++++

KOMMISSIONENS ANDET DIREKTIV

af 14 . maj 1982

om indbyrdes tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om analysemetoderne for kontrol af kosmetiske midlers sammensaetning

( 82/434/EOEF )

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det europaeiske oekonomiske Faellesskab ,

under henvisning til Raadets direktiv 76/768/EOEF af 27 . juli 1976 om indbyrdes tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om kosmetiske midler ( 1 ) , aendret ved direktiv 79/661/EOEF ( 2 ) , saerlig artikel 8 , stk . 1 , og

ud fra foelgende betragtninger :

i direktiv 76/768/EOEF foreskrives officiel kontrol af kosmetiske midler til konstatering af , om de i faellesskabsbestemmelserne fastsatte betingelser vedroerende sammensaetningen af kosmetiske midler overholdes ;

de noedvendige analysemetoder boer fastlaegges hurtigst muligt , og eftersom foerste etape i bestraebelserne for at naa dette maal er gennemfoert ved fastlaeggelsen af en raekke metoder i Kommissionens direktiv 80/1335/EOEF ( 3 ) , bestaar anden etape i fastlaeggelse af metoder til identifikation af oxiderende stoffer og bestemmelse af hydrogenperoxid i haarplejemidler , identifikation og semikvantitativ bestemmelse af visse oxidationsfarvestoffer i haarplejemidler , identifikation og bestemmelse af nitrit , identifikation og bestemmelse af frit formaldehyd , bestemmelse af resorcinol i shampoo og haarlotion samt bestemmelse af methanol i forhold til ethanol eller propanol-2 ;

de i dette direktiv fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for tilpasning af direktiv 76/768/EOEF til de tekniske Fremskridt -

UDSTEDT FOELGENDE DIREKTIV :

Artikel 1

I forbindelse med den officielle kontrol af kosmetiske midler traeffer medlemsstaterne de fornoedne foranstaltninger til at sikre , at

- identifikation af oxiderende stoffer og bestemmelse af hydrogenperoxid i haarplejemidler ,

- identifikation og semikvantitativ bestemmelse af visse oxidationsfarvestoffer i haarplejemidler ,

- identifikation og bestemmelse af nitrit ,

- identifikation og bestemmelse af frit formaldehyd ,

- bestemmelse af resorcinol i shampoo og haarlotion ,

- bestemmelse af methanol i forhold til ethanol eller propanol-2 ,

foretages efter de metoder , der er beskrevet i bilaget .

Artikel 2

Medlemsstaterne saetter de fornoedne love eller administrative bestemmelser i kraft for senest den 31 . december 1983 at efterkomme dette direktiv . De underretter straks Kommissionen herom .

Artikel 3

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne .

Udfaerdiget i Bruxelles , den 14 . maj 1982 .

Paa Kommissionens vegne

Karl-Heinz NARJES

Medlem af Kommissionen

( 1 ) EFT nr . L 262 af 27 . 9 . 1976 , s . 169 .

( 2 ) EFT nr . L 192 af 31 . 7 . 1979 , s . 35 .

( 3 ) EFT nr . L 383 af 31 . 12 . 1980 , s . 27 .

BILAG

I . IDENTIFIKATION AF OXIDERENDE STOFFER OG BESTEMMELSE AF HYDROGENPEROXID I HAARPLEJEMIDLER

FORMAAL OG ANVENDELSESOMRAADE

Iodometrisk bestemmelse af hydrogenperoxid i kosmetiske produkter er mulig , naar der ikke er andre oxiderende stoffer , som danner iod med iodid , til stede . Forud for den iodometriske bestemmelse af hydrogenperoxid er det derfor noedvendigt at spore og identificere eventuelle andre tilstedevaerende oxiderende stoffer . En saadan identifikation bestaar af to dele omfattende dels persulfater , bromater og hydrogenperoxid og dels bariumperoxid .

A . IDENTIFIKATION AF PERSULFATER , BROMATER SAMT HYDROGENPEROXID

1 . PRINCIP

Natrium - , kalium - og ammoniumpersulfat , kalium - og natriumbromat samt hydrogenperoxid , eventuelt dannet ud fra bariumperoxid , identificeres ved hjaelp af descenderende papirchromatografi , hvorunder der anvendes to udviklingsvaesker .

2 . REAGENSER

Der anvendes analysekvalitet .

2.1 . Referenceoploesninger , 0,5 % m/v , vandige , af foelgende forbindelser :

2.1.1 . Natriumpersulfat

2.1.2 . Kaliumpersulfat

2.1.3 . Ammoniumpersulfat

2.1.4 . Kaliumbromat

2.1.5 . Natriumbromat

2.1.6 . Hydrogenperoxid

2.2 . Udviklingsvaeske A : ethanol , 80 % v/v

2.3 . Udviklingsvaeske B : benzen - methanol - 3-methylbutanol-1 - vand ( 34 + 38 + 18 + 10 , volumen )

2.4 . Fremkaldervaeske A : kaliumiodidoploesning , 10 % m/v , vandig

2.5 . Fremkaldervaeske B : stivelsesoploesning , 1 % m/v , vandig

2.6 . Fremkaldervaeske C : saltsyre 10 % m/m

2.7 . 4N saltsyre

3 . APPARATUR

3.1 . Papir til chromatografi ( Whatman papir nr . 3 og 4 eller tilsvarende )

3.2 . Mikropipette , 1 ml

3.3 . Maalekolber , 100 ml

3.4 . Foldefiltre

3.5 . Saedvanligt apparatur til descenderende papirchromatografi

4 . PROEVEFORBEREDELSE

4.1 . Vandoploeselige produkter

Der fremstilles to oploesninger af hver proeve ved at oploese henholdsvis 1 og 5 g af proeven i 100 ml vand . Der bruges af hver af disse oploesninger 1 ml til at udfoere den under 5 beskrevne papirchromatografering .

4.2 . Produkter , som ikke kan oploeses fuldstaendigt i vand

4.2.1 . Der afvejes henholdsvis 1 og 5 g af proeven , som dispergeres i 50 ml vand . Til begge dispersioner tilsaettes vand indtil 100 ml , og der blandes . Begge dispersioner filtreres gennem et foldefilter ( 3.4 ) , og af hver af filtraterne anvendes 1 ml til at udfoere den under 5 beskrevne papirchromatografering .

4.2.2 . Der fremstilles igen to dispersioner af proeven ved at tilsaette henholdsvis 1 og 5 g til 50 ml vand . Disse goeres sure ved hjaelp af fortyndet saltsyre ( 2.7 ) , hvorefter der tilsaettes vand til 100 ml og blandes . Dispersionerne filtreres gennem et foldefilter ( 3.4 ) , og der anvendes 1 ml af begge filtraterne til at udfoere den under 5 beskrevne papirchromatografering .

4.3 . Cremer

Henholdsvis 5 og 20 g af hver proeve dispergeres i 100 ml vand . Disse dispersioner anvendes til at udfoere den under 5 beskrevne papirchromatografering .

5 . FREMGANGSMAADE

5.1 . I to kar til descenderende papirchromatografi ( 3.5 ) haeldes en passende maengde udviklingsvaeske A ( 2.2 ) henholdsvis B ( 2.3 ) . Chromatografikarrene maettes med vaeskernes dampe i mindst 24 timer .

5.2 . Paa en strimmel papir til chromatografi ( Whatman nr . 3 eller tilsvarende ) ( 3.1 ) , 40 cm langt og 20 cm bredt eller et andet passende format , anbringes i startpunkterne 1 ml af de under 4 og 2.1 tilberedte proeve - og referenceoploesninger . Oploesningsmidlet afdampes i luften .

5.3 . Chromatografipapiret ( 5.2 ) anbringes i det chromatografikar , som indeholder vaeske A ( 5.1 ) , og der chromatograferes indtil en udviklingslaengde paa 35 cm ( ca . 15 timer ) .

5.4 . Procedurerne under 5.2 og 5.3 gentages med chromatografipapir ( Whatman nr . 4 eller tilsvarende ) ( 3.1 ) i det kar , der indeholder vaeske B . Der chromatograferes , indtil udviklingslaengden andrager 35 cm ( ca . 5 timer ) .

5.5 . Efter udviklingen tages papirstrimlerne op af chromatografikarrene og toerres i luften .

5.6 . Pletterne paa chromatogrammet fremkaldes ved at sproejte papirstrimlerne successivt med :

5.6.1 . Fremkaldervaeske A ( 2.4 ) og kort tid herefter fremkaldervaeske B ( 2.5 ) . Foerst kommer pletterne af persulfater til syne i chromatogrammet og derefter pletterne af hydrogenperoxid . Pletterne markeres med blyant .

5.6.2 . Fremkaldervaeske C ( 2.6 ) paa de i 5.6.1 opnaaede chromatogrammer . Tilstedevaerende bromat bliver synligt i chromatogrammet som graablaa pletter .

