02011D0235 — DA — 08.04.2020 — 009.001


Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument

►B

RÅDETS AFGØRELSE 2011/235/FUSP

af 12. april 2011

om restriktive foranstaltninger over for visse personer og enheder på baggrund af situationen i Iran

(EUT L 100 af 14.4.2011, s. 51)

Ændret ved:

 

 

Tidende

  nr.

side

dato

 M1

RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE 2011/670/FUSP af 10. oktober 2011

  L 267

13

12.10.2011

►M2

RÅDETS AFGØRELSE 2012/168/FUSP af 23. marts 2012

  L 87

85

24.3.2012

►M3

RÅDETS AFGØRELSE 2012/810/FUSP af 20. december 2012

  L 352

49

21.12.2012

►M4

RÅDETS AFGØRELSE 2013/124/FUSP af 11. marts 2013

  L 68

57

12.3.2013

 M5

RÅDETS AFGØRELSE 2014/205/FUSP af 10. april 2014

  L 109

25

12.4.2014

►M6

RÅDETS AFGØRELSE (FUSP) 2015/555 af 7. april 2015

  L 92

91

8.4.2015

►M7

RÅDETS AFGØRELSE (FUSP) 2016/565 af 11. april 2016

  L 96

41

12.4.2016

 M8

RÅDETS AFGØRELSE (FUSP) 2017/689 af 11. april 2017

  L 99

21

12.4.2017

 M9

RÅDETS AFGØRELSE (FUSP) 2018/568 af 12. april 2018

  L 95

14

13.4.2018

►M10

RÅDETS AFGØRELSE (FUSP) 2019/562 af 8. april 2019

  L 98

17

9.4.2019

►M11

RÅDETS AFGØRELSE (FUSP) 2020/512 af 7. april 2020

  L 113

22

8.4.2020




▼B

RÅDETS AFGØRELSE 2011/235/FUSP

af 12. april 2011

om restriktive foranstaltninger over for visse personer og enheder på baggrund af situationen i Iran



Artikel 1

1.  Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at begrænse indrejse i eller transit gennem deres område for de personer, der er ansvarlige for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i Iran, og for personer med tilknytning til dem, jf. listen i bilaget.

2.  Stk. 1 forpligter dog ikke en medlemsstat til at nægte sine egne statsborgere indrejse på medlemsstatens eget område.

3.  Stk. 1 gælder med forbehold af tilfælde, hvor en medlemsstat er bundet af en folkeretlig forpligtelse, dvs.:

a) 

som værtsland for en international mellemstatslig organisation

b) 

som værtsland for en international konference, som er indkaldt af De Forenede Nationer eller afholdes i De Forenede Nationers regi

c) 

i henhold til en multilateral aftale, hvorved der tilkendes privilegier og immuniteter, eller

d) 

i henhold til Lateranforliget fra 1929 mellem Pavestolen (Vatikanstaten) og Italien.

4.  Stk. 3 anses for ligeledes at gælde i tilfælde, hvor en medlemsstat er værtsland for Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE).

5.  Rådet underrettes behørigt, hver gang en medlemsstat indrømmer en fritagelse i henhold til stk. 3 eller 4.

6.  Medlemsstaterne kan indrømme fritagelser fra foranstaltningerne i stk. 1, hvis rejsen er berettiget af tvingende humanitære hensyn eller af hensyn til muligheden for deltagelse i mellemstatslige møder, herunder møder i EU-regi eller møder, hvor en medlemsstat, der varetager formandskabet for OSCE, er vært, og hvor der føres en politisk dialog, som direkte fremmer demokratiet, menneskerettighederne og retssikkerheden i Iran.

7.  En medlemsstat, der ønsker at indrømme fritagelser, jf. stk. 6, giver Rådet skriftlig meddelelse herom. Fritagelsen anses for at være indrømmet, medmindre et eller flere rådsmedlemmer skriftligt gør indsigelse inden for to arbejdsdage efter at have modtaget meddelelsen om den foreslåede fritagelse. Hvis et eller flere medlemmer af Rådet gør indsigelse, kan Rådet uanset dette med kvalificeret flertal beslutte at indrømme den foreslåede fritagelse.

8.  I tilfælde hvor en medlemsstat i medfør af stk. 3, 4, 6 eller 7 tillader indrejse i eller transit gennem sit område for de personer, der er opført på listen i bilaget, gælder tilladelsen udelukkende det formål, til hvilket den er udstedt, og de berørte personer.

Artikel 2

1.  Alle pengemidler og økonomiske ressourcer, som tilhører, ejes, besiddes eller kontrolleres af de personer, der er ansvarlige for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i Iran, og alle pengemidler og økonomiske ressourcer, som tilhører, ejes, besiddes eller kontrolleres af personer og enheder med tilknytning til dem, jf. listen i bilaget, indefryses.

2.  Ingen pengemidler eller økonomiske ressourcer må hverken direkte eller indirekte stilles til rådighed for eller være til fordel for de personer og enheder, der er opført på listen i bilaget.

3.  En medlemsstats kompetente myndighed kan på sådanne vilkår, som den skønner hensigtsmæssige, tillade frigivelse af visse indefrosne pengemidler eller økonomiske ressourcer eller til, at visse pengemidler eller økonomiske ressourcer stilles til rådighed efter at have konstateret, at de pågældende pengemidler eller økonomiske ressourcer

a) 

er nødvendige til at dække basale behov hos de personer, der er opført på listen i bilaget, og de familiemedlemmer, som disse har forsørgerpligt over for, herunder betaling af fødevarer, husleje eller renter og afdrag på hypotekslån, medicin og lægebehandling, skatter, forsikringspræmier og offentlige forbrugsafgifter

b) 

alene er bestemt til betaling af rimelige honorarer og godtgørelse af udgifter i forbindelse med juridisk bistand

c) 

alene er bestemt til betaling af afgifter eller gebyrer til rutinemæssig opbevaring eller forvaltning af indefrosne pengemidler, eller økonomiske ressourcer, eller

d) 

er nødvendige til afholdelse af ekstraordinære udgifter, såfremt den kompetente myndighed har meddelt de kompetente myndigheder i de øvrige medlemsstater og Kommissionen, hvorfor den skønner, at der bør gives særlig tilladelse, mindst to uger før meddelelsen af tilladelsen.

Medlemsstaten underretter de øvrige medlemsstater og Kommissionen om alle tilladelser, der gives i medfør af dette stykke.

4.  Uanset stk. 1 kan en medlemsstats kompetente myndigheder give tilladelse til frigivelse af visse indefrosne pengemidler eller økonomiske ressourcer, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a) 

pengemidlerne eller de økonomiske ressourcer er omfattet af en judiciel, administrativ eller voldgiftsmæssig afgørelse om tilbageholdelsesret, der er truffet inden den dato, hvor den i stk. 1, omhandlede person eller enhed blev opført på listen i bilaget, eller af en judiciel, administrativ eller voldgiftsmæssig kendelse, der er afsagt før denne dato

b) 

pengemidlerne eller de økonomiske ressourcer skal udelukkende anvendes til at opfylde fordringer, der er sikret ved en sådan tilbageholdelsesret eller er anerkendt som gyldige ved en sådan kendelse, inden for de grænser, som er fastsat ved gældende lovgivning og administrative bestemmelser om sådanne fordringshaveres rettigheder

c) 

afgørelsen om tilbageholdelsesret eller kendelsen er ikke til fordel for en person eller enhed, der er opført i bilaget, og

d) 

anerkendelse af afgørelsen om tilbageholdelsesret eller kendelsen må ikke ske i strid med almindelige retsprincipper i den pågældende medlemsstat.

Medlemsstaten underretter de øvrige medlemsstater og Kommissionen om alle tilladelser, der måtte være meddelt i medfør af dette stykke.

5.  Stk. 1 er ikke til hinder for, at en person eller enhed, der er opført på listen, foretager en betaling i henhold til en kontrakt, der er indgået, før denne person eller enhed blev opført på listen i bilaget, såfremt den relevante medlemsstat har fastslået, at betalingen ikke, hverken direkte eller indirekte, modtages af en person eller enhed, der er nævnt i stk. 1.

