(1)

Det er nødvendigt, at der bygges på erfaringerne fra det første årti med Den Økonomiske og Monetære Union. Den seneste økonomiske udvikling har medført nye udfordringer for gennemførelsen af finanspolitikker i hele Unionen og har navnlig understreget, at der er behov for en styrkelse af det nationale ejerskab og for ensartede krav til de regler og procedurer, medlemsstaternes budgetmæssige rammer består af. Især er det nødvendigt at præcisere, hvad de nationale myndigheder skal gøre for at overholde bestemmelserne i protokollen (nr. 12) om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og til traktaten om Den Europæiske Union (TEU), navnlig artikel 3.

(2)

Medlemsstaternes regeringer og de offentlige delsektorer opretholder regnskabssystemer, som omfatter elementer som bogføring, intern kontrol, regnskabsaflæggelse og revision. Disse systemer bør adskilles fra statistiske data, som vedrører resultaterne af de offentlige finanser og er baseret på statistiske metoder, og fra prognoser eller budgetteringsforanstaltninger, som vedrører de fremtidige offentlige finanser.

(3)

For at opnå statistikker af høj kvalitet, som er sammenlignelige medlemsstaterne imellem, er det nødvendigt, at der eksisterer fuldstændige og pålidelige regnskabsmetoder for alle delsektorer i sektoren offentlig forvaltning og service. Intern kontrol bør sikre, at gældende regler overholdes i alle delsektorer i sektoren offentlig forvaltning og service. Uafhængige revisioner foretaget af offentlige institutioner såsom Revisionsretten eller private revisionsorganer bør tilskynde til bedste internationale praksis.

(4)

Tilstedeværelsen af finanspolitiske data er afgørende for, at Unionens budgetovervågningsrammer kan fungere korrekt. En regelmæssig tilvejebringelse af rettidige og pålidelige finanspolitiske data er nøglen til en korrekt og rettidig overvågning, som på sin side gør det muligt at træffe hurtige foranstaltninger i tilfælde af en uventet budgetudvikling. Et afgørende element i bestræbelserne for at sikre de finanspolitiske datas kvalitet er gennemsigtighed, som forudsætter, at sådanne data regelmæssigt offentliggøres.

(5)

Hvad angår statistikker, er der i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 af 11. marts 2009 om europæiske statistikker (3) fastlagt et regelkompleks for udarbejdelsen af europæiske statistikker med henblik på udformningen, anvendelsen, overvågningen og vurderingen af Unionens politikker. I nævnte forordning fastlægges også de principper, der gælder for udviklingen, udarbejdelsen og formidlingen af europæiske statistikker: faglig uafhængighed, upartiskhed, objektivitet, pålidelighed, statistisk fortrolighed og omkostningseffektivitet, idet der gives en præcis definition af hvert enkelt af disse principper. Rådets forordning (EF) nr. 479/2009 af 25. maj 2009 om gennemførelse af den protokol om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, der er knyttet som bilag til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (4), styrkede Kommissionens beføjelser til at kontrollere statistiske data, som benyttes til proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud.

(6)

Definitionerne af ordene »offentlig«, »underskud« og »investering« er fastlagt i protokollen (nr. 12) om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud med henvisning til det europæiske nationalregnskabssystem (ENS), som er erstattet af det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Fællesskabet, vedtaget ved Rådets forordning (EF) nr. 2223/96 af 25. juni 1996 om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Det Europæiske Fællesskab (5) (ENS-95).