5.7 . Rf-vaerdierne for referencestofferne ( 2.1 ) vil under de ovenfor beskrevne omstaendigheder i henholdsvis udviklingsvaeske A ( 2.2 ) og B ( 2.3 ) vaere :

* Udviklingsvaeske A ( 2.2 ) * Udviklingsvaeske B ( 2.3 ) *

Natriumpersulfat * 0,40 * 0,10 *

Kaliumpersulfat * 0,40 * 0,02 + 0,05 *

Ammoniumpersulfat * 0,50 * 0,10 + 0,20 *

Natriumbromat * 0,40 * 0,20 *

Kaliumbromat * 0,40 * 0,10 + 0,20 *

Hydrogenperoxid * 0,80 * 0,80 *

B . IDENTIFIKATION AF BARIUMPEROXID

1 . PRINCIP

Bariumperoxid paavises dels ved dannelse af hydrogenperoxid efter syring af proeven ( A.4.2 ) og dels ved tilstedevaerelse af bariumion :

- saafremt der ikke er persulfater til stede ( a ) ved at tilsaette fortyndet svovlsyre til en del af den sure proeveoploesning ( B.4.1 ) , hvorved der dannes er hvidt bundfald af bariumsulfat og bekraefte tilstedevaerelsen af bariumioner i proeveoploesningen ( 4.1 ) ved papirchromatografi ( 5 ) ;

- saafremt der samtidig er bariumperoxid og persulfater ( B.4.2 ) ved med alkali at spalte remanensen fra oploesningen ( 4.2.1 ) og ved i remanensen fra den smeltede masse ( 4.2.2 og 4.2.3 ) - efter oploesning i saltsyre ( 4.2.4 ) - at paavise tilstedevaerelsen af bariumioner baade ved papirchromatografi og ved faeldning som bariumsulfat .

2 . REAGENSER

2.1 . Methanol

2.2 . Koncentreret saltsyre , 36 % m/v

2.3 . 6N saltsyre

2.4 . 4N svovlsyre

2.5 . Dinatriumrhodizonat

2.6 . Bariumchlorid dihydrat ( BaCl2 , 2H2O )

2.7 . Natriumcarbonat , vandfrit

2.8 . Bariumchloridoploesning , 1 % m/v , vandig

2.9 . Udviklingsvaeske : methanol - koncentreret saltsyre - vand ( 80 + 10 + 10 , volumen )

2.10 . Fremkaldervaeske : dinatriumrhodizonatoploesning , 0,1 % m/v , vandig ; fremstilles umiddelbart foer brug .

3 . APPARATUR

3.1 . Mikropipette , 5 ml

3.2 . Platinskaale

3.3 . Maalekolber , 100 ml

3.4 . Chromatografipapir ( Schleicher og Schuell 2043 b eller tilsvarende ) . Papiret renses ved gennemloeb af udviklingsvaeske ( 2.9 ) natten over i et chromatografikar for descenderende chromatografi ( A.3.5 ) med efterfoelgende toerring .

3.5 . Foldefiltre

3.6 . Saedvanligt apparatur til ascenderende papirchromatografi .

4 . PROEVEFORBEREDELSE

4.1 . Produkter uden persulfater

4.1.1 . 2 g af proeven bringes i dispersion ( oploesning ) i 50 ml vand , og pH indstilles til at vaere omkring 1 ved hjaelp af 6N saltsyre ( 2.3 ) .

4.1.2 . Dispersionen ( oploesningen ) overfoeres med vand til en 100 ml maalekolbe . Der fyldes op med vand og blandes . Denne dispersion ( oploesning ) anvendes til den under 5 beskrevne papirchromatografiske undersoegelse og faeldning af bariumsulfat .

4.2 . Produkter med persulfater

4.2.1 . 2 g af proeven bringes i dispersion ( oploesning ) i 100 ml vand , og der filtreres .

4.2.2 . Den toerrede remanens tilsaettes 7 til 10 gange dennes vaegt af natriumcarbonat ( 2.7 ) , og der blandes . Blandingen smeltes i en platinskaal ( 3.2 ) i 30 minutter .

4.2.3 . Der afkoeles til stuetemperatur , og smeltemassen bringes i suspension i 50 ml vand , hvorefter der filtreres ( 3.5 ) .

4.2.4 . Remanensen oploeses i 6N saltsyre ( 2.3 ) , og der tilsaettes vand til 100 ml . Denne oploesning anvendes til den under 5 beskrevne papirchromatografiske undersoegelse og faeldning af bariumsulfat .

5 . FREMGANGSMAADE

5.1 . I et kar til ascenderende papirchromatografi haeldes en passende maengde udviklingsvaeske ( 2.9 ) , og karret maettes med vaeskens dampe i mindst 15 timer .

5.2 . Paa et stykke chromatografipapir , behandlet som beskrevet under 3.4 , anbringes i startpunkterne 5 ml af hver af de under 4.1.2 eller 4.2.4 tilberedte oploesninger samt 5 ml referenceoploesning ( 2.8 ) .

5.3 . Oploesningsmidlet afdampes i luften , og der chromatograferes lodret indtil udviklingslaengden er 30 cm .

5.4 . Chromatografipapiret tages op og toerres i luften .

5.5 . Pletterne paa chromatogrammet fremkaldes ved at sproejte chromatografipapiret med fremkaldervaeske ( 2.10 ) . Pletterne markeres med blyant .

5.6 . Ved tilstedevaerelse af barium opstaar der roede pletter i chromatogrammet med en Rf-vaerdi paa ca . 0,10 .

C . BESTEMMELSE AF HYDROGENPEROXID

1 . PRINCIP

Den iodometriske bestemmelse af hydrogenperoxid beror paa foelgende reaktion :

H2O2 + 2H+ + 2I - * I2 + 2H2O .

Denne reaktion har et langsomt forloeb , men kan fremskyndes ved tilsaetning af ammoniummolybdat . Det dannede iod , der bestemmes titrimetrisk ved hjaelp af natriumthiosulfat , er maal for hydrogenperoxidindholdet .

2 . DEFINITION

Hydrogenperoxidindholdet bestemt efter denne metode udtrykkes som masseprocent ( % m/m ) hydrogenperoxid i proeven .

3 . REAGENSER

Der anvendes analysekvalitet .

3.1 . 2N svovlsyre

3.2 . Kaliumiodid

3.3 . Ammoniummolybdat

3.4 . 0,1N natriumthiosulfat

3.5 . Kaliumiodidoploesning , 10 % m/v . Fremstillet umiddelbart foer brug .

3.6 . Ammoniummolybdatoploesning , 20 % m/v

3.7 . Stivelsesoploesning , 1 % m/v

4 . APPARATUR

4.1 . Baegerglas , 100 ml

4.2 . Burette , 50 ml

4.3 . Maalekolber , 250 ml

4.4 . Maalecylinder , 25 og 100 ml

4.5 . Pipetter , 10 ml

4.6 . Erlenmeyerkolber , 250 ml

5 . FREMGANGSMAADE

5.1 . Der afvejes af proeven en maengde i g ( m ) svarende til ca . 0,6 g hydrogenperoxid i et 100 ml baegerglas . Den afvejede maengde overfoeres kvantitativt med vand til en maalekolbe paa 250 ml , og der fyldes op med vand og blandes .

5.2 . 10,00 ml af proeveoploesningen ( 5.1 ) afpipetteres til en erlenmeyerkolbe paa 250 ml ( 4.6 ) , og der tilsaettes successivt 100 ml 2N svovlsyre ( 3.1 ) , 20 ml kaliumiodidoploesning ( 3.5 ) samt 3 draaber ammoniummolybdatoploesning ( 3.6 ) .

5.3 . Den dannede iod titreres straks med 0,1N natriumthiosulfat ( 3.4 ) ; lige inden aekvivalenspunktet naas , tilsaettes nogle ml stivelsesoploesning som indikator . Det forbrugte antal ml 0,1N natriumthiosulfat ( V ) noteres .

5.4 . En blindbestemmelse udfoeres som beskrevet under 5.2 og 5.3 , idet de 10 ml proeveoploesning erstattes med 10 ml vand . Det forbrugte antal ml 0,1N natriumthiosulfat til blindbestemmelsen ( V o ) noteres .

6 . BEREGNING

Hydrogenperoxidindholdet i proeven beregnet i masseprocent ( % m/m ) ved hjaelp af formlen :

% hydrogenperoxid = ( V - V o ) gange 1,7008 gange 250 gange 100 / ( m gange 10 gange 1 000 ) eller = ( V - V o ) gange 4,252/m

hvor :

m = proevemaengden i g ( 5.1 ) ,

V = forbrugte antal ml 0,1N natriumthiosulfat ved titrering af proeveoploesningen ( 5.3 ) ,

V o = forbrugte antal ml 0,1N natriumthiosulfat ved blindbestemmelsen ( 5.4 ) .

7 . GENTAGELIGHED ( 1 )

Ved et hydrogenperoxidindhold paa omkring 6 % maa forskellen mellem resultaterne paa to parallelt udfoerte bestemmelser paa den samme proeve ikke overstige en absolut vaerdi paa 0,2 % .

( 1 ) Jf . ISO-norm 5725 .