6.  Stk. 2 gælder ikke beløb, der tilføres indefrosne konti i form af

a) 

renter eller anden form for afkast fra disse konti eller

b) 

forfaldne beløb i henhold til kontrakter, aftaler eller forpligtelser, som er indgået eller opstået forud for den dato, hvor disse konti blev omfattet af bestemmelserne i stk. 1 og 2,

forudsat at sådanne renter, andre afkast og betalinger fortsat er omfattet af foranstaltningerne i stk. 1.

▼M2

Artikel 2a

Salg, levering, overførsel eller eksport af udstyr eller software, der fortrinsvis er beregnet på anvendelse ved overvågning eller aflytning af internettet og af telefonkommunikation på mobile og faste netværk foretaget af det iranske styre eller på dets vegne i Iran og bistand med at installere, drive eller opdatere sådant udstyr eller software er forbudt.

Unionen træffer de nødvendige foranstaltninger til at fastlægge, hvilke elementer der skal være omfattet af denne artikel.

Artikel 2b

1.  Salg, levering, overførsel eller eksport af udstyr, der kan anvendes til intern undertrykkelse, fra statsborgere i medlemsstaterne eller fra medlemsstaternes områder eller ved anvendelse af skibe eller luftfartøjer, der fører deres flag, til Iran forbydes, uanset om det har oprindelse i medlemsstaterne eller ej.

2.  Det er også forbudt:

a) 

at yde teknisk bistand, udøve mæglervirksomhed eller levere andre tjenester i tilknytning til de produkter, der er omhandlet i stk. 1, og til levering, fremstilling, vedligeholdelse og anvendelse af sådanne produkter, direkte eller indirekte til fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer i Iran eller til anvendelse i dette land

b) 

at levere finansieringsmidler eller finansiel bistand i tilknytning til de produkter, der er omhandlet i stk. 1, herunder navnlig gavebistand, lån og eksportkreditforsikring, ved salg, levering, overførsel eller eksport af sådanne produkter eller ved ydelse af teknisk bistand, udøvelse af mæglervirksomhed og levering af andre tjenester i tilknytning hertil, direkte eller indirekte til alle fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer i Iran eller til anvendelse i dette land.

▼M3

3.  Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på salg, levering, overførsel eller eksport af udstyr, der udelukkende er bestemt til beskyttelsesbrug for Unionens og dens medlemsstaters personale i Iran, eller på ydelse af teknisk bistand, udøvelse af mæglervirksomhed og levering af andre tjenester eller af finansiering og finansiel bistand i tilknytning til sådant udstyr, som på forhånd er godkendt af den relevante kompetente myndighed.

▼B

Artikel 3

1.  Rådet udarbejder på forslag af medlemsstaterne eller Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik listen i bilaget og vedtager ændringer hertil.

2.  Rådet underretter den pågældende person eller enhed om sin afgørelse, herunder om begrundelsen for opførelsen, enten direkte, hvis adressen er kendt, eller ved offentliggørelse af en bekendtgørelse, og giver personen eller enheden mulighed for at fremsætte bemærkninger.

3.  Når der fremsættes bemærkninger eller forelægges væsentlig ny dokumentation, tager Rådet sin afgørelse op til fornyet overvejelse og underretter den pågældende person eller enhed herom.

Artikel 4

1.  Bilaget skal indeholde grundene til at opføre de pågældende personer og enheder på listen.

2.  Bilaget skal også indeholde de oplysninger, som er tilgængelige, og som er nødvendige for at identificere de pågældende personer eller enheder. For så vidt angår personer kan sådanne oplysninger omfatte navne med tilhørende aliaser, fødselsdato og fødested, nationalitet, pas- og identitetskortnumre, køn, adresse, hvis denne er kendt, og funktion eller erhverv. For så vidt angår enheder kan sådanne oplysninger omfatte navne, registreringssted og -dato, registreringsnummer og forretningssted.

▼M2

Artikel 4a

Det er forbudt bevidst og forsætligt at deltage i aktiviteter, hvis formål eller virkning er at omgå det i artikel 2a og 2b nævnte forbud.

▼B

Artikel 5

For at give foranstaltningerne i denne afgørelse størst mulig virkning tilskynder Unionen tredjelande til at vedtage tilsvarende restriktive foranstaltninger.

▼M2

Artikel 6

1.  Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

▼M11

2.  Denne afgørelse finder anvendelse indtil den 13. april 2021. Den gennemgås løbende. Den forlænges eller ændres, alt efter hvad der er relevant, hvis Rådet skønner, at målene i den ikke er nået.

▼B




BILAG I

Liste over de personer og enheder, der er omhandlet i artikel 1 og 2

▼M11



Personer

 

Navn

Identificerende oplysninger

Begrundelse

Opført på listen den

1.

AHMADI-MOQADDAM Esmail

Fødested: Teheran (Iran)

Fødselsdato: 1961

Køn: mand

Tidligere seniorrådgiver vedrørende sikkerhedsanliggender for chefen for de væbnede styrkers generalstab. Chef for Irans nationale politi fra 2005 indtil begyndelsen af 2015. Også chef for det iranske IT-politi (opført på listen) fra januar 2011 indtil begyndelsen af 2015. Styrker under hans ledelse har gennemført brutale angreb mod fredelige protester og et voldeligt natligt angreb på sovesalene på Teheran Universitet den 15. juni 2009. På nuværende tidspunkt chef for Irans hovedkvarter til støtte for det yemenitiske folk.

12.4.2011

2.

ALLAHKARAM Hossein

Fødested: Najafabad (Iran)

Fødselsdato: 1945

Køn: mand

Leder af Koordineringsrådet for Ansar-e Hezbollah og tidligere general i IRGC. Medstifter af Ansar-e Hezbollah. Denne paramilitære styrke var ansvarlig for ekstrem vold under aktioner rettet mod studerende og universiteter i 1999, 2002 og 2009.

Han opretholder sin fremtrædende rolle i en organisation, der er parat til at krænke borgernes menneskerettigheder, herunder fremme aggression mod kvinder på grund af deres valg af beklædning.

12.4.2011

3.

ARAGHI (ERAGHI) Abdollah

Køn: mand

Titel: brigadegeneral

Brigadegeneral i IRGC. Leder af sikkerhedsafdelingen i de væbnede styrkers generalstab. Tidligere stedfortrædende leder af IRGC's landstyrker. Han er direkte og personligt ansvarlig for aktionen mod protestdemonstrationerne i løbet af sommeren 2009.

12.4.2011

4.

FAZLI Ali

Køn: mand

Titel: brigadegeneral

Chef for Kadetskolen Imam Hossein (siden 2018). Tidligere næstkommanderende i Basij (2009-2018), leder af IRGC's Seyyed al-Shohada-korps, provinsen Teheran (indtil februar 2010). Seyyed al-Shohada-korpset sørger for sikkerheden i provinsen Teheran og spillede en nøglerolle i den brutale undertrykkelse af demonstranter i 2009.

12.4.2011

▼M7 —————

▼M11

6.

JAFARI Mohammad-Ali (alias »Aziz Jafari«)

Fødested: Yazd (Iran)

Fødselsdato: 1.9.1957

Køn: mand

Direktør for den sociale og kulturelle base Hazrat-e Baqiatollah. Tidligere øverstbefalende for IRGC (september 2007-april 2019). IRGC og Sarollahbasen under ledelse af general Mohammad-Ali (Aziz) Jafari har spillet en nøglerolle i den ulovlige indblanding i præsidentvalget i 2009 og i at anholde og tilbageholde politiske aktivister og deltage i sammenstød med demonstranter på gaden.

12.4.2011

7.

KHALILI Ali

Køn: mand

IRGC-general i en fremtrædende rolle på Sarollahbasen. Han underskrev et brev, der den 26. juni 2009 blev sendt til Sundhedsministeriet, og som forbød forelæggelse af dokumenter eller lægejournaler til personer, der var blevet såret eller hospitalsindlagt under begivenhederne efter valget.

12.4.2011

8.

MOTLAGH Bahram Hosseini

Køn: mand

Tidligere leder af hærkommando- og generalstabsakademiet (DAFOOS). Tidligere leder af the IRGC's Seyyed al-Shohada-korps, provinsen Teheran. Seyyed al-Shohada-korpset spillede en nøglerolle i organiseringen af undertrykkelsen af protesterne i 2009.

12.4.2011

9.

