aktionerne boer intensiveres og udvides for at goere FTU-politikken saa effektiv som mulig;

det er noedvendigt konstant og systematisk at kontrollere, hvor langt gennemfoerelsen af det fjerde rammeprogram er naaet; Kommissionen skal i overensstemmelse med traktatens artikel 130 P i begyndelsen af hvert aar give Europa-Parlamentet og Raadet oplysninger om rammeprogrammets gennemfoerelse; der skal ogsaa foretages en uafhaengig evaluering af forvaltningen af programmet og resultaterne fra forskningsindsatsen, inden Kommissionen forelaegger sit forslag til det femte rammeprogram;

der maa ogsaa foretages en teknologievaluering med overvaagning af eventuelle risici, fordele og problemer ved nye teknologier udviklet under dette rammeprogram;

det er i overensstemmelse med traktatens artikel 130 I, stk. 1, noedvendigt at fastsaette det samlede maksimumsbeloeb og de naermere vilkaar for Faellesskabets finansielle deltagelse i rammeprogrammet, og fordelingen af dette beloeb paa de forskellige paataenkte aktioner;

for at sikre sammenhaeng mellem Faellesskabets FTU-aktioner og dem, der foretages i medfoer af Euratom-traktaten, boer afgoerelsen vedroerende rammeprogrammet for Faellesskabets indsats inden for forskning og uddannelse paa det nukleare omraade vedtages samtidig med naervaerende rammeprogram og for samme periode;

Udvalget for Videnskabelig og Teknisk Forskning (CREST) er blevet hoert - TRUFFET FOELGENDE AFGOERELSE:

Artikel 1

1. Et fleraarigt rammeprogram for Faellesskabets indsats inden for forskning, teknologisk udvikling og demonstrationsaktioner, i det foelgende benaevnt »fjerde rammeprogram«, vedtages hermed for perioden 1994-1998.

2. Fjerde rammeprogram omfatter alle faellesskabsaktioner inden for forskning og teknologisk udvikling, herunder demonstrationsaktioner. Definitionen af demonstrationsaktioner findes i bilag III.

3. Det samlede maksimumsbeloeb for Faellesskabets finansielle deltagelse i det fjerde rammeprogram udgoer 11 046 mio. ECU. Heraf udgoer det vejledende beloeb for tidsrummet 1994-1996 5 472 mio. ECU og det vejledende beloeb for tidsrummet 1997-1998 5 574 mio. ECU. Senest den 30. juni 1996 tager Europa-Parlamentet og Raadet efter proceduren i traktatens artikel 130 I, stk. 1 og 2, det samlede maksimumsbeloeb op til revision, med mulighed for at forhoeje det til 11 641 mio. ECU, paa baggrund af en vurdering af rammeprogrammets gennemfoerelse, af dets bidrag til EF-industriens konkurrenceevne paa verdensplan, af nyttevaerdien og af udviklingen i de finansielle overslag for Den Europaeiske Union.

De enkelte aktioners respektive andele samt fordelingen mellem temaerne under den foerste aktion er angivet i bilag I.

4. De udvaelgelseskriterier, der skal anvendes ved ivaerksaettelsen af fjerde rammeprogram, er fastsat i bilag II.

5. Bilag III opstiller paa baggrund af ovennaevnte kriterier aktionernes videnskabelige og teknologiske maal, fastsaetter deres relevante prioritering og angiver de brede linjer herfor.

Artikel 2

1. Det fjerde rammeprogram ivaerksaettes ved hjaelp af saerprogrammer, der udarbejdes for hver enkelt aktion; i hvert saerprogram fastsaettes de praecise maal herfor i overensstemmelse med de videnskabelige og teknologiske maal i bilag III, saavel som naermere bestemmelser for dets gennemfoerelse, dets loebetid samt de midler, der skoennes noedvendige.

2. Til ivaerksaettelsen af fjerde rammeprogram kan der om noedvendigt vedtages supplerende programmer i overensstemmelse med artikel 130 K, eller Faellesskabet kan deltage i FTU-programmer, der ivaerksaettes af flere medlemsstater i overensstemmelse med artikel 130 L, eller der kan endelig oprettes faellesforetagender eller enhver anden struktur i overensstemmelse med artikel 130 N. Der vil desuden kunne indledes samarbejde med tredjelande eller internationale organisationer i overensstemmelse med artikel 130 M, stk. 2.

Artikel 3

For Faellesskabets finansielle deltagelse i fjerde rammeprogram gaelder de naermere bestemmelser om bevillinger til FTU i finansforordningen vedroerende De Europaeiske Faellesskabers almindelige budget, som suppleret ved bilag IV til denne afgoerelse.

Artikel 4

1. Kommissionen undersoeger konstant og systematisk med passende bistand fra uafhaengige eksterne eksperter, hvor langt gennemfoerelsen af fjerde rammeprogram er naaet sammenholdt med kriterierne i bilag II, herunder kriteriet om, at forskningen skal bidrage til at styrke den oekonomiske og sociale samhoerighed i Faellesskabet, og sammenholdt med de videnskabelige og teknologiske maal i bilag III. Den vurderer navnlig, om maalene, prioriteringen og de finansielle midler stadig er i overensstemmelse med situationens udvikling. Den forelaegger om noedvendigt forslag med henblik paa at tilpasse eller supplere rammeprogrammet paa grundlag af denne undersoegelse.

I begyndelsen af hvert aar forelaegger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Raadet med oplysninger om de FTU-aktioner og den resultatformidling, der har fundet sted det foregaaende aar, samt arbejdsprogrammet for det igangvaerende aar.

2. Kommissionen lader uafhaengige sagkyndige eksperter foretage en ekstern evaluering af forvaltningen og gennemfoerelsen af Faellesskabets aktioner i loebet af de fem aar, der gaar forud for evalueringen. Den meddeler resultatet af evalueringen og sine konklusioner forsynet med bemaerkninger hertil til Europa-Parlamentet, Raadet og Det OEkonomiske og Sociale Udvalg, inden den forelaegger sit forslag til femte rammeprogram.

3. For bl.a. at bidrage til at sikre, at gennemfoerelsen af rammeprogrammet bliver omkostningseffektiv, skal hvert saerprogram indeholde bestemmelser om systematisk overvaagning med passende bistand fra uafhaengige eksterne eksperter og, efter programmets afslutning, uafhaengig evaluering i forhold til de praecise maal, der er omhandlet i artikel 2, naar programmet afsluttes; de naermere regler for en saadan evaluering fastlaegges i hvert enkelt saerprogram.

Udfaerdiget i Bruxelles, den 26. april 1994.

Paa Europa-Parlamentets vegne E. KLEPSCH Formand Paa Raadets vegne C. SIMITIS Formand

(1) EFT nr. C 230 af 26. 8. 1993, s. 4.

(2) Udtalelse afgivet den 25. 11. 1993 (endnu ikke offentliggjort i Tidende).

(3) Europa-Parlamentets udtalelse af 18. 11. 1993 (EFT nr. C 329 af 6. 12. 1993, s. 264), Raadets faelles holdning af 14. 1. 1994 (EFT nr. C 101 af 9. 4. 1994, s. 21) og Europa-Parlamentets afgoerelse af 9. 2. 1994 (EFT nr. C 61 af 28. 2. 1994).

(4) EFT nr. L 117 af 8. 5. 1990, s. 28. Afgoerelsen er aendret ved afgoerelse 93/167/Euratom, EOEF (EFT nr. L 69 af 20. 3. 1993, s. 43).

BILAG I

FJERDE RAMMEPROGRAM (1994-1998): BELOEB OG FORDELING

>TABELPOSITION>

Vejledende fordeling mellem temaerne og omraaderne under den foerste foranstaltning mio. ECU (loebende priser) A. Informations- og kommunikationsteknologi 3 405 1. Telematik 822 2. Kommunikationsteknologi 630 3. Informationsteknologi 1 932 B. Industriteknologi 1 995 4. Industri- og materialeteknologi 1 707 5. Maaling og proevning 288 C. Miljoe 1 080 (7) 6. Miljoe og klima 852 7. Havforskning og -teknologier 228 D. Biovidenskaber og bioteknologi 1 572 8. Bioteknologi 552 9. Biomedicin og sundhed 336 10. Landbrug og fiskeri (herunder agroindustri, levnedsmiddelteknologi, skovbrug, akvakultur og udvikling af landdistrikter) 684 E. 11. Ikke-nuklear energi 1 002 F. 12. Transport 240 G. 13. Maalrettet sociooekonomisk forskning 138 9 432 (1) (2) (1) Heraf 600 mio. ECU til FFC's driftsbudget.

(2) Heraf 91 mio. ECU til videnskabelige og teknologiske stoetteaktioner med konkurrencemaessigt sigte.

(3) Foruden de midler, der er afsat til den tredje aktion, vil gennemsnitligt 1 % af det samlede budget til det fjerde rammeprogram blive afsat til formidling og nyttiggoerelse af resultaterne af den foerste aktion. Der vil blive sikret en naer samordning mellem formidlings- og nyttiggoerelsesaktiviteterne for saerprogrammerne under foerste og tredje foranstaltning.

(4) Heraf 37 mio. ECU til videnskabelig og teknisk ad hoc-stoette til andre EF-politikker, der tildeles paa et konkurrencemaessigt grundlag.

(5) Et rammeprogram for Det Europaeiske Atomenergifaellesskabs indsats inden for forskning og uddannelse (1994-1998) vedtages samtidig med dette program med et beloeb paa i alt 1 254 mio. ECU, saaledes at det samlede beloeb til Faellesskabets FTU-aktioner bliver paa 12 300 mio. ECU.

(6) Med mulighed for en forhoejelse til 11 641 mio. ECU i henhold til artikel 1, stk. 3.

(7) Der vil ogsaa blive gennemfoert miljoerelaterede forskningsprojekter inden for dele af foerste aktion, navnlig inden for omraaderne industriteknologi, energi og transport.

BILAG II

KRITERIER FOR UDVAELGELSE AF EF-AKTIONER

Faellesskabets aktioner inden for forskning, teknologisk udvikling og demonstration skal supplere de foranstaltninger, som medlemsstaterne ivaerksaetter og sigte paa klart definerede maal. Projekterne skal udvaelges paa grundlag af deres videnskabelige og tekniske vaerdi. Aktionerne skal - styrke Faellesskabets industris teknologiske grundlag og goere den mere konkurrencedygtig paa verdensmarkedet ved at give den den noedvendige viden og knowhow og/eller - bidrage til ivaerksaettelsen af andre af Faellesskabets politikker.

Faellesskabet handler i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, kun hvis og i det omfang maalene for den paataenkte handling ikke i tilstraekkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne og derfor, paa grund af den paataenkte handlings omfang eller virkninger, bedre kan gennemfoeres paa faellesskabsplan. Faellesskabet handler kun i det omfang, det er noedvendigt for at naa traktatens maal.

Aktionerne boer bidrage til at opfylde Faellesskabets overordnede maalsaetninger, som f.eks. fremme af en baeredygtig udvikling og forbedring af livskvaliteten for Faellesskabets borgere. Aktionerne boer udvaelges paa grundlag af en grundig forudgaaende vurdering. De boer desuden frembyde fordele paa kort, mellemlang og lang sigt (mervaerdi) og bidrage til at opnaa den bedst mulige omkostningseffektivitet, idet midlerne afpasses efter de maalsaetninger, der fastsaettes.

Forskningsaktionerne boer fortsat fokusere paa generisk og praekonkurrencemaessig forskning, der kan finde anvendelse i flere sektorer.

Foelgende kriterier kan isaer berettige til en faellesskabsaktion:

- forskningsopgaver af meget stort omfang, til hvilke medlemsstaterne ikke eller kun vanskeligt kan afsaette de noedvendige bevillinger eller det noedvendige personale - forskningsopgaver, hvis gennemfoerelse i faellesskab frembyder indlysende fordele, ogsaa selv om der tages hensyn til de meromkostninger, som ethvert internationalt samarbejde medfoerer - forskningsopgaver, som paa grund af komplementaritet mellem nationale delaktiviteter giver mulighed for at opnaa betydningsfulde resultater for Faellesskabet som helhed, naar de problemer, der skal loeses, noedvendiggoer forskning i stor maalestok, navnlig i geografisk henseende - forskningsopgaver, som bidrager til at fuldfoere det indre marked, samt forskningsopgaver, som, hvor der er behov herfor, foerer til etablering af ensartede normer og standarder - forskning, som bidrager til at styrke den oekonomiske og sociale samhoerighed i Faellesskabet og til at fremme en generel harmonisk udvikling, samtidig med at kravet med hensyn til videnskabelig og teknisk kvalitet opfyldes;

- forskningsopgaver, der bidrager til mobilisering eller forbedring af det europaeiske videnskabelige eller tekniske potentiale, og opgaver, der oeger samordningen mellem Faellesskabets og medlemsstaternes FTU-programmer og mellem Faellesskabets programmer og det arbejde, der udfoeres i andre internationale fora.

BILAG III

VIDENSKABELIGE OG TEKNOLOGISKE MAAL

Dette bilag indeholder en beskrivelse af de videnskabelige og teknologiske maal, herunder mekanismerne til gennemfoerelse heraf.

De aktioner, der er omfattet af rammeprogrammet, daekker hele Faellesskabets FTU-indsats. De tager sigte paa at forbedre den europaeiske industris konkurrenceevne og livskvaliteten i Europa og paa at skabe det videnskabelige og teknologiske grundlag, der er noedvendigt for at stoette en baeredygtig udvikling, miljoebeskyttelse og andre faelles politikker.

I traad med Faellesskabets industripolitik og ud fra oensket om at opfylde samfundets stigende behov maa disse aktioner isaer bidrage til opfyldelsen af en raekke mere specifikke maal:

- effektive og sikre infrastrukturer, f.eks. for informationsteknologi og kommunikation, samt infrastrukturer, som opfylder kravene til Faellesskabets transport- og energipolitik - at sikre effektiv, ren, sikker og miljoevenlig produktion paa grundlag af moderne organisation af produktionsleddet, hvor der tages hensyn til de menneskelige faktorer - at fremme miljoebeskyttelse som en mulighed for forbedring af industriens konkurrenceevne - at fremme livskvaliteten, idet vaegten laegges paa sundhed og hygiejne - at sikre teknologisk og industriel integration af det indre marked (isaer ved at oege samordningen mellem FTU-politikken og standardiseringspolitikken) - at foregribe teknologiske og industrielle forandringer, saa der kan tages stoerre hensyn til markedets og samfundets behov, herunder f.eks. hoej beskaeftigelse - at styrke samspillet mellem det internationale videnskabelige og teknologiske samarbejde og Faellesskabets aktiviteter udadtil - at sikre, at de videnskabelige og teknologiske resultater vinder indpas i hele erhvervslivet, navnlig i smaa og mellemstore virksomheder - at fremme beherskelsen af den nye teknologi.

For at naa disse maal ivaerksaetter Faellesskabet fire aktioner:

- Den foerste aktion omfatter programmerne for forskning, teknologisk udvikling og demonstration - den anden aktion tager sigte paa at fremme FTU-samarbejdet med tredjelande og internationale organisationer - den tredje aktion omfatter formidling og optimering af resultaterne af Faellesskabets FTU-aktiviteter - den fjerde aktion omfatter aktiviteter til fremme af forskeruddannelse og -mobilitet i Faellesskabet.

Ved udvaelgelsen af FTU-aktioner som led i disse foranstaltninger skal der tages hensyn til behovet for yderligere koncentration, saa vaerditilvaeksten af Faellesskabets FTU-indsats oeges.

Faellesskabet skal sigte mod en harmonisk udvikling af sine videnskabelige og teknologiske ressourcer. Der skal ved fastlaeggelsen af forskningsprioriteterne inden for den foerste aktion tages hoejde for alle medlemsstaternes interesser og muligheder, herunder ogsaa de mindst udviklede medlemsstater. Tredje og fjerde aktion faar stigende betydning for mindre udviklede omraader og lande.

Faellesskabets stoette til FTU-aktioner under den foerste aktion vil fortsat vaere koncentreret om generisk og praekompetitiv forskning af relevans for flere erhvervssektorer. Denne aktion omfatter ligeledes FFC's forsknings-og stoetteaktiviteter af institutionel karakter samt videnskabelige og tekniske stoetteaktiviteter, der egner sig til at overgaa til konkurrencevilkaar. Endvidere vil EF's indsats blive rettet mod en raekke store emneomraader, saaledes at den europaeiske forskning bedre kan bidrage til at loese erhvervslivets og samfundets problemer. Der vil ikke blive ydet stoette til finansiering af produkt- eller procesudvikling.

Der boer udvikles en operationel fremgangsmaade til at skabe en effektiv graenseflade mellem de tvaerfaglige forskningsprogrammer og industriens behov, saa disses konkurrenceevne kan bedres. Med henblik herpaa hoerer Kommissionen repraesentanter for industri, forskningsorganer og brugere. Kommissionen samordner desuden de aktioner, der er samlet under de forskellige tvaerfaglige forskningsprogrammer.