II . IDENTIFIKATION OG SEMIKVANTITATIV BESTEMMELSE AF VISSE OXIDATIONSFARVESTOFFER I HAARPLEJEMIDLER

1 . FORMAAL OG ANVENDELSESOMRAADE

Denne metode beskriver identifikation og semikvantitativ bestemmelse af foelgende stoffer i haarfarvningsmidler paa creme - og vaeskeform :

Stoffets betegnelse * Symbol *

1,2-diaminobenzen ( o-phenylendiamin ) * OPD *

1,3-diaminobenzen ( m-phenylendiamin ) * MPD *

1,4-diaminobenzen ( p-phenylendiamin ) * PPD *

3,4-diaminotoluen ( o-toluylendiamin ) * OTD *

2,4-diaminotoluen ( m-toluylendiamin ) * MTD *

2,5-diaminotoluen ( p-toluylendiamin ) * PTD *

2,4-diaminophenol * DAP *

1,3-dihydroxybenzen ( resorcinol ) * R *

1,4-dihydroxybenzen * H *

1-naphthol a-naftol * a-N *

1,2,3-trihydroxybenzen ( pyrogallol ) * P *

2 . PRINCIP

Oxidationsfarvestofferne ekstraheres ved pH 10 med 96 % ethanol fra haarfarvningsmidler paa creme - og vaeskeform og identificeres ved endimensionalt eller todimensionalt tyndtlagschromatografi ( 6 ) .

Den semikvantitative bestemmelse af stofferne foretages ved sammenligning af chromatogrammer af proeven og af referenceoploesninger , idet chromatograferingen af oploesningerne udfoeres samtidigt og i fire udviklingssystemer .

3 . REAGENSER

Der anvendes analysekvalitet , naar det er praktisk muligt .

3.1 . Absolut ethanol

3.2 . Acetone

3.3 . Ethanol , 96 % v/v

3.4 . Ammoniak , 25 % m/m ( d ( 20,4 ) = 0,91 )

3.5 . L-Ascorbinsyre

3.6 . Chloroform

3.7 . Cyklohexan

3.8 . Nitrogen

3.9 . Toluen

3.10 . Benzen

3.11 . Butanol-1

3.12 . Butanol-2

3.13 . Hypophosphorsyrling , 50 %

3.14 . Diazoreagens ; der kan anvendes 4-nitro-1-benzendiazoniumsalt , stabiliseret med f.eks . chlorbenzensulfonat-ion ( Roed 2 JN Francolor ) , eller 2-chlor-4-nitro-1-benzendiazoniumsalt , stabiliseret med f.eks . naphthalenbenzoat-ion ( NNCD-reagens , ref . nr . 74150 , Fluka ) , eller tilsvarende .

3.15 . Soelvnitrat

3.16 . p-Dimethylaminobenzaldehyd

3.17 . 2,5-Dimethylphenol

3.18 . Ferrichlorid hexahydrat ( FeCl * ( 6H2O )

3.19 . Saltsyre 10 % m/v

3.20 . Referencestoffer

Referencestofferne er de under 1 ( formaal og anvendelsesomraade ) anfoerte stoffer .

Ved aminoforbindelser vil referencestoffet findes som mono - eller di-hydrogenchloridet eller som basen . Brug af sulfater * ndgaas .

3.21 . Referenceoploesninger ( 0,5 % m/v )

Der fremstilles en 0,5 % m/v oploesning af hvert referencestof ( 3.20 ) :

50 mg mere aller mindre 1 mg referencestof afvejes i en 10 ml maalekolbe .

Der tilsaettes 5 ml ethanol ( 3.3 ) .

Der tilsaettes 250 mg ascorbinsyre ( 3.5 ) .

Indholdet i maalekolben goeres basisk ved tilsaetning af ammoniak ( 3.4 ) indtil pH 10 .

Der fyldes op med ethanol ( 3.3 ) til 10 ml , og der blandes . Oploesningerne kan opbevares i en uge paa et koeligt sted beskyttet mod lys .

I visse tilfaelde kan der fremkomme et bundfald under tilsaetningen af ascorbinsyre og ammoniak . Det er da hensigtsmaessigt at fradekantere bundfaldet , foer der fortsaettes .

3.22 . Udviklingsvaesker

3.22.1 . Acetone-chloroform-toluen ( 35 - 25 - 40 , volumen ) .

3.22.2 . Chloroform-cyklohexan-absolut ethanol-ammoniak 25 % ( 80 - 10 - 10 - 1 , volumen ) .

3.22.3 . Benzen-butanol-2-vand ( 50 - 25 - 25 , volumen ) . Der blandes omhyggeligt , og efter adskillelse opsamles den oeverste fase ved dekantering ved stuetemperatur ( 20 til 25 * C ) .

3.22.4 . Butanol-1-chloroform-reagens M ( 7 - 70 - 23 , volumen ) . Der dekanteres omhyggeligt ved 20 til 25 * C , og den nederste fase anvendes .

Fremstilling af reagens M :

Ammoniak , 25 % ( 3.4 ) 24

Hypophosphorsyrling , 50 % ( 3.13 ) 1

Vand 75

Bemaerk : Udviklingsvaesker , der indeholder ammoniak , skal omrystes grundigt lige foer brugen .

3.23 . Fremkaldervaesker

3.23.1 . Diazoreagens

Der fremstilles en vandig oploesning paa 5 % m/v af det valgte stof ( 3.14 ) . Denne oploesning skal fremstilles umiddelbart foer anvendelsen .

3.23.2 . Ehrlichs reagens

Der oploeses 2 g p-dimethylaminobenzaldehyd ( 3.16 ) i 100 ml saltsyre ( 3.19 ) .

3.23.3 . Dimethylphenol/ferrichloridreagens

Oploesning 1 : 1 g 2,5-diamethylphenol ( 3.17 ) oploeses i 100 ml ethanol ( 3.3 ) .

Oploesning 2 : 1 g ferrichlorid hexahydrat ( 3.18 ) oploeses i 100 ml ethanol ( 3.3 ) .

Disse oploesninger anvendes uden sammenblanding . De paasproejtes hver for sig , foerst oploesning 1 og derefter oploesning 2 .

3.23.4 . Ammoniakalsk soelvnitrat

Til en vandig oploesning paa 5 % m/v soelvnitrat saettes ammoniak ( 3.4 ) , indtil det fremkomne bundfald netop er oploest .

Dette reagens skal fremstilles umiddelbart foer anvendelsen og maa ikke opbevares .

4 . APPARATUR

4.1 . Saedvanligt udstyr til tyndtlagschromatografi .

4.1.1 . Plast - eller glasboks af en saadan udformning , at chromatografipladen heri kan vaere omgivet af nitrogen under paasaetnings - og toerringsproceduren .

4.1.2 . Sproejte , 10 ml med 0,2 mls inddeling , kanyle med lige afskaering eller - hellere - sproejte med " repeating dispenser " , 50 ml , monteret paa stativ paa en saadan maade , at chromatografipladen kan holdes under nitrogen .

4.1.3 . Faerdigfremstillede kiselgelplader til tyndtlagschromatografi ; stoerrelse 20 gange 20 cm , lagtykkelse 0,25 mm ( Macherey og Nagel Silica G-HR eller tilsvarende ) .

4.2 . Centrifuge 4 000 omd./min .

4.3 . Centrifugeglas , 10 ml , med membran og skruelaag .

5 . FREMGANGSMAADE

5.1 . Behandling af proever

Ved udtagning tra tube kasseres de foerste 2 til 3 cm af cremen . I et centrifugeglas ( 4.3 ) , som forinden er gennemblaest med nitrogen ( 3.8 ) kommes : 300 mg ascorbinsyre ( 3.5 ) , samt 3 g creme eller 3 g homogeniseret vaeske .

Der tilsaettes nogle draaber ammoniak ( 3.4 ) , hvis pH er under 10 , og der fyldes op til 10 ml med ethanol ( 3.3 ) .

Der homogeniseres under nitrogen ( 3.8 ) ; glasset lukkes , og der centrifugeres ( 4.2 ) derefter ved 4 000 omd./min i 10 minutter . Den ovenstaaende vaeske benyttes .

5.2 . Chromatografi

5.2.1 . Paasaetning paa plade

Under nitrogen paasaettes paa en kiselgelplade ( 4.1.3 ) * af hver af de beskrevne referenceoploesninger ( 3.21 ) paa foelgende maade :

1 * 2 * 3 * 4 * 5 * 6 * 7 * 8 * 9 *

R * P * H * PPD * DAP * PTD * OPD * OTD * MPD

MTD * a-N * * * * * * * *

Desuden paasaettes i hvert af punkterne 10 og 11 2 ml af den under 5.1 fremkomne proeveoploesning . Pladen opbevares under nitrogen , indtil chromatograferingen paabegyndes .

5.2.2 . Udvikling

Pladen indfoeres i et chromatografikar , der i forvejen er gennemblaest med nitrogen ( 3.8 ) og maettet med en af de naevnte udviklingsvaesker ( 3.22 ) . Udviklingen skal forloebe ved stuetemperatur ( 20 til 25 * C ) og i moerke , og indtil vaeskefronten er naaet ca . 15 cm fra startlinien .

Pladen tages ud og toerres under nitrogen ved stuetemperatur .

5.2.3 . Fremkaldelse

Pladen sproejtes straks med en af de naevnte 4 fremkaldervaesker ( 3.23 ) .

5.2.4 . Identifikation

Rf-vaerdier og farver , der er opnaaet for proeverne , sammenlignes med de Rf-vaerdier og farver , der er opnaaet for referencestofferne .