NAQDI Mohammad-Reza

Fødested: Najaf (Irak)

Fødselsdato: ca. 1952

Køn: mand

Titel: brigadegeneral

Vicekoordinator for Den Islamiske Revolutionsgarde (IRGC). Tidligere vicechef i IRGC for kulturelle og sociale anliggender. Tidligere øverstbefalende for Basij (2009‐2016). Som øverstbefalende for IRGC's Basij-styrker var Naqdi ansvarlig for eller meddelagtig i Basijovergrebene i slutningen af 2009, herunder den voldelige reaktion på ashurademonstrationerne i december 2009, der resulterede i op til 15 døde og anholdelsen af hundreder af demonstranter. Inden udnævnelsen til øverstbefalende for Basij i oktober 2009 var Naqdi leder af den efterretningsenhed i Basij, der var ansvarlig for afhøring af dem, der var blevet anholdt under aktionerne efter valget.

12.4.2011

10.

RADAN Ahmad-Reza

Fødested: Isfahan (Iran)

Fødselsdato: 1963

Køn: mand

Leder af de iranske retshåndhævende styrkers center for strategiske studier, et organ med forbindelse til det nationale politi. Vicechef for Irans nationale politi indtil juni 2014. Som vicechef for det nationale politi fra 2008 var Radan ansvarlig for politistyrkernes overfald og mord på samt vilkårlige anholdelser og tilbageholdelser af demonstranter. På nuværende tidspunkt øverstbefalende for IRGC med ansvar for uddannelsen af irakiske »antiterror«-styrker.

12.4.2011

11.

RAJABZADEH Azizollah

Køn: mand

Rådgiver for Teherans borgmester. Tidligere leder af Teherans katastrofeberedskabsorganisation (2010-2013). Som leder af Teherans politi indtil januar 2010 var han ansvarlig for voldelige politiangreb mod demonstranter og studerende. Som øverstbefalende for de retshåndhævende styrker i Teheran og omegn var Azizollah Rajabzadeh den højest rangerende blandt de anklagede i sagen om overgreb i Kahrizakfængslet i december 2009.

12.4.2011

12.

SAJEDI-NIA Hossein

Køn: mand

Næstkommanderende for politiets operationer. Tidligere leder af Teherans politi, tidligere vicechef for Irans nationale politi med ansvar for politioperationer. Han er ansvarlig for på vegne af Indenrigsministeriet at koordinere nedkæmpelsesindsatsen i den iranske hovedstad.

12.4.2011

13.

TAEB Hossein

Fødested: Teheran (Iran)

Fødselsdato: 1963

Køn: mand

Chef for IRGC's efterretningsorganisation siden oktober 2009. Hans ansvarsområder blev udvidet i maj 2019 med sammenlægningen af kontoret for vicechefen for IRGC's strategiske efterretningstjeneste og IRGC's efterretningsorganisation. Øverstbefalende for Basij indtil oktober 2009. Styrker under hans kommando har deltaget i masseoverfald, mord, fængsling og tortur over for fredelige demonstranter.

12.4.2011

14.

SHARIATI Seyeed Hassan

Køn: mand

Rådgiver for og medlem af højesterets 28. afdeling. Leder af retsvæsenet i Mashhad indtil september 2014. Retssager under hans myndighed har været summariske og er blevet ført for lukkede døre i strid med de anklagedes grundlæggende rettigheder og på grundlag af tilståelser, der er fremkommet under pres og tortur. Henrettelseskendelser er blevet udstedt en masse, og dødsdommene er således blevet afsagt uden behørig overholdelse af retfærdige rettergangsprocedurer.

12.4.2011

15.

DORRI-NADJA-FABADI Ghorban-Ali

Fødested: Najafabad (Iran)

Fødselsdato: 1945

Køn: mand

Medlem af Ekspertrådet og repræsentant for den øverste leder i Markaziprovinsen (»Centralprovinsen«) og chef for den højeste forvaltningsdomstol. Offentlig anklager i Iran indtil september 2009 og tidligere efterretningsminister under præsident Khatami. Som offentlig anklager i Iran gav han ordre til og førte tilsyn med skueprocesserne efter de første demonstrationer efter valget, hvor de anklagede blev nægtet deres rettigheder og advokatbistand.

12.4.2011

16.

HADDAD Hassan (alias Hassan ZAREH DEHNAVI)

Køn: mand

Tidligere vicesikkerhedsofficer ved Teherans Revolutionsdomstol. Tidligere dommer ved Teherans Revolutionsdomstol, afdeling 26. Han var ansvarlig for sagerne om de internerede i forbindelse med kriserne efter valget og rettede regelmæssigt trusler mod de interneredes familier for at bringe dem til tavshed. Han medvirkede til at udstede fængslingskendelser til Kahrizakfængslet i 2009. I november 2014 blev hans rolle i interneredes dødsfald officielt anerkendt af de iranske myndigheder.

12.4.2011

17.

SOLTANI Hodjatoleslam Seyed Mohammad

Køn: mand

Leder af organisationen for islamisk propaganda i provinsen Khorasan-Razavi. Dommer ved Teherans Revolutionsdomstol indtil 2013. Retssager under hans myndighed har været summariske og er blevet ført for lukkede døre i strid med de anklagedes grundlæggende rettigheder. Henrettelseskendelser er blevet udstedt en masse, og dødsdommene er således blevet afsagt uden behørig overholdelse af retfærdige rettergangsprocedurer.

12.4.2011

18.

HEYDARIFAR Ali-Akbar

Køn: mand

Tidligere dommer ved Teherans Revolutionsdomstol. Han deltog i retssagerne mod demonstranterne. Han blev udspurgt af domstolsmyndighederne om overgrebene i Kahrizak. Han medvirkede til at udstede fængslingskendelser med henblik på overførelse af internerede til Kahrizakfængslet i 2009. I november 2014 blev hans rolle i interneredes dødsfald officielt anerkendt af de iranske myndigheder.

12.4.2011

19.

JAFARI-DOLA-TABADI Abbas

Fødested: Yazd (Iran)

Fødselsdato: 1953

Køn: mand

Tidligere offentlig anklager i Teheran (august 2009-april 2019). Dolatabadis kontor rejste tiltale mod en lang række demonstranter, herunder personer, som deltog i ashurademonstrationerne i december 2009. Han beordrede lukningen af Karroubis kontor i september 2009 og anholdelse af adskillige reformpolitikere, og han nedlagde forbud mod to reformpartier i juni 2010. Hans kontor anklagede demonstranter for muharaba, dvs. fjendskab mod Gud, hvilket er forbundet med dødsstraf, og nægtede personer, der stod til dødsstraf, en retfærdig rettergang. Hans kontor slog også ned på og anholdt reformtilhængere, menneskerettighedsaktivister og mediefolk som led i en bred indsats mod den politiske opposition.

I oktober 2018 meddelte han medierne, at fire tilbageholdte iranske miljøaktivister skulle anklages for at »så korruption på jorden«, en anklage, der medfører dødsstraf.

12.4.2011

20.

MOGHISSEH Mohammad (alias NASSERIAN)

Køn: mand

Dommer, leder af Teherans Revolutionsdomstol, afdeling 28. Anses også for at være ansvarlig for fordømmelser af medlemmer af bahaisamfundet. Han har behandlet de sager, der blev rejst efter valget. Han har afsagt langvarige fængselsdomme efter uretfærdige retssager til samfundsaktivister, politiske aktivister og journalister og adskillige dødsdomme til demonstranter, samfundsaktivister og politiske aktivister.

12.4.2011

21.

MOHSENI-EJEI Gholam-Hossein

Fødested: Ejiyeh

Fødselsdato: ca. 1956

Køn: mand

Medlem af Mæglernes Råd. Offentlig anklager i Iran siden september 2009 og stedfortrædende leder af og talsmand for retsvæsenet. Tidligere efterretningsminister under valget i 2009. Mens han var efterretningsminister under valget i 2009, var efterretningsagenter under hans ledelse ansvarlige for fængsling, tortur og fremtvingelse af falske tilståelser under pres fra hundreder af aktivister, journalister, dissidenter og reformpolitikere. Desuden blev politikere tvunget til at fremsætte falske tilståelser under uudholdelige forhør, som omfattede tortur, overgreb, afpresning og trusler mod familiemedlemmer.

12.4.2011

22.

