EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 29.8.2017

COM(2017) 461 final

2017/0212(NLE)

Forslag til

RÅDETS FORORDNING

om fastsættelse for 2018 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen

BEGRUNDELSE

1.BAGGRUND FOR FORSLAGET

•Forslagets begrundelse og formål

I henhold til forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles fiskeripolitik skal udnyttelsen af levende marine biologiske ressourcer genoprette og opretholde populationerne af de befiskede arter på niveauer, der giver maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY). Den årlige fastsættelse af fiskerimuligheder i form af samlede tilladte fangstmængder (TAC'er) og kvoter er et vigtigt værktøj i den henseende.

Forordning (EU) 2016/1139 af 6. juli 2016 om en flerårig plan for torske-, silde-, og brislingebestandene i Østersøen og fiskeriet, der udnytter disse bestande, præciserer yderligere værdierne for fiskeridødeligheden udtrykt i intervaller, der anvendes i dette forslag med henblik på at nå målene i den fælles fiskeripolitik, navnlig at nå og opretholde MSY.

Formålet med forslaget er at fastsætte medlemsstaternes fiskerimuligheder for de kommercielt vigtigste fiskebestande i Østersøen for 2018. For at forenkle og tydeliggøre de årlige TAC- og kvotebeslutninger er fiskerimulighederne i Østersøen siden 2006 fastsat ved en separat forordning.

•Sammenhæng med de gældende regler på samme område

•Sammenhæng med Unionens politik på andre områder

De foreslåede foranstaltninger er i overensstemmelse med den fælles fiskeripolitiks mål og er i tråd med EU's politik for bæredygtig udvikling.

2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

•Retsgrundlag

Artikel 43, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).

•Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)

EU har enekompetence på det område, som forslaget vedrører, jf. artikel 3, stk. 1, litra d), i TEUF. Nærhedsprincippet finder derfor ikke anvendelse.

•Proportionalitetsprincippet

Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet af følgende grunde:

Den fælles fiskeripolitik er en fælles politik. I henhold til artikel 43, stk. 3, i TEUF skal Rådet vedtage foranstaltninger i forbindelse med fastsættelse og fordeling af fiskerimuligheder.

Den pågældende rådsforordning fordeler fiskerimulighederne mellem medlemsstaterne. I henhold til artikel 16, stk. 6 og 7, og artikel 17 i forordning (EU) nr. 1380/2013 står det medlemsstaterne frit for at fordele sådanne fiskerimuligheder til regioner eller operatører i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i de nævnte artikler. Medlemsstaterne har således vide rammer for at selv at bestemme, hvilken social/økonomisk model de vil anvende i forbindelse med udnyttelsen af de tildelte fiskerimuligheder.

Forslaget har ingen nye finansielle virkninger for medlemsstaterne. Denne forordning vedtages af Rådet hvert år, og de offentlige og private midler til dens gennemførelse foreligger allerede.

•Valg af retsakt

Foreslået reguleringsmiddel: forordning.

Dette forslag vedrører fiskeriforvaltning på grundlag af artikel 43, stk. 3, i TEUF.

3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER

•Høringer af interesserede parter

Det Rådgivende Råd for Østersøen (BSRAC) blev hørt på grundlag af Kommissionens meddelelse om høringen vedrørende fiskerimuligheder for 2018 under den fælles fiskeripolitik (COM(2017) 368 final). Det videnskabelige grundlag for forslaget blev leveret af Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES). De foreløbige synspunkter, som kom til udtryk på disse møder om alle berørte fiskebestande, blev taget i betragtning i forslaget i videst muligt omfang og i det omfang, dette ikke strider mod nuværende politikker eller medfører forringelse af en sårbar ressources tilstand.

Desuden blev den videnskabelige rådgivning om fangstbegrænsninger og status for bestandene drøftet med medlemsstaterne i Baltfishforummet i juni 2017.

•Indhentning og brug af ekspertbistand

ICES er blevet hørt i sin egenskab af videnskabelig organisation.

Den Europæiske Union indhenter hvert år videnskabelig rådgivning om vigtige fiskebestandes tilstand fra ICES. Der er modtaget rådgivning om alle østersøbestande, og der foreslås TAC'er for de kommercielt vigtigste.