EUREKA vil fortsat vaere det vigtigste middel til stoette for de mest markedsorienterede FTU- og demonstrationsaktioner. Samspillet mellem EF-aktionerne og EUREKA vil blive udbygget. Med henblik herpaa vil foelgende maal blive tilstraebt, idet de enkelte rammers saerlige karakteristika bevares: smidigt og aktivt samarbejde mellem repraesentanter for EUREKA-projekter og EF-projekter ved hjaelp af regelmaessig informationsudveksling, placering af foreslaaede F& U-projekter i de mest hensigtsmaessige rammer og et forbedret samspil mellem EF-politikker og EUREKA-projekter, navnlig gennem en oeget EF-deltagelse i de paagaeldende projekter under overholdelse af EF-procedurene.

Der vil blive lagt stor vaegt paa smaa og mellemstore virksomheders, de hoejere uddannelsesinstitutioners og forskningscentrenes forsknings-, udviklings- og innovationsmuligheder. Partnerskaber imellem dem skal soeges fremmet.

Man vil isaer soege at give de smaa og mellemstore virksomheder lettere adgang til EF-programmerne efter den procedure, der tillader hurtig reaktion paa spontane forslag (teknologisk stimulation), paa baggrund af erfaringerne fra CRAFT-aktioner og ordningen under BRITE-EURAM med stoette til feasibilityundersoegelser.

Formaalet med demonstrationsaktioner er at vise, at en ny teknologi er teknisk levedygtig, og at den eventuelt vil kunne give oekonomiske fordele. Projekterne skal vaere praekompetitive og som saadanne koncentreres om anvendelse af nye teknologier og omfatte deltagelse af saavel producenter som brugere.

Inden for de forskellige aktioner vil der ogsaa blive lagt vaegt paa grundforskning i det omfang, det er relevant.

Inden for de enkelte forskningsomraader er der lagt saerlig vaegt paa mulighederne for samarbejde og samordning mellem medlemsstaternes foranstaltninger og faellesskabsforanstaltninger samt i givet fald europaeiske foranstaltninger. Ud over foranstaltningerne med omkostningsdeling, der er koncentreret om udvalgte forskningsopgaver, vil oeget anvendelse af samordnede foranstaltninger kunne fremme dette samarbejde omkring et stoerre antal forskellige emner, idet kriterierne i bilag II til stadighed overholdes. Der skal laegges tilsvarende vaegt paa at sikre komplementaritet mellem FFC's institutionelle forskningsaktiviteter og aktiviteterne med omkostningsdeling.

FFC vil desuden gradvis kunne deltage i konkurrencen om de midler, der bliver stillet til raadighed gennem rammeprogrammets aktioner, bortset fra direkte aktioner, herunder stoetteaktiviteter, der egner sig til at overgaa til konkurrencevilkaar. Som led i EF-forskningens transnationale karakter kan FFC-institutterne samarbejde med en eller flere partnere i en hvilken som helst medlemsstat.

De repraesentative videnskabelige, tekniske og industrielle instanser i Faellesskabet vil blive hoert oftere, isaer med henblik paa at indkredse de forsknings- og teknologipolitiske valgmuligheder paa europaeisk plan.

Ud over den maalrettede sociooekonomiske forskning, der indgaar i den foerste foranstaltning, vil humanistisk og samfundsvidenskabelig forskning, inden for de enkelte temaer i den foerste foranstaltning saavel som inden for rammerne af anden, tredje og fjerde foranstaltning, blive koblet sammen med forskningen i eksakte videnskaber, naturvidenskab og teknik, navnlig med henblik paa at undersoege de sociooekonomiske forhold i forbindelse med de planlagte foranstaltninger og de eventuelle foelger heraf.

Forskningsaktiviteter, som ogsaa kan have interesse for kul- og staalindustrien, vil blive optaget under de relevante temaer i den foerste foranstaltning, forudsat at de opfylder rammeprogrammets stoettekriterier, dvs. at de isaer skal vaere praekompetitive og daekke flere sektorer.

Videnskabeligt og teknisk samarbejde med tredjelande og internationale organisationer om emner af gensidig interesse gennemfoeres dels i centraliseret (anden foranstaltning), dels inden for temaerne i den foerste foranstaltning, naar maalene hermed kan opfyldes paa denne maade. Videnskabeligt og teknologisk samarbejde paa internationalt plan kan oege EF-aktionernes oekonomiske effektivitet. Det er vigtigt, at der paa dette omraade skabes sammenhaeng mellem medlemsstaternes og Faellesskabets forskningspolitik.

Raadet fastsaetter reglerne for formidling af knowhow, saerprogrammerne resulterer i, og de andre bestemmelser vedroerende rammeprogrammets gennemfoerelse. Inden for denne juridiske ramme gennemfoeres formidlingsaktiviteterne paa et sammenhaengende og samordnet grundlag. Hertil kraeves dels central forvaltning (som ved tredje foranstaltning), dels formidlingsforanstaltninger inden for saerprogrammerne under foerste foranstaltning.

Formidlingsaktiviteterne omfatter ligeledes foranstaltninger, der skal sikre, at de smaa og mellemstore virksomheder og private og offentlige forskningslaboratorier faar lettere adgang til oplysninger om Faellesskabets programmer og aktioner. I samme oejemed skal der inden for den tredje foranstaltning gives stoette til at oprette eller udbygge nationale eller regionale centre, der kan formidle og udnytte resultaterne.

Selv om det foerst og fremmest er op til virksomhederne og laboratorierne selv at udnytte forskningsresultaterne, er det klart, at der i visse tilfaelde er behov for et samordnet EF-tiltag med de beroerte parter og med de kompetente offentlige og private organisationer, navnlig paa nationalt og regionalt plan (bl.a. de ovennaevnte formidlingscentre), med henblik paa at beskytte visse resultater og fremme teknologiens indpas og overfoerslen af nyskabelser. Den tredje aktion omfatter endvidere videnskabelige ad hoc-tjenester paa konkurrencevilkaar til fordel for andre af Kommissionens tjenestegrene til stoette for Faellesskabets politikker og som ikke henhoerer under foerste aktion.

Der skal gennemfoeres uddannelses- og mobilitetsaktiviteter for forskere inden for de enkelte temaer i den foerste aktion, saa brugerne paa de for Faellesskabet vigtigste omraader ikke blot faar adgang til de FTU-resultater, de har brug for, men ogsaa de menneskelige ressourcer, der kan udnytte disse resultater. Herved vil de oekonomiske foelgevirkninger af forskningen paa disse prioriterede omraader blive forstaerket.

Men den europaeiske dimension skal imidlertid ogsaa udnyttes til at udvikle de menneskelige ressourcer paa horisontalt plan, saa der hurtigt kan reageres paa den videnskabelige og teknologiske udvikling inden for nye omraader. Den fjerde aktion, der tager sigte paa avanceret uddannelse og mobilitet inden for laboratorier overalt i Faellesskabet, skal derfor bevare en aaben struktur og endvidere udbygge samarbejdet mellem universiteterne, forskningsinstitutterne og industrien.

Til gennemfoerelse af den forskning, der stoettes af EF, vil foerst og fremmest to muligheder finde anvendelse: dels koncentrering af de finansielle midler omkring et begraenset antal emner, der er udvalgt paa grundlag af de kriterier, der er beskrevet udfoerligt i bilag II (foranstaltninger med omkostningsdeling), dels bedre samordning af medlemsstaternes FTU-programmer indbyrdes og af disse og Faellesskabets FTU-programmer efter passende fremgangsmaader.

Ved siden af de klassiske net, der allerede er etableret gennem EF-aktioner, vil foelgende midler kunne anvendes:

- tematiske net, der samler fabrikanter, brugere, universiteter og forskningscentre omkring samme teknologiske eller industrielle maal for at fremme integration og overfoersel af viden og teknologi og sikre, at der tages hensyn til markedets behov. De skal tilrettelaegges med Faellesskabet stoette og efter en model, der allerede er gennemproevet i forbindelse med gennemfoerelsen af det trejde rammeprogram, paa omraaderne mikrosystemer, sprogforskning og fleksibel fremstilling. Udarbejdelse og forvaltning heraf overlades til forskernes initiativ - samordningsnet, som etableres med bistand fra Kommissionen efter en model, der allerede tidligere er anvendt, f.eks. inden for de biomedicinske programmer - konsortier for integrerede projekter, som bygger paa den model der blev anvendt til »fusionsprogrammet« i de foregaaende rammeprogrammer. Medlemsstaterne skal bistaa Kommissionen med at udpege de laboratorier og institutter, der skal samarbejde inden for et integreret projekt, stoettet ved en koncentration af midlerne inden for Faellesskabet. Store europaeiske forskningscentre uden for EF, saasom CERN, ESA og EMBL, kan anmode om at maatte deltage, idet der dog i princippet ikke kan blive tale om overfoersel af midler fra Faellesskabet.

FFC kan bidrage til at gennemfoere dette nye tiltag. FFC er selv aktoer i forskningen og inddraget i fastlaeggelsen og gennemfoerelsen af Faellesskabets politik og det kan derfor paa de videnskabelige og tekniske omraader, hvor det har kompetence, medvirke ved etableringen af net eller konsortier og skabe kontakt mellem offentlige og private laboratorier i medlemsstaterne.

Nedenfor foelger en beskrivelse af foranstaltningernes videnskabelige og teknologiske indhold og aarsagerne til, at de er medtaget i rammeprogrammet for 1994-1998.

FOERSTE AKTION (a)

Gennemfoerelse af programmer for forskning, teknologisk udvikling og demonstration baseret paa oeget samarbejde med og mellem virksomheder, forskningscentre og universiteter.

Denne aktion omfatter en stor del af Faellesskabets aktioner inden for forskning og teknologisk udvikling. Den er baseret paa deltagelse fra tvaernationale grupper af foretagender, forskningscentre, - herunder Det Faelles Forskningscenter (FFC) - universiteter og virksomheder. Den skal gennemfoeres inden for det fjerde rammeprogram efter foelgende retningslinjer.

GENERELLE FORMAAL: Det fjerde rammeprogram har tre grundlaeggende formaal: at stoette den europaeiske industris konkurrenceevne; at levere videnskabelige og teknologiske bidrag til opfyldelse af samfundets behov samt at stoette de forskellige faelles politikker. Disse maal soeges opfyldt med en passende kombination af kontinuitet og nyskabelse. Desuden skal forskningsaktiviteter, der nu udfoeres som led i de faelles politikker eller som aktiviteter uden for rammeprogrammet, samles under dette.

1. INFORMATIONS- OG KOMMUNIKATIONSTEKNOLOGI (IKT)

Informations- og kommunikationsteknologiens horisontale rolle i alle industri- og samfundsaktiviteter er blevet en faktor af afgoerende betydning for forsknings- og udviklingspolitikken. Graenserne mellem IKT og andre industrisektorer, mellem leverandoerer og brugere og mellem erhvervs- og forbrugermarkedet udviskes i stadig stoerre grad, efterhaanden som IKT integreres i alle former for tjenesteydende og producerende erhverv. Der er ved at opstaa en ny »digitalindustri«. I samfundet som saadan bliver administration, sundhedsvaesen, uddannelse, transport, miljoe, underholdning, arbejdspladser og private hjem i stigende grad afhaengige af IKT. I selve IKT-industrien kraever den teknologiske udvikling en stadig stoerre indsats af leverandoererne, hvis de skal blive ved med at vaere konkurrencedygtige, men FTU-omkostningerne vokser ud over, hvad selv de stoerste virksomheder kan klare. AArsagen til disse forandringer er, at der er ved at opstaa en ny informations- og kommunikationsinfrastruktur, hvor informationsindhold, informationsoplagring, behandlingskapacitet, kommunikation, tjenesteydelser og anvendelser samles under ét.

Faellesskabets maalsaetninger med FTU inden for IKT i 1990'erne er at forbedre industriens konkurrenceevne paa grundlag af det gunstige miljoe, som er opstaaet med det indre marked, og at tilfredsstille samfundets behov for bedre livskvalitet. For at naa disse maal og for at viderefoere 1980'ernes teknologipolitik, som tog sigte paa en voksende IKT-industri, vil der blive lagt stoerre vaegt paa en bruger- og markedsorienteret politik, som passer til den ny infrastrukturs udvikling. Samtidig skal der bygges paa resultaterne fra det andet og tredje rammeprogram, hvis programmer, heriblandt ESPRIT (informationsteknologi), RACE (kommunikation) og DRIVE, AIM og DELTA samt en raekke andre telematikanvendelser har skabt et solidt videnskabeligt og teoretisk grundlag for at integrere informations- og kommunikationsteknologien i samfundet og for at udvikle den ny infrastruktur. Aktionerne vil fortsat vaere praekonkurrencemaessige og laegge vaegt paa demonstration, validering og integration af teknologier, specifikationer og standarder. De vil blive underbygget med avanceret langtidsforskning, isaer tvaerfaglig forskning i relevante problemer paa en raekke industrielle omraader.

Den vaegt, der i FTU efterhaanden laegges paa generiske teknologier og anvendelser, som er noedvendige for en faelleseuropaeisk informationsstruktur, sikrer sammen med en omhyggelig samordning med nationale initiativer, at naerhedsprincippet overholdes.

Infrastrukturens vaekst og udbredelse vil desuden styrke den oekonomiske og sociale samhoerighed, fordi virksomheder og borgere i selv afsides regioner faar adgang til oplysninger, tjenesteydelser og avanceret kommunikation. De smaa og mellemstore virksomheder vil blive i stand til at udnytte deres konkurrencekapacitet fuldt ud. Infrastrukturens krav vil blive den maalestok, hvorefter FU-prioriteringer opstilles, saaledes at en effektiv udnyttelse af ressourcerne sikres.

Informations- og kommunikationsinfrastrukturen kan siges at bestaa af fire hovedelementer: Anvendelser, integrerede systemer, kommunikation og understoettende informationsteknologi. Omraaderne generisk informationsteknologi og kommunikationsteknologi omfatter de teknologier, der ligger til grund for infrastrukturen, herunder komponenter, datamater, programmer, databanker, informationskanaler og videoskaerme, og som har afgoerende betydning for teknologien bag digital tv, navnlig hoejoploesnings-tv. De udgoer byggestenene i de komplekse integrerede systemer, der forener teknologier som datalingvistik, hoejtydende databehandling og multimediegraenseflader. Disse danner paa deres side grundlaget for anvendelse paa omraader som sundhedsvaesen, transport, aaben uddannelse, statistik, biblioteksvaesen og virksomhedsorganisation.

Den stigende konvergens mellem informationsteknologi og kommunikation inden for informationsinfrastrukturen medfoerer, at systemerne bliver mere komplekse, hvilket igen betinges af, om de teknologier, som systemernes integrering kraever, kan skaffes.

Som en afspejling af IKT's stadig mere integrerede natur kan en noeje sammenhaeng mellem FTU-aktiviteterne paa de forskellige omraader ikke undgaas. Desuden betyder den udbredte anvendelse af IKT, at der knyttes forbindelser til mange andre emner inden for rammeprogrammet.

Der vil blive lagt stoerre vaegt paa projekter, som indebaerer samarbejde mellem leverandoer og bruger. Sammen med procedurer, som er tilpasset smaa projekter, vil dette navnlig lette de smaa og mellemstore virksomheders deltagelse.

For at styrke FTU-resultaternes indflydelse paa industrien og samfundet, vil FTU-aktionerne blive integreret i en raekke sammenhaengende industripolitiske aktioner. Der vil derfor systematisk blive fastsat ledsageforanstaltninger paa grundlag af loebende undersoegelser af markeds-, industri- og teknologiudviklingen. Disse undersoegelser skal vaere udgangspunkt for retningslinjerne for fremtidige aktioner og bane vejen for passende industripolitiske foranstaltninger.

FTU-aktioner, der omfatter saavel informations- som kommunikationsomraadet, kan opdeles i tre underpunkter.

A. Telematikteknologi til stoette for anvendelser af almen interesse Dette underpunkt omfatter FTU-aktioner inden for anvendelser af informations- og kommunikationsteknologi, der paa den ene side bidrager til at opfylde behov, der skyldes nuvaerende EF-politik, samt det moderne samfunds grundlaeggende behov inden for sektorer som sundhedsvaesen, transport og uddannelse, og paa den anden side medvirker til at forberede den europaeiske industri paa de nye markeder, der vil opstaa som foelge af forskningsaktiviteterne. Det generelle formaal er at goere telematikanvendelsers teknik mere effektiv og at sikre systemers og telematiknetvaerks driftskompatibilitet ved hjaelp af standardforberedende forskning og udvikling og tekniske valideringsforsoeg. Arbejdet vil stoette sig til erfaringerne fra det tredje rammeprogram, men hovedvaegten vil blive flyttet fra datatelematik til multimedietelematik. Aktionerne vil blive koncentreret omkring syv emner og vil blive noeje samordnet med andre relevante EF-aktioner. FTU vedroerende telematikanvendelser skal noeje inddrage potentielle brugere og samtidig tage sigte paa at maksimere det generiske indhold af de enkelte projekter og de elementer i anvendelsen, der er faelles for forskellige omraader, idet der tages hensyn til de behov, der opstaar i forbindelse med aktiviteter i de relevante programmer (f.eks. transport), og idet der bibeholdes en passende koordination med disse programmer for at lette overfoerslen af resultater.