(7)

Tilstedeværelsen og kvaliteten af ENS-95-data er afgørende for, at Unionens rammer for den finanspolitiske overvågning kan fungere korrekt. ENS-95 afhænger af, at der afgives oplysninger efter optjeningstidspunkt. Disse finanspolitiske statistikker opgjort efter optjeningstidspunkt afhænger imidlertid af, at der først er udarbejdet data efter kasseregnskabsmetoden eller tilsvarende data. De kan spille en relevant rolle for en mere rettidig budgetovervågning, så man undgår, at væsentlige budgetfejl først opdages sent. Tilstedeværelsen af tidsserier af kasseregnskabsdata vedrørende budgetudviklingen kan afsløre mønstre, der berettiger en skærpet overvågning. De finanspolitiske data efter kasseregnskabsmetoden (eller tilsvarende tal fra offentlige regnskaber, hvis data efter kasseregnskabsmetoden ikke findes), der skal offentliggøres, bør mindst omfatte en samlet saldo og samlede indtægter og samlede udgifter. I begrundede tilfælde, f.eks. hvor der findes et stort antal kommunale forvaltnings- og serviceorganer, kunne der til rettidig offentliggørelse af data benyttes passende estimationsteknikker baseret på en stikprøve af organer, efterfulgt af revision under anvendelse af fuldstændige data.

(8)

Ikke-middelrette og urealistiske makroøkonomiske og budgetmæssige prognoser kan skade den finanspolitiske planlægnings effektivitet betydeligt og dermed underminere bestræbelserne på at overholde budgetdisciplinen, hvorimod gennemsigtige prognosemetoder og drøftelser heraf i høj grad kan øge kvaliteten af makroøkonomiske og budgetmæssige prognoser til brug for den finanspolitiske planlægning.

(9)

Et afgørende element for at sikre brugen af realistiske prognoser til gennemførelsen af budgetpolitik er gennemsigtighed, som bør forudsætte offentlig adgang, ikke blot til de officielle makroøkonomiske og budgetmæssige prognoser til brug for finansplanlægningen, men også til de metoder, antagelser og relevante parametre, som sådanne prognoser er baseret på.

(10)

Følsomhedsanalyser og dertil svarende budgetfremskrivninger, som supplerer det mest sandsynlige makroøkonomiske scenario, gør det muligt at analysere, hvordan de vigtigste finanspolitiske variabler udvikler sig under forskellige antagelser om vækst og rentesatser, og mindsker dermed kraftigt risikoen for, at budgetdisciplinen bringes i fare på grund af prognosefejl.

(11)

Kommissionens prognoser og oplysninger vedrørende de modeller, som de er baseret på, kan give medlemsstaterne et nyttigt benchmark til deres mest sandsynlige makroøkonomiske scenario, idet de styrker gyldigheden af de prognoser, der bruges til budgetplanlægning. Der er dog forskel på, i hvor vid udstrækning medlemsstaterne kan forventes at sammenligne de prognoser, der bruges til budgetplanlægning, med Kommissionens prognoser, idet dette afhænger af tidspunktet for prognoseudarbejdelsen og prognosemetodernes og -antagelsernes sammenlignelighed. Prognoser fra andre uafhængige organer kan også fungere som nyttige benchmarks.

(12)

Der bør foreligge begrundede beskrivelser af betydelige forskelle mellem det valgte makroøkonomiske scenario og Kommissionens prognose, især hvis niveauet eller væksten af variabler i de eksterne antagelser afviger betydeligt fra de værdier, der er indeholdt i Kommissionens prognoser.

(13)

I betragtning af den indbyrdes afhængighed mellem medlemsstaternes budgetter og EU-budgettet bør Kommissionen, med henblik på at støtte medlemsstaterne i udarbejdelsen af deres budgetprognoser, sørge for prognoser over EU-udgifter baseret på det udgiftsniveau, der er programmeret inden for den flerårige finansielle ramme.

(14)

Med henblik på at lette udarbejdelsen af de prognoser, der anvendes til budgetplanlægning, og tydeliggøre forskellene mellem medlemsstaternes prognoser og Kommissionens prognoser, bør hver medlemsstat årligt have mulighed for at drøfte de antagelser, der ligger til grund for udarbejdelsen af de makroøkonomiske og budgetmæssige prognoser, med Kommissionen.