•Konsekvensanalyse

Forslaget indgår i en mere langsigtet strategi, der går ud på, at fiskeriindsatsen gradvis tilpasses og bevares på niveauer, som er bæredygtige på lang sigt. Denne strategi vil føre til et stabilt fiskeritryk, højere kvoter og dermed bedre indtægter for fiskerne og deres familier. Øgede landinger forventes at være til gavn for fiskerierhvervet, forbrugerne, forarbejdningsvirksomhederne og detailhandelen samt for resten af hjælpeindustrien, der er forbundet med det kommercielle og rekreative fiskeri.

Med de beslutninger om fiskerimulighederne i Østersøen, der er truffet de seneste år, er det lykkedes at genoprette visse bestande (med en forøgelse af de pelagiske bestandes biomasse med 50 % mellem 2012 og 2016) og at udligne fiskerikapaciteten og -mulighederne. Der er imidlertid fortsat behov for fremskridt i genopretningen af de demersale bestande, hvoraf nogle stadig er under den sikre biomassegrænse, og at bringe alle bestande ned under MSY.

Kommissionens forslag ville jævnfør ovenstående kunne nedsætte kvoterne med i gennemsnit 32 % for den vestlige sildebestand, sildebestandene i Den Botniske Bugt og i Rigabugten samt den østlige torskebestand og rødspættebestanden. Der foreslås en forøgelse af kvoterne for silde- og brislingebestandene i den centrale del af Østersøen på henholdsvis 25 % og 0,5 %. Fiskerimulighederne i Østersøen for laksebestanden udtrykt i antal fisk vil stige fra 106 413 til 116 099 fisk. Dette udgør en stigning på 9 % i forhold til 2017. Der er foreslået refinansiering af den vestlige torskebestand.

Virkningen af forslagene for 2018 vil derfor være stærkt differentieret alt efter type fiskeri. Samlet set medfører Kommissionens forslag, at mængden af fiskerimuligheder i Østersøen fastsættes til ca. 647 000 ton, hvilket er et fald på 7 % i forhold til 2017.

•Målrettet regulering og forenkling

Forslaget bibeholder de fleksible mekanismer for kvoteudveksling, der allerede er indført i tidligere års forordninger om fiskerimulighederne i Østersøen. Der er ingen nye oplysninger eller nye administrative procedurer for offentlige myndigheder (på EU-plan eller nationalt plan), der vil kunne øge den administrative byrde.

Forslaget vedrører en årlig forordning for 2018, og der er derfor ingen revisionsklausul.

4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET

Forslaget har ingen virkninger for EU-budgettet.

5.ANDRE FORHOLD

•Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering

•Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget

Med forslaget fastsættes fiskerimulighederne for 2018 for visse fiskebestande eller grupper af fiskebestande for medlemsstaternes fiskeri i Østersøen. For første gang nedlægges forbud heri mod fiskeri af en bestemt fiskeart. Det drejer sig om bestanden af europæisk ål.

Fiskerimuligheder

Den nye flerårige plan for fiskeriet i Østersøen trådte i kraft den 20. juli 2016 1 . I henhold til bestemmelserne i denne plan skal fiskerimulighederne i Østersøen fastsættes i overensstemmelse med målene i planen og skal overholde de målintervaller for fiskeridødelighed, der er fastsat heri. I de tilfælde, hvor en bestands biomasse ligger under de referencepunkter, der er fastsat i planen, fastsættes fiskerimulighederne på et niveau, der svarer til fiskeridødeligheden, som er reduceret proportionelt under hensyntagen til nedgangen i bestandens biomasse.

Fiskerimulighederne foreslås i overensstemmelse med artikel 16, stk. 1, (som henviser til princippet om relativ stabilitet), og artikel 16, stk. 4, (som henviser til den fælles fiskeripolitiks mål og reglerne i de flerårige planer).

Ved fastsættelse af EU-kvoter for de bestande, der deles med Den Russiske Føderation, er de pågældende kvoter, hvor det er passende, fratrukket de kvoter, som ICES har rådgivet om. Medlemsstaterne tildeles TAC'er og kvoter som angivet i bilaget til nærværende forordning.