Formaalet med aktionerne inden for emnerne datalingvistik og informationsteknik er at udvikle teknologier til behandling af tale- og skriftsprog i informations- og kommunikationssystemer og at vise, hvorledes de kan integreres i en lang raekke forskellige anvendelsesomraader. Arbejdet omfatter ogsaa elektroniske sprogressourcer, herunder ordboeger og corpus og almindelig lingvistisk forskning. Informationsteknikken skal omfatte avancerede elektroniske udgivelsessystemer, nye databasestrukturer, der kan lette informationsadgangen, forbedring af informationernes anvendelighed og af informationsbehandlingen, samvirkende FTU-netvaerk og arbejde med standarder.

Udvikling og forbedring af transeuropaeiske telematikanvendelser. For at kunne blive mere effektiv har den europaeiske forskning i dag brug for avancerede transeuropaeiske netvaerk og tjenesteydelser. Desuden stiller det indre marked afgoerende krav til udveksling af tjenesteydelser og oplysninger mellem myndighederne. Behovet for oegede telematiktjenester vil blive stoettet af FTU-aktiviteter, som tager sigte paa at udvikle og udnytte rentable loesninger, der bygger paa den stadigt voksende fond af nye teknologier og paa forbedring af de europaeiske telekommunikationsnetvaerk. Arbejdet skal isaer vedroere anvendelser, der omfatter distribuerede tjenester til brug for informationsudveksling og videokonferencer. Resultatet af FTU-arbejdet paa dette omraade, som udelukkende drejer sig om transeuropaeiske anvendelser, vil blive stillet til raadighed for de oevrige telematikanvendelsesomraader.

Anvendelserne inden for sundhedsvaesen skal gaa ud paa at fremme telematikteknologier, der kan sikre sundhedspleje, herunder ogsaa medicinsk diagnose og kirurgi, uanset lokalitet, og laegger hovedvaegten paa adgang til oplysninger, udveksling og behandling af data, telemedicin og beskyttelse af private oplysninger, mens anvendelserne for handicappede og aeldre skal tage sigte paa at udvikle og udnytte systemer og tjenester, der goer det muligt at integrere aeldre og handicappede.

Arbejdet inden for omraader som fleksibel uddannelse, fjernstudier og informationsudveksling mellem biblioteker skal fremme muligheden for at tilbyde effektive uddannelser, som er let tilgaengelige og kan opfylde baade enkeltpersoners, forskeres og erhvervslivets behov. Aktionerne skal omfatte teknologi og systemudvikling til udformning og levering af undervisning og undervisningsmateriale, som skal integreres i forsoegsnetvaerk. Arbejdet skal ogsaa omfatte teknologiudviklinger, der kan skabe et generisk videnskabeligt og teknologisk grundlag for Europas biblioteksressourcer og for en biblioteksinfrastruktur, der bygger paa netvaerk.

FTU-arbejdet med transporttelematikanvendelser skal udvikle og udnytte faelles funktionsspecifikationer, faelles praksis og faelles retningslinjer for telematiksystemer og -tjenester, der udvikles og integreres inden for alle transportformer, herunder transport med forskellige transportmidler. Hovedvaegten vil blive lagt paa telematiksystemer som bidrag til trafikstyring og til styring af jernbane-, skibs- og landevejstrafik samt bytransport og transport mellem byer samt multimodal transport foruden oprettelse af et harmoniseret og i sidste ende samlet europaeisk lufttrafikstyringssystem. I disse anvendelser indgaar udviklingen af geografiske informationssystemer (GIS) anvendt paa transport.

Anvendelser til by- og landdistrikter skal udnytte loesninger som fjernarbejde og teleydelser, der bringer arbejdet og tjenesteydelserne til brugerne og begraenser unoedvendig persontransport. De skal desuden modvirke, at virksomheder og borgere flytter fra landdistrikterne og forbedre de daglige levevilkaar. Der vil blive lagt saerlig vaegt paa at goere disse telematiktjenesters brug lettere for borgerne og for de smaa og mellemstore virksomheder.

Endelig skal der foretages undersoegelser for at vurdere mulighederne for telematikloesninger inden for nye omraader som miljoe (forureningsovervaagning, tilsyn og kontrol, varsling af stoerre naturkatastrofer, kontrol med miljoerisici og sporing af farlige stoffer) samt andre telematiktjenester, der med fordel kan udvikles under det fjerde rammeprogram B. Teknologi til avancerede kommunikationstjenester Telekommunikationsnet er et uundvaerligt led i informationsinfrastrukturen. Det generelle formaal paa dette omraade er at udvikle avancerede og mere omkostningseffektive kommunikationssystemer og kommunikationstjenester, der kan styrke det indre marked, den oekonomiske udvikling og den sociale samhoerighed i Europa og samtidig tage hensyn til teknologiens hastige udvikling, den aendrede retssituation og mulighederne for at udvikle avancerede transeuropaeiske netvaerk og tjenester. Der vil blive skabt et effektivt grundlag for brugsinnovation og for omfattende videreformidling af europaeisk teknologi og ekspertise. Aktiviteterne skal isaer dreje sig om fem emner.

Arbejdet med digitale multimedietjenester tager sigte paa at fremme avanceret teknologi og standardformater for udveksling af data til soegning og spredning af elektronisk multimedieinformation (tekst, tale, billeder, audio og video). Arbejdet skal omfatte teknologiudvikling til terrestrisk radio-, satellit- og fibertransmission herunder via kabel af interaktive digitale videotjenester. Det skal ogsaa omfatte koblings-, behandlings- og registreringsudviklinger til tjenesteleverandoerer, netvaerk og brugere, herunder udvikling af ny teknologi til billedkompression, kodning med variabel bithastighed, traadloese netvaerk, netvaerksgraenseflader og registrering. Arbejder med digitale audio- og videotjenester skal omfatte udviklingen af teknologier, der vedroerer alle aspekter af signalbehandling og -transmission. Arbejdet med fotonteknologier har til formaal at stimulere og fremskynde europaeisk udvikling af integrerede fotonsystemer og omfatter europaeisk udvikling af integrerede fotonsystemer og omfatter udvikling af integrerede optiske subsystemer, fri sammenpaknings- og masseproduktionsteknikker, optiske krydskoblinger og noegleteknologier til det 21. aarhundrede: 3D-holografiskaerme, virkeligheds- og billedgenkendelse og nye signalkompressionsteknikker. Arbejdet med mobil kommunikation tager sigte paa at sikre mobilitet i forbindelse med faste netvaerk og udnyttelse af avancerede radio- og satellitsystemer i hele Europa. Arbejdet skal omfatte teknologiudviklinger inden for signalkodning, adgangssystemer, kanal-, tjeneste- og netvaerksstyring; udvikling af nye signalprotokoller og udvikling af systemer, som skal sikre kompatibilitet og driftskompatibilitet mellem netvaerk ved hjaelp af protokoller til samkoering af transparente net. Arbejdet med intelligens i netvaerks- og tjenesteteknik har til formaal at udvikle teknologi til fleksibel og tidstro styring af kommunikationsmidler, at muliggoere hurtig og fleksibel indfoerelse af nye tjenester i avancerede netvaerk og effektiv netvaerksstyring og tjenesteudnyttelse i et forskelligartet og konkurrencepraeget kommunikationsmiljoe. Arbejdet skal isaer koncentrere sig om udvikling af vaerktoejer til tjenesteintegration og skal stoette udviklingen af protokoller og standarder. Det vil komme til at omfatte udvikling, forbedring og prototypefremstilling af tjenesteskabende miljoeer og udvikling af avancerede »operativsystemer« til kommunikationstjenester.

Arbejdet med informations- og kommunikationssystemers sikkerhed omfatter udvikling og demonstration af teknologier, der kan sikre informationernes integritet, fortrolighed og tilgaengelighed i integrerede systemer. Arbejdet skal omfatte forskning i nye teknologiske muligheder for sikkerhed, udvikling af programmel, protokoller og komponenter og deres integration i sikre systemer og tjenester, fulgt af udnyttelse og afproevning i integrerede systemer. Der vil blive lagt saerlig vaegt paa de krav, som stilles af systemer til elektronisk betaling, sundhedspleje og fjernarbejde.

C. Informationsteknologi Arbejdet under dette underpunkt koncentrerer sig om teknologier, der stoetter informationsinfrastrukturen, og de aktiviteter, som er mest noedvendige og har stoerst vaerdi paa europaeisk plan, vil blive udvalgt. Der er en staerk vekselvirkning med de tre oevrige IKT-omraader: aktiviteterne inden for informationsteknologi er en vaesentlig forudsaetning for de oevrige omraader, men betinges selv af disse omraaders krav. Arbejdet er opdelt i 6 emner.

Formaalet med emnet halvlederteknologi, herunder kundespecificerede integrerede kredsloeb (ASIC), er at fremskaffe de livsvigtige mikroelektroniske komponenter, som er grundlaget for alle hoejteknologiske industriers konkurrenceevne. Arbejdet skal koncentrere sig om de halvlederteknologier, hvis anvendelse vil vaere mest udbredt mod tiaarets slutning herunder digitale CMOS og CMOS-baserede analoge eller analog/digitale kredsloeb, avancerede effektkredsloeb (smart power) og smart-sensorer, samt teknologier, der bygger paa III-V-materialer som f.eks. galliumarsenid, med henblik paa at anvende disse i kommende IKT-systemer. Det skal ogsaa omfatte passive og aktive komponenter for samtidig at bidrage til at identificere disse komponenters karakteristika; arbejdet skal tage sigte paa formindskelse, komponentintegrering, forbedring af komponenternes ydeevne og omkostningsbegraensning. Alle sider af processen, herunder design, udstyr og produktion, vil blive stoettet. Systemintegration af avancerede komponenter til ASIC er et af de vigtigste noegleomraader. Initiativet for aabne mikroprocessorsystemer gaar ud paa at skaffe Europa en anerkendt kapacitet inden for mikroprocessorsystemer og at fremme almindelig accept af dem i brugersystemer over hele verden. Arbejdet omfatter etablering af et aabent bibliotek af maskinelle byggeblokke, som kan indbygges i one-chip-systemer til en lang raekke forskellige anvendelser, programmel til aabne systemer og vaerktoejer til baade maskinel- og programmelintegration. Emnet integrerede mikrosystemer har til formaal at skabe teknologier til det nye mikrosystemomraade, hvori mikroelektronik skal integreres med andre mikroteknologier som f.eks. mikromekanik og mikrooptik. Arbejdet skal isaer koncentrere sig om tvaerfaglig design, fremstilling af miniature-multiteknologisystemer og integrerings- og sammenpakningsmetoder. Anvendeligheden af mikrosystemer vil blive demonstreret til udvalgte anvendelser.

Aktionerne inden for avanceret teknologi til ydre enheder skal koncentrere sig om de teknologier, der kraeves til billige komponenter til flade skaerme med hoej oploesning og til hukommelsessubsystemer, som benyttes i datamater, fjernsyn og intelligente systemer inden for omraader som flyteknik, biler, telekommunikation, fabrikation og detailhandel. Arbejdet med skaerme skal isaer dreje sig om visuel kvalitet, skaermstoerrelse og fladhed med saerlig vaegt paa LCD-teknologi. Udviklingen af hukommelsessubsystemer skal omfatte oeget kapacitet, kompakthed og laese-/skriveevne. Emnet programmel best practice har til formaal at forbedre den europaeiske programmelproduktions produktivitet, kvalitet og paalidelighed ved at fremme den bedste udnyttelse af avancerede programmelvaerktoejer og -teknikker, herunder stoette til genbrug og baerbarhed i et distribueret miljoe. Foruden udvikling af de nuvaerende teknikker skal arbejdet omfatte industriforsoeg, videreformidling, som skal skabe bevidsthed om best practice og uddannelse i forbindelse med indfoerelse af nye metoder, idet et europaeisk programmelinstitut skal medvirke. Aktionerne inden for distribueret informationsbehandling skal isaer dreje sig om de problemer, der opstaar ved sammensmeltningen af informationsbehandling og kommunikationsteknologi, og hovedvaegten vil blive lagt paa distribueret databasestyring, distribuerede statistiksystemer, aaben distribueret behandling og avancerede vekselvirkninger mellem menneske og datamat.

Emnet databehandling og netvaerk med hoej ydeevne tager sigte paa at udnytte distribuerede databehandlingsteknologier med hoej ydeevne til gavn for en lang raekke brugere inden for omraader som produktion, konstruktion og handel, hvor anvendelserne straekker sig fra ikkedestruktiv simulering af bilsammenstoed, medicinalvarefremstilling og avanceret billedteknik i forbindelse med jordobservation til databaser med meget hoej ydeevne. Aktionerne omfatter overfoersel af anvendelser og realisering af brugermiljoeer i forbindelse med benyttelse af parallelle, distribuerede og indlagrede systemer samt udvikling af udvalgte nye anvendelser og teknologier, som f.eks. simulation og tidstro databehandling.

Arbejdet med integrerede personsystemer gaar ud paa at udvikle systemer, som kan stoette den personlige adgang fra et hvilket som helst sted til informations- og kommunikationsinfrastrukturens tjenesteydelser og vaere til hjaelp ved den lokale informationsbehandling. Arbejdet skal omfatte miniaturisering, nye multimodale brugergraenseflade-paradigmer, systemintegration paa hoejt niveau, integration af chipkortteknologi, personlige anvendelser. Anvendeligheden vil blive paavist i systemer som »personal digital assistant« og systemer til individuelt arbejde og gruppearbejde.

Arbejdet med multimediesystemer skal omfatte maskinel- og programmel-produktivitetsvaerktoejer til forfatter- og udviklingsplatforme, multimedieinformationsservere, hypermediepraesentationer, dokumentbehandling, avancerede kompressionsalgoritmer, programmel til copyright-beskyttelse, virtual reality-teknikker og pilotanvendelser, isaer inden for forretningslivet.

IKT-stoette til integration i fabrikationen har til formaal at udvikle nye IKT-loesninger til stoette for fabrikations- og konstruktionsindustrierne for at opnaa stoerre konkurrenceevne og effektivitet og sikrere og mere miljoevenlige operationer, som bygger paa en trimmet produktionsmetode. Der vil blive udviklet en saerlig IKT-infrastruktur og avancerede teknologier til distribuerede multi-site-operationer vil blive udviklet for at stoette innovation. Aktiviteterne skal tage sigte paa at udnytte nye organisationsmetoder, samtidig med at de integrerer grundlaeggende teknologier inden for programmelteknik, aabne systemer, datamatstoettet konstruktion, datamodellering og databasekonstruktion, mikroelektronik, mikrosystemer og, paa selektiv basis, mekatronik.

2. INDUSTRITEKNOLOGI

Som foelge af markedernes verdensomspaendende karakter, nye konkurrencecentres fremkomst, internationaliseringen af processerne for erhvervelse af ny teknologi og den fornoedne forbedring af miljoebeskyttelsen maa virksomhederne tilpasse deres struktur og deres strategi for samarbejde og konkurrence. I industrilandene er fremstillingssektoren i tilbagegang og naermer sig nu 30 % af BNI (herunder bygge- og anlaegsarbejder). Denne sektor maa stimuleres, saa den bliver mere konkurrencedygtig, bl.a. ved et oeget samarbejde med de videnbaserede aktiviteter (tjenester, teknisk knowhow, uddannelse, sundhed og sikkerhed). Paa trods af de bestraebelser, der er gjort, befinder Europa sig fortsat i en vanskelig situation. Virksomhedernes F& U-udgifter og antallet af forskere er stadig langt mindre end i Japan og USA (1,3 % af BNP mod henholdsvis 2,2 % og 1,9 %), og der er fare for, at Europas efterslaeb oeges. I denne sammenhaeng maa Faellesskabet spille en vigtig rolle som katalysator og stoette for virksomhedernes initiativer og bestraebelser, for udviklingen af teknologiske nyskabelser og for udarbejdelsen af EF-standarder.

For industriens konkurrenceevne bliver det stadig vigtigere, at den kan beherske et bredt spektrum af forskellige teknologier; Faellesskabets indsats paa dette omraade boer derfor udbygges.

De foreslaaede forskningsaktioner ligger i forlaengelse af de tidligere aktioner, men de vil blive koncentreret om udvikling og anvendelser af generisk videnskab og teknologi (f.eks. matematik og fysik anvendt paa industrisystemer, nye metoder til konception og organisation, fremstilling af hoejtydende materialer, hurtig prototyping og molekylaer teknik) takket vaere forskning, der gaar paa tvaers af fag- og sektorgraenser. Endvidere vil udviklingen af harmoniserede maale- og proevningsmetoder og den praenormative forskning styrke industriens konkurrenceevne og samtidig vaere til stoette for Faellesskabets lovgivning.