Som eksempler gives i tabel I Rf-vaerdier og farver for hvert stof ved de forskellige udviklings - og fremkaldervaesker . Bekraeftelse af en tvivlsom identifikation kan undertiden foretages ved til proeveoploesningen at saette den paagaeldende referenceoploesning ( tilsaetningsforsoeg ) .

5.2.5 . Semikvantitativ bestemmelse

Intensiteten af pletterne af de under 5.2.4 identificerede stoffer sammenlignes med en standardraekke af det paagaeldende referencestof , der er paasat i passende , kendte koncentrationer . Hvis koncentrationen af det i proeven indeholdte stof viser sig hoejere end koncentrationerne af referencestoffet i standardraekken , fortyndes proeveoploesningen , og maalingen gentages .

TABEL I

Eksempler paa opnaaede Rf-vaerdier og farver fremkommet umiddelbart efter fremkaldelse

Referencestof ( 3.20 ) * Udviklingsvaeske * Fremkaldervaeske *

* Rf-vaerdier * Farver *

* 3.22.1 * 3.22.2 * 3.22.3 * 3.22.4 * Diazoreagens ( 3.23.1 ) * Ehrlichs reagens ( 3.23.2 ) * Dimethylphenol/ferrichloridreagens ( 3.23.3 ) * Ammoniakalsk volvnitrat ( 3.23.4 ) *

OPD * 0,62 * 0,60 * 0,30 * 0,57 * svagt brun * - - * svagt brun *

MPD * 0,40 * 0,60 * 0,47 * 0,48 * brunviolet (*) * gul * svagt brun * svagt brun *

PPD * 0,20 * 0,50 * 0,30 * 0,48 * brun * staerk roed (*) * violet * graa *

OTD * 0,60 * 0,60 * 0,53 * 0,60 * brun (*) * svagt orange * svagt brun * graabrun *

MTD * 0,40 * 0,67 * 0,45 * 0,60 * roedbrun (*) * gul * brun * sort *

PTD * 0,33 * 0,65 * 0,37 * 0,70 * brun * orange * violet (*) * graa *

DAP * 0,07 * - * 0 * 0,05 * brun (*) * orange * violet * brun *

R * 0,50 * 0,37 * 0,80 * 0,17 * orange * svagt violet * meget svagt brun * svagt brun *

H * 0,50 * 0,35 * 0,80 * 0,20 * - * orange * violet * sort (*) *

a-N * 0,90 * 0,80 * 0,90 * 0,75 * orangebrun * - * violet (*) * sort *

P * 0,37 * - * 0,67 * 0,05 * brun * meget svagt violet * meget svagt brun * brun (*) *

Bemaerkninger :

1 . OPD farves svagt , udviklingsvaeske 3.22.3 boer anvendes for at adskille det klart fra OTD .

2 . (*) angiver den bedst egnede farvereaktion .

6 . UNDERSOEGELSE VED TODIMENSIONALT TYNDTLAGSCHROMATOGRAFI

6.1 . Supplerende referencestoffer og -oploesninger

Stoffets betegnelse * Symbol *

6.1.1 . 2-naphthol ( b-naphtol ) * b-N *

6.1.2 . 2-aminophenol ( o-aminophenol ) * OAP *

6.1.3 . 3-aminophenol ( m-aminophenol ) * MAP *

6.1.4 . 4-aminophenol ( p-aminophenol ) * PAP *

6.1.5 . 1,4-diamino-2-nitrobenzen ( 2-nitro-p-phenylendiamin ) * 2-NPPD *

6.1.6 . 1,2-diamino-4-nitrobenzen ( 4-nitro-o-phenylendiamin ) * 4-NOPD *

Der fremstilles en 0,5 % m/v oploesning af hvert supplerende referencestof som beskrevet under 3.2.1 .

6.2 . Supplerende udviklingsvaeske

6.2.1 . Ethylacetat-cyklohexan-ammoniak 25 % ( 65 - 35 - 0,5 , volumen ) .

6.3 . Supplerende fremkalder

I en glasskaal anbragt i et tyndtlagschromatografikar indfoeres ca . 2 g iodkrystaller , hvorefter karret lukkes med det tilhoerende laag .

6.4 . Chromatografi

6.4.1 . Som paa figur 1 afmaerkes to linier paa tyndtlagschromatografipladen ( 4.1.3 ) .

6.4.2 . Under nitrogen paasaettes 1 til 4 ml proeveoploesning ( 5.1 ) i startpunkt 1 ( figur 1 ) , som ligger 2 cm fra begge kanter . Maengden af proeveoploesning afhaenger af intensiteten af de pletter , der blev opnaaet paa chromatogrammerne ( 5.2 ) .

6.4.3 . Ligeledes under nitrogen paasaettes fordelt mellem punkterne 2 og 3 ( figur 1 ) de referencestoffer , som blev identificeret eller formodet identificeret ifoelge 5.2 . Afstanden mellem punkterne skal vaere 1,5 cm . Der paasaettes 2 ml af hver referenceoploesning - af DAP-oploesningen dog 6 ml .

6.4.4 . Proceduren beskrevet under 6.4.3 gentages med startpunkterne 4 og 5 ( figur 1 ) , hvorefter pladen opbevares under nitrogen indtil chromatograferingen .

6.4.5 . Chromatografikarret gennemblaeses med nitrogen ( 3.8 ) , og der indfoeres en passende maengde udviklingsvaeske ( 3.22.2 ) . Pladen ( 6.4.4 ) anbringes i karret , og den udvikles i den foerste retning ( figur 1 ) i moerke . Der udvikles , indtil fronten naar den afmaerkede linie paa pladen .

6.4.6 . Pladen fjernes fra karret og anbringes i mindst 60 minutter i et andet i forvejen med nitrogen ( 3.8 ) gennemblaest chromatografikar for at fjerne udviklingsvaesken ved fordampning .

6.4.7 . Med et maaleglas indfoeres en passende maengde af udviklingsvaeske 6.2.1 i et nitrogengennemblaest kar . Pladen ( 6.4.6 ) anbringes drejet 90 * i karret , og der chromatograferes i den anden retning , indtil udviklingsvaeskens front har naaet den afmaerkede linie . Pladen tages op af karret , og udviklingsvaesken fjernes ved fordampning i luften .

6.4.8 . Pladen anbringes i 10 minutter i chromatografikarret med ioddampe ( 6.3 ) , og det todimensionale chromatogram tolkes paa grundlag af Rf-vaerdier og farver opnaaet ved samtidig chromatografering af referencestofferne ( tabel 2 ) .

Bemaerk :

Til opnaaelse af maksimal farvning af pletterne , skal chromatogrammet henstaa i luften i en halv time efter fremkaldelsen .

6.4.9 . Tilstedevaerelse af oxidationsfarvestoffer fundet ifoelge 6.4.8 kan definitivt bekraeftes ved at gentage procedurerne fra 6.4.1 til 6.4.8 idet der i startpunktet ud over den foreskrevne ( 6.4.2 ) maengde proeveoploesning paasaettes 1 ml af det under 6.4.8 identificerede referencestof . Hvis der ikke fremkommer andre pletter end dem , der fandtes paa chromatogrammet opnaaet ifoelge 6.4.8 , er tolkningen af chromatogrammet 6.4.8 korrekt .

TABEL II

Referencestoffernes farve efter chromatografering og fremkaldelse i ioddampe

Referencestof * Farve efter fremkaldelse i ioddampe *

R * beige *

P * brun *

a-N * violet *

b-N * lysebrun *

H * brunviolet *

MPD * brungul *

PPD * brunviolet *

MTD * moerkebrun *

PTD * brungul *

DAP * moerkebrun *

AOP * orange *

MAP * brungul *

PAP * brunviolet *

2-NPPD * brun *

4-NOPD * orange *

Figur 1 : siehe ABl .

III . IDENTIFIKATION OG BESTEMMELSE AF NITRIT

A . IDENTIFIKATION

1 . FORMAAL OG ANVENDELSESOMRAADE

Denne beskrevne metode beskriver identifikation af nitrit i kosmetiske produkter . Nitrit forekommer isaer i cremer , pastaer og tandpastaer .

2 . PRINCIP

Tilstedevaetelse af nitrit paavises ved dannelse af farvede derivater med 2-aminobenzaldehyd-phenylhydrazon ( Nitrin ) .

3 . REAGENSER

Der anvendes analysekvalitet .

3.1 . Fortyndet svovlsytre

2 ml koncentreret svovlsyre ( d ( 20,4 ) = 1,84 ) fortyndes med 11 ml destilleret vand .

3.2 . Fortyndet saltsyre

1 ml koncentreret saltsyre ( d ( 20,4 ) = 1,19 ) fortyndes med 11 ml destilleret vand .

3.3 . Methanol

3.4 . Oploesning af 2-aminobenzaldehyd phenylhydrazon ( Nitrin ) i methanol 2,0 g . Nitrin afvejes og overfoeres kvantitativt til en 100 ml maalekolbe . Der tilsaettes draabevis 4 ml fortyndet saltsyre ( 3.2 ) , og der blandes . Der fyldes op til maerket med methanol ( 3.3 ) og blande , indtil oploesningen er blevet fuldstaendig klar . Oploesningen opbevares i en brun glasflaske ( 4.3 ) .