Alle fem pelagiske bestande (fire sildebestande og en brislingebestand), vestlig torsk, rødspætte og laks i den centrale del af Østersøen skal befiskes på MSY-niveauer i 2018. Fiskerimulighederne for alle bestande er ifølge den flerårige plan for Østersøen fastsat i forhold til målene for fiskeridødelighed, der er i overensstemmelse med opnåelse af maksimalt bæredygtigt udbytte i 2018: de foreslåede kvoter for tre sildebestande i den vestlige og centrale del af Østersøen samt Rigabugten svarer til den fiskeridødelighed, der matcher begge dele af MSY-intervallerne for fiskeridødeligheden som omhandlet i artikel 4, stk. 2, i forordning (EU) 2016/1139. For to bestande, nemlig vestlig sild og vestlig torsk, svarer fiskerimulighederne til fiskeridødeligheden inden for de rammer, der henvises til i artikel 5, stk. 2 og 3, i forordning (EU) 2016/1139.

TAC'erne for laks i Den Finske Bugt og for den østlige torskebestand svarer til den tilgang, der er udviklet af ICES, og som anvendes for bestande, for hvilke der er utilstrækkelige data.

Ved Rådets forordning (EF) nr. 847/96 er der indført supplerende betingelser for forvaltningen af TAC'er fra år til år, herunder i artikel 3 og 4 fleksibilitetsbestemmelser gældende for bestande, der er omfattet af henholdsvis en præventiv eller en analytisk TAC. I henhold til nævnte forordnings artikel 2 skal Rådet ved fastsættelsen af TAC'er navnlig på grundlag af bestandenes biologiske tilstand beslutte, hvilke bestande der ikke skal være omfattet af artikel 3 og 4. I den senere tid er fleksibilitetsmekanismen blevet introduceret for alle bestande, der er omfattet af landingsforpligtelsen i henhold til artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013. Derfor og for at undgå en uforholdsmæssig høj grad af fleksibilitet, som vil underminere princippet om fornuftig og ansvarlig udnyttelse af havets levende biologiske ressourcer og hindre opnåelsen af målsætningerne i den fælles fiskeripolitik, bør det præciseres, at artikel 3 og 4 i forordning (EF) nr. 847/96 kun anvendes, når medlemsstaterne ikke anvender den årsbaserede fleksibilitet, der er omhandlet i artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013.

Europæisk ål

Den europæiske åls livscyklus er særpræget, da det er en fisk, der lever længe og breder sig over et stort område: af ny dokumentation fremgår det, at ålen gyder i Sargassohavet, og dens larver ankommer med havstrømme til kontinentalsoklen i Europa og Nordafrika, hvor de forvandles til glasål og søger op i ferskvandsområderne.

I ferskvandsperioden (brak- og/eller ferskvand) af ålens livscyklus afhænger dens dødelighedsfaktorer af regionale forhold. Ved Rådets forordning nr. 1100/2007 om foranstaltninger til genopretning af europæisk ål (åleforordningen) forpligtes de medlemsstater, der har væsentlige levesteder for ål, til at gennemføre åleforvaltningsplaner, der kan sikre, at et tilstrækkeligt antal voksne ål (blankål) kan forlade vandløbsoplandene og nå ud på åbent hav for at gyde, så bestanden kan genoprettes. De nationale åleforvaltningsplaner kan (men skal ikke) omfatte havområder.

Ny dokumentation har imidlertid vist, at 57 % af de blankål, der er nået ud på åbent hav, fanges ved kommercielt eller rekreativt fiskeri i Østersøen. Åleforordningen forpligter de medlemsstater, der driver fiskeri efter ål i EU-farvande, til at reducere indsatsen og/eller fangsterne med 50 % i forhold til gennemsnittet i 2004-2006 med mindre deres forvaltningsplaner også omfatter havområder. Ingen af medlemsstaterne i Østersøregionen når dette mål.

Af den periodiske videnskabelige rådgivning fremgår, at: "... ved anvendelse af forsigtighedsprincippet for europæisk ål bør alle menneskeskabte påvirkninger (f.eks. rekreativt og kommercielt fiskeri på alle stadier, vandkraft, pumpestationer og forurening), der skaber faldende produktion og flugt af blankål, reduceres til eller bibeholdes så tæt på nul som muligt." 2  

I lyset af bestandens tilstand, der er omfattet af CITES bilag II, er en reduktion af indsatsen eller fangsterne på 50 % som foreskrevet i åleforordningen ikke i overensstemmelse med målene i den fælles fiskeripolitik i 2013 om en bæredygtig udnyttelse af ressourcerne. På grundlag af ICES' rådgivning er det vigtigt, at alle fiskerier, der går specielt efter gydefisk, bør indstilles, til der foreligger et klart tegn på, at det går fremad til med bestanden. Det er derfor med baggrund i disse dystre meldinger fra ICES, og mens der afventes mere langsigtede løsninger, hensigtsmæssigt at forbyde al fiskeri af europæisk ål i Østersøen i 2018.