I traad med Faellesskabets nye industripolitik vil indsatsen inden for industriteknologi blive koncentreret om de omraader, hvor anvendelserne hurtigt kan faa betydning for en lang raekke industriaktiviteter. Et naerliggende eksempel herpaa er forskning i ny teknologi, som aabner mulighed for renere fremstillingsmetoder og fleksible produktionssystemer. De oekonomiske konsekvenser af den nye teknologi er betydelige. En lang raekke virksomheder, herunder smaa og mellemstore virksomheder, vil kunne faa udbytte af disse forskningsaktiviteter, der koncentreres omkring strategiske emner med deltagelse af leverandoerer, fabrikanter, brugere, universiteter og forskningscentre. De foreslaaede foranstaltninger, navnlig samordningsforanstaltningerne, vil saette gang i udviklingen af teknologiske net, som vil sikre bedre sammenhaeng mellem de forskellige forskningsprojekter og bedre udnyttelse og videreformidling af FTU-resultaterne, navnlig igennem udvikling af industristandarder og -specifikationer. Forskningsaktiviteter for og med de smaa og mellemstore virksomheder samt uddannelse i industrien vil ligeledes blive udbygget.

De foreslaaede aktioner omfatter fire omraader: de tre foerste skal opfylde behovet for integration af de teknologier, der beroerer materialers og produkters livscyklus (herunder anvendelse af informations- og telekommunikationsteknologi), mens det fjerde omraade er rettet mod praenormativ forskning.

A. Konstruktionsteknologi, systemudviklingsteknologi og teknologi til menneskevenlig tilrettelaeggelse af produktionen Dette temaomraade er af stor betydning og beroerer hele fremstillings- og forarbejdningsindustrien, herunder traditionelle industrier. Maalet er at udvikle og anvende nye metoder, teknikker, fremgangsmaader og vaerktoejer i de faser af industriprocessen, der er afgoerende for konkurrenceevnen (konstruktion og teknik, fremstilling og vedligeholdelse, kvalitetsprodukter), under hensyntagen til miljoe, livskvalitet og arbejdsvilkaar, isaer arbejdstagernes sundhed og sikkerhed; disse forskellige teknologier integreres og anvendes i produktionssystemer for at imoedekomme krav, der stilles af virksomhedsnetvaerk, og kravet til menneskevenlig tilrettelaeggelse af produktionen. Indsatsen vil blive koncentreret om bl.a. tilpasning og anvendelse af generiske loesninger, som er til raadighed for datamatintegrerede teknologier (herunder Computer Integrated Manufacturing and Engineering - CIME), mikrosystem-teknologi, graensefladerne mellem menneske og maskine trimmet til produktion/just-in-time manufacturing, udvikling af hurtig prototyping og teknologi til renere industriprocesser (saasom bio-behandling og andre teknologier, som begraenser forbruget af energi og naturressourcer til et minimum) og fremkomsten af nye produkter, navnlig inden for industrimaskiner, transport, kemi og boliger.

B. Materialeteknologi og materialerelateret teknologi (herunder forarbejdning og genanvendelse) Maalet er dels at forbedre de materialerelaterede (f.eks. flyindustri og elektronik) industriers nuvaerende metoder (minedrift, jern og metal, kemi, bygge og anlaeg), dels at sikre, at fremstillingsindustrien (elektromekanik, vaerktoejsmaskiner, transportmidler osv.) og den avancerede industri har adgang til de mest avancerede materialer, og at der anvendes avancerede processer paa traditionelle materialer. Der vil blive lagt stoerst vaegt paa forskning i hoejtydende materialer (strukturmaterialer, men ogsaa biomaterialer, magnetiske materialer, optiske og superledende materialer), forskning til forbedring af materialers og produkters kvalitet, paalidelighed og ydeevne samt mere langsigtet forskning, der, selv om den naermer sig grundforskning, hurtigt kan foere til konkrete anvendelser, som kan give den europaeiske industri et teknologisk fremskridt. Programmet daekker naturligvis genanvendelse og behandling af affald og genvinding af materialer ved afslutningen af produkternes levetid, herunder den noedvendige kvalitetssikring. Der vil blive lagt saerlig vaegt paa teknologi til fremme af rationel forvaltning af primaere raastoffer og raavarer og genanvendelse af materialer og produkter med henblik paa at bidrage til udvikling af renere processer og teknologier. For saa vidt angaar ren og sikker fremstilling, boer der laegges vaegt paa substituering af farlige materialer.

C. Transportmiddelteknologi Den europaeiske integration og erhvervslivets udvikling skaber stigende efterspoergsel efter effektive og fleksible transportsystemer, designet og realiseret af konkurrencedygtige europaeiske virksomheder for at imoedekomme behovet for oeget personlig mobilitet og varetransport. Transportmidlerne vil skulle opfylde store krav for at sikre komfort, kvalitet, sikkerhed, omkostningseffektivitet, kapacitet, hoej hastighed og hensyntagen til miljoeet inden for rammerne af en europaeisk transportpolitik. Forskningsomraaderne vedroerer foerst og fremmest konstruktion og fremstilling af nye produkter.

Forskningen skal fokusere paa etableringen af avanceret udstyr og avancerede systemer gennem anvendelse og integrering af forskellige teknologier, saasom design, fremstilling og vedligeholdelse, modelberegning og simulation, anvendelse af avancerede materialer og begraensning af miljoevirkningerne. Der vil blive lagt saerlig vaegt paa fremdrift, aerodynamik, overvaagnings- og kontrolsystemer samt udstyr om bord.

Ved tildeling af midler paa dette omraade vil der blive udfoert forskning for automobil-, jernbane- og skibsvaerftsindustrien, men der vil fortsat blive lagt saerlig vaegt paa forskningen inden for luftfart, baade for at sikre kontinuiteten med aktiviteter, der er paabegyndt under tredje rammeprogram og for yderligere at afspejle denne industrigrens altafgoerende krav om avanceret teknologi og dens evne til at bevise anvendeligheden af avancerede generiske teknologier, der senere kan overfoeres til andre transport- og industrigrene.

D. Forskning vedroerende standarder, maaling og proevning Det primaere maal er forskning til udvikling af nye maale- og proevningsmetoder og hurtigere udarbejdelse af europaeiske direktiver og standarder, som kan styrke det indre marked isaer saadanne, som vedroerer sundhedsaspekter, sikkerhed og forbrugerbeskyttelse, agroindustrielle produkter, og gennemfoerelsen af Faellesskabets politik paa andre omraader, isaer paa miljoeomraadet. Paa det industrielle omraade vil hovedvaegten blive lagt paa at forbedre graensefladen mellem de standardiserings- og forskriftsmaessige aspekter og design og samling af produkter og disses kvalitet. Udarbejdelsen af mere effektive maalinger og proevninger og en bedre ordning til gensidig anerkendelse af overensstemmelsescertifikater vil lette anerkendelsen af akkrediterings- og auditsystemer etableret som led i samarbejdet med virksomhederne eller underleverancer. Den organisatoriske infrastruktur vil blive udbygget paa europaeisk plan, idet de eksisterende ordninger vil blive anvendt i stoerst muligt omfang. Koordinationen med arbejdet i CEN/CENELEC-regi skal styrkes. Der vil blive indledt samordnede aktioner og aktioner med omkostningsdeling med nationale laboratorienet. Via seminarer og uddannelseskurser vil god maalepraksis kunne videreformidles til alle medlemsstaterne.

Aktionerne vil foerst og fremmest blive gennemfoert paa grundlag af samarbejdsbaseret forskning. Ud fra erfaringerne med det tredje rammeprogram (CRAFT, gennemfoerlighedspraemier) vil aktiviteterne til stimulering af forskning med og for de smaa og mellemstore virksomheder blive forbedret og udbygget, bl.a. gennem en forenklet procedure, der i hoejere grad hviler paa et decentraliseret net. Med oeget anvendelse af samordnede aktioner - naar denne fremgangsmaade er tilstraekkelig til at opnaa den mervaerdi, EF-dimensionen kan give - vil foranstaltningerne med omkostningsdeling kunne udvaelges efter strengere kriterier (koncentreret om strategiske emneomraader af en vis stoerrelse). De naermere procedurer vil blive udformet paa en saadan maade, at de sikrer den noedvendige fleksibilitet; herved kan foranstaltningerne gennemfoeres effektivt, og der kan reageres hurtigt paa nye behov.

Ledsageforanstaltninger, der kan oege virkningerne af EF-indsatsen, skal forbedres: undersoegelser, konsekvensvurderinger, uddannelsesforanstaltninger, fremme af videreformidling og udnyttelse af resultaterne, foranstaltninger i samarbejde med bistandsnettene for de smaa og mellemstore virksomheder, foranstaltninger til decentraliseret forvaltning og industriforanstaltninger samordnet omkring et faelles maal. Disse foranstaltninger skal lette teknologiintegreringen og videnoverfoerslen mellem projekter og sektorer og samordningen med andre europaeiske initiativer som f.eks. EUREKA.

FFC vil bidrage til dette tema-omraade med forskning i avancerede materialer, keramiske materialer og kompositmaterialer (isaer til hoejtemperaturanvendelser) og metoder til ikke-destruktiv analyse. Den praenormative forskning skal omfatte forskning i strukturel mekanik og i referencemaal og -materialer. Dette arbejde omfatter ligeledes FFC's videnskabelige og tekniske stoette til Faellesskabets politik vedroerende industrien og det indre marked.

3. MILJOE

Miljoeforskning bidrager i mange henseender til at styrke virksomhedernes konkurrenceevne og forbedre levevilkaarene i Faellesskabet. Dette forhold er baade bestemmende for fastlaeggelsen og gennemfoerelsen af Faellesskabets miljoepolitik og for et oekonomisk opsving baseret paa baeredygtig udvikling i traad med Faellesskabets femte handlingsprogram paa miljoeomraadet. Programmet bygger paa en ny strategi; denne er baseret paa faelles ansvar og vedroerer de foranstaltninger, der beroerer naturressourcerne eller miljoeet. Strategien gaar ud paa at haemme miljoeskadelige tendenser og fremgangsmaader af hensyn til livskvaliteten og den sociooekonomiske udvikling for den nuvaerende og de kommende generationer. Dette skal naas ved at tage en lang raekke virkemidler i brug til at paavirke og aendre de beroerte parters adfaerd. I denne forbindelse skal ogsaa de forpligtelser, Faellesskabet indgik paa FN-konferencen for miljoe og udvikling i Rio de Janeiro, tages i betragtning.

Miljoeforskningen og dens oekonomiske og samfundsmaessige konsekvenser har efterhaanden faaet en global dimension. Den omfatter stadig flere discipliner og kraever saa mange og store midler, at der er brug for en staerkt integreret og samordnet international indsats, som i visse tilfaelde overskrider de enkelte medlemsstaters kapacitet. De politiske og geostrategiske problemer, f.eks. de globale miljoeaendringer og forvaltningen af naturressourcerne, er saa alvorlige, at Det Europaeiske Faellesskab maa deltage aktivt i disse bestraebelser.

Paa denne baggrund tager Faellesskabets FTU-indsats paa miljoeomraadet isaer sigte paa:

a) fortsat udbygning af det videnskabelige grundlag for Faellesskabets miljoepolitik med henblik paa et hoejt beskyttelsesniveau b) forbedring af industriens konkurrenceevne ved i) at stimulere udviklingen af generiske teknologier under hensyntagen til miljoe og baeredygtig udvikling og ii) ved at forbedre mulighederne for at imoedegaa og forudse miljoeproblemerne c) observation af jordsystemets egenskaber og indsigt i processerne heri samt undersoegelse af de virkninger, som menneskelige aktiviteter har paa disse egenskaber og processer d) udvikling af teknologier til genoprettelse af forurenede omraader e) fortsat udbygning af forskningsaktiviteter og teknologier med henblik paa at beskrive, overvaage, stille prognoser for og beskytte havmiljoeet.

Problemerne er nu saa omfattende, at Faellesskabets indsats maa koncentreres om vigtige forskningsemner: forskning i det naturlige miljoe og globale aendringer, ny teknologi til beskyttelse af miljoeet, samt havforskning og -teknologi.

Ligesom i det tredje rammeprogram vil denne forskning blive gennemfoert via saa vel samordnede aktioner som aktioner med omkostningsdeling. Paa omraadet forskning i miljoekvalitet og globale aendringer vil aktionerne imidlertid i relevante tilfaelde - for at koncentrere Faellesskabets indsats blive inkorporeret i tematiske vidennet med deltagelse fra medlemsstaternes forskningsinstitutioner. Disse net skal etableres med FFC's medvirken og i snaevert samarbejde med de internationale forskningsorganisationer og -programmer (ESF, IGBP, WCRP og HDP) og rumforskningsorganisationerne.

Der vil blive oprettet regionale forskningsnetvaerk paa tvaers af fagomraader med henblik paa de specielle problemer i bestemte europaeiske regioner, baade paa landjorden og i vandmiljoeet.

Endvidere skal der for de sociooekonomiske aspekter ved de tre hovedomraader og ved den generelle maalsaetning, nemlig en baeredygtig udvikling, findes en loesning. Disse aspekter er vigtige, hvis befolkningens og beslutningstagernes adfaerd skal aendres, og de vil blive grebet an sideloebende inden for hver enkelt foranstaltning, eller som saerskilte foranstaltninger, naar det drejer sig om udvikling af metoder og koncepter.

A. Det naturlige miljoe, miljoekvaliteten og de globale aendringer Paa dette omraade vil Faellesskabet laegge saerlig vaegt paa standardforberedende og lovforberedende arbejde, som kan fremme gennemfoerelsen af det femte EF-program for Faellesskabets politik og virke inden for miljoe og baeredygtig udvikling. EF's indsats, herunder FFC's arbejde med risikoen ved kemikalier (Det Europaeiske Kemikaliekontor) og validering af alternative proevningsmetoder (Europaeisk Center for Validering af Alternative Metoder), vil blive koncentreret omkring foelgende maal:

- tilvejebringelse af et videnskabeligt grundlag for at vurdere miljoetilstanden og forbedre muligheden for at forstaa miljoeproblemerne i tide, hvilket indebaerer, at der opstilles miljoeparametre og avancerede systemer til overvaagning og evaluering af virkningerne af menneskets aktiviteter og de naturfaenomener, der indebaerer risiko for mennesker og samfund - bedre forstaaelse af de grundlaeggende mekanismer i miljoeet og indvirkningen fra de menneskelige aktiviteter. Her er der behov for en langsigtet strategi, som giver Faellesskabet mulighed for at fastlaegge sin politik vedroerende de globale aendringer under hensyn til de konklusioner, der er blevet vedtaget af UNCED i Rio samt paa europaeisk plan. Der vil blive taget behoerigt hensyn til beskyttelsen af saarbare oekosystemer, til biologisk diversitet og til integreret forvaltning af truede naturressourcer.

Paa dette omraade vil EF's indsats blive koncentreret om: a) at iagttage egenskaberne ved og forstaa de grundlaeggende processer og aendringer i naturlige systemer paa jorden, i oceanerne samt for saa vidt angaar klimaet og atmosfaeren - med vaegt paa den europaeiske kontekst og dimension, men dog i et globalt perspektiv; b) at indkredse og vurdere virkningerne af de menneskelige aktiviteter paa disse egenskaber og processer; c) at vurdere, hvordan de mulige aendringer i klima, biosfaere og atmosfaere vil indvirke paa mennesker, miljoe, samfund og erhvervsliv. Disse opgaver skal loeses inden for rammerne af tematiske vidennet, som omfatter samordnede aktioner og konsortier for integrerede projekter samt FFC's aktiviteter. De tematiske vidennet vil blive samordnet indbyrdes for at sikre overordnet sammenhaeng, navnlig for saa vidt angaar formidling af resultaterne samt udvikling af modeller. FFC skal deltage aktivt i disse foranstaltninger, som skal udvikles inden for rammerne af nettet ENRICH (European Network for Research on Global Change) og i samarbejde med CEO (Centre for Earth Observation).

B. Nye miljoebeskyttelsesteknologier Faellesskabets indsats skal samles om tre omraader: instrumentudvikling, teknologier knyttet til industriprocesser og produkter samt teknologier til genopretning af miljoeet og forebyggelse af virkningerne af naturkatastrofer.

Paa instrumentomraadet er maalet at bidrage til den teknologiske udvikling inden for observation, overvaagning og miljoeforskning. Dette indebaerer navnlig bidrag til udvikling af jordobservationsteknologi, navnlig fra rummet, herunder luftbaarne sensorer, teknologi til observation og overvaagning af biosfaerens forskellige medier, videreudvikling af teknologi til miljoeanalyser og til behandling, validering og videreformidling af data. Instrumenter med henblik paa hurtig varsling af naturkatastrofer og overvaagning af forurening fra industrianlaeg vil ogsaa blive omfattet. Denne indsats skal ogsaa stoette Faellesskabets politik paa andre omraader.

Med hensyn til teknologier knyttet til industriprocesser og produkter, under hensyntagen til de smaa og mellemstore virksomheders saerlige behov, er maalet at bidrage til a) at udvikle metoder, herunder risikovurdering, til at mindske og forebygge de negative miljoevirkninger af industriprocesser, herunder agroindustrielle processer, produkter og stoffer, b) at udvikle metoder til analyse af produkternes livscyklus og til konsekvensvurdering af industriprocesser og produkter, c) at udvikle teknologi til behandling, genanvendelse og bortskaffelse af affald med det formaal saa vidt muligt at opnaa et lukket oekonomisk kredsloeb, d) at udvikle vandbehandlingsteknologier med henblik paa at beskytte og genoprette miljoeet og bekaempe forureningen, e) at udvikle miljoevenlig boligmiljoe- og transportteknologi, som forbedrer levevilkaarene (snaevert samordnet med aktiviteterne under andre relevante temaomraader), f) at stoette udviklingen af vaerdiforoegende teknikker paa jordobservationsomraadet.