4 . APPARATUR

4.1 . Baegerglas , 50 ml

4.2 . Maalekolbe , 100 ml

4.3 . Brun glasflaske , 125 ml

4.4 . Glasplade , 10 gange 10 cm

4.5 . Plasticspatel

4.6 . Filtrerpapir , 10 gange 10 cm

5 . FREMGANGSMAADE

5.1 . En del af den proeve , som skal undersoeges , stryges jaevnt ud paa glaspladen ( 4.4 ) i en lagtykkelse paa hoejst 1 cm .

5.2 . Et stykke filtrerpapir ( 4.6 ) dyppes i destilleret vand og anbringes paa proeven . Ved hjaelp af spatelen ( 4.5 ) presses filtrerpapiret mod proeven .

5.3 . Der ventes ca . 1 minut , hvorefter der midt paa filtrerpapiret dryppes :

2 draaber fortyndet svovlsyre ( 3.1 ) og derpaa

2 draaber nitrinoploesning ( 3.4 ) .

5.4 . Efter 5 til 10 sekunders forloeb fjernes filtrerpapiret og undersoeges i dagslys . Tilstedevaerelse af nitrit viser sig ved en roedviolet farvning . Naar nitritindholdet er lavt , forandrer den roedviolette farve sig til gul efter 5 til 15 sekunder . Denne farveaendring finder toerst sted efter 1 til 2 minutter , naar der er stoerre maengder nitrit til stede .

6 . Bemaerkning

Den roedviolette farves intensitet samt den tid , der forloeber indtil omslaget til gult , giver en indikation af nitritindholdets stoerrelsesorden .

B . BESTEMMELSE

1 . FORMAAL OG ANVENDELSESOMRAADE

Denne metode beskriver bestemmelse af nitrit i kosmetiske produkter .

2 . DEFINITION

Proevens nitritindhold bestemt efter denne metode , udtrykkes som masseprocent ( % m/m ) natriumnitrit .

3 . PRINCIP

Efter fortynding med vand og klaring bringes proevens indhold af nitrit til at reagere med sulfanilamid og N-1-naphthylethylendiamin , hvorefter intensiteten af den fremkomne farvning maales spektrofotometrisk ved 538 nm .

4 . REAGENSER

Der anvendes analysekvalitet .

4.1 . Klaringsreagenser : maa ikke anvendes ud over en uge efter fremstillingen .

4.1.1 . Carrez I-reagens :

106 g kaliumferrocyanid , K4Fe(CN6 , 3H2O , oploeses i destilleret vand og fortyndes med vand til 1 000 ml .

4.1.2 . Carrez II-reagens :

219,5 g zinkacetat , Zn(CH3COO)2 , 2H2O , og 30 ml iseddikesyre oploeses i destilleret vand og fortyndes med vand til 1 000 ml .

4.2 . Natriumnitritoploesning :

0,500 g natriumnitrit oploeses i destilleret vand i en 1 000 ml maalekolbe , hvorefter der fyldes op til maerket med vand . 100 ml af denne stamoploesning fortyndes til 500 ml ; 1 ml af denne sidste oploesning * 10 mg natriumnitrit .

4.3 . 1 N natriumhydroxidoploesning :

4,0 g NaOH oploeses i destilleret vand og fortyndes med vand til 1 000 ml .

4.4 . Sulfanilamidoploesning , saltsur :

2,0 g sulfanilamid oploeses i 800 ml vand under opvarmning . Efter afkoeling tilsaettes 100 ml koncentreret saltsyre under omroering . Der fortyndes med vand til 1 000 ml .

4.5 . 5 N saltsyre :

445 ml koncentreret saltsyre ( d ( 20,4 ) = 1,18 ) fortyndes med vand til 1 000 ml .

4.6 . N-1-naphthyl-reagens

Dette reagens skal femstilles samme dag , som det skal anvendes , 0,1 g N-1-naphthyl-ethylendiamin-dihydrochlorid oploeses i vand og fortyndes med vand til 100 ml .

5 . APPARATUR

5.1 . Analysevaegt

5.2 . Maalekolber , 100 , 250 , 500 og 1 000 ml

5.3 . Fuldpipetter

5.4 . Maaleglas , 100 ml

5.5 . Foldet filtrerpapir ; nitritfrit , diameter 15 cm

5.6 . Vandbad

5.7 . Spektrofotometer med kuvetter med 1 cm lysvej

5.8 . pH-meter

5.9 . Mikroburette , 10 ml

5.10 . Baegerglas , 250 ml

6 . FREMGANGSMAADE

6.1 . Med en noejagtighed paa 0,1 mg afvejes omkring 0,5 g ( m ) af den homogeniserede proeve , som overfoeres til et 250 ml baegerglas . Der fortyndes med varmt destilleret vand til ca . 150 ml . Baegerglasset anbringes i vandbad paa 80 * C i en halv time , idet indholdet rystes af og til .

6.2 . Efter afkoeling til stuetemperatur og under omrystning tilsaettes 2 ml af henholdsvis Carrez I - ( 4.1.1 ) og Carrez II-reagens ( 4.1.2 ) .

6.3 . Ved tilsaetning af 1 N natriumhydroxid ( 4.3 ) bringes pH-vaerdien til 8,3 , idet der anvendes pH-meter . Indholdet overfoeres kvantitativt til en 250 ml maalekolbe , som fyldes op til maerket med destilleret vand .

6.4 . Indholdet blandes og filtreres gennem foldet filtrerpapir ( 5.5 ) .

6.5 . En passende kvotadel ( V ) , dog ikke over 25 ml , af det klare filtrat overfoeres med pipette til en 100 ml maalekolbe og fortyndes med destilleret vand til 60 ml .

6.6 . Efter blanding tilsaettes 10,0 ml sulfanilamidoploesning ( 4.4 ) og derpaa 6,0 ml 5 N saltsyre ( 4.5 ) . Indholdet blandes og hensaettes i 5 minutter . Saa tilsaettes 2,0 ml N-1-naphthyl-reagens ( 4.6 ) , og indholdet blandes og hensaettes i 3 minutter . Derefter fortyndes med vand til 100 ml og blandes .

6.7 . Der fremstilles en blindproeve ved at gentage operationerne 6.5 og 6.6 uden tilsaetning af N-1-naphthyl-reagens ( 4.6 ) .

6.8 . Den under 6.6 opnaaede oploesnings ekstinktion ved 538 nm maales ( 5.7 ) over for blindproeven ( 6.7 ) .

6.9 . Paa kalibreringskurven ( 6.10 ) aflaeses det natriumnitritindhold i mg pr . 100 ml oploesning ( m1 ) , som svarer til den i 6.8 malte ekstinktion .

6.10 . Ved anvendelse af natriumnitritoploesningen ( 4.2 ) fremstilles en kalibreringskurve ud fra koncentrationerne 0 , 20 , 40 , 60 , 80 og 100 mg natriumnitrit pr . 100 ml .

7 . BEREGNING

Proevens nitritindhold beregnes som masseprocent natriumnitrit ved hjaelp af formlen :

% natriumnitrit = 250/V gange m1 gange 10 -6 gange 100/m = m1 / ( V gange m gange 40 )

hvor :

m = massen i g af den undersoegte proevemaengde ( 6.1 ) ,

m1 = det under 6.9 fundne natriumnitritindhold i mg ,

V = det til maalingen anvendte rumfang filtrat i ml ( 6.5 ) .

GENTAGELIGHED ( 1 )

Ved et natriumnitritindhold paa omkring 0,2 % maa forskellen mellem resultaterne paa to parallelt udfoerte besteinmelser paa den samme proeve ikke overstige en absolut vaerdi paa 0,005 % .

IV . IDENTIFIKATION OG BESTEMMELSE AF FRIT FORMALDEHYD

1 . FORMAAL OG ANVENDELSESOMRAADE

Denne metode beskriver identifikation og kvantitativ bestemmelse af frit formaldehyd . Metoden kan anvendes til alle kosmetiske produkter og omfatter tre dele :

1.1 . Identifikation

1.2 . Bestemmelse ved acetylacetone-colorimetri

Denne fremgangsmaade kan ikke anvendes , naar det drejer sig om formaldehyddonorer , hvor formaldehyd er kemisk bundet eller polymeriseret .

Hvis resultatet overskrider den fastsatte hoejeste koncentration , skal efterfoelgende fremgangsmaade anvendes :

1.3 . Bestemmelse med bisulfit .

Ved denne fremgangsmaade medbestemmes ikke formaldehyd fra formaldehyddonorer , hvor formaldehyd er kemisk bundet eller polymeriseret . Imidlertid medbestemmes visse ustabile forbindelser ( f . eks . hexamethylentetramin ) . Endvidere er alkalinitetsmaalingen vanskelig i oploesning med stoedpude .

2 . DEFINITION

Proevens indhold af frit formaldehyd bestemt efter denne metode udtrykkes som masseprocent ( % m/m ) formaldehyd .

3 . PRINCIP

3.1 . Identifikation

Formaldehyd giver i svovlsurt * miljoe lyseroed eller lysviolet farvning i naervaerelse af Schiffs reagens .