(15)

Kvaliteten af de officielle makroøkonomiske og budgetmæssige prognoser øges væsentligt ved regelmæssig, middelret og omfattende evaluering baseret på objektive kriterier. En grundig evaluering omfatter en nærmere undersøgelse af de økonomiske antagelser, sammenligninger med prognoser, som er udarbejdet af andre institutioner, og evaluering af tidligere prognosers pålidelighed.

(16)

I betragtning af den dokumenterede effektivitet, som regelbaserede budgetmæssige rammer i medlemsstaterne har for forbedringen af det nationale ejerskab til Unionens finanspolitiske regler som fremmer budgetdisciplin, bør strenge landespecifikke numeriske finanspolitiske regler, som er i overensstemmelse med budgetmålene på EU-niveau, være en hjørnesten i styrkelsen af Unionens budgetovervågningsrammer. Strenge numeriske finanspolitiske regler bør være udstyret med veldefinerede måldefinitioner og mekanismer for effektiv og rettidig overvågning. Disse regler bør baseres på pålidelige og uafhængige analyser udført af uafhængige organer eller organer med funktionsmæssig autonomi i forhold til medlemsstaternes finanspolitiske myndigheder. Desuden har policyerfaringer vist, at numeriske finanspolitiske regler kun er effektive, hvis en manglende overholdelse er forbundet med konsekvenser, også selv om disse kun går ud over anseelsen.

(17)

I medfør af protokollen (nr. 15) om visse bestemmelser vedrørende Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, der er knyttet som bilag til TEU og til TEUF, er referenceværdierne i protokollen (nr. 12) om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, der er knyttet som bilag til de nævnte traktater, ikke direkte bindende for Det Forenede Kongerige. Forpligtelsen til at indføre numeriske finanspolitiske regler, der effektivt fremmer overholdelsen af de specifikke referenceværdier for det uforholdsmæssigt store underskud, og den tilknyttede forpligtelse til, at de flerårige mål i de mellemfristede budgetmæssige rammer er i overensstemmelse med sådanne regler, bør derfor ikke gælde for Det Forenede Kongerige.

(18)

Medlemsstaterne bør undgå procykliske finanspolitikker, og den finanspolitiske konsolidering bør være større i økonomiske opgangstider. Veldefinerede numeriske finanspolitiske regler vil kunne bidrage til at nå disse mål, hvilket bør afspejles i medlemsstaternes årlige budgetlovgivning.

(19)

Den nationale finanspolitiske planlægning kan kun være i overensstemmelse med både den forebyggende og den korrigerende del af stabilitets- og vækstpagten, hvis der anlægges et flerårigt perspektiv, og det tilstræbes at opfylde især de mellemfristede budgetmål. Det er nødvendigt, at der fastlægges mellemfristede budgetmæssige rammer for at sikre, at medlemsstaternes budgetmæssige rammer er i overensstemmelse med Unionens lovgivning. I overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker (6) og Rådets forordning (EF) nr. 1467/97 af 7. juli 1997 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud (7) bør den forebyggende og den korrigerende del af stabilitets- og vækstpagten ikke betragtes isoleret.

(20)

Selv om godkendelsen af den årlige budgetlovgivning er det centrale skridt i budgetproceduren, hvor medlemsstaterne vedtager vigtige budgetafgørelser, har de fleste finanspolitiske foranstaltninger budgetmæssige virkninger, som går et godt stykke ud over den årlige budgetcyklus. Derfor udgør et etårigt perspektiv et dårligt grundlag for sunde budgetpolitikker. For at integrere det flerårige budgetperspektiv, der findes i Unionens budgetovervågningsrammer, bør planlægningen af den årlige budgetlovgivning baseres på en flerårig finanspolitisk planlægning, som tager udgangspunkt i de mellemfristede budgetmæssige rammer.