Med hensyn til genopretningsteknologi vil vaegten blive lagt paa genopretning af miljoekvaliteten, mens man med hensyn til teknologi i tilknytning til naturkatastrofer vil laegge saerlig vaegt paa overvaagning og alarmering.

Der boer tilskyndes til oprettelse af netvaerk for europaeisk seismologisk forskning.

I den teknologiske forskning vil der fortrinsvis blive anvendt samordningsnet og konsortier for integrerede foranstaltninger paa de omraader, hvor der er behov for at etablere forskningskapacitet i EF-maalestok. FFC bidrager ligeledes inden for sine saerlige kompetenceomraader. Disse foranstaltninger kan gennemfoeres i koordination med EUREKA. Virksomhederne og brugerne af produkter knyttes til denne forskning. Indsatsen vil blive koncentreret om generiske teknikker. Der vil endvidere blive tale om supplerende stimuleringsaktioner, der skal forbedre videnoverfoerslen til virksomhederne.

C. Havforskning og -teknologi Uanset behovet for at forstaa havsystemets samspil med andre globale systemer, naar klimaaendringerne og virkningen heraf undersoeges, vil Faellesskabets indsats vaere rettet imod videreudvikling og styrkelse af det europaeiske havmiljoe via gennemfoerelse af endnu en fase af aktiviteterne i havforsknings- og teknologiprogrammet.

Disse aktioner vil blive koncentreret om forstaaelse for og beskrivelse af biologiske, kemiske og fysiske processer, navnlig i form af tvaerfaglige procesundersoegelser med saerlig relevans for havene omkring Europa. Det vil straekke sig fra kystomraaderne over det aabne hav og til Det Nordlige Ishav og omfatte samspillet mellem hav og is.

Maalene er at udvikle metoder og basisteknologier, saerlig saadanne, som er rettet mod meget vanskelige forhold, med henblik paa at beskrive, overvaage, stille prognose for, beskytte og forvalte havmiljoeet som en ressource. Dette omfatter saavel kystomraader som det aabne hav og polarhavsomraader og bidrager paa EF-plan til internationale foranstaltninger, herunder Global Ocean Observation System (GOOS). De regionale europaeiske have vil blive gjort til genstand for saerlige projektstudier.

Aktionerne vil fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne for saa vidt angaar store faciliteter (oceanografiske fartoejer, fjernbetjente koeretoejer, hydrodynamiske kanaler osv.), herunder mere rationel anvendelse af disse via bedre koordination af nationale aktiviteter og EF-aktioner.

4. BIOVIDENSKABER OG BIOTEKNOLOGI

De europaeiske landbrugeres og virksomheders saerlige vanskeligheder, sundhedstjenesternes behov og de teknologiske aspekter ved gennemfoerelsen af Faellesskabets politik viser, at der endnu kraeves en betydelig indsats for at mobilisere forskningspotentialet inden for biovidenskab og -teknologi, saa Faellesskabets sociooekonomiske partnere kan faa mere direkte gavn af de forventede teknologiske resultater. Der er endvidere kun begraensede midler til raadighed paa EF-plan. Der boer derfor vaere noeje overensstemmelse mellem det videnskabelige og tekniske udbud og den oekonomiske og sociale efterspoergsel, som udmoentet i Faellesskabets aktioner og politikker.

Paa udbudssiden staar grundforskningen i dag meget staerkt i Europa, men samtidig fordeler ekspertisen sig ujaevnt paa for mange discipliner. Samtidig har der fra samfundets side endnu aldrig vaeret saa staerk og klar en efterspoergsel efter beskyttelse og forvaltning af det levende miljoe. I et samfund som vores, der staar over for store demografiske aendringer, opstaar der nye behandlingskrav, som har betydelige oekonomiske konsekvenser, og som medfoerer, at en raekke sygdomme skal undersoeges i en stoerre geografisk og kulturel sammenhaeng. Nu hvor samhandelen er liberaliseret og problemerne omkring biosfaeren har faaet global karakter, opstaar der ligeledes nye problemer med hensyn til konkurrenceevnen for en lang raekke industrigrene, som traditionelt udnytter de biologiske ressourcer.

Paa dette stadium bestaar det nye i de mange muligheder, som navnlig de nye bioteknologiske metoder har skabt, i samspil med anden industriel teknologi. Det staar nu fast, at biovidenskab og -teknologi kan spille en rolle i samfundet, og det er derfor vigtigt i hoejere grad at goere sig klart, i hvilke tilfaelde og under hvilke vilkaar mennesket skal beherske det levende til faelles gavn paa oekonomisk og socialt plan. Opgaven inden for dette temaomraade skal bestaa i at udnytte biovidenskab og -teknologi saa harmonisk, det overhovedet er muligt, i forhold til al anden gaeldende praksis paa omraadet, med henblik paa at opfylde samfundets grundlaeggende behov.

Hvor det overhovedet er muligt skal eksperimenter og forsoeg med dyr erstattes af in-vitro-forsoeg eller andre metoder.

Der vil under dette rammeprogram ikke blive udfoert forskning, der aendrer eller forsoeger at aendre menneskers genetiske sammensaetning ved at aendre germceller eller et hvilket som helst stadium i fosterudviklingen, som kan goere de paagaeldende aendringer arvelige, eller forskning, der har til formaal at erstatte en cellekerne i et embryo med en cellekerne fra en person, et embryo eller et foster under udvikling, dvs. kloning.

Medlemsstaternes forskningspotentiale er i dag langt stoerre end for blot ti aar siden, men der er store skaevheder. Paa nogle noegleomraader er forskningspotentialet saa splittet, at det noedvendige omfang ikke kan naas, og de fordele, integrering af komplementaere fremgangsmaader indebaerer, ikke kan realiseres, samtidig med at forskningsindsatsen paa andre omraader er spildt paa grund af overlapning. Med etableringen af videnskabelige net er der skabt et vaerdifuldt vaerktoej, som dog endnu ikke er tilstraekkelig udviklet. Emnerne under dette temaomraade skal foerst og fremmest gennemfoeres ved at udnytte komplementariteten mellem medlemsstaternes foranstaltninger. Emnerne fordeler sig paa tre omraader:

- bioteknologi - biomedicin og sundhed - landbrug og fiskeri (herunder agroindustri, levnedsmiddelteknologi, skovbrug og udvikling af landdistrikter).

De vigtigste aktioner skal understoettes af en raekke foranstaltninger til fremme af et gunstigere miljoe for de praktiske anvendelser af biovidenskab og -teknologi. Demonstrationsaktioner skal goere de alternative teknologier mere synlige og attraktive. Demonstrationsaktionerne skal udvaelges med saerlig omhu for at sikre, at de vil faa den ventede effekt. Naar vilkaarene taler derfor, vil der blive knyttet forbindelser med EUREKA-programmet. Aktionen skal endvidere bidrage til undersoegelser og droeftelser af forholdet mellem teknologisk innovation og etiske og lovgivningsmaessige spoergsmaal. Andre aktioner: uddannelsesstipendier og saerlige midler til at fremme deltagelsen fra de smaa og mellemstore virksomheder (f.eks. som i CRAFT-initiativet).

A. Bioteknologi Europa staar svagt paa det bioteknologiske omraade; dette skyldes uklarhed med hensyn til ansvarsfordelingen og manglende samfundsmaessig konsensus om, hvilke videnskabelige opgaver der skal udfoeres. Denne overdrevne tilbageholdenhed med at fastlaegge og indlede vigtige aktioner boer overvindes ved at tage mere systematisk hensyn til det brede spektrum af videnskabelige muligheder og ved at koncentrere indsatsen omkring de muligheder, der vedroerer problemer af stor betydning for industrien og samfundet.

EF-programmet skal laegge vaegt paa helhedsloesninger i modsaetning til reduktionistiske loesninger, paa tvaerfaglighed i modsaetning til overspecialisering. Programmet boer tage hensyn til industriens behov, samtidig med at det tager hensyn til de forskellige interessegruppers synspunkter, bl.a. forbrugerorganisationer, lovgivningsinstanser og branchesammenslutninger. I den forbindelse vil der ogsaa blive taget hensyn til EUREKA-projekter og nationale programmer. Paa dette omraade skal der kun udvaelges emner, hvor alle de ovenfor beskrevne betingelser for et samarbejde paa EF-plan er til stede.

For at koncentrere den bioteknologiske forskning om de punkter, hvor bioteknologien adskiller sig grundlaeggende fra andre teknologier, boer hovedvaegten laegges paa forstaaelse af den levende celles mekanismer og indsigt i celleprocesserne fra industriens side.

Betydelige fremskridt forventes fra fire integrerede foranstaltninger, som kan samle medlemsstaternes og Faellesskabets forskning paa omraadet. Det drejer sig om:

- at forstaa »cellefabrikken« og udvikle dette koncept med henblik paa nye industrielle bioprocesser. Dette vil kraeve fremme af en tvaerfaglig indfaldsvinkel til biokemisk teknik, som understoettes af forskning i biokemisk teknologi - analyse og sekvensering af modelgenomer, udnyttelse af komparative metoder til kortlaegning af genomer, herunder det humane genom, og udvikling af relevante teknologier og infrastrukturer - at studere planternes molekylaer- og cellebiologi, herunder proteinteknologi samt plante- og dyrefysiopatologi, bl.a. med henblik paa anvendelse i landbrug og agroindustri - at forske inden for flere discipliner, saasom farmakologi, cellebiologi, molekylaer biologi og medico-kemi, for at forstaa de intercellulaere og intracellulaere haendelser, hvorigennem nervecellen styrer information, og med henblik paa at fremme neurovidenskaberne paa tvaerfagligt grundlag.

Tre andre maal vil blive realiseret med FoU-projekter eller gennem samordningsnet til stoette for medlemsstaternes indsats. Det drejer sig om:

- at udvikle videnskabelig og teknologisk forskning i dyrefysiologi, immunologi og strukturbiologi - at etablere en sammenhaengende ramme for praenormativ forskning og forskning i biodiversitet, bioetik under hensyntagen til arbejdet med den europaeiske konvention om bioetik og miljoemaessige aspekter - at stille edb- og telematikressourcer og gensamlinger til raadighed for den naevnte forskning, idet der sikres passende koordination af maalene for informatik og bioteknologi.

Alle disse aktioner vil skabe den noedvendige viden til industriel fremgang inden for de udvalgte omraader, hvor EF yder stoette, baseret paa den tvaerfaglige arbejdsmetode, der er typisk for bioteknologisk forskning. Udfaldet vil afhaenge af, hvor stor vaegt der kan laegges paa kontinuiteten i den generiske forskning, der er udviklet paa dette omraade i forbindelse med de andre omraader for biomedicinske og agroindustrielle anvendelser.

B. Forskning i biomedicin og sundhed Sundheden, dette vaerdifulde gode for den enkelte borger, tegner sig for en af de vigtigste erhvervssektorer i Europa - den absorberer 6 til 8 % af bruttonationalproduktet og beskaeftiger en arbejdsstyrke paa over 6 millioner; sundhedsforskningen staar over for en raekke alvorlige lidelser. AIDS er en af tidens mest foruroligende epidemier, her maa forskningsindsatsen samordnes yderligere. Kraeft, hjerte-kar-sygdomme, nerve- og sindslidelser, andre kroniske lidelser, aldersbetingede problemer samt handicap kraever ogsaa saerlig opmaerksomhed. De stigende omkostninger er blevet et problem i alle landene, samtidig med at borgerne kraever sundhedstjenester af stadig bedre kvalitet. Nye sundhedsteknologier og sundhedssystemer skal klare disse problemer. Det er en stor udfordring for Europa at sikre et positivt forhold mellem grundforskning og klinisk forskning til gavn for baade sundheden og den europaeiske industri, herunder ogsaa sundhedsplejen. Foelgende maal vil blive daekket ind:

- udvikling af det videnskabelige og tekniske grundlag for vurdering af nye laegemidler, bl.a. til behandling af nervelidelser, sindslidelser og immun- og virussygdomme (disse foranstaltninger skal ogsaa stoette Det Europaeiske Laegemiddelagenturs aktiviteter). Forskningen skal omfatte de nye in vitro-tests, cellelinjer og, hvor det er noedvendigt, dyremodeller, validering heraf, kliniske afproevninger i flere centre ad gangen og laegemiddelovervaagning. Forskningen gennemfoeres i samarbejde mellem virksomheder, forskningscentre, hospitaler, universiteter og de myndigheder, der staar for kontrol med nye laegemidlers effektivitet, sikkerhed og kvalitet - udvikling af biomedicinsk teknologi, navnlig baseret paa forskning i medicinsk udstyr og instrumenter til minimale indgreb, billedbehandling, biosensorer, biomaterialer og modellering af menneskelige funktioner - deltagelse i »hjerne-tiaaret« gennem anvendelse af molekyle-, celle- og kliniske metoder i forbindelse med lidelser i menneskets hjerne og nervesystem og gennem udvikling og udnyttelse af de metoder, instrumenter og meget avancerede teknologier og infrastrukturer, der kraeves til undersoegelser af nervesystemet. Denne forskning skal vaere tvaerfaglig - integration af grundforskning og klinisk forskning med henblik paa at forbedre forebyggelsen, diagnosticeringen og behandlingen af staerkt samfundsbelastende sygdomme (som f.eks. AIDS, kraeft, hjerte-kar-sygdomme, kroniske lidelser, erhvervssygdomme osv.) og de sygdomme, der ikke har industriens bevaagenhed, herunder indsamling og analyse af statistiske og epidemiologiske data - analyse og sekvensering af det humane genom, udnyttelse af komparative metoder til kortlaegning, udvikling af egnede teknikker og anvendelse af viden til forbedring af menneskets sundhed, herunder somatisk genterapi; faelles udnyttelse og standardisering af databanker for arvelige sygdomme, herunder EF-deltagelse i forvaltningen af den internationale database for det menneskelige genom - forskning i sundhedssystemer og -teknologier samt i sundhedsinformation og -uddannelse. Indsatsen koncentreres om primaer sundhedspleje, vurdering af sundhedsbehovene, vurdering af de sundhedspolitiske indgreb og af sundhedsrelateret teknologi. Virkningerne af det indre marked paa udbuddet af sundhedspleje paa tvaers af indre graenser vil blive undersoegt, og det samme vil regulering og deregulering, balancen mellem privat og offentligt finansierede sundhedssystemer; behovet for at fastlaegge en europaeisk indfaldsvinkel til indfoerelsen af ny teknologi i sundhedssystemerne - forskning i biomedicinsk etik med det formaal at udarbejde generelle normer for respekten for menneskets vaerdighed og beskyttelsen af den enkelte i forbindelse med biomedicinsk forskning og den kliniske anvendelse heraf.

C. Landbrug og fiskeri (herunder agroindustri, levnedsmiddelteknologi, skovbrug, akvakultur og udvikling af landdistrikter) Inden for landbrug, skovbrug, udvikling af landdistrikter, agroindustri og fiskeri er maalet at etablere FTU-grundlaget for en konkurrencedygtig, effektiv og baeredygtig primaerproduktion (landbrug, gartneribrug, skovbrug og fiskeri) og agroindustri (levnedsmidler og nonfood, herunder bioenergi og bioplast). Det drejer sig om at stoette gennemfoerelsen af udviklingen i Faellesskabets politik (bl.a. landbrug og fiskeri), opfylde samfundets behov for et stort udvalg af levnedsmidler af hoej sundheds- og naeringsrigtig vaerdi og for miljoevenlige nonfoodprodukter, samt bidrage til en baeredygtig udvikling i landdistrikterne og til bevarelse og forbedring af miljoeet i landdistrikter og kystomraader. Til realisering af programmets forskellige maal er der fastlagt fire prioriterede opgaver, som skal gennemfoeres via FTU-projekter, samordningsnet og tematiske net til stoette for medlemsstaternes egen forskning. Der bliver tale om:

- integrerede fremstillings- og forarbejdningskaeder, der samler al den ekspertise og teknologi, der kraeves til udnyttelse af raavarer af biologisk oprindelse (herunder akvatisk) i en bestemt sektor; vaegten laegges paa de omraader, der kan naa et betydeligt marked og en betydelig rentabilitet - udvikling og forbedring af metoder (f.eks. strukturerede modeller og simulationsmetoder), der anvendes til opskalering, udformning og afproevning af agroindustrielle processer - generisk levnedsmiddelvidenskab og avanceret teknologi til bedre daekning af forbrugernes behov for sunde og sikre levnedsmidler; forskningen koncentreres om generiske teknikker til levnedsmiddelforarbejdning baseret paa molekylegrundlaget for omdannelse af biologiske raavarer til forarbejdede levnedsmidler og paa integrering af ny avanceret teknologi paa dette omraade - forskning i landbrug, skovbrug, udvikling i landdistrikter og fiskeri med henblik paa at stoette reformen af de faelles politikker og finde frem til loesninger paa problemerne i forbindelse med omvaeltningerne i landdistrikterne. Der skal udvikles nye produktionssystemer og -kaeder, der er oekonomisk levedygtige, som beskytter miljoeet, og som kan bevare beskaeftigelsen paa et tilstraekkeligt hoejt niveau. Man vil ligeledes soege at forbedre den oekonomiske situation for landbruget og fiskeriet ved at fremme kvalitetsprodukter, diversificering af produktionen (levnedsmidler og nonfood) og af aktiviteterne og ved at reducere omkostningerne, hvilket indebaerer indfoerelse af ny teknologi og mere effektive og bedre udnyttede inputs. For at opfylde forbrugernes behov og fuldfoere det indre marked skal der saettes ind med hensyn til dyre- og plantesundhed og dyrevelfaerd. Der skal soeges udviklet nye arealanvendelser, f.eks. for brakjorder. Inden for skovbrug boer der etableres »multifunktionel« forvaltning (produktion, rekreative formaal, beskyttelse). Til stoette for EF's intensiverede politik til fremme af udviklingen i landdistrikterne boer der saettes yderligere ind paa dette omraade. Det samme gaelder for udviklingen i kystomraaderne.