3.2 . Bestemmelse med acetylacetone-colorimetri

Formaldehyd reagerer med acetylacetone i naervaerelse af ammoniumacetat under dannelse af 3,5-diacetyl-1,4-dihydrolutidin . Dette ekstraheres med butanol-1 , og ekstraktens ekstinktion maales ved 410 nm .

3.3 . Bestemmelse med bisulfit

Formaldehyd reagerer med sulfit i surt miljoe ved 0 * C under dannelse af en additionsforbindelse . Ved reaktionen forbruges protoner , og de overskydende protoner bestemmes ved titrering med natriumhydroxid . Protonforbruget danner beregningsgrundlag for bestemmelsen af formaldehydindholdet . En reference uden sulfit anvendes til at bestemme miljoets alkalinitet eller aciditet .

4 . REAGENSER

Der anvendes analysekvalitet .

4.1 . Iseddikesyre

4.2 . Ammoniumacetat , vandfrit

4.3 . Butanol-1

4.4 . Svovlsyre , ca . 2N

4.5 . 0,1 M natriumsulfit , frisk fremstillet

4.6 . Schiffs reagens

100 mg fuchsin afvejes i et baegerglas og oploeses i 75 ml vand ved 80 * C . Efter afkoeling tilsaettes 2,5 g natriumsulfit heptahydrat ( Na2SO3 , 7H2O ) og 1,5 ml koncentreret saltsyre ( d ( 20,4 ) = 1,19 ) . Det fyldes op til 100 ml . ( Reagenset maa ikke anvendes efter to uger ) .

4.7 . Acetylacetonereagens

I en 1 000 ml maalekolbe oploeses :

150 g ammoniumacetat ( 4.2 ) ,

2 ml acetylacetone ( frisk destilleret under reduceret tryk , det maa ikke udvise nogen absorption ved 410 nm ) ,

3 ml iseddikesyre ( 4.1 ) ,

Der flydes op til 1 000 ml med vand ( oploesningens pH : ca . 6,4 ) . Dette reagens skal vaere frisk fremstillet .

4.8 . 0,1 N svovlsyre

4.9 . 0,1 N natriumhydroxid

4.10 . 0,1 N iodoploesning

4.11 . 0,1 N natriumthiosulfatoploesning

4.12 . Formaldehydstamoploesning

5 g 37 til 40 % formaldehydoploesning anbringes i en 1 000 ml maalekolbe , som fyldes op . Styrken af oploesningen bestemmes saaledes : 10,00 ml udtages , der tilsaettes 25,00 ml 0,1 N iod og 10 ml 1 N natriumhydroxid . Efter henstand i 5 minutter tilsaettes 11 ml 1 N saltsyre , og den overskydende 0,1 N iod titreres med 0,1 N thiosulfat med anvendelse af stivelsesoploesning som indikator .

1 ml 0,1 N iod svarer til 1,5 mg formaldehyd

4.13 . Formaldehydstandardoploesning . Der foretages med demineraliseret vand en fortynding 1/20 af stamoploesningen ( 4.12 ) og dernaest en fortydning 1/100 . 1 ml af denne oploesning indeholder ca . 1 mg formaldehyd . Det noejagtige indhold beregnes .

4.14 . Thymolphthaleinoploesning , 0,1 g i 100 ml 50 % v/v ethanol

4.15 . Referencereagens , fremstilles som 4.7 , men uden acetylacetone

5 . APPARATUR

5.1 . Saedvanligt laboratorieudstyr

5.2 . Faseseparationsfilter , Whatman 1 PS ( eller tilsvarende )

5.3 . Centrifuge

5.4 . Spektrofotometer

5.5 . Glaskuvetter med en optisk vej paa 1 cm

5.6 . Potentiometer med skriver

5.7 . Glas/calomelelektroder ( det anbefales at benytte specielle lavtemperaturelektroder )

6 . FREMGANGSMAADE

6.1 . Identifikation

6.1.1 . Ca . 2 g af proeven afvejes i et 10 ml baegerglas .

6.1.2 . Der tilsaettes 2 draaber 2 N svovlsyre ( 4.4 ) og 2 ml Schiffsreagens ( 4.6 ) ( dette reagens skal ved brugen vaere absolut farveloest ) .

Baegerglasset rystes og henstaar i 5 minutter .

6.1.3 . Hvis der iagttages en lyseroed eller lysviolet farvetone i loebet af 5 minutter , er det tilstedevaerende formaldehydindhold over 0,01 % , og det maa bestemmes som beskrevet i afsnit 6.2 og om noedvendigt i afsnit 6.3 .

6.2 . Bestemmelse ved acetylacetone-colorimetri

6.2.1 . Proeve

6.2.1.1 . I en 100 ml maalekolbe afvejes af proeven med en noejagtighed paa 0,001 g en maengde , m , i g svarende til en formodet formaldehydmaengde paa ca . 150 mg .

6.2.1.2 . Der fyldes op til 100 ml med demineraliseret vand og blandes .

6.2.1.3 . Til en 50 ml erlenmeyerkolbe saettes derpaa :

10,00 ml af oploesningen fra 6.2.1.2 ,

5,00 ml acetylacetonereagens ( 4.7 ) ;

demineraliseret vand til et samlet rumfang paa 30 ml .

6.2.2 . Reference

For at eliminere en eventuel indvirkning af baggrundsfarve i proeven fremstilles denne reference . Til en 50 ml erlenmeyerkolbe saettes :

10,0 ml af oploesningen fra 6.2.1.2 ,

5,0 ml referencereagens ( 4.15 ) ;

demineraliseret vand til et samlet rumfang paa 30 ml .

6.2.3 . Blindproeve

Til en 50 ml erlenmeyerkolbe saettes :

5,0 ml acetylacetonereagens ( 4.7 ) ;

demineraliseret vand til et samlet rumfang paa 30 ml .

6.2.4 . Bestemmelse

6.2.4.1 . Kolberne fra 6.2.1.3 , 6.2.2 og 6.2.3 rystes og nedsaenkes i vandbad paa 60 * C i noejagtigt 10 minutter . Derefter afkoeles de i 2 minutter i et isbad .

6.2.4.2 . Kolbernes indhold overfoeres til hver sin 50 ml skilletragt , der indeholder 10,0 ml butanol-1 ( 4.3 ) . Kolberne skylles med 3 til 5 ml vand , som derefter overfoeres til skilletragtene . Blandingerne rystes kraftigt i noejagtigt 30 sekunder , hvorefter faserne skiller .

6.2.4.3 . Der filtreres ned i en maalekuvette ( 5.5 ) gennem et faseseparationsfilter ( 5.2 ) .

Centrifugering ( 5.3 ) ( 5 000 omdr/min i 5 minutter ) er mindre praktisk og tager laengere tid .

6.2.4.4 . Med spektrofotometret ( 5.4 ) maales ved 410 nm ekstinktionen , A1 , af ekstrakten af proeven hidroerende fra 6.2.1.3 over for ekstrakten af referencen hidroerende fra 6.2.2 .

6.2.4.5 . Tilsvarende maales ekstinktionen , A2 , af ekstraktet af blindproeven hidroerende fra 6.2.3 over for butanol-1 ( 4.3 ) .

Bemaerk :

Alle operationer fra anbringelse af erlenmeyerkolber i vandbad ved 60 * C til maaling skal gennemfoeres inden for 25 minutter .

6.2.5 . Kalibreringskurve

6.2.5.1 . Til en 50 ml erlenmeyerkolbe saettes :

5,00 ml af standardoploesningen ( 4.13 ) ,

5,00 ml acetylacetone-reagens ( 4.7 ) ,

demineraliseret vand til et samlet rumfang paa 30 ml .

6.2.5.2 . Der fortsaettes som beskrevet i 6.2.4.5 , idet ekstinktionen , A , maales over for butanol-1 ( 4.3 ) .

6.2.5.3 . Proceduren gentages med 10,00 , 15,00 , 20,00 og 25,00 ml af standardoploesningen ( 4.13 ) .

6.2.5.4 . En 0-vaerdi opnaas ved at gaa frem som beskrevet i 6.2.4.5 .

6.2.5.5 . Kalibreringskurven konstrueres efter subtraktion af 0-vaerdien ( 6.2.5.4 ) fra hver af de i 6.2.5.2 og 6.2.5.3 opnaaede ekstinktionsvaerdier . Beers lov gaelder op til 30 mg formaldehyd .

6.3 . Bestemmelse med bisulfit

6.3.1 . Proeveforberedelse

6.3.1.1 . I et forudvejet baegerglas afvejes med en noejagtighed paa 0,001 g en maengde , m , i g af proeven svarende til en formodet formaldehydmaengde paa mellem 3 og 20 mg .

6.3.1.2 . Til reference afvejes paa samme maade en tilsvarende maengde , m , i g af proeven .

6.3.2 . Bestemmelse

6.3.2.1 . 50,00 ml 0,1 M natriumsulfit ( 4.5 ) kommes i et 100 ml baegerglas , og der tilsaettes 10,00 ml 0,1 N svovlsyre ( 4.8 ) . Der omrystes .

6.3.2.2 . Baegerglasset nedsaenkes i en blanding af is og salt for at holde oploesningens temperatur paa + 2 * C . Proevemaengden ( 6.3.1.1 ) overfoeres kvantitativt .