(21)

Denne mellemfristede budgetmæssige ramme bør bl.a. indeholde fremskrivninger for hver enkelt overordnet udgifts- og indtægtspost for indeværende og fremtidige budgetår baseret på uændrede politikker. Hver medlemsstat bør være i stand til på passende vis at definere uændrede politikker, og definitionen bør offentliggøres sammen med de omfattede antagelser, metoder og andre relevante parametre.

(22)

Dette direktiv bør ikke forhindre en medlemsstats nydannede regering at opdatere sine mellemfristede budgetmæssige rammer, så de afspejler dens nye politiske prioriteter. I sådanne tilfælde bør den nydannede regering fremhæve forskellene i forhold til de tidligere mellemfristede budgetmæssige rammer.

(23)

Bestemmelserne om de budgetovervågningsrammer, der er fastlagt i TEUF, og navnlig stabilitets- og vækstpagten, gælder for sektoren offentlig forvaltning og service som helhed, som omfatter delsektorerne statslig forvaltning og service, offentlig forvaltning og service på delstatsniveau, kommunal forvaltning og service og sociale kasser og fonde, som defineret i forordning (EF) nr. 2223/96.

(24)

I mange medlemsstater har der fundet en betydelig finanspolitisk decentralisering sted med overførsel af budgetbeføjelser til subnationale myndigheder. Disse subnationale myndigheders rolle i forbindelse med at sikre overholdelsen af stabilitets og vækstpagten, er dermed vokset betydeligt, og der bør udvises særlig opmærksomhed for at sikre, at alle delsektorer i sektoren offentlig forvaltning og service er behørigt omfattet af anvendelsesområdet for de forpligtelser og procedurer, der er fastlagt i de nationale budgetmæssige rammer, navnlig, men ikke udelukkende, i disse medlemsstater.

(25)

Budgetmæssige rammer bør omfatte de offentlige finanser som helhed, således at de effektivt kan fremme budgetdisciplinen og holdbarheden af de offentlige finanser. Derfor bør opmærksomheden navnlig rettes mod transaktioner foretaget af de offentlige organer og med de offentlige midler, som ikke udgør en del af de almindelige budgetter på delsektorniveau, og som har umiddelbar eller mellemfristet indvirkning på medlemsstaternes budgetstillinger. Deres kombinerede indvirkning på de offentlige saldi og den offentlige gæld bør forelægges inden for rammerne af de årlige budgetprocesser og de mellemfristede budgetplaner.

(26)

Tilsvarende bør der rettes behørig opmærksomhed mod forekomsten af eventualforpligtelser. Mere præcist omfatter eventualforpligtelser mulige forpligtelser, der afhænger af, om visse usikre fremtidige begivenheder indtræffer, eller nuværende forpligtelser, når betalingen ikke er sandsynlig, eller den sandsynlige betalings beløb ikke kan måles pålideligt. De omfatter f.eks. relevante oplysninger om statsgarantier, nødlidende lån og forpligtelser i forbindelse med driften af offentlige selskaber, herunder i givet fald sandsynligheden af udgifter og den potentielle udgiftsdato for så vidt angår eventualforpligtelser. Der bør tages behørigt hensyn til markedernes følsomhed.

(27)

Kommissionen bør regelmæssigt overvåge gennemførelsen af dette direktiv. Bedste praksis vedrørende bestemmelserne i dette direktiv, der omhandler de forskellige aspekter af de nationale budgetmæssige rammer, bør identificeres og deles.

(28)

Målet for dette direktiv, nemlig at sikre en ensartet overholdelse af budgetdisciplinen, som foreskrevet i TEUF, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i TEU. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(29)

I overensstemmelse med punkt 34 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning (8) tilskyndes medlemsstaterne til, både i egen og i Unionens interesse, at udarbejde og offentliggøre deres egne oversigter, der så vidt muligt viser overensstemmelsen mellem dette direktiv og gennemførelsesforanstaltningerne —