2017/0212 (NLE)

Forslag til

RÅDETS FORORDNING

om fastsættelse for 2018 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 43, stk. 3,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Traktatens artikel 43, stk. 3, fastsætter, at Rådet på forslag af Kommissionen vedtager foranstaltninger vedrørende fastsættelse og fordeling af fiskerimuligheder.

(2) Ifølge artikel 6 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 3 skal der vedtages bevarelsesforanstaltninger under hensyntagen til den foreliggende videnskabelige, tekniske og økonomiske rådgivning, herunder, hvor det er relevant, rapporter udarbejdet af Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF) og andre rådgivende organer, samt i lyset af rådgivning fra rådgivende råd, der er nedsat for de relevante geografiske områder og kompetenceområder, og fælles henstillinger forelagt af medlemsstaterne.

(3)Det påhviler Rådet at vedtage foranstaltninger vedrørende fastsættelse og fordeling af fiskerimuligheder, herunder, hvor det er relevant, visse funktionelt tilknyttede betingelser. Fiskerimuligheder bør tildeles medlemsstaterne på en sådan måde, at hver medlemsstat sikres relativ stabilitet i fiskeriet efter de enkelte bestande eller i de enkelte fiskerier, og således at der tages behørigt hensyn til den fælles fiskeripolitiks målsætninger som fastsat i forordning (EU) nr. 1380/2013.

(4) I artikel 2 i forordning (EU) nr. 1380/2013 fastsættes det, at den fælles fiskeripolitiks målsætning er, at udnyttelsesgraden for det maksimale bæredygtige udbytte (MSY), hvis det er muligt, skal nås inden udgangen af 2015 og på et gradvist stigende grundlag senest inden udgangen af 2020.

(5) De samlede tilladte fangstmængder (TAC'erne) bør derfor i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1380/2013 fastsættes på grundlag af den foreliggende videnskabelige rådgivning under hensyntagen til biologiske og socioøkonomiske aspekter, samtidig med at der sikres en retfærdig behandling af de forskellige fiskerisektorer, og under hensyntagen til de holdninger, som er kommet til udtryk under høringen af interessenter.

(6) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1139 4 fastlægger en flerårig plan for torske-, silde- og brislingebestandene i Østersøen og fiskeriet, der udnytter disse bestande ("planen"). Planen tager sigte på at sikre, at udnyttelsen af havets levende biologiske ressourcer genopretter og bevarer populationer af de befiskede arter på niveauer, der kan give det maksimale bæredygtige udbytte. Med henblik herpå skal målet for fiskeridødelighed for de relevante bestande udtrykt i intervaller nås hurtigst muligt og på et gradvist stigende grundlag senest i 2020. Det er hensigtsmæssigt, at fangstbegrænsningerne i 2018 for torsk, sild og brisling i Østersøen fastlægges med henblik på at nå de målsætninger, der er fastsat i planen.

(7) Når videnskabelig rådgivning viser, at gydebiomassen for en af de relevante bestande ligger under de referencepunkter for bestandens gydebiomasse, der er fastsat i bilag II til forordning (EU) 2016/1139, skal der ifølge planen vedtages alle passende afhjælpende foranstaltninger for at sikre en hurtig genoprettelse af den relevante bestand til niveauer over det niveau, der kan give maksimalt bæredygtigt udbytte. Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) har anslået biomassen for torske- (Gadus morhua) og sildebestanden (Clupea harengus) i den vestlige del af Østersøen til at ligge under de bevarelsesreferencepunkter, der er fastsat i den pågældende forordnings bilag II. Det er derfor hensigtsmæssigt at fastsætte fiskerimulighederne vedrørende torsk og sild i den vestlige del af Østersøen under intervallet for fiskeridødelighed i bilag I, kolonne B, til forordning (EU) 2016/1139 på et niveau, der tager hensyn til nedgangen i biomassen. Med henblik herpå er det nødvendigt at tage hensyn til tidsplanen for opnåelse af den fælles fiskeripolitiks målsætninger generelt og navnlig planen, i lyset af den forventede virkning af de afhjælpende foranstaltninger, der træffes, samtidig med at de økonomiske, sociale og beskæftigelsesmæssige fordele sikres, jf. artikel 2 i forordning (EU) nr. 1380/2013.