MORTAZAVI Said

Fødested: Meybod, Yazd (Iran)

Fødselsdato: 1967

Køn: mand

Offentlig anklager i Teheran indtil august 2009. Som offentlig anklager i Teheran udstedte han en stående ordre, der blev brugt til at fængsle hundreder af aktivister, journalister og studerende. I januar 2010 blev han efter en parlamentarisk undersøgelse holdt direkte ansvarlig for at fængsle tre fanger, som efterfølgende døde under tilbageholdelsen. Han blev suspenderet fra embedet i august 2010, efter at det iranske retsvæsen havde undersøgt hans rolle i, at de tre mænd, der var fængslet på hans ordre efter valget, var afgået ved døden. I november 2014 blev hans rolle i interneredes dødsfald officielt anerkendt af de iranske myndigheder. Han blev den 19. august 2015 frikendt af en iransk domstol for anklager i forbindelse med tortur mod tre unge mænd og disses død på tilbageholdelsescentret i Kahrizak i 2009.

12.4.2011

23.

PIR-ABASSI Abbas

Køn: mand

Dommer ved en afdeling for straffesager. Tidligere dommer ved Teherans Revolutionsdomstol, afdeling 26. Han var ansvarlig for retssagerne efter valget. Han har afsagt langvarige fængselsdomme efter uretfærdige retssager mod menneskerettighedsaktivister og afsagt adskillige dødsdomme til demonstranter.

12.4.2011

24.

MORTAZAVI Amir

Køn: mand

Stedfortrædende leder af enheden for sociale anliggender og kriminalitetsforebyggelse ved retsvæsenet i provinsen Khorasan-Razavi. Viceanklager i Mashhad i hvert fald indtil 2015. Retssager under hans ledelse har været summariske og er blevet ført for lukkede døre i strid med de anklagedes grundlæggende rettigheder. Henrettelseskendelser er blevet udstedt en masse, og dødsdommene er således blevet afsagt uden behørig overholdelse af retfærdige rettergangsprocedurer.

12.4.2011

25.

SALAVATI Abdolghassem

Køn: mand

Dommer, leder af Teherans Revolutionsdomstol, afdeling 15. Dommer ved Teherans domstol. Ansvarlig for retssagerne efter valget og den dommer, der ledede skueprocesserne i sommeren 2009, hvor han dødsdømte to monarkister, der deltog i skueprocesserne. Han har idømt over hundrede politiske fanger, menneskerettighedsaktivister og demonstranter langvarige fængselsstraffe.

I 2018 viste rapporter, at han fortsatte med at afsige lignende domme uden behørig overholdelse af retfærdige rettergangsprocedurer.

12.4.2011

26.

SHARIFI Malek Adjar (alias SHARIFI Malek Ajdar)

Køn: mand

Dommer ved højesteret, leder af 43. afdeling. Tidligere leder af retsvæsenet i Østaserbajdsjan. Han var ansvarlig for retssagen mod Sakineh Mohammadi-Ashtiani.

12.4.2011

27.

ZARGAR Ahmad

Køn: mand

Dommer ved Retten for Særlig Økonomisk Korruptions 2. afdeling. Leder af organisationen »Organization for the Preservation of Morality«. Tidligere dommer, Teherans Appelret, afdeling 36.

Han har stadfæstet langvarige fængselsstraffe og dødsdomme til demonstranter

12.4.2011

28.

YASAGHI Ali-Akbar

Køn: mand

Dommer ved højesteret, leder af 44. afdeling. Administrerende vicedirektør for Setad-e Dieh-fonden. Retspræsident ved Teherans Revolutionsdomstol (2001‐2011). Retssager under hans myndighed har været summariske og er blevet ført for lukkede døre i strid med de anklagedes grundlæggende rettigheder. Henrettelseskendelser er blevet udstedt en masse (op til 550 mellem sommeren 2009 og sommeren 2011), og dødsdommene er således blevet afsagt uden behørig overholdelse af retfærdige rettergangsprocedurer.

12.4.2011

29.

BOZORGNIA Mostafa

Køn: mand

Leder af Evinfængslets afdeling 350. Han har ved en række lejligheder ladet de indsatte blive udsat for uforholdsmæssig vold.

12.4.2011

30.

ESMAILI Gholam-Hossein

Køn: mand

Talsmand for retsvæsenet siden april 2019. Tidligere leder af domstolene i Teheran. Tidligere leder af Irans fængselsorganisation. I egenskab heraf var han medansvarlig for massefængslingen af politiske demonstranter og mørklægningen af de overgreb, der skete i fængselssystemet.

12.4.2011

31.

SEDAQAT (alias Sedaghat) Farajollah

Køn: mand

Assisterende sekretær i den centrale fængselsadministration i Teheran. Leder af Evinfængslet i Teheran indtil oktober 2010, en periode, hvor der blev anvendt tortur. Han var fængselsbetjent og anvendte ved talrige lejligheder trusler og pres over for de indsatte.

12.4.2011

32.

ZANJIREI Mohammad-Ali

Køn: mand

Som seniorrådgiver for lederen og stedfortrædende leder af det iranske fængselsvæsen var han ansvarlig for alvorlige krænkelser af de indsattes menneskerettigheder. Administrerede et system, hvor indsatte var udsat for overgreb, tortur og umenneskelig/nedværdigende behandling og var indkvarteret under meget ringe forhold.

12.4.2011

33.

ABBASZADEH-MESHKINI Mahmoud

Køn: mand

Rådgiver for Irans høje råd for menneskerettigheder. Tidligere sekretær for det høje råd for menneskerettigheder. Tidligere guvernør i Ilamprovinsen. Indenrigsministeriets tidligere politiske direktør. Han var som chef for Artikel 10-Udvalget vedrørende Loven om Politiske Partiers og Gruppers Aktiviteter ansvarlig for at give tilladelse til demonstrationer og andre offentlige begivenheder og for at registrere politiske partier.

I 2010 suspenderede han de aktiviteter, som to politiske reformpartier, der er knyttet til Mousavi — Islamic Iran Participation Front og Islamic Revolution Mujahedeen Organisation — udfoldede. Han har siden 2009 konsekvent og konstant forbudt alle ikkestatslige forsamlinger og dermed nægtet den forfatningsmæssige ret til at protestere, hvilket har ført til mange anholdelser af fredelige demonstranter i strid med forsamlingsfriheden.

I 2009 nægtede han også at give oppositionen tilladelse til at afholde en mindehøjtidelighed for de mennesker, der blev dræbt under protesterne i forbindelse med præsidentvalget.

10.10.2011

34.

AKBARSHAHI Ali-Reza

Køn: mand

Tidligere generaldirektør for Irans hovedkvarter for narkotikakontrol (alias hovedkvarteret for narkotikabekæmpelse). Tidligere leder af Teherans politi. Under hans ledelse var politistyrken ansvarlig for ulovlig magtanvendelse mod mistænkte under anholdelse og varetægtsfængsling. Teherans politi var også involveret i razziaer mod sovesalene på Teherans universitet i juni 2009, hvor flere end 100 studerende blev såret af politiet og Basiji ifølge en iransk Majliskommission. På nuværende tidspunkt chef for jernbanepolitiet.

10.10.2011

35.

AKHARIAN Hassan

Køn: mand

Inspektør for afdeling 1 i Radjaishahrfængslet i Karadj indtil juli 2010. Flere tidligere fanger har berettet om hans anvendelse af tortur og om ordrer, som han gav for at hindre fangerne i at modtage lægehjælp. Ifølge en skriftlig beretning fra en fange i Radjaishahrfængslet slog alle fængselsbetjentene ham brutalt med Akharians fulde vidende. Der findes desuden mindst én beretning om en fange, som blev mishandlet og døde, nemlig Mohsen Beikvand, mens Akharian var inspektør. Beikvand døde i september 2010. Andre fanger hævder troværdigt, at han blev slået ihjel efter instruks fra Hassan Akharian.

10.10.2011

36.

AVAEE Seyyed Ali-Reza (alias AVAEE Seyyed Alireza)

Køn: mand

Justitsminister. Tidligere direktør for kontoret for særlige undersøgelser. Indtil juli 2016 viceindenrigsminister og leder af det offentlige register. Rådgiver for disciplinærdomstolen for dommere siden april 2014. Tidligere præsident for domstolene i Teheran. Han har som præsident for domstolene i Teheran været ansvarlig for krænkelser af menneskerettighederne, vilkårlige anholdelser, nægtelse af fangers rettigheder og et højt antal henrettelser.