Der skal gennemfoeres prioriterede samordnings-/net-aktioner til stoette for medlemsstaternes egen betydelige indsats inden for navnlig nedenstaaende omraader. Aktionerne skal gennemfoeres i overensstemmelse med Faellesskabets politik, og primaerproduktionen (herunder akvakultur) skal kunne opfylde forbrugernes og industriens efterspoergsel efter raavarer i tilstraekkelige maengder af god kvalitet, til fordel for producenterne og oekonomien i landdistrikterne:

- primaerproduktion inden for landbrug, skovbrug og fiskeri- og dambrugsindustri, med vaegten lagt paa baeredygtighed, kvalitet, forsyningssikkerhed og interaktioner med miljoeet - udvikling af landdistrikter og kystomraader med saerlig vaegt paa uddannelse og alternative erhvervsaktiviteter - levnedsmiddelfremstilling og -forarbejdning, under hensyntagen til sociooekonomiske og sundhedsmaessige aspekter og levnedsmidlernes sikkerhed.

FFC vil gennemfoere aktioner paa dette omraade - ved at udnytte et laboratorium til analyse af laegemidler og levnedsmidler - ved at etablere et projekt for teknisk stoette til forvaltning af og kontrol med gennemfoerelsen af den faelles landbrugspolitik, baseret paa satellittransmission af data - ved at viderefoere projektet for telemaaling anvendt paa landbrugsstatistik, og ved at fremme anvendelsen af telemaaling i forbindelse med plantesygdomme.

Inden for dette omraade soeger man at udbygge anvendelsen af de grundlaeggende teknologier, der er udviklet inden for bioteknologi, biomedicin og telemaaling.

5. ENERGI

(Teknologier til fremme af renere og mere effektiv energifremstilling og -udnyttelse) Energipolitikken, hvis maal er forsyningssikkerhed (bl.a. ved at fremme og styrke brugen af egne teknologier og ressourcer og differentiere energikilderne), staar i dag over for et nyt krav, nemlig kravet om forenelighed mellem energi og miljoebeskyttelse. Anvendelsen af de forskellige energikilder i Europa og i verden som helhed indebaerer og vil ogsaa i fremtiden indebaere lokale, regionale og globale risici for mennesker og miljoe: oeget forurening, drivhusgasser osv. Maalet med Faellesskabets aktioner paa dette omraade er at udvikle og demonstrere effektiv, renere og sikrere teknologi, der sikrer forenelighed mellem energiudnyttelse, biosfaerens ligevaegt og den oekonomiske udvikling i dens forskellige aspekter (konkurrencedygtighed og oekonomisk og social samhoerighed).

Under det andet og det tredje rammeprogram har Faellesskabet med FoU-aktioner og demonstrations-/videreformidlingsaktioner etableret forskningssamarbejdsnet og net for fremme og videreformidling af gennemproevede energiteknologier (bl.a. OPET-nettet).

Disse aktioner vil blive viderefoert; herunder skal man fremme integreringen mellem FoU og demonstration (i traad med THERMIE-programmet) til virkeliggoerelse af Faellesskabets hovedmaal paa energiomraadet, baeredygtig udvikling og stoette til konkurrenceevnen. Paa dette grundlag vil man bedre kunne vurdere FoU- og demonstrationsaktionernes relative effektivitet inden for de forskellige teknologier og bedre kunne realisere den noedvendige synergi og tilpasning mellem produktion og forbrug. Aktionerne med omkostningsdeling paa disse omraader og FFC's direkte aktion soeges tilrettelagt paa en saadan maade, at de supplerer hinanden.

Paa FoU-omraadet vil aktionerne blive koncenteret paa de kritiske videnskabelige og tekniske felter, hvor der er mulighed for vigtige teknisk-oekonomiske fremskridt paa mellemlang og lang sigt. Der vil blive taget hensyn til energiproblematikkens globale og europaeiske dimension og loesningerne paa denne nye situation. Med model- og systemberegninger, der skal oege forstaaelsen af samspillet mellem energi-miljoe-oekonomi, vil man bedre kunne analysere og fastlaegge Faellesskabets energistrategi og bedre kunne fastlaegge det arbejde, der skal udfoeres. Der vil blive taget behoerigt hensyn til aktiviteter vedroerende energibesparende, vedvarende energikilder og ren anvendelse af fossilt braendsel, navnlig paa baggrund af maalene om miljoebeskyttelse og forsyningssikkerhed.

Med hensyn til demonstration og videreformidling skal der goeres en saerlig indsats inden for rationel energiudnyttelse og vedvarende energi samt inden for teknologi til ren forbraending af kul. Denne EF-indsats vil vaere noedvendig for at sikre stabile energiforsyninger til acceptable priser. Den vil ligeledes forbedre ressourceudnyttelsen i Faellesskabets forskellige regioner og vil bidrage betydeligt til samarbejdet med udviklingslande i form af teknologioverfoersel.

Faellesskabets indsats inden for forskning (herunder de praenormative aspekter), teknologisk udvikling, demonstration og videreformidling/nyttiggoerelse skal koncentreres om tre hovedlinjer: rationel energiudnyttelse, anvendelse af vedvarende energi i stor maalestok og mere effektiv og renere forbraending af fossilt braendsel.

Rationel energiudnyttelse beroerer foerst og fremmest transport- og industrisektoren. I transportsektoren vil fokus blive lagt paa integrerede projekter for bytransport, og forsknings- og udviklingsindsatsen skal koncentreres om f.eks. batterier, braendselsceller og avanceret braendsel. I industrisektoren vil udviklings- og demonstrationsforanstaltningerne fokusere paa teknologier, som kan reducere energiforbruget vaesentligt. Hvad boligsektoren og servicesektoren angaar, skal aktionerne foerst og fremmest tage sigte paa udvikling, afproevning og forberedelse af effektiv teknologi til markedet, alternativer til energitunge systemer, paavirkning af forbrugerne i retning af mere forsvarlig energiudnyttelse og praenormativ forskning vedroerende energianvendelsen i bygninger. Disse aktioner skal understoettes af maalrettede projekter til fremme af et mere effektivt energiforbrug (det »intelligente« hus) og integrerede projekter vedroerende forbrugsstrukturerne (kombineret varme/kraftproduktion og udformning af industriomraader).

Hvad den anden hovedlinje angaar, er formaalet at yde et sammenhaengende og integreret bidrag til forskning, udvikling og demonstration af vedvarende energi i form af rene, lokale ressourcer med henblik paa miljoeforligeligt energiforbrug og stoerre forsyningssikkerhed. Aktionerne paa dette omraade skal skabe de industrielle og teknologiske rammer paa europaeisk plan for massiv anvendelse af vedvarende energi. Programmet skal ligeledes stimulere tematiske vidennet, herunder specialiserede forskningscentre, elselskaber, byer, regioner og oeer, arkitekter og bygningsingenioerer.

Programmet er et kompromis mellem kontinuitet og nyskabelser. For at viderefoere og fremskynde de igangvaerende aktiviteter vil vaegten blive lagt paa forskning, udvikling og demonstration inden for de mest lovende teknologier: fotovoltaisk energi, solopvarmning, luftkonditionering og naturlig belysning i bygninger, vindenergi og biomasse. Ogsaa andre muligheder kan udforskes som f.eks. boelge- og tidevandsenergi, sol-elektricitet baseret paa termodynamiske kredsloeb, geotermi (varme, toerre klipper), ren produktion og anvendelse af hydrogen.

FFC vil hovedsageligt bidrage til disse aktioner gennem praenormativ forskning i fotovoltaisk energi og energibesparelser i bygninger.

Der skal tages nye initiativer for at fremme anvendelsen af vedvarende energi under hensyn til de tekniske, oekonomiske og sociale aspekter. De vigtigste maal er store integrerede projekter, saasom udvikling af el-produktion paa grundlag af vedvarende energi, navnlig biomasse, eller stoerre anvendelse af vedvarende energi i fremtidens elsystemer.

Der laegges ogsaa stor vaegt paa massiv indfoerelse af vedvarende energi i landdistrikter, i regioner, i byer og paa oeer. Der er rige muligheder for udnyttelse af vedvarende energi til fremme af udviklingen i landdistrikterne i den tredje verden, og foelgerne heraf vil vaere betydelige. For at disse integrerede projekter kan gennemfoeres effektivt, maa der etableres snaevre forbindelser med Faellesskabets politik og programmer paa andre omraader.

Den tredje hovedlinje omfatter energifremstilling og -omdannelse ud fra fossilt braendsel. Der vil navnlig blive lagt vaegt paa forbraendingsprocessen, et generisk forskningsomraade af stor betydning for rationel energiudnyttelse og omdannelse af fossilt braendsel. Med hensyn til energiomdannelse skal forskningen tage sigte paa renere og mere effektive metoder til omdannelse af fossilt braendsel. Aktiviteterne vil blive koncentreret om noegleteknologier, saasom integrerede kombinerede kredsloeb (»hot gas cleaning« og tryksat forbraending) og braendselsceller til decentraliseret elproduktion. Metoder til erstatning af fossilt braendsel med biomasse eller braendbart affald skal ligeledes undersoeges naermere.

En raekke komplementaere forskningsopgaver skal oege forsyningssikkerheden paa meget laengere sigt. Paa kulbrinteomraadet vil indsatsen blive koncentreret om udvikling og demonstration af mere effektiv teknologi til efterforskning af forekomster (geofysik), udvinding, omdannelse og transport. Disse aktioner vil blive ledsaget af grundforskning inden for geovidenskaberne.

6. TRANSPORT

Transport af mennesker og gods og den dermed foelgende stroem af kapital og information gennem Europas lande, regioner, oeer og byer er blevet et af de aspekter af vores moderne samfund, som er stadig vanskeligere at haandtere. Udvikling af transeuropaeiske transportnet, som let kan kombineres med medlemsstaternes transportnet, og hvortil der er let adgang, vil i denne forbindelse spille en fremherskende rolle for skabelsen af et aabent og konkurrencepraeget marked.

I Kommissionens meddelelse til Raadet om den fremtidige udvikling i den faelles transportpolitik understreges det, at hovedformaalet med forskningen paa dette omraade er at bidrage til udvikling, integrering og forvaltning af mere effektive, sikre og miljoevenlige transportsystemer samt oeget livskvalitet baseret paa baeredygtig person- og godstransport.

For at naa dette maal skal der udvikles en europaeisk taktik til at udnytte samspillet mellem de forskellige aktiviteter, der foregaar paa nationalt plan og EF-plan og i andre internationale organisationer. Forskningsaktionerne udbygges paa to plan:

- paa europaeisk strategisk plan - paa netoptimeringsplan.

Forskningen skal gennemfoeres inden for kohaerente og samordnede rammer, under hensyntagen til de resultater, der er til raadighed fra andre programmer, herunder navnlig industriteknologi, telematik, miljoe, energi og maalrettet sociooekonomisk forskning med henblik paa at naa maalene for den faelles transportpolitik.

Forskningsindsatsen paa dette omraade skal navnlig vedroere de noedvendige betingelser for, at nettene kan fungere sammen og sammenkobles, bl.a. med hensyn til multimodal transport og adgang til transportnettene. Der vil blive lagt vaegt paa udformning og forvaltning af mere miljoevenlige infrastrukturer, der er sikrere for brugerne, og mere omkostningseffektive.

I dette oejemed skal forskningsarbejdet foerst og fremmest bestaa i at kortlaegge behov, der kraever nye teknologier, samt vurdere og foretage en overordnet integrering og validering af de teknologier, der udvikles under de andre emneomraader.

Maalet er at bidrage til en optimering af de transeuropaeiske transportnet, forbedring af de forskellige transportformers og enkelte aktoerers ydeevne og deres muligheder for at fungere sammen med andre transportformer, lettere adgang for brugerne samt stoette til udvikling af at multimodalt transportsystem, der daekker byer, landdistrikter, regioner og hele Europa.

I dette oejemed skal FTU-aktionerne baseres paa en systemisk og integrationsorienteret fremgangsmaade, der tager hensyn til hovedlinjerne for den europaeiske transportpolitik og til resultaterne af den forskning, der gennemfoeres inden for de andre emner i den foerste foranstaltning, med henblik paa at finde loesninger, der kan anvendes paa transportsektoren.

Denne forskning kan om noedvendigt udmunde i demonstrationsaktioner.

Forskningsarbejdet skal isaer dreje sig om optimering af transportsystemerne, herunder ogsaa fra et brugersynspunkt, forbedring af sikkerheden, mindskelse af skadelige emissioner og accept fra samfundets side, herunder navnlig:

- for kombineret transport skal forskningen munde ud i, at der kan fastsaettes specifikationer for integrerede, multimodale transportkaeder; endelig boer der udvikles pilotprojekter, hvor de nye omladnings-, styrings- og kontrolteknologier kan integreres og evalueres - for jernbanetransport skal forskningen bl.a. sikre driftskompatibilitet mellem jernbanenettene, herunder hoejhastighedsnettene, ved efterhaanden at fjerne de tekniske, lovgivningsmaessige og operationelle hindringer herfor - paa luftfartsomraadet skal forskningen laegge vaegt paa at mindske trafiktaetheden i luften og i lufthavnene, idet der navnlig skal tages hensyn til resultaterne inden for transporttelematik, samt paa yderligere at oege personsikkerheden og mindske de negative miljoekonsekvenser - paa bytransportomraadet vil man kunne udvikle specifikke loesninger paa systemisk grundlag omfattende resultater, der er indhentet og valideret i andre forskningsprogrammer vedroerende generiske teknologier, og opstille modeller for at forbedre efterspoergselsstyringen, mindske trafiktaetheden og energiforbruget samt forbedre fordelingen mellem de forskellige transportmetoder, navnlig mellem kollektiv og individuel transport - paa soetransportomraadet skal man med de integrerede forsknings- og demonstationsaktioner kunne optimere effekten af hurtige transportsystemer over korte afstande og af de nye graenseflader mellem soe/land/flod-transport, herunder nye havnefaciliteter, under anvendelse af menneskelige ressourcer paa en maade, der tages hensyn til kravet om sikkerhed og miljoebeskyttelse og et effektivt trafikstyringssystem - paa vejtransportomraadet drejer det sig om at udvikle metoder til at indkredse virkemidlerne til at gennemfoere en faelles politik for trafiksikkerhed, herunder ogsaa for fodgaengere og cyklister, og optimering af transporten mellem byer og mindskelse af trafikken samtidig med, at de mulige teknologiske loesninger integreres og evalueres, bl.a. med hensyn til trafikstyring og udformning af infrastrukturerne.

Inden for alle disse aktioner vil der blive lagt stor vaegt paa de ergonomiske aspekter, paa de menneskelige faktorer og paa miljoeet.

Disse aktioner skal paa europaeisk strategisk plan ledsages af forskning i modelopstilling og transportscenarier. Maalet med forskningen paa dette omraade er stoerre indsigt i, hvorledes transportefterspoergslen opstaar, og hvilken indvirkning transportsystemerne har i Europa.

Der skal udvikles harmoniserede metoder paa EF-plan til at analysere udviklingen inden for transport, transportstroemme og deres indbyrdes vekselvirkninger. Det skal ligeledes undersoeges, hvorledes virksomhedernes beliggenhed og deres distributionssystemer indvirker paa transportefterspoergslen, og aendringerne i industristrukturerne, i de logistiske forhold og i valget af transportformer i Det Europaeiske OEkonomiske Samarbejdsomraade skal udredes.

I traad med den faelles transportpolitik skal de teknologiske nyskabelser i oevrigt ledsages af undersoegelser af, hvordan de kan integreres i de nye operationelle og institutionelle rammer (herunder for de tekniske standarder og for retningslinjerne for de transeuropaeiske transportnet).

Hertil er der brug for en ny harmoniseret metodologi til vurdering af de europaeiske transportsystemers globale virkning, navnlig med henblik paa at optimere de transeuropaeiske net.

FFC's bidrag paa dette omraade vil hovedsagelig bestaa i en analyse af transportsystemernes sikkerhed og deres indvirkning paa samfundet og miljoeet i almindelighed.