(8) For så vidt angår den vestlige torskebestand bør der vedtages yderligere afhjælpende foranstaltninger. Hvis den nugældende otte ugers fiskeforbudsperiode bibeholdes, ville det føre til beskyttelse af gydestimer af torsk. Ifølge den videnskabelige rådgivning bidrager det rekreative fiskeri af torsk i den vestlige del af Østersøen væsentligt til bestandens samlede fiskedødelighed. I betragtning af den aktuelle status for denne bestand er det hensigtsmæssigt at bibeholde visse af de gældende foranstaltninger vedrørende rekreativt fiskeri. Nærmere bestemt bør der gælde en daglig fangstbegrænsning pr. fisker, som bør være mere restriktiv i gydeperioden. Dette berører ikke princippet om relativ stabilitet, der anvendes i forbindelse med erhvervsfiskeri.

(9) For så vidt angår den østlige torskebestand (Gadus morhua), har ICES på grund af ændringer i bestandens biologi ikke kunnet fastsætte biologiske referencepunkter. Med henblik på at bidrage til opfyldelsen af planens målsætninger er det derfor hensigtsmæssigt at fastsætte TAC'en for torsk i den østlige del af Østersøen i overensstemmelse med forsigtighedstilgangen som anført i artikel 9, stk. 2, i forordning 1380/2013.

(10) For så vidt angår sild i Den Botniske Bugt har ICES foretaget en vurdering af bestanden under anvendelse af de seneste data og den nyeste information og revideret måleintervallerne for fiskeridødeligheden svarende til MSY. Selv om der er forskel på de måleintervaller for fiskeridødelighed, der er angivet i henholdsvis den videnskabelige rådgivning og planen, der også var baseret på den bedste videnskabelige rådgivning til rådighed på tidspunktet for vedtagelsen af planen, er planen retligt bindende og gældende, og den bør derfor følges ved fastsættelse af fiskerimulighederne for denne bestand.

(11) For så vidt angår den europæiske ålebestand, har ICES rådgivet om, at al menneskeskabt dødelighed, herunder rekreativt og kommercielt fiskeri, bør reduceres til nul eller bibeholdes så tæt på nul som muligt. Det er derfor nødvendigt at efterleve denne rådgivning ved at forbyde fiskeri efter denne art i Østersøen.

(12) Udnyttelsen af de fiskerimuligheder, der fastsættes i nærværende forordning, er underlagt Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 5 , særlig artikel 33 og 34 om registrering af fangster og fiskeriindsats og om fremsendelse af data om opbrugte fiskerimuligheder til Kommissionen. Nærværende forordning bør derfor præcisere de koder vedrørende landinger af bestande omfattet af nærværende forordning, som medlemsstaterne skal anvende, når de indsender data til Kommissionen.

(13) Med Rådets forordning (EF) nr. 847/96 6 blev der indført supplerende betingelser for forvaltningen af TAC'er fra år til år, herunder i henhold til artikel 3 og 4, bestemmelser om fleksibilitet for præventive og analytiske TAC'er. I henhold til nævnte forordnings artikel 2 skal Rådet, når det fastsætter TAC'erne, beslutte, hvilke bestande der ikke er omfattet af artikel 3 eller 4, særlig på grundlag af bestandenes biologiske tilstand. Senest er den årsbaserede fleksibilitetsmekanisme blevet indført ved artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013 for alle de bestande, der er omfattet af landingsforpligtelsen. For at undgå en uforholdsmæssig høj grad af fleksibilitet, som ville underminere princippet om fornuftig og ansvarlig udnyttelse af havets levende biologiske ressourcer, hindre opnåelsen af den fælles fiskeripolitiks målsætninger og forværre bestandenes biologiske tilstand, bør det fastsættes, at artikel 3 og 4 i forordning (EF) nr. 847/96 derfor kun anvendes på analytiske TAC'er, hvis den årsbaserede fleksibilitet, der er fastsat i artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013, ikke anvendes.