10.10.2011

37.

BANESHI Jaber

Køn: mand

Leder af afdeling 22 i Shiraz' Appelret fra november 2011. Anklager i Shiraz indtil oktober 2011. Var anklager under bombesagen i Shiraz i 2008, som regimet anvendte til at dømme andre personer uden tilknytning hertil til døden. Han har idømt dødsstraffe og andre strenge straffe til mindretal og derved bl.a. krænket deres ret til en retfærdig rettergang og til beskyttelse mod vilkårlig tilbageholdelse.

10.10.2011

38.

FIRUZABADI Maj-Gen Dr Seyyed Hasan (alias FIRUZABADI Maj-Gen Dr Seyed Hassan, FIROUZABADI Maj-Gen Dr Seyyed Hasan, FIRUZABADI Maj-Gen Dr Seyed Hassan)

Fødested: Mashhad

Fødselsdato: 3.2.1951

Køn: mand

Som stabschef for Irans væbnede styrker (1989-2016) var han den øverste militære befalingsmand, der var ansvarlig for ledelsen af alle militære divisioner og politikker, herunder Den Islamiske Revolutionsgarde (IRGC) og politiet. I 2009 gennemførte styrker under hans formelle kommandovej en brutal undertrykkelse af fredelige demonstranter og massetilbageholdelser.

I øjeblikket militærrådgiver for den øverste leder og medlem af det øverste nationale sikkerhedsråd (SNSC) og Mæglernes Råd.

10.10.2011

39.

GANJI Mostafa Barzegar

Køn: mand

Offentlig anklager i Qom (2008-2017), nu leder af generaldirektoratet for fængsler. Han var ansvarlig for vilkårlig tilbageholdelse og mishandling af dusinvis af lovovertrædere i Qom. Han var medskyldig i grove krænkelser af retten til en retfærdig rettergang ved at bidrage til overdreven og stigende anvendelse af dødsstraf og en markant forøgelse af antallet af henrettelser i 2009/2010.

10.10.2011

40.

HABIBI Mohammad Reza

Køn: mand

Isfahans statsadvokat. Tidligere leder af Justitsministeriets kontor i Yazd. Isfahans tidligere viceanklager. Medvirker i retssager, hvor de tiltalte nægtes en retfærdig rettergang — såsom Abdollah Fathi, der blev henrettet i maj 2011, efter at hans ret til at blive hørt og spørgsmålene vedrørende hans psykiske sundhed blev ignoreret af Habibi i retssagen mod ham i marts 2010. Han var derfor medskyldig i en alvorlig krænkelse af retten til en retfærdig rettergang, hvilket bidrog til en markant stigning i antallet af henrettelser i 2011.

10.10.2011

41.

HEJAZI Mohammad

Fødested: Ispahan

Fødselsdato: 1956

Køn: mand

Som IRGC-general har han spillet en hovedrolle i forbindelse med intimidering af og trusler mod Irans »fjender«. Som tidligere chef for IRGC's Sarollahkorps i Teheran og tidligere chef for Basijstyrkerne spillede han en central rolle i forbindelse med overgrebene på demonstranter efter valget i 2009.

10.10.2011

▼M6 —————

▼M11

43.

JAVANI Yadollah

Køn: mand

Næstkommanderende for politiske anliggender i IRGC. Han gjorde utallige forsøg på at undertrykke ytringsfrihed og fri debat gennem sine offentlige erklæringer, der støttede anholdelse og afstraffelse af demonstranter og anderledes tænkende. Han var en af de første højtstående embedsmænd, der i 2009 krævede, at Moussavi, Karroubi og Khatami blev anholdt. Han støttede brugen af teknikker, der krænker retten til en retfærdig rettergang, herunder offentlige tilståelser, og han har offentliggjort indhold af forhør inden rettergang. Bevismateriale viser også, at han har accepteret brugen af vold over for demonstranter, og som fuldgyldigt medlem af IRGC har han højst sandsynligt været klar over brugen af meget barske forhørsmetoder for at fremtvinge tilståelser.

10.10.2011

44.

JAZAYERI Massoud

Køn: mand

Titel: brigadegeneral

Inden for Irans væbnede styrkers fælles militærstab var brigadegeneral Massoud Jazayeri vicestabschef for kulturelle anliggender og medieanliggender (alias statsforsvarets PR-hovedkvarter). Han medvirkede som vicestabschef aktivt til undertrykkelsen af protester i 2009. I et interview i Kayhan advarede han om, at mange af de protesterende i og uden for Iran er blevet identificeret og vil komme under behandling på rette tidspunkt.

Han har åbent opfordret til undertrykkelse af udenlandske massemediers kontorer og den iranske opposition. I 2010 anmodede han regeringen om at vedtage strengere love over for iranere, der samarbejder med udenlandske medier.

10.10.2011

45.

JOKAR Mohammad Saleh

Køn: mand

Deputeret for parlamentariske anliggender for Revolutionsgarden. Fra 2011 til 2016 parlamentsdeputeret for Yazdprovinsen og medlem af det parlamentariske udvalg for national sikkerhed og udenrigspolitik. Tidligere øverstbefalende for de studerendes Basijstyrker.

I denne rolle var han aktivt involveret i undertrykkelsen af protester og indoktrinering af børn og unge med henblik på at fortsætte undertrykkelsen af ytringsfrihed og meningsforskelle. Som medlem af det parlamentariske udvalg for national sikkerhed og udenrigspolitik støttede han offentligt undertrykkelsen af oppositionen til regeringen.

10.10.2011

46.

KAMALIAN Behrouz

(alias Hackers Brain, Behrooz_Ice)

Fødested: Teheran (Iran)

Fødselsdato: 1983

Køn: mand

Leder af cybergruppen »Ashiyaneh«, der er knyttet til det iranske styre. »Ashiyaneh« Digital Security, der er grundlagt af Behrouz Kamalian, er ansvarlig for intensive cyberindgreb mod både indenlandske modstandere og reformister og udenlandske institutioner. Kamalians Ashiyaneh-organisations arbejde har støttet styrets hårde kurs mod oppositionen, der har omfattet utallige alvorlige krænkelser af menneskerettighederne.

10.10.2011

47.

KHALILOLLAHI Moussa (alias KHALILOLLAHI Mousa, ELAHI Mousa Khalil)

Køn: mand

Tabriz' anklager. Han var inddraget i Sakineh Mohammadi-Ashtianis sag og er medvirkende til alvorlige krænkelser af retten til en retfærdig rettergang.

10.10.2011

48.

MAHSOULI Sadeq (alias MAHSULI, Sadeq)

Fødested: Oroumieh (Iran)

Fødselsdato: 1959/60

Køn: mand

Rådgiver for tidligere præsident Mahmoud Ahmadinejad og nuværende medlem af Mæglernes Råd og vicechef for Perseverance Front. Minister for velfærd og social sikring mellem 2009 og 2011. Indenrigsminister indtil august 2009. Som indenrigsminister havde Mahsouli ansvaret for alle politistyrkerne, indenrigsministeriets sikkerhedsagenter og de civilklædte agenter. Styrkerne under hans ledelse var ansvarlige for angrebene på Teherans universitets sovesale den 14. juni 2009 og for torturen af studerende i ministeriets kælder (den berygtede 4. kælderetage). Andre protesterende blev alvorligt mishandlet i tilbageholdelsescentret i Kahrizak, som politiet drev under Mahsoulis kontrol.

10.10.2011

49.

MALEKI Mojtaba

Køn: mand

Vicekontorchef i Justitsministeriet i provinsen Khorasan Razavi. Tidligere anklager i Kermanshah. Har spillet en rolle i forbindelse med det høje antal af dødsdomme, der afsiges i Iran, herunder ved at føre retssagerne mod syv fanger dømt for narkotikahandel, som blev hængt den samme dag den 3. januar 2010 i centralfængslet i Kermanshah.

10.10.2011

50.