7. MAALRETTET SOCIOOEKONOMISK FORSKNING

Det taette samspil mellem paa den ene side oekonomiske, politiske og sociale forhold og paa den anden side teknologi, vaekst og beskaeftigelse er det vigtigste kendetegn ved den situation, hvori FTU-aktionerne under dette omraade skal gennemfoeres. Dette nye forskningstema vil goere det muligt at forny og udbygge det videngrundlag, der er brug for til at traeffe beslutninger i lyset af den teknologiske og videnskabelige udvikling paa grundlag af vurderinger af de videnskabs- og teknologipolitiske valgmuligheder.

Den seneste udvikling i Faellesskabet viser ligeledes, at der er et stigende behov for, at offentligheden har forstaaelse for videnskaben og for at styrke graensefladerne mellem videnskab, forskning og samfund.

Under hensyntagen til det forskningsarbejde, som gennemfoeres i forbindelse med andre relevante temaer under foerste aktion, navnlig inden for industriteknologi, vil der blive lagt vaegt paa sociooekonomiske faktorer, som kan fremme sikkerhed og sundhed paa arbejdspladsen samt bidrage til generelle forbedringer paa dette omraade.

Ud over disse horisontale maalrettede forskningsaktioner vil der blive gennemfoert oekonomisk og samfundsvidenskabelig forskning inden for hvert enkelt FTU-temaomraade i den foerste aktion (vurdering af de sociooekonomiske virkninger og af risici) og i den anden aktion (de sociooekonomiske aspekter af det internationale, videnskabelige og tekniske samarbejde), den tredje aktion (effektivisering af overfoerslen af FTU-resultaterne) og den fjerde aktion (uddannelse og mobilitet for forskere i oekonomi og samfundsvidenskab). Der vil blive tale om snaevre kontakter med COST-aktionerne paa det samfundsvidenskabelige omraade og med de europaeiske organisationer, der arbejder paa dette felt.

A. Vurdering af de videnskabs- og teknologipolitiske valgmuligheder En vurdering af de videnskabs- og teknologipolitiske valgmuligheder for Europa vil skabe et faelles videngrundlag for beslutningstagerne paa nationalt plan og EF-plan samt for de personer, der er ansvarlige for andre omraader af Faellesskabets aktioner, hvor videnskab og teknologi spiller en rolle.

Vurderingen skal bygge paa aktioner under MONITOR-programmet (FAST, SAST, SPEAR), arbejdet i FFC's Institut for Teknologiske Fremtidsstudier, aktiviteterne under VALUE, SPRINT og EUROSTAT-programmerne, og paa grundlag af erfaringerne med de saerprogrammer (evaluering af forskningens sociooekonomiske konsekvenser), der er gennemfoert i medfoer af en beslutning truffet i forbindelse med vedtagelsen af det tredje rammeprogram.

Maalet er at give aktoerer, beslutningstagere og FTU-brugere adgang til en samlet ramme, inden for hvilken de kan vurdere de videnskabs- og teknologipolitiske valgmuligheder, som er kaedet sammen med de aktiviteter, der gennemfoeres paa regionalt, nationalt og europaeisk plan.

Vurderingen skal omfatte prognoser for relationerne videnskab-teknologi-samfund, oekonomisk, videnskabelig og teknologisk overvaagning, strategiske analyser, bl.a. af de generiske teknologier, og evaluering af FTU-programmer og -politikker, idet der skal laegges saerlig vaegt paa industriens konkurrenceevne og tages hensyn til den globale dimension. Der vil blive lagt vaegt paa udvikling af netvaerk. I forbindelse med gennemfoerelsen af disse aktioner vil der ogsaa blive gjort behoerig brug af samordnede aktioner og stoetteaktiviteter (undersoegelser, metodologisk forskning, aabne databaser, indikatorsamlinger, aarsberetninger om »teknologivurdering« osv.). Der vil blive taget behoerigt hensyn til videreformidlingsaktiviteter (moeder, seminarer). Disse aktiviteter skal gennemfoeres i snaevert samarbejde med de regerings- og parlamentsinstanser og videnskabelige netvaerk, der beskaeftiger sig med vurdering af de videnskabs- og teknologipolitiske valgmuligheder paa regionalt, nationalt og europaeisk plan (navnlig i STOA og European Parliamentary Technology Assessment Network), med offentlige og private organer med speciale paa disse omraader samt med de relevante repraesentanter for de forskellige sociooekonomiske aktoerer paa omraadet.

Der skal endvidere kunne ivaerksaettes et begraenset antal forberedende foranstaltninger med henblik paa nye FTU-aktioner, navnlig til forberedelse af femte rammeprogram.

FFC bidrager til disse aktioner via Instituttet for Teknologiske Fremtidsstudier; det skal skabe en teknologisk observationspost til indsamling og analyse af oplysninger om videnskabelige fremskridt og teknologiske nyskabelser, idet der skal tages hensyn til foranstaltninger, som relevante internationale organisationer (f.eks. OECD) har gennemfoert paa omraadet, og det skal endvidere gennemfoere prognosestudier og teknologiske vurderinger, hovedsagelig efter anmodning fra EF-institutionerne.

B. Forskning i uddannelse og undervisning Det er blevet stadig vanskeligere for uddannelsessystemerne, herunder uddannelsen af laererstaben, at holde trit med udviklingen inden for oekonomi, samfundsforhold, videnskab og teknologi, og det er blevet meget vanskeligt at sikre en passende og velafbalanceret udveksling mellem de to omraader. Der goeres en betydelig indsats paa nationalt plan for at klare disse problemer. Den seneste udvikling paa europaeisk plan med hensyn til forsknings- og uddannelsesnet og industrielle og kommercielle aftaler mellem virksomheder goer det noedvendigt med en faelles forstaaelse for og beherskelse af disse problemer, der bliver stadig mere globale, fra europaeisk side.

Maalet med Faellesskabets forskningsaktiviteter paa dette omraader boer vaere at bistaa medlemsstaterne i deres bestraebelser for at udbygge forbindelsen mellem forskning, uddannelse og undervisning og forbedre deres uddannelsessystemer ved hjaelp af udbredelsen af god praksis paa omraadet.

I overensstemmelse med naerhedsprincippet skal disse aktioner supplere medlemsstaternes aktiviteter og vaere kohaerente med Faellesskabets uddannelses- og undervisningsaktiviteter. Hovedvaegten vil blive lagt paa foelgende fire forskningsomraader under fuld hensyntagen til eksisterende forskningsaktioner (paa lokalt, regionalt, nationalt og EF-plan). For det foerste uddannelseskrav med henblik paa opbygning af et konkurrencedygtigt europaeisk arbejdsmarked; for det andet omkostningseffektive og relevante undervisningsmetoder; for det tredje analyse af virksomhedernes saerlige fremtidige uddannelsesbehov, herunder innovationsstyring; for det fjerde sammenlignende forskning for at undersoege de centrale spoergsmaal, som har indflydelse paa uddannelsessystemernes udformning og succes, herunder de regionale forskelle og tilknytningen til den oekonomiske udvikling i regionerne.

EF's forskningsaktioner paa dette omraade skal koordineres omhyggeligt med det arbejde, der udfoeres under eksisterende EF-programmer paa erhvervsuddannelsesomraadet, navnlig COMETT, FORCE og EUROTECNET og disses efterfoelgere.

C. Forskning i social integration og social udstoedelse i Europa Et nyt forskningsomraade skal omfatte problemerne omkring social integration. Fattigdom og social udstoedelse er store problemer i medlemsstaterne. Det er noedvendigt at forske paa omraadet for at oege forstaaelsen for spoergsmaalene, saa problemerne kan bekaempes.

Faellesskabet vil koncentrere sin forskning om de forskellige former for social udstoedelse, om aarsagerne hertil og om mulige loesninger med hovedvaegten paa udveksling af oplysninger om disse tre aspekter.

De forberedende aktiviteter vil dreje sig om foelgende temaer:

- former og processer for social udstoedelse, herunder demografiske og regionale urbane aspekter - aarsager, herunder arbejdsloeshed - migration - nationale og EF-erfaringer med integrationspolitik - den teknologiske udviklings bidrag til social integration.

ANDEN AKTION

Fremme af Faellesskabets samarbejde med tredjelande og internationale organisationer om forskning, teknologisk udvikling og demonstration Denne anden aktion omfatter en raekke forskellige former for beslaegtet faellesskabsvirksomhed. Det videnskabelige og tekniske samarbejde vil blive udviklet og vil ogsaa omfatte internationale forskningssamarbejdsaktiviteter, der hidtil har vaeret gennemfoert uden for rammeprogrammet. Det vil omfatte industrilandene, de central- og oesteuropaeiske lande, de nye uafhaengige stater i det tidligere Sovjetunionen og udviklingslandene. Dette samarbejde kan vaere bilateralt eller multilateralt, og det kan vaere direkte eller foregaa gennem internationale organisationer. Formaalet er baade at styrke Faellesskabets kapacitet inden for forskning og udvikling og at stoette gennemfoerelsen af dets politik over for tredjelande. Grundprincippet er gensidig fordel.

Det er noedvendigt at oege vaerditilvaeksten ved Faellesskabets og medlemsstaternes FTU-aktioner og aktionerne i henhold til andre EF-politikker gennem et selektivt samarbejde til gensidig fordel med tredjelande og internationale organisationer, som supplerer medlemsstaternes aktiviteter, og som kan samordnes med disse. Forskning vil kunne yde et vigtigt bidrag til loesningen af regionale eller globale problemer eller til bedring af forholdene i udviklingslandene og de central- og oesteuropaeiske lande. Det er endvidere noedvendigt at vaere tilstraekkelig fleksibel til at kunne opfylde nye behov i tredjelandene. I tilfaelde, hvor der er tale om intellektuel ejendomsret, gaelder den faelles erklaering, som Raadet og Kommissionen vedtog i juni 1992, og som angiver de vejledende principper for tildeling af intellektuel ejendomsret.

Hovedformaalet er at udbygge Faellesskabets videnskabelige og teknologiske formaaen, at stoette gennemfoerelsen af Faellesskabets politik over for tredjelande og at medvirke til loesning af de regionale og globale problemer ved at oege samordningen med medlemsstaterne. I denne sammenhaeng er udvikling af standarder et godt eksempel paa, hvilke muligheder et saadant frugtbart samarbejde indebaerer.

A. Videnskabeligt og teknologisk samarbejde i Europa 1. Samarbejde med andre europaeiske instanser for videnskabeligt og teknologisk samarbejde Formaalet er at optimere Europas forskning ved formaalstjenligt samarbejde og udnyttelse af medlemsstaternes og EFTA-landenes indsats, og arbejdet i COST, EUREKA og andre europaeiske organisationer.

Maalet er at etablere snaevrere forbindelser med disse instanser og organisationer, ogsaa i forbindelse med konkrete projekter. Hermed vil man kunne fremme udviklingen af videnskabelige og tekniske net paa hoejt plan, der straekker sig ud over Faellesskabets graenser.

De samordnede COST-aktioner supplerer EF-programmerne og bevarer deres saerlige praeg i forhold til de andre europaeiske forskningsstrukturer.

Forbindelserne mellem Faellesskabets aktioner og EUREKA vil blive udbygget, navnlig i forbindelse med tredje aktion.

Hvad EFTA-landene angaar, vil der blive taget hensyn til, at de af dem, som er med i Det Europaeiske OEkonomiske Samarbejdsomraade, deltager fuldt ud i rammeprogrammet, og at andre er tilknyttet via bilaterale samarbejdsaftaler.

2. Samarbejde med landene i Central- og OEsteuropa og med de nye uafhaengige stater i det tidligere Sovjetunionen Maalet med denne aktion er at medvirke til at bevare disse landes videnskabelige og tekniske potentiale og til deres omstilling, f.eks. ved at fremme videnskabsmaends mobilitet og styrke forbindelsen mellem den lokale universitetsforskning og industrien.

Faellesskabets videnskab og teknologi vil ogsaa drage nytte af et samarbejde paa omraader af faelles interesse, der kan have form af faellesprojekter, og af oegede kontakter mellem videnskabsmaend og forskere.

Denne foranstaltning gennemfoeres som supplement til de andre EF-aktiviteter, bl.a. PHARE og TACIS, f.eks. for at forny FTU-infrastruktur, og i naer tilknytning til medlemsstaternes egne foranstaltninger. Paa energiomraadet kan de »energicentre«, som EF har oprettet i disse lande, ogsaa udnyttes.

De paagaeldende lande kan deltage i saerprogrammerne under den foerste aktion. Der kan under anden aktion afsaettes midler paa EF-budgettet til at fremme deres deltagelse.

Denne aktion skal ogsaa omfatte saerlige forskningsemner, der har beroering med den aktuelle kritiske situation i disse lande, og som ikke er omfattet af foerste aktion, som f.eks. bekaempelse af miljoe- og helbredsproblemer, navnlig saadanne som skyldes stoerre uheld.

B. Samarbejde med industrialiserede tredjelande uden for Europa Maalet med dette samarbejde er at fremme Faellesskabets interesser og optimere dets indsats paa FTU-omraadet ved at lette adgangen til disse tredjelandes videnskabelige og teknologiske ressourcer.

Det skal understreges, at disse lande baade er Faellesskabets partnere og dets konkurrenter, bl.a. paa kommercielt og industrielt plan. Det er derfor vigtigt at overholde foelgende principper: selektivitet paa samarbejdsomraaderne, koncentration omkring nogle faa velvalgte sektorer, fleksibilitet i samarbejdsformerne, afbalanceret gensidig fordel, ingen overfoersel af finansielle midler.

Samarbejdet med disse lande antager foelgende former: samordning paa visse omraader, f.eks. megaprojekter, gennemfoerelse af faelles forsknings- og undersoegelsesprojekter samt udveksling af oplysninger og eksperter.

Det videnskabelige og teknologiske samarbejde med disse lande skal tjene til at fremme Faellesskabets aktiviteter udadtil, samtidig med at det giver medlemsstaterne lejlighed til, paa lige fod, at faa adgang til de paagaeldende tredjelandes videnskabelige og teknologiske ressourcer. Det er noedvendigt at koordinere disse aktiviteter med medlemsstaterne for at undgaa overlapninger og unoedig spredning af de finansielle midler og for bedre at fastlaegge Faellesskabets virkefelt ud fra naerhedsprincippet.

C. Videnskabeligt og teknologisk samarbejde med udviklingslandene De fleste medlemsstater gennemfoerer programmer for videnskabeligt samarbejde med udviklingslandene, ofte baseret paa kulturelle traditioner og tidligere tiders relationer. Anden aktion skal foerst og fremmest vaere et middel til at knytte forskellige forskningsinitiativer sammen i en global og samordnet ramme og i samspil med Faellesskabets udviklingsaktioner.

I kraft af dette samarbejde kan Europas videnskabelige indsats til loesning af udviklingslandenes problemer bevares og endog oeges i visse medlemsstater. Samtidig vil et samarbejde udbygge udviklingslandenes forskningskapacitet takket vaere faelles gennemfoerelse af forskningsprojekter som led i kontrakter med omkostningsdeling og takket vaere snaevrere forbindelser gennem de netvaerk, der skabes.

De temaomraader, der skal daekkes, skal centreres om spoergsmaal, der er faelles for alle udviklingslandene, og som er afgoerende faktorer for disse landes oekonomiske og sociale udvikling, som f.eks. fornyelige naturressourcer, landbrug, miljoebeskyttelse og sundhedsforskning. Man boer overveje en fleksibel fastlaeggelse af, hvilke omraader der skal prioriteres hoejst, ud fra den enkelte region og ud fra de erklaerede behov.

Endvidere boer udviklingslandene deltage i nogle af saerprogrammerne under foerste aktion, inden for omraader af generel eller klart paavist gensidig interesse, navnlig for de udviklingslande, som allerede har et vist forskningspotentiale.

Der kan under anden aktion afsaettes midler paa EF-budgettet til at goere det lettere for laboratorier i udviklingslandene at deltage i rammeprogrammet.

TREDJE AKTION

Videreformidling og nyttiggoerelse af resultaterne af Faellesskabets aktioner inden for forskning, teknologisk udvikling og demonstration Trejde aktion omfatter alle Faellesskabets FTU-aktioner uden at fremhaeve noget bestemt FTU-tema. Formaalet er: at sikre en bred formidling af forskningsresultater; at fremme optimal udnyttelse heraf ved med bistand fra de forskellige aktoerer at tilskynde til, at de opnaaede resultater omsaettes til innovationer; at stoette overfoersel af teknologi, isaer til smaa og mellemstore virksomheder; at stoette regionale og nationale initiativer for at tilfoeje dem en faellesskabsdimension.

Faellesskabet boer goere en stor indsats for at forskningsresultaterne videreformidles og udnyttes mere effektivt. Det boer ogsaa skabe bedre betingelser for overfoersel og inkorporering af den nye teknologi hos erhvervslivet, isaer hos de smaa og mellemstore virksomheder i hele Faellesskabet, dog saerlig i de medlemsstater og omraader, som har mindst gavn af forsknings- og udviklingsprogrammer, uanset hvor den nye teknologi kommer fra.