(14) For at undgå afbrydelse af fiskeriet og sikre, at Unionens fiskere kan leve af fiskeri, bør nærværende forordning anvendes fra den 1. januar 2018. Nærværende forordning bør på grund af sin hastende karakter træde i kraft umiddelbart efter offentliggørelsen —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

Genstand

Denne forordning fastsætter fiskerimulighederne for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen for 2018.

Artikel 2

Anvendelsesområde

1. Denne forordning finder anvendelse på EU-fiskerfartøjer, der fisker i Østersøen.

2. Denne forordning finder også anvendelse på rekreativt fiskeri, hvis dette fiskeri udtrykkeligt nævnes i de relevante bestemmelser.

Artikel 3

Definitioner

Med henblik på nærværende forordning finder definitionerne i artikel 4 i forordning (EU) nr. 1380/2013 anvendelse. I tillæg hertil forstås ved følgende:

(1)"ICES": Det Internationale Havundersøgelsesråd

(2)"Østersøen": ICES-afsnit IIIb, IIIc og IIId

(3)"bestand": en biologisk ressource i havet, der forekommer i et givet forvaltningsområde

(4)"underafsnit": ICES-underafsnit af Østersøen som defineret i bilag I til Rådets forordning (EF) nr. 2187/2005 7

(5)"samlet tilladt fangstmængde" (TAC): den mængde, der hvert år kan fanges af hver fiskebestand

(6)"kvote": en andel af den TAC, som er tildelt Unionen, en medlemsstat eller et tredjeland

(7)"rekreativt fiskeri": ikkekommercielt fiskeri, der udnytter havets biologiske ressourcer til f.eks. rekreative formål, turisme eller sport.

KAPITEL II

FISKERIMULIGHEDER

Artikel 4

TAC'er og tildelinger

TAC'erne, kvoterne og, hvor det er relevant, de funktionelt tilknyttede betingelser er fastsat i bilaget.

Artikel 5

Særlige bestemmelser om tildeling af fiskerimuligheder

Den fordeling af fiskerimuligheder mellem medlemsstaterne, der er fastsat i nærværende forordning, er ikke til hinder for:

(a)udvekslinger i henhold til artikel 16, stk. 8, i forordning (EU) nr. 1380/2013

(b)nedsættelser og omfordelinger i henhold til artikel 37 i forordning (EF) nr. 1224/2009

(c)supplerende landinger, jf. artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96 eller artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013

(d)tilbageholdelse af mængder, jf. artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96, eller overførsel af mængder, jf. artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013

(e)nedsættelser i henhold til artikel 105 og 107 i forordning (EF) nr. 1224/2009.

Artikel 6

Betingelser for landing af fangster og bifangster

1. Fangster af arter, der er underlagt fangstbegrænsninger, og som er fanget i fiskerier som nævnt i artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1380/2013, er omfattet af den landingsforpligtelse, der er fastsat i nævnte forordnings artikel 15.

2. De bestande af ikke-målarter inden for de sikre biologiske grænser, der er omhandlet i artikel 15, stk. 8, i forordning (EU) nr. 1380/2013, er anført i bilaget med henblik på den undtagelse fra pligten til at modregne fangster i den relevante kvote, der er fastsat i samme artikel.

Artikel 7

Foranstaltninger vedrørende rekreativt fiskeri efter torsk i underafsnit 22-24

1. I rekreativt fiskeri må der højst beholdes fem torsk pr. fisker pr. dag i underafsnit 22-24.

2. Uanset stk. 1 må der højst beholdes tre torsk pr. fisker pr. dag i underafsnit 22-24 i perioden fra den 1. februar 2018 til den 31. marts 2018.

3. Stk. 1 og 2 finder anvendelse med forbehold af strengere nationale foranstaltninger.

Artikel 8

Forbud

1. Det er forbudt for EU-fiskerfartøjer at fiske efter, bevare om bord, omlade eller lande europæisk ål (Anguilla anguilla).

2. Rekreativt fiskeri af europæisk ål (Anguilla anguilla) er forbudt.

KAPITEL III

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 9

Dataindberetning

Når medlemsstaterne i henhold til artikel 33 og 34 i forordning (EF) nr. 1224/2009 sender data om de mængder, der er fanget eller landet af de enkelte bestande, til Kommissionen, skal de anvende de bestandskoder, som er fastsat i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 10

Fleksibilitet

1. Medmindre andet er fastsat i bilaget til nærværende forordning, finder artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendelse på bestande, der er underlagt en præventiv TAC, og artikel 3, stk. 2 og 3, samt artikel 4 i den pågældende forordning anvendes på bestande, der er underlagt en analytisk TAC.