OMIDI Mehrdad (alias Reza; OMIDI Reza)

Køn: mand

Chef for politiafdeling VI, efterforskningsafdelingen. Tidligere leder af det iranske politis efterretningstjeneste. Tidligere leder af det iranske politis enhed for IT-kriminalitet. Han var ansvarlig for tusindvis af efterforskninger i forbindelse med og tiltaler mod reformister og politiske modstandere, der bruger internettet. Han var dermed ansvarlig for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne gennem undertrykkelse af personer, der tager til orde til forsvar for deres legitime rettigheder, herunder ytringsfriheden, under og efter »Den Grønne Bevægelse« i 2009.

10.10.2011

51.

SALARKIA Mahmoud

Køn: mand

Tidligere direktør for Teherans fodboldklub »Persepolis«

Tidligere leder af Benzin- og Transportkommissionen i Teheran by. Teherans offentlige viceanklager for fængselsanliggender under aktionerne i 2009. Som Teherans offentlige viceanklager for fængselsanliggender var han direkte ansvarlig for mange af arrestordrerne mod uskyldige, fredelige demonstranter og aktivister. Mange rapporter fra menneskerettighedsforkæmpere viser, at stort set alle de anholdte på hans ordre sad i enecelle uden adgang til deres advokat eller familie og uden tiltale, af forskellig varighed, ofte under forhold, som svarer til tvungen forsvinding. Ofte blev deres familier ikke underrettet om anholdelsen. Han arbejder i øjeblikket som advokat.

10.10.2011

52.

KHODAEI SOURI Hojatollah

Fødested: Selseleh (Iran)

Fødselsdato: 1964

Køn: mand

Medlem af komitéen for national sikkerhed og udenrigspolitik. Parlamentsdeputeret for Lorestanprovinsen. Medlem af Parlamentets Kommission for Udenrigs- og Sikkerhedspolitik. Leder af Evinfængslet indtil 2012. Tortur var almindeligt i Evinfængslet, mens Souri var leder. I afdeling 209 blev mange aktivister holdt indespærret på grund af deres fredelige aktiviteter i opposition til den siddende regering.

10.10.2011

53.

TALA Hossein (alias TALA Hosseyn)

Køn: mand

Borgmester i Eslamshahr. Tidligere iransk parlamentsmedlem. Tidligere generalguvernør (»Farmandar«) for Teheranprovinsen indtil september 2010, ansvarlig for politiets indgriben og dermed for undertrykkelsen af demonstrationer. Han modtog en pris i december 2010 for sin rolle i undertrykkelsen efter valget.

10.10.2011

54.

TAMADDON Morteza (alias TAMADON Morteza)

Fødested: Shahr Kord-Isfahan

Fødselsdato: 1959

Køn: mand

Tidligere chef for Teheranprovinsens offentlige sikkerhedsråd. IRGC's tidligere generalguvernør for Teheranprovinsen. I sin egenskab af guvernør og chef for Teheranprovinsens offentlige sikkerhedsråd havde han det overordnede ansvar for alle de undertrykkelsesaktiviteter, der udføres af IRGC i Teheranprovinsen, herunder indgrebene over for de politiske protester siden juni 2009. På nuværende tidspunkt bestyrelsesmedlem på Khajeh Nasireddin Tusi University of Technology.

10.10.2011

55.

ZEBHI Hossein

Køn: mand

Første stedfortrædende rådgiver for domstolene og dommer ved højesteret. Irans offentlige viceanklager (2007-2015). I denne rolle var han ansvarlig for retssager, som blev anlagt efter protesterne efter valget i 2009 og gennemført i strid med menneskerettighederne. Også i denne rolle har han accepteret uforholdsmæssige straffe for narkotikakriminalitet.

10.10.2011

56.

BAHRAMI Mohammad-Kazem

Køn: mand

Leder af forvaltningsdomstolen. Han var medvirkende til undertrykkelsen af fredelige demonstranter i 2009 som chef for de væbnede styrkers retsvæsen.

10.10.2011

57.

HAJMOHAM-MADI Aziz (alias Aziz Hajmohammadi, Noorollah Azizmohammadi)

Fødested: Teheran (Iran)

Fødselsdato: 1948

Køn: mand

Dommer ved Teheranprovinsens straffedomstol. Han har arbejdet i retsvæsenet siden 1971 og var involveret i flere retssager mod demonstranter, bl.a. retssagen mod Abdol‐Reza Ghanbari, en lærer, der blev anholdt i januar 2010 og dømt til døden for sine politiske aktiviteter.

10.10.2011

58.

BAGHERI Mohammad-Bagher

Køn: mand

Dommer ved højesteret siden december 2015. Tidligere næstformand for Sydkhorasanprovinsens retsforvaltning med ansvar for kriminalitetsforebyggelse. Ud over hvad han i juni 2011 har vedgået, nemlig 140 henrettelser mellem marts 2010 og marts 2011, skal der hemmeligt have fundet omkring hundrede andre henrettelser sted i samme periode i Sydkhorasanprovinsen, uden at hverken familierne eller advokaterne blev underrettet om det. Han var derfor medskyldig i en alvorlig krænkelse af retten til en retfærdig rettergang, hvilket bidrog til et højt antal dødsstraffe.

10.10.2011

59.

BAKHTIARI Seyyed Morteza

Fødested: Mashhad (Iran)

Fødselsdato: 1952

Køn: mand

Formand for Imam Khomeini Relief Foundation (siden juli 2019). Tidligere vicedirektør for Imam Reza-helligdommen. Tidligere embedsmand ved den særlige gejstlige domstol. Tidligere justitsminister fra 2009 til 2013. I løbet af hans tid som justitsminister faldt fængselsforholdene i Iran til langt under de accepterede internationale standarder, og der foregik udbredt mishandling af fangerne. Han spillede desuden en hovedrolle i forbindelse med truslerne mod og chikanen af iranerne i udlandet ved at annoncere oprettelsen af en særdomstol, som specifikt skal tage sig af de iranere, der bor i udlandet. Han havde også ansvar for en markant forøgelse af antallet af henrettelser i Iran, herunder hemmelige henrettelser, som ikke blev meddelt af regeringen, og henrettelser for narkotikarelaterede overtrædelser.

10.10.2011

60.

HOSSEINI Dr Mohammad (alias HOSSEYNI, Dr Seyyed Mohammad; Seyed, Sayyed og Sayyid)

Fødested: Rafsanjan, Kerman

Fødselsdato: 1961

Køn: mand

Rådgiver for tidligere præsident Mahmoud Ahmadinejad og talsmand for den kompromisløse politiske gruppering YEKTA. Minister for kultur og islamisk vejledning (2009‐2013). Han var tidligere i IRGC og var medvirkende i undertrykkelsen af journalister.

10.10.2011

61.

MOSLEHI Heydar (alias MOSLEHI Heidar; MOSLEHI Haidar)

Fødested: Isfahan (Iran)

Fødselsdato: 1956

Køn: mand

Repræsentant for den øverstbefalende for Irans væbnede styrkers ideologisk-politiske kontor (siden 2018). Tidligere rådgiver vedrørende den øverste retsvidenskab i IRGC. Leder af organisationen for publikationer om præsteskabets rolle i krig. Tidligere efterretningsminister (2009-2013). Under hans ledelse fortsatte Efterretningsministeriet praksissen med udbredte vilkårlige tilbageholdelser og forfølgelse af protesterende og systemkritikere. Efterretningsministeriet driver Evinfængslets afdeling 209, hvor mange aktivister har været indespærret på grund af deres fredelige aktiviteter i opposition til den siddende regering. Forhørsledere fra Efterretningsministeriet har udsat fanger i afdeling 209 for prygl samt psykisk og seksuel mishandling.

10.10.2011

62.

ZARGHAMI Ezzatollah

Fødested: Dezful (Iran)

Fødselsdato: 22. juli 1959

Køn: mand

Medlem af det øverste råd for cyberspace og kulturrevolutionsrådet. Tidligere leder af Islamic Republic of Iran Broadcasting (IRIB) indtil november 2014. Under hans ansættelse hos IRIB var han ansvarlig for alle programlægningsbeslutninger. I august 2009 og december 2011 viste IRIB tvungne tilståelser fra fanger og en serie af skueprocesesser. Dette er en klar krænkelse af de internationale bestemmelser om retten til en retfærdig rettergang.

23.3.2012

63.

TAGHIPOUR Reza

Fødested: Maragheh (Iran)

Fødselsdato: 1957

Køn: mand

Medlem af det øverste råd for cyberspace. Medlem af Teherans byråd. Tidligere minister for information og kommunikation (2009-2012).