Faellesskabets medlemsstater har baade paa nationalt og regionalt plan ivaerksat foranstaltninger til udnyttelse af forskningsresultater og videreformidling af teknologi. Men dels varierer omfanget af disse initiativer meget fra region til region, dels spiller faellesskabsdimensionen ikke en tilstraekkelig stor rolle, skoent den med det indre marked vil kunne give en betydelig vaerditilvaekst. De bestraebelser, der navnlig inden for rammerne af VALUE-, SPRINT- og THERMIE-programmerne er udfoldet for at videreformidle og nyttiggoere forskningsresultater, boer viderefoeres og, om noedvendigt paa baggrund af en evaluering, forbedres ved passende faellesskabsaktioner under fjerde rammeprogram.

Videreformidlings- og nyttiggoerelsesaktionerne skal i oevrigt gennemfoeres samordnet med de aktioner, der gennemfoeres og finansieres via saerprogrammerne. Der tages hoejde for, at innovationsprocesser er ikke-lineaere, komplekse og repetitive, og at der til teknologioverfoersel og udnyttelse af forskningsresultater kraeves specialviden og en tvaersektoriel indfaldsvinkel.

Denne aktion sigter foerst og fremmest mod smaa og mellemstore virksomheder, der deltager i saerprogrammerne, eller som kan udnytte den viden, de genererer. Den sigter ogsaa mod de mange smaa og mellemstore virksomheder, der har behov for at inkorporere den viden og de nye teknologier, som de behoever, i deres aktiviteter, saaledes at de kan fastholde eller forbedre deres konkurrenceevne, og som de er noedt til at tilegne sig udefra, fordi de ikke selv har nogen FTU-kapacitet. Aktionen omfatter aktiviteter til forbedring af det finansielle miljoe med henblik paa nyttiggoerelse af resultaterne og udbredelse af teknologier.

For saa vidt angaar EUREKA er det vigtigt at sikre en bedre udbredelse af oplysninger om projekter og stoetteforanstaltninger, saaledes at det bliver lettere i EUREKA-projekterne at tage hensyn til forskningsresultaterne i Faellesskabet. Saadanne forbedrede forbindelser vil kunne fremme overfoerslen af FTU-resultaterne til markedet og fastlaeggelsen af standarder. En optimering af videnoverfoerslen, eventuelt i samarbejde med EUREKA-projekter, skal ogsaa fremmes.

Tredje aktion omfatter ligeledes ad hoc-stoette til andre faellesskabspolitikker; denne stoette kan gives af forskningsinstitutioner i Faellesskabet, herunder FFC.

A. Videreformidling og nyttiggoerelse af resultaterne Dette omraade omfatter foelgende aktiviteter:

- udbygning af aktiviteterne for nettet af »formidlingscentre« med henblik paa at oege kendskabet til Faellesskabets FTU- og demonstrationsaktiviteter, at fremme videreformidling af information og udnyttelse af FTU-resultaterne og befordre videnskabeligt og teknisk samarbejde. Dette netvaerk hviler bl.a. paa en udbygning af den offentlige informations- og videreformidlingstjeneste (CORDIS), idet hovedvaegten laegges paa oplysningernes kvalitet og brugervenlig adgang til oplysningerne - specialiserede tjenester, som skal supplere »formidlingscentrenes« tjenester, og som navnlig er rettet mod de smaa og mellemstore virksomheder, med henblik paa at fremme udnyttelsen af forskningsresultaterne paa tvaers af lande- og sektorgraenser. Der er tale om tjenester inden for intellektuel ejendomsret, marketingundersoegelser, uddannelsesforanstaltninger og stimulering af videnoverfoersel, oprettelse af »teknologiklubber« og stoette til tvaersektorielle projekter for resultatudnyttelse - foranstaltninger til forbedring af effektiviteten af overfoerslen af FTU-resultaterne (accept og vurdering af de samfundsmaessige konsekvenser, forskningsledelse og -oekonomi, samfundsrelaterede kommunikationspilotforanstaltninger).

B. Videreformidling af teknologi til virksomhederne Maalet for dette omraade er at oege isaer de smaa og mellemstore virksomheders udnyttelse af teknologi og navnlig at fremme udviklingen af netvaerk af tjenester i Faellesskabet for teknologioverfoersel med deltagelse af de kompetente nationale og regionale organer.

Vaegten vil blive lagt paa forbedring af kvaliteten og effektiviteten af tjenesterne til stoette for innovation og teknologioverfoersel samt paa forbedring af erhvervslivets, navnlig de smaa og mellemstore virksomheders og de traditionelle industrigrenes, evne til at absorbere ny teknologi, idet maalet er at naa ud til flere virksomheder end dem, der deltager i Faellesskabets FTU-aktioner. Der vil blive tale om en samordnet fremgangsmaade med udgangspunkt i industriens behov, som tager hensyn til samtlige aspekter af teknologioverfoersel og -udnyttelse.

Dette omraade omfatter:

- skabelse af tvaernationale net af teknologioverfoersels- og videreformidlingsinstanser, bl.a. forsknings- og teknologiorganisationer, sektorielle tekniske centre, forskerparker osv., som kan fremme udnyttelsen af ny teknologi i de smaa og mellemstore virksomheder og udveksling af erfaringer - foranstaltninger, der kan fremme videreformidlingen af ny teknologi og skabe naermere kontakt mellem leverandoererne, brugerne og formidlerne af ny teknologi - demonstration af mekanismerne og betingelserne for overfoersel af teknologier og for nye brugeres udnyttelse heraf, baseret paa tvaerregionale eller tvaersektorielle pilotprojekter. Projekterne skal gennemfoeres med hjaelp fra organer, som kan have betydelige multiplikatorvirkninger paa videreformidling af nye teknologier og ledelsesmetoder til de smaa og mellemstore virksomheder - oplysning af virksomhederne om de bedst mulige metoder til forvaltning af de teknologiske ressourcer - bedre indblik i mekanismerne og oeget udveksling af erfaringer med de forskellige politikker og virkemidler.

C. Det finansielle miljoe for teknologiformidling Da det finansielle miljoe har indvirkning paa industriens konkurrenceevne, er formaalet med det tredje omraade paa grundlag af passende faellesskabsinitiativer og i overensstemmelse med naerhedsprincippet at skabe et bedre klima i Faellesskabet for finansiering af udnyttelse, tilpasning og videreformidling af teknologi.

Dette omraade omfatter:

- indirekte foranstaltninger, der sigter mod at forbedre kommunikationen mellem de finansielle miljoeer og igangsaetterne af teknologiprojekter, at stoette udviklingen af effektive systemer for tilvejebringelse af privat kapital og nyinvesteringer, samt at analysere og fremme de bedst egnede juridiske rammer. I denne forbindelse vil ordninger som f.eks. ordningen med finansiering af teknologi baseret paa teknologiens ydeevne, som blev indledt med SPRINT-programmet, blive videreudviklet - pilotaktioner med henblik paa stimulering af smaa og mellemstore virksomheders teknologioverfoersel og -udnyttelse (f.eks. stoette til smaa og mellemstore virksomheder for at saette dem i stand til at deltage i foranstaltninger til videreformidling og nyttiggoerelse af resultaterne af Faellesskabets FTU) - teknisk og ledelsesmaessig bistand til offentlige eller private kreditformidlingsinstitutter, der er udvalgt, eller som skal etableres i medlemsstaterne, og som yder aktiemedfinansiering til smaa og mellemstore virksomheder.

Disse foranstaltninger boer gennemfoeres i snaever samordning med de oevrige tiltag paa dette omraade (Eurotech capital, europaeiske investeringsfonde, virksomhedspolitik).

D. Videnskabelige tjenester til stoette for Faellesskabets politik Der vil gennem denne aktion blive ydet videnskabelig stoette til gennemfoerelsen af Faellesskabets politik, paa anmodning af de direktorater, der er ansvarlige for den paagaeldende politik, naar berettigelsen af anmodningen kan dokumenteres. Samtlige forskningsinstitutter i Faellesskabet, ogsaa FFC, vil kunne deltage.

Disse aktioner er generelt punktvise og kortvarige og egner sig derfor ikke til planlaegning paa lang sigt, da de tjener til at opfylde generaldirektoraternes loebende efterspoergsel. Nytten af disse aktioner vil foerst vise sig i forbindelse med rammeprogrammets gennemfoerelse.

FJERDE AKTION

Stimulering af uddannelse og mobilitet for forskere i Faellesskabet Formaalet med denne aktion er at fremme uddannelse og mobilitet for Faellesskabets forskere inden for omraader, herunder ogsaa grundforskning, der ikke er stoetteberettigede under foerste aktion. Ogsaa industrien erkender, at der er et behov for uddannelse og forskning af hoej kvalitet, som det i hoej grad overlades til forskerne selv at tage initiativ til, og som baade planlaegges og ivaerksaettes paa faellesskabsplan i forskningslaboratorier i Europa. Paa laengere sigt drejer det sig om at sikre videnskabsmaend et hoejt uddannelsesniveau, hvilket udgoer kernen i Faellesskabets innovationsbestraebelser.

Optimal udnyttelse af de menneskelige ressourcer er en afgoerende faktor for al sociooekonomisk virksomhed. Skoent Europas menneskelige ressourcer paa forskningsomraadet indtager en fremtraedende plads paa verdensplan, er udnyttelsen heraf ofte ineffektiv og langsom som foelge af de forskelle, der stadig findes mellem medlemsstaterne og de forskellige fag. Det er i den forbindelse vigtigt at sikre lige muligheder for mandlige og kvindelige forskere. Udviklingen af de menneskelige ressourcer paa uddannelsesomraadet gennem forskning og bedst mulig udnyttelse heraf gennem mobilitet og samarbejde paa tvaers af graenserne er centrale faktorer, naar det gaelder om at opfylde de generelle formaal med rammeprogrammet.

Den fjerde aktion, der tager sigte paa avanceret uddannelse i laboratorier i hele Faellesskabet, skal bevare et aabent praeg og laegge vaegt paa samarbejde med industrien.

De generelle maalsaetninger er foelgende:

- at stimulere uddannelse gennem forskning og, gennem samarbejde, udnytte Faellesskabets kvalitetsforskere optimalt - at oege de europaeiske forskeres mobilitet i hele Faellesskabet i geografisk og faglig henseende og mellem universiteter, forskningsinstitutioner og erhvervslivet, saaledes at forskningspotentialet i de forskellige discipliner udnyttes bedre - at fremme tvaernationalt samarbejde, for eksempel gennem net, til fordel for forskningsaktiviteter, som forskerne selv for en vaesentlig del foreslaar, og som ikke er stoetteberettiget under foerste foranstaltning - at lette adgangen for alle europaeiske forskere til allerede eksisterende store anlaeg, som er en noedvendig forudsaetning for kvalitetsforskning - at styrke den videnskabelige og teknologiske sammenhaeng i Faellesskabet og bidrage til at naa et generelt videnskabeligt topniveau ved at tilbyde forskningsmuligheder til forskningsinstitutter og forskere fra alle omraader i EF. Forskere fra ugunstigt stillede omraader vil faa finansieret deres tilbagevenden til deres hjemland efter saedvanlig praksis.

Aktionen skal omfatte eksakte videnskaber og naturvidenskaber, oekonomi og management samt samfundsvidenskab og humaniora, som kan bidrage til at realisere EF's maal paa FTU-omraadet.

De planlagte aktiviteter fordeler sig paa tre delomraader:

a) Netvaerk af laboratorier i forskellige lande Med netvaerk kan forskere fra saa mange EF-lande som muligt forene deres bestraebelser i et europaeisk »aabent laboratorium«, hvorved de medvirker til at skabe grupper, der er i stand til at praestere forskning af hoejere kvalitet. Smaa sammenslutninger af laboratorier fra forskellige lande (herunder laboratorier, der samarbejder) vil imidlertid ogsaa kunne deltage, naar de anses for at udgoere kernen i et kommende stoerre netvaerk. Der vil blive ydet stipendier til at hjaelpe forskerne, saa de kan moedes, gennemfoere faelles forsoeg, udveksle resultater samt i undtagelsestilfaelde daekke ekstraomkostninger i forbindelse med videnskabeligt udstyr, hvor saadanne omkostninger er noedvendige for netvaerkets faelles forskning, eller supplere deres mandskab ved midlertidig ansaettelse af forskere (helst fra andre lande).

b) Adgang til store anlaeg Faellesskabets indsats, som skal supplere de nationale og internationale foranstaltninger, skal omfatte:

- stoette til forskere, saa de faar lettere adgang til de store videnskabelige anlaeg og instrumenter (noedvendige for forskningen og sjaeldne i EF) - stoette til forbedring af stoerre faciliteter, hvor noget saadant er noedvendigt, for at skaffe stoerre adgangsmuligheder for EF-forskere og derved fremme en mere effektiv udnyttelse af saadanne faciliteter.

c) Uddannelse gennem forskning og stimulering af mobiliteten - gennemfoerelse af foranstaltninger til uddannelse gennem forskning og til stimulering af forskernes mobilitet. Der bliver tale om studieophold fra tre maaneder til tre aar, hvorunder europaeiske forskere, i foerste raekke forskere med doktorgrad eller et tilsvarende uddannelsesniveau, kan uddanne sig og specialisere sig uden for deres eget land. Stipendier skal daekke rejse- og opholdsudgifter og en rimelig del af forsknings- og administrationsomkostningerne, herunder vaertslaboratoriers omkostninger. Maalet med de paataenkte ordninger er at sikre ensartede betingelser for betaling af og stoette til forskere inden for alle programmer og i alle medlemsstater, samtidig med at der tages hensyn til de lokale forhold. Der vil blive lagt saerlig vaegt paa uddannelse i styring af aendringer i virksomhederne som foelge af indfoerelsen af ny teknologi - samordning af de naermere betingelser for gennemfoerelsen af de uddannelsesaktiviteter, der ivaerksaettes under saerprogrammerne som defineret i foerste, anden og tredje foranstaltning. Maalet med dette er, uden at der tilstraebes systematisk ensartethed, at sikre, at procedurerne for udvaelgelse af forskningsstipendiater, betalingsbetingelserne og gennemfoerelsesbetingelserne for alle saerprogrammer svarer til hinanden - fortsaettelse af gennemgangen af de forskellige regler for tildeling af EF-stipendier i de forskellige medlemsstater. Desuden skal der goeres en indsats for at undgaa alt for store afvigelser i reglerne fra et land til et andet - samordning af alle de uddannelsesaktiviteter, der indledes i saerprogrammerne, med henblik paa at oege synergien mellem dem - afholdelse af eurokonferencer, uddeling af forskerpriser og lignende initiativer, som f.eks. sommerkurser.

(a) Forsknings- og uddannelsesforanstaltninger paa det nukleare omraade er daekket af afgoerelsen om Euratom-rammeprogrammet.

BILAG IV

BETINGELSER FOR FAELLESSKABETS FINANSIELLE BIDRAG

1. Faellesskabets finansielle bidrag til FTU-aktioner under saerprogrammerne bestaar i:

a) Indirekte aktioner - aktioner med omkostningsdeling, som gennemfoeres af tredjemaend (1):

- til FTU-projekter, herunder konsortier for integrerede projekter: hoejst 50 % af projektets samlede forskningsomkostninger og en gradvis mindre procentsats, jo mere markedsrelateret projektet er. De universiteter, hoejere laereanstalter og andre forskningscentre, som ikke anvender et formaalsbestemt budgetregnskab, vil faa refunderet 100 % af ekstraomkostningerne - til tematiske net samt forskeruddannelse og -mobilitet: 100 % af ekstraomkostningerne - til foranstaltninger i forbindelse med visse saerprogrammer, saasom gennemfoerlighedspraemier: indtil 100 % af omkostningerne ved foranstaltningen - til forberedelses-, ledsage- og stoetteforanstaltninger: indtil 100 % af omkostningerne ved foranstaltningen - samordnede aktioner.

Til samordnede aktioner, som bestaar i samordning af FTU-projekter, saasom samordningsnet: indtil 100 % af omkostningerne ved samordningen.

b) Direkte aktioner Til direkte aktioner, som gennemfoeres af FFC, og som bestaar af FTU-programmer eller dele heraf, samt videnskabelige og tekniske stoetteaktiviteter af institutionel karakter (dvs. som er noedvendige for gennemfoerelsen af andre faellesskabspolitikker, og som kraever FFC's neutralitet): normalt 100 % af forskningsomkostningerne.

c) Konkurrencebetingede stoetteaktioner Til saadanne videnskabelige og tekniske aktioner til stoette for andre faellesskabspolitikker, som egner sig til at overgaa til konkurrencevilkaar: normalt 100 % af omkostningerne.

Disse generelle regler maa kun fraviges paa de betingelser, der er fastsat i de enkelte saerprogrammer.

2. Betingelserne for Faellesskabets eventuelle finansielle bidrag til aktioner, der er omfattet af artikel 2, stk. 2, i denne afgoerelse, fastsaettes i de regler herom, som Raadet vedtager i overensstemmelse med artikel 130 O i traktaten.

3. Reglerne for virksomheders, forskningscentres og universiteters finansielle bidrag til gennemfoerelsen af saerprogrammerne fastsaettes i de i traktatens artikel 130 J omhandlede regler.

(1) FFC kan i samarbejde med parterne, der er etableret i medlemsstaterne, paa samme grundlag som tredjemaend deltage i aktioner med omkostningsdeling.