6.3.2.3 . Der titreres hurtigt ved potentiometri med 0,1 N natriumhydroxid ( 4.9 ) under kontinuerlig omrystning , idet temperaturen holdes mellem + 2 * C og + 4 * C ( neutraliseringspunktet ligger mellem pH 9 og 11 ) .

V1 er det forbrugte rumfang i ml af 0,1 N natriumhydroxid ( 4.9 ) .

6.3.3 . Blindproeve

Yderligere en som beskrevet i 6.3.2.1 fremstillet oploesning titreres under betingelser som beskrevet i 6.3.2 . V2 er det forbrugte rumfang i ml af 0,1 N natriumhydroxid ( 4.9 ) .

6.3.4 . Reference

Proevens aciditet eller alkalinitet bestemmes ved potentiometrisk titrering med 0,1 N natriumhydroxid ( 4.9 ) eller 0,1 N svovlsvre ( 4.8 ) af den proevemaengde , m' , der blev taget i arbejde under 6.3.1.2 .

v' er det forbrugte rumfang i ml af titrervaeske ( 4.8 eller 4.9 ) .

Bemaerkning

Det er vigtigt , at man noeje overholder forsoegsbetingelserne . Det er muligt at udfoere bestemmelsen med thymolphthalein ( 4.14 ) som indikator .

7 . BEREGNING AF RESULTATER

7.1 . Bestemmelse ved acetylacetone-colorimetri

7.1.1 . A2 subtraheres fra A1 , og ud fra kalibreringskurven ( 6.2.5.5 ) aflaeses maengden , c , 1 mg af formaldehyd i proeveoploesningen fra 6.2.1.3 .

7.1.2 . Proevens formaldehydindhold i masseprocent ( % m/m ) beregnes efter formlen :

% formaldehyd = C/1 000 * m

idet :

m = proevemaengden i g ( 6.2.1.1 ) .

7.2 . Bestemmelse med bisulfit

Det i 6.3.4 forbrugte rumfang , v' , i ml af 0,1 N natriumhydroxid eller 0,1 N svovlsyre til titrering af referenceproevemaengden , m' , omregnes i forhold til den proevemaengde , m , der anvendtes til bestemmelsen med bisulfit ( 6.3.2 ) :

v = v' * m/m'

For et neutralt produkt er v naturligvis 0 .

7.2.1 . Proevens formaldehydindhold i masseprocent ( % m/m ) beregnes , dersom proeven ved 6.3.4 har vist sig sur , ud fra formlen :

% formaldehyd = 0,30 ( V2 - V1 + v ) /m

7.2.2 . Dersom proeven ved 6.3.4 har vist sig alkalisk , beregnes formaldehydindholdet ud fra formlen :

% formaldehyd = 0,30 ( V2 - V1 - v ) /m

7.3 . Hvis resultaterne , der er opnaaet efter de to metoder , afviger fra hinanden , skal kun det laveste resultat benyttes .

8 . GENTAGELIGHED ( 1 )

Ved et formaldehydindhold paa omkring 0,2 % maa forskellen mellem resultaterne paa to parallelt udfoerte bestemmelser ikke overstige en absolut vaerdi paa 0,005 % ved colorimetrimetoden og paa 0,05 % ved bisulfitmetoden .

V . BESTEMMELSE AF RESORCINOL I SHAMPOO OG HAARLOTION

1 . FORMAAL OG ANVENDELSESOMRAADE

Denne metode beskriver bestemmelse af resorcinol ved gaschromatografi i shampoo og haarlotion . Metoden er anvendelig for koncentrationer fra 0,1 op til 2,0 % resorcinol i produktet .

2 . DEFINITION

Proevens indhold af resorcinol bestemt efter denne metode udtrykkes i masseprocent ( % m/m ) resorcinol .

3 . PRINCIP

Resorcinol og 3,5-dihydroxytoluen , der er tilsat som intern standard , separeres fra proeven ved tyndtlagschromatografi , idet de isoleres fra den udviklede tyndtlagsplade ved afskrabning og efter foelgende ekstraktion med methanol . Siuttelig toerres de ekstraherede komponenter , silyleres og bestemmes ved gaschromatografi .

4 . REAGENSER

Der anvendes analysekvalitet .

4.1 . Saltsyre , 25 % m/m

4.2 . Methanol

4.3 . Ethanol , 96 % v/v

4.4 . Kieselgelplader , faerdigfremstillede ( plast - eller aluminiumfolie ) , med fluorescensindikator . Pladerne deaktiveres ved oversproejtning med vand , indtil kieselgellaget virker gennemsigtigt ; derpaa toerres de ved stuetemperatur i 1 til 3 timer .

Bemaerk : Hvis pladerne ikke deaktiveres , kan der forekomme tab af resorcinol ved irreversibel adsorption paa kieselgelen .

4.5 . Udviklingsvaeske acetone - chloroform - eddikesyre ( 20 - 75 - 5 , volumen )

4.6 . Resorcinolstandardoploesning : 400 mg resorcinol oploeses i 100 ml ethanol ( 4.3 ) ( 1 ml svarer til 4 000 mg resorcinol )

4.7 . Intern standardoploesning : 400 mg 3,5-dihydroxytulen - DHT - oploeses i 100 ml ethanol ( 4.3 ) ( 1 ml svarer til 4 000 mg DHT )

4.8 . Standardoploesning : 10 ml resorcinolstandardoploesning ( 4.6 ) og 10 ml intern standardoploesning ( 4.7 ) blandes i en 100 ml maalekolbe ; der fyldes op til maerket med ethanol ( 4.3 ) og blandes . ( 1 ml svarer til 400 mg resorcinol og 400 mg DHT )

4.9 . Silyleringsmidler :

4.9.1 . N,0-bis-(trimethylsilyl)-trifluoracetamid - BSTFA

4.9.2 . Hexamethyldisilazan - HMDS

4.9.3 . Trimethylchlorsilan - TMCS

5 . APPARATUR

5.1 . Saedvanligt udstyr til tyndtlagschromatografi samt gaschromatograf med flammeionisationsdetektor

5.2 . Saedvanligt laboratorieudstyr

6 . FREMGANGSMAADE

6.1 . Proeveforberedelse

6.1.1 . 1 et 150 ml baegerglas afvejes noejagtigt en proevemaengde , m , i g af produktet indeholdende 20 til 50 mg resorcinol .

6.1.2 . Der tilsaettes saltsyre ( 4.1 ) , indtil blandingen er sur ( 2 til 4 ml ) , og derpaa 10 ml intern standardoploesning ( 4.7 ) ( 40 mg DHT ) , og der blandes . Baegerglassets indhold overfoeres med ethanol ( 4.3 ) til en 100 ml maalekolbe , og der fyldes op til maerket med ethanol ( 4.3 ) og blandes .

6.1.3 . 250 ml af oploesning 6.1.2 paafoeres en deaktiveret kieselgelplade ( 4.4 ) som en kontinuerlig ca . 8 cm lang linie , som boer vaere saa smal som muligt .

6.1.4 . 250 ml af standardoploesningen ( 4.8 ) paafoeres samme plade og paa samme maade som beskrevet i 6.1.3 .

6.1.5 . For at kunne lokalisere komponenterne efter udviklingen paasaettes 5 ml af hver af oploesningerne 4.6 og 4.7 i to punkter paa linie med de under 6.1.3 og 6.1.4 pafoerte oploesninger .

6.1.6 . Pladen udvikles i en uforet ( umaettet ) tank med udviklingsvaeske ( 4.5 ) , indtil vaeskefronten er naaet 12 cm fra startlinien ; dette tager saedvanligvis ca . 45 minutter . Pladen lufttoerres , og resorcinol/DHT-zonen lokaliseres under kortboelget ultraviolet lys . De to forbindelser har tilnaermelsesvis de samme Rf-vaerdier . Baandene afmaerkes med en blyant i en afstand paa 2 mm fra ydersiden af baandenes moerke graenselinie . Disse afmaerkede zoner fjernes , og for hvert baand opsamles adsorptionsmidlet i en 10 ml flaske .

6.1.7 . Den adsorptionsmiddeldel , som vedroerer proeven og den , som vedroerer standardoploesningen , ekstraheres hver for sig paa foelgende maade : Der tilsaettes 2 ml methanol ( 4.2 ) , og der ekstraheres i 1 time under stadig omroering ( magnetomroering er bekvemt ) . Blandingerne filtreres , og ekstraktionen gentages i yderligere 15 minutter med 2 ml methanol ( 4.2 ) .

6.1.8 . Oploesningsmidlet fjernes fra de samlede ekstrakter ved toerring natten over i vacuumekssikkator indeholdende et passende toerremiddel . Der maa ikke anvendes varme .

6.1.9 . Resterne ( 6.1.8 ) silyleres som angivet under enten 6.1.9.1 eller 6.1.9.2 .

6.1.9.1 . Der tilsaettes 200 ml BSTFA ( 4.9.1 ) , hvorefter blandingen henstaar i et lukket glas i 12 timer ved stuetemperatur .