Var som minister for information en af de øverste ansvarlige for censur og kontrol med internetaktiviteter og alle andre former for kommunikation (navnlig mobiltelefoner). Forhørsledere benytter under forhør af politiske fanger disses personlige oplysninger, mails og meddelelser. Ved flere lejligheder siden præsidentvalget i 2009 og i forbindelse med gadedemonstrationer er mobiltelefonlinjer og afsendelse af SMS'er blevet afbrudt, satellit-TV-kanaler er blevet blokeret, og internetforbindelsen er blevet afbrudt lokalt eller i det mindste gjort langsommere.

23.3.2012

64.

KAZEMI Toraj

Køn: mand

Chef for afdelingen for Teheran og omegn af IT-politiet, som EU har opført på listen. Som sådan har han varslet en kampagne til rekruttering af statslige hackere med henblik på at opnå større kontrol med oplysninger på internettet og angribe »skadelige« websteder.

23.3.2012

65.

LARIJANI Sadeq

Fødested: Najaf (Irak)

Fødselsdato: 1960 eller august 1961

Køn: mand

Udnævnt til chef for Mæglernes Råd den 29. december 2018. Chef for retsvæsenet fra 2009. Chefen for retsvæsenet skal give sit samtykke til og underskrive hver straf for qisas (gengældelse), hodoud (forbrydelse mod gud) og ta'zirat (forbrydelse mod staten). Disse omfatter domme, der indebærer dødsstraf, piskning og amputation. Han har i denne forbindelse overtrådt internationale standarder og personligt underskrevet talrige dødsdomme, herunder stening, henrettelser ved hængning, henrettelse af mindreårige og offentlige henrettelser, hvor fanger eksempelvis er blevet hængt fra broer foran tusindvis af forsamlede mennesker. Han har derfor bidraget til et højt antal henrettelser. Han har også tilladt idømmelse af fysisk afstraffelse, såsom amputationer og drypning af syre i øjnene på den dømte. Siden Sadeq Larijani tiltrådte sit embede, er antallet af vilkårlige anholdelser af politiske fanger, menneskerettighedsforkæmpere og minoriteter steget markant. Sadeq Larijani bærer også ansvaret for den systemiske manglende overholdelse af retten til en retfærdig rettergang i de iranske retsprocedurer.

23.3.2012

66.

MIRHEJAZI Ali

Køn: mand

En del af den øverste leders inderkreds, en af de ansvarlige for de foranstaltninger til undertrykkelse af protester, som er blevet gennemført siden 2009, og har tilknytning til de ansvarlige for undertrykkelse af protesterne.

23.3.2012

67.

SAEEDI Ali

Køn: mand

Repræsentant for den øverste åndelige leder i IRGC siden 1995 efter at have haft hele sin karriere i militæret, nærmere bestemt inden for IRGC's efterretningstjeneste. Han er i kraft af denne officielle rolle det afgørende forbindelsesled mellem ordrerne fra den øverste åndelige leders kontor og IRGC's undertrykkelsesapparat.

23.3.2012

68.

RAMIN Mohammad-Ali

Fødested: Dezful (Iran)

Fødselsdato: 1954

Køn: mand

Generalsekretær for World Holocaust Foundation, der blev oprettet ved konferencen International Conference to Review the Global Vision of the Holocaust i 2006, som Ramin var ansvarlig for at tilrettelægge på vegne af Irans regering. Som viceminister med ansvar for pressen den øverste ansvarlige for censur indtil december 2013, idet han var direkte ansvarlig for lukningen af adskillige reformvenlige medier (Etemad, Etemad-e Melli, Shargh osv.), for lukningen af pressens uafhængige fagforening og for chikane eller anholdelse af journalister.

23.3.2012

69.

MORTAZAVI Seyyed Solat

Fødested: Farsan, Tchar Mahal-o-Bakhtiari (syd) — (Iran)

Fødselsdato: 1967

Køn: mand

Indtil november 2019 direktør for Teheranafdelingen af Foundation Astan Qods Razavi. Tidligere borgmester i Irans næststørste by, Mashhad, hvor der jævnligt gennemføres offentlige henrettelser. Tidligere viceindenrigsminister for politiske anliggender, udnævnt i 2009. I denne egenskab var han ansvarlig for at lede undertrykkelsen af personer, som krævede deres legitime rettigheder, herunder ytringsfrihed. Blev senere udnævnt som leder af Irans valgkomité for parlamentsvalget i 2012 og præsidentvalget i 2013.

23.3.2012

▼M6 —————

▼M7 —————

▼M6 —————

▼M11

73.

FAHRADI Ali

Køn: mand

Vicechef for inspektoratet for retlige anliggender og offentlig kontrol under Justitsministeriet i Teheran. Tidligere anklager i Karaj. Ansvarlig for grove krænkelser af menneskerettighederne, herunder førelse af retssager, hvor der blev idømt dødsstraf. Der blev gennemført et stort antal henrettelser i Karajregionen i hans tid som anklager.

23.3.2012

74.

REZVANMA-NESH Ali

Køn: mand

Viceanklager i Karajprovinsen i Alborzregionen. Ansvarlig for grove krænkelser af menneskerettighederne, herunder involvering i henrettelsen af en mindreårig.

23.3.2012

75.

RAMEZANI Gholamhossein

Køn: mand

Siden 2011 efterretningschef i Forsvarsministeriet, fra november 2009 til marts 2011 øverstbefalende i efterretningstjenesten i IRGC, fra marts 2008 til november 2009 næstkommanderende i efterretningstjenesten i IRGC, fra april 2006 til marts 2008 chef for beskyttelse og efterretning i IRGC. Involveret i undertrykkelsen af ytringsfrihed, herunder ved tilknytning til de ansvarlige for anholdelse af bloggere/journalister i 2004, og har angiveligt spillet en rolle i undertrykkelsen af protesterne efter valget i 2009.

23.3.2012

76.

SADEGHI Mohamed

Køn: mand

Oberst og stedfortræder i IRGC's teknik- og IT-efterretningstjeneste og ansvarlig for centret for analyse og bekæmpelse af organiseret kriminalitet i IRGC. Ansvarlig for anholdelse og tortur af bloggere/journalister.

23.3.2012

77.

JAFARI Reza

Fødselsdato: 1967

Køn: mand

Rådgiver for disciplinærdomstolen for dommere siden 2012. Medlem af komitéen for fastsættelse af ulovligt webindhold, et organ med ansvar for censur af websteder og sociale medier. Tidligere chef for den særlige anklagemyndighed inden for IT-kriminalitet mellem 2007 og 2012. Var ansvarlig for undertrykkelse af ytringsfriheden, herunder ved at anholde, tilbageholde og forfølge bloggere og journalister. Personer, der blev anholdt på grund af mistanke om IT-kriminalitet, blev mishandlet og udsat for en uretfærdig rettergang.

23.3.2012

78.

RESHTE-AHMADI Bahram

Køn: mand

Dommer på det almenretlige område i det nordlige Teheran. Tidligere tilsynsførende hos anklagemyndigheden i Teheran. Stedfortrædende leder for kontoret for fængselsanliggender i Teheranprovinsen. Tidligere viceanklager i Teheran indtil 2013. Drev anklagemyndighedens center i Evin. Var ansvarlig for, at menneskerettighedsforkæmpere og politiske fanger nægtedes deres rettigheder, herunder besøg og andre af fangernes rettigheder.

23.3.2012

79.

RASHIDI AGHDAM Ali Ashraf

Køn: mand

Tidligere leder af Evinfængslet, udnævnt medio 2012. Under hans ledelse er forholdene i fængslet forværret, og der er beretninger om øget mishandling af fangerne. I oktober 2012 gik ni kvindelige fanger i sultestrejke i protest mod krænkelsen af deres rettigheder og den voldelige behandling fra fængselspersonalets side.

12.3.2013

80.

KIASATI Morteza

Køn: mand

Dommer, Ahwaz' Revolutionsdomstol, afdeling 4; idømte de fire arabiske politiske fanger Taha Heidarian, Abbas Heidarian, Abd al-Rahman Heidarian (tre brødre) og Ali Sharifi dødsstraf. De blev anholdt, tortureret og hængt uden retfærdig rettergang. Disse sager og manglen på retfærdig rettergang er blevet omtalt i en rapport af 13. september 2012 fra FN's særlige rapportør om menneskerettighederne i Iran, i FN's generalsekretærs rapport om Iran af 22. august 2012.