6.1.9.2 . Successivt tilsaettes 200 ml HMDS ( 4.9.2 ) og 100 ml TMCS ( 4.9.3 ) , hvorefter blandingen opvarmes til 60 * C i 30 minutter i et lukket glas . Derefter afkoeles blandingen .

6.2 . Gaschromatografisk bestemmelse

6.2.1 . Betingelser

Den stationaere fase skal have en oploesningsevne , R , paa mindst 1,5 , hvor

R = 2 d'( r2 - r1 ) / ( w1 + w2 )

idet :

r1 og r2 = retentionstider i minutter af to toppe ,

w1 og w2 = topbredder i , halv hoejde i mm af disse toppe ,

d' = skriverens papirhastighed i mm/min .

Foelgende gaschromatografibetingelser har vist sig passende :

kolonne

type : rustfrit staal

laengde : 200 cm

indre diameter : - 3 mm

Kolonnemateriale

Chromosorb W AW , 100 - 120 mesh , med 10 % OV-17

Temperaturer

injektionsenhed : 250 * C

kolonneovn : 185 * C ( isotermisk )

detektor : 250 *

Gasser

baeregas : nitrogen , flow 45 ml/min

oevrige : luft og hydrogen indstilles efter fabrikantens instruktioner

6.2.2 . 1 til 3 ml af de under 6.1.9 opnaaede oploesninger indsproejtes i gaschromatografen . Der udfoeres 5 indsproejtninger af hver oploesning ( 6.1.9 ) , toparealerne maales , og paa middeltallene beregnes toparealforholdet , S , hvor :

S = resorcinoltopareal/DHT-topareal .

7 . BEREGNING

Proevens resorcinolindhold udtrykt i masseprocent ( % m/m ) resorcinol beregnes ved hjaelp af formlen :

% resorcinol = 4/M gange S s/S st

hvor :

M = proevemaengden i g ( 6.1.1 ) ,

S s = middeltoparealforholdet ifoelge 6.2.2 for proeveoploesningen ,

S st = middeltoparealforholdet ifoelge 6.2.2 for standardoploesningen .

8 . GENTAGELIGHED ( 1 )

Ved et resorcinolindhold paa omkring 0,5 % maa forskellen mellem resultaterne paa to parallelt udfoerte bestemmelser paa den samme proeve ikke overstige en absolut vaerdi paa 0,025 % .

VI . BESTEMMELSE AF METHANOL I FORHOLD TIL ETHANOL ELLER PROPANOL-2

1 . FORMAAL OG ANVENDELSESOMRAADE

Denne metode beskriver bestemmelse ved gaschromatografi af methanol , og den kan anvendes paa alle typer af kosmetiske produkter ( inklusive aerosoler ) . Relative maengder paa 0 til 10 % kan bestemmes .

2 . DEFINITION

Methanolindholdet bestemt efter denne metode udtrykkes som masseprocent ( % m/m ) i forhold til ethanol eller propanol-2 .

3 . PRINCIP

Bestemmelsen udfoeres ved gaschromatografi .

4 . REAGENSER

Der anvendes analysekvalitet .

4.1 . Methanol

4.2 . Ethanol , absolut

4.3 . Propanol-2

4.4 . Chloroform , vasket med vand for at fjerne alkoholer .

5 . APPARATUR

5.1 . Gaschromatograf med varmetraadsdetektor ( til proever af produkter paa aerosolform ) og med flammeionisationsdetektor ( til proever af andre produkter )

5.2 . Maalekolber , 100 ml

5.3 . Maalepipetter , 2 ml , 20 ml og 0 til 1 ml

5.4 . Mikrosproejter , 0 til 100 ml og 0 til 5 ml ; endvidere - for aerosolprodukter - speciel gastaet sproejte med glideventil ( jf . figur 5 i proeveudtagningsmetoden ) .

6 . FREMGANGSMAADE

6.1 . Proeveforberedelse

6.1.1 . Produkter paa aerosolform behandles som beskrevet i kapitel II i bilaget til Kommissionens direktiv 80/1335/EOEF af 22 . december 1980 ( 2 ) , hvorefter analyseringen foretages ved gaschromatografi ifoelge betingelserne i 6.2.1 .

6.1.2 . Andre produkter , der er behandlet som beskrevet i ovennaevnte kapitel II , fortyndes med vand til et niveau paa 1 til 2 % ethanol eller propanol-2 , hvorefter de analyseres ved gaschromatografi ifoelge betingelserne i 6.2.2 .

6.2 . Gaschromatografibetingelser

6.2.1 . Produkter paa aerosolform

6.2.1.1 . Der anvendes kolonne med 10 % Hallcomid M 18 paa Chromosorb WAW , 100 til 200 mesh , og varmetraadsdetektor

6.2.1.2 . Den stationaere fase skal have en oploesningsevne , R , paa mindst 1,5 ,

hvor :

R = 2 d' ( r2 - r1 ) / ( w1 + w2 )

idet :

r1 og r2 = retentionstider i minutter af to toppe ,

w1 og w2 = topbredder i halv hoejde i mm af disse toppe ,

d' = skriverens papirhastighed i mm/min .

6.2.1.3 . Den oenskede oploesningsevne kan opnaas ved foelgende betingelser :

Kolonne

type : rustfrit staal

laengde : 3,5 m

diameter : 3 mm

varmetraadsdetektorbrostroem : 150 mA

Baeregas helium :

tryk : 2,5 bar

flow : 45 ml/min

Temperaturer

injektionsenhed : 150 * C

detektor : 150 * C

kolonneovn : 65 * C

6.2.2 . * produkter

6.2.2.1 . Der anvendes kolonne med Chromsorb 105 eller Porapak QS og flammeionisationsdetektor

6.2.2.2 . Den stationaere fase skal have en oploesningsevne , R , paa mindst 1,5 ,

hvor :

R = 2 d' ( r2 - r1 ) / ( w1 + w2 )

idet :

r1 og r2 = retentionstider i minutter af to toppe ,

w1 og w2 = topbredder i halv hoejde i mm af disse toppe ,

d' = skriverens papirhastighed i mm/min .

6.2.2.3 . Den oenskede oploesningsevne kan opnaas ved foelgende betingelser :

kolonne

type : rustfrit staal

laengde : 2 m

diameter : 3 mm

flammeionisationsdetektor

elektrometer

foelsomhed : 8 gange 10 10 A

gasser

baeregas : nitrogen , tryk : 2,1 bar flow : 40 ml/min

andre : hydrogen , tryk : 1,5 bar flow : 20 ml/min

temperaturer

injektionsenhed : 150 * C

detektor : 230 * C

kolonneovn : 120 * C eller 130 * C

7 . KALIBRERINGSKURVE

7.1 . Under gaschromatografibetingelserne beskrevet i 6.2.1 ( kolonne med Hallcomid M 18 ) anvendes foelgende standardblandinger , der fremstilles ved afpipettering , men hvis noejagtige maengdesammensaetning findes ved vejning umiddelbart efter hver tilsaetning :

Relativ koncentration , % m/m ( ca . ) * Methanol ml * Ethanol eller propanol-2 ml * Chloroform til samlet vol . paa , ml *

2,5 * 0,5 * 20 * 100 *

5,0 * 1,0 * 20 * 100 *

7,5 * 1,5 * 20 * 100 *

10,0 * 2,0 * 20 * 100 *

Der indsproejtes i gaschromatografen 2 til 3 ml under de i 6.2.1 givne betingelser .

Toparealforholdene for methanol ethanol eller methanol/propanol-2 beregnes . Kalibreringskurven konstrueres saledes :

X-aksen : % m/m methanol i forhold til ethanol eller propanol-2 ;

Y-aksen : toparealforholdene for methanol/ethanol eller methanol/propanol-2 .

7.2 . Under gaschromatografi-betingelserne beskrevet i 6.2.2 ( kolonne med Chromosorb 105 eller Poropak QS ) anvendes foelgende standardblandinger , der fremstilles ved afpipettering , men hvis noejagtige maengdesammensaetning findes ved vejning umiddelbart efter hver tilsaetning :

Relativ koncentration , % m/m ( ca . ) * Methanol ml * Ethanol eller propanol-2 ml * Vand til samlet volumen paa , ml *

2,5 * 50 * 2 * 100 *

5,0 * 100 * 2 * 100 *

7,5 * 150 * 2 * 100 *

10,0 * 200 * 2 * 100 *

Der indsproejtes i gaschromatografen 2 til 3 ml under de i 6.2.2 givne betingelser .

Toparealforholdene for methanol/ethanol eller methanol/propanol-2 beregnes . Kalibreringskurven konstrueres saaledes :

X-asken : % m/m methanol i forhold til ethanol eller propanol-2 ;

Y-aksen : toparealforholdene for methanol/ethanol eller methanol/propanol-2 .

7.3 . I begge tilfaelde skal kurven vaere en ret linie .

8 . GENTAGELIGHED ( 1 )

Ved et methanolindhold paa 5 % i forhold til indholdet af ethanol eller propanol-2 maa forskellen mellem resultaterne paa to parallel * udfoerte bestemmelser paa den samme proeve ikke overstige en absolut vaerdi paa 0,25 % .

( 1 ) Jf . ISO-norm 5725 .

( 2 ) EFT nr . L 383 af 31 . 12 . 1980 , s . 27 .