12.3.2013

81.

MOUSSAVI Seyed Mohammad Bagher

Køn: mand

Dommer ved Ahwaz' Revolutionsdomstol, afdeling 2; idømte den 17. marts 2012 de fem ahwaziarabere Mohammad Ali Amouri, Hashem Sha'bani Amouri, Hadi Rashedi, Sayed Jaber Alboshoka og Sayed Mokhtar Alboshoka dødsstraf for »aktiviteter rettet mod den nationale sikkerhed« og »fjendskab mod Gud«. Dommene blev stadfæstet af Irans højesteret den 9. januar 2013. De fem blev tilbageholdt i over et år uden sigtelse, tortureret og dømt uden retfærdig rettergang.

12.3.2013

82.

SARAFRAZ Mohammad (dr.) (alias Haj-agha Sarafraz)

Fødested: Teheran

Fødselsdato: ca. 1963

Bopæl: Teheran

Køn: mand

Tidligere medlem af det øverste råd for cyberspace. Tidligere øverste chef for Islamic Republic of Iran Broadcasting (IRIB) (2014-2016). Tidligere leder af IRIB World Service og Press TV, ansvarlig for alle programlægningsbeslutninger. Tæt knyttet til statens sikkerhedsapparat. Under hans ledelse har Press TV ligesom IRIB samarbejdet med de iranske sikkerhedstjenester og anklagere om at transmittere tvungne tilståelser fra fængslede, herunder fra den iransk-canadiske journalist og filmskaber Maziar Bahari i det ugentlige program »Iran Today«. Den uafhængige radio- og TV-tilsynsmyndighed OFCOM idømte Press TV i UK en bøde på 100 000  GBP for at have transmitteret Baharis tilståelse i 2011, som blev optaget i fængslet, mens Bahari var under tvang. Sarafraz forbindes derfor med krænkelse af retten til en retfærdig rettergang.

12.3.2013

83.

JAFARI Asadollah

Køn: mand

Som anklager i Mazandaranprovinsen har Jafari anbefalet idømmelse af dødsstraf i sager, han har ført, hvilket har ført til mange henrettelser, herunder offentlige henrettelser og under omstændigheder, hvor idømmelse af dødsstraf er i strid med internationale menneskerettigheder, herunder ved at være en uforholdsmæssig hård og overdreven straf. Jafari har også været ansvarlig for ulovlig anholdelse af bahaiere og krænkelse af deres rettigheder, fra første anholdelse til at holde dem i isolation i efterretningstjenestens fængsel.

12.3.2013

84.

EMADI, Hamid Reza (alias Hamidreza Emadi)

Fødested: Hamedan

Fødselsdato: ca. 1973

Bopæl: Teheran

Arbejdsplads: Press TV's hovedkvarter, Teheran

Køn: mand

Nyhedsdirektør på Press TV. Tidligere overordnet producent på Press TV

Ansvarlig for at producere og transmittere de tvungne tilståelser fra indsatte, herunder journalister, politiske aktivister samt personer tilhørende det kurdiske og det arabiske mindretal, hvilket er en krænkelse af den internationalt anerkendte ret til en retfærdig rettergang. Den uafhængige radio- og TV-tilsynsmyndighed OFCOM idømte Press TV i Det Forenede Kongerige en bøde på 100 000  GBP for at have transmitteret den iransk-canadiske journalist og filmskaber Maziar Baharis tvungne tilståelse i 2011, som blev optaget i fængslet, mens Bahari var under tvang. NGO'er har rapporteret om yderligere tilfælde af tvungne TV-transmitterede tilståelser på Press TV. Emadi forbindes derfor med krænkelse af retten til en retfærdig rettergang

12.3.2013

85.

HAMLBAR Rahim

Køn: mand

Dommer ved afdeling 1 i Tabriz' Revolutionsdomstol. Ansvarlig for hårde domme mod medlemmer af det azeriske etniske mindretal og fagforeningsaktivister, hvor han har anklaget dem for spionage, handlinger til skade for den nationale sikkerhed, propaganda mod det iranske regime og fornærmelse af den iranske leder. En højt profileret sag vedrørte 20 frivillige hjælpearbejdere (efter et jordskælv i Iran i august 2012), som han idømte fængselsstraffe for at have forsøgt at hjælpe ofrene for jordskælvet. Retten fandt hjælpearbejderne skyldige i »medvirken til forsamling og sammensværgelse med henblik på at begå forbrydelser rettet mod den nationale sikkerhed«.

12.3.2013

86.

MUSAVI-TABAR Seyyed Reza

Køn: mand

Tidligere leder af den revolutionære anklagemyndighed i Shiraz. Ansvarlig for ulovlige anholdelser og mishandling af politiske aktivister, journalister, menneskerettighedsforkæmpere, bahaiere og samvittighedsfanger, som blev chikaneret, tortureret, forhørt og nægtet adgang til advokater og retfærdig rettergang. Musavi-Tabar har undertegnet retskendelser i det berygtede center for tilbageholdte nr. 100 (et mandefængsel), herunder en kendelse om tre års isolationsfængsling af den kvindelige bahaifange Raha Sabet.

12.3.2013

87.

KHORAMABADI Abdolsamad

Leder af den såkaldte kommission til opsporing af tilfælde af ulovligt indhold.

Køn: mand

Vicedirektør for retsligt tilsyn (siden 13. oktober 2018). Tidligere leder af den såkaldte kommission til opsporing af tilfælde af ulovligt indhold, der er en statslig organisation, som beskæftiger sig med onlinecensur og IT-kriminalitet. Under hans ledelse har kommissionen defineret IT-kriminalitet ved en række vage kategorier, der gør det strafbart at udarbejde og offentliggøre indhold, der af regimet anses for upassende. Han er ansvarlig for bekæmpelse og blokering af en lang række oppositionelle websteder, elektroniske aviser, blogs, websteder for menneskerettigheds-NGO'er samt Google og Gmail siden september 2012. Han har sammen med kommissionen aktivt medvirket til, at bloggeren Sattar Beheshti døde i fængslet i november 2012. Den kommission, han leder, er derfor direkte ansvarlig for systemiske krænkelser af menneskerettighederne, navnlig ved at forbyde og filtrere websteder for offentligheden i almindelighed og ved lejlighedsvis fuldstændigt at blokere for internettet.

12.3.2013

▼M4



Enheder

 

Navn

Identificerende oplysninger

Begrundelse

Opført på listen den:

▼M10

1.

IT-politi

Adresse: Teheran, iransk websted http://www.cyberpolice.ir

Det iranske IT-politi, der blev oprettet i januar 2011, er en enhed under Den Islamiske Republik Irans politikorps, som siden oprettelsen og indtil begyndelsen af 2015 blev ledet af Esmail Ahmadi-Moqaddam (opført på listen). Ahmadi-Moqaddam understregede, at IT-politiet ville slå ned på kontrarevolutionære grupper og grupper af dissidenter, som har brugt internetbaserede sociale netværk i 2009 til at fremkalde protester mod genvalget af præsident Mahmoud Ahmadinejad. I januar 2012 udstedte IT-politiet nye retningslinjer for internetcaféer, der krævede, at brugerne skulle afgive personoplysninger, som caféejerne skulle opbevare i seks måneder, samt en oversigt over, hvilke websteder de havde besøgt. Ifølge bestemmelserne skulle caféejerne også installere interne TV-overvågningskameraer og opbevare optagelserne i seks måneder. Disse nye bestemmelser kan føre til etablering af en logbog, som myndighederne kan bruge til at spore aktivister eller andre, som anses for at være en trussel mod den nationale sikkerhed.

I juni 2012 rapporterede de iranske medier, at IT-politiet ville slå ind på en hård kurs over for virtuelle private netværk (VPN). Den 30. oktober 2012 arresterede IT-politiet uden arrestordre bloggeren Sattar Beheshti for »handlinger rettet mod den nationale sikkerhed på sociale netværk og Facebook«. Beheshti havde kritiseret den iranske regering i sin blog. Beheshti blev fundet død i sin fængselscelle den 3. november 2012, og det menes, at han blev tortureret til døde af IT-politimyndighederne.

12.3.2013