2. Artikel 3, stk. 2 og 3, og artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke, hvis en medlemsstat anvender den årsbaserede fleksibilitet, der er omhandlet i artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013.

Artikel 11

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2018.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den .

(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1139 af 6. juli 2016 om en flerårig plan for torske-, silde- og brislingebestandene i Østersøen og fiskeriet, der udnytter disse bestande, om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2187/2005 og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1098/2007 (EUT L 191 af 15.7.2016, s. 1).

(2) Videnskabelig rådgivning fra ICES om fiskerimuligheder, fangst og indsats, Det Nordøstlige Atlanterhav. ICES advice 2016, Book 9, offentliggjort den 28. oktober 2016.

(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles fiskeripolitik, ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1954/2003 og (EF) nr. 1224/2009 og ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 og (EF) nr. 639/2004 samt Rådets afgørelse 2004/585/EF (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 22).

(4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1139 af 6. juli 2016 om en flerårig plan for torske-, silde- og brislingebestandene i Østersøen og fiskeriet, der udnytter disse bestande, om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2187/2005 og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1098/2007 (EUT L 191 af 15.7.2016, s. 1).

(5) Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en EF-kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik, om ændring af forordning (EF) nr. 847/96, (EF) nr. 2371/2002, (EF) nr. 811/2004, (EF) nr. 768/2005, (EF) nr. 2115/2005, (EF) nr. 2166/2005, (EF) nr. 388/2006, (EF) nr. 509/2007, (EF) nr. 676/2007, (EF) nr. 1098/2007, (EF) nr. 1300/2008, (EF) nr. 1342/2008 og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2847/93, (EF) nr. 1627/94 og (EF) nr. 1966/2006 ( EUT L 343 af 22.12.2009, s. 1 ).

(6) Rådets forordning (EF) nr. 847/96 af 6. maj 1996 om supplerende betingelser for forvaltningen af TAC og kvoter fra år til år (EFT L 115 af 9.5.1996, s. 3).

(7) Rådets forordning (EF) nr. 2187/2005 af 21. december 2005 om bevarelse af fiskeressourcerne i Østersøen, Bælterne og Øresund gennem tekniske foranstaltninger ( EUT L 349 af 31.12.2005, s. 1 ).

EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 29.8.2017

COM(2017) 461 final

BILAG

til

Forslag til RÅDETS FORORDNING

om fastsættelse for 2018 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen

TAC'ER FOR EU-FISKERFARTØJER I OMRÅDER, HVOR DER ER FASTSAT TAC'ER, PR. ART OG PR. OMRÅDE

I nedenstående skemaer fastsættes TAC'erne og kvoterne (i ton levende vægt, medmindre andet er angivet) for hver bestand og de betingelser, der funktionelt er knyttet dertil.

Medmindre andet er angivet, er henvisningerne til fiskeriområder henvisninger til ICES-områder.

Fiskebestandene er anført i alfabetisk rækkefølge efter arternes latinske navne.

Med henblik på denne forordning findes nedenfor en sammenligningstabel over de latinske navne og de almindeligt anvendte navne:

Videnskabeligt navn	Alfa-3-kode	Almindeligt anvendt navn
Clupea harengus	HER	Sild
Gadus morhua	COD	Torsk
Pleuronectes platessa	PLE	Rødspætte
Salmo salar	SAL	Atlanterhavslaks
Sprattus sprattus	SPR	Brisling

Art:	Sild		Område:	Underområde 30-31
	Clupea harengus			(HER/30/31.)
Finland	57 896
Sverige	12 721
Unionen	70 617
TAC	70 617		Analytisk TAC

Art:	Sild		Område:	Underområde 22-24
	Clupea harengus			(HER/3BC+24)
Danmark	1 820
Tyskland	7 166
Finland	1
Polen	1 690
Sverige	2 310
Unionen	12 87
TAC	12 987		Analytisk TAC Artikel 3, stk. 2 og 3, i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke Artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke

Art:	Sild		Område:	EU-farvande i underafsnit 25-27, 28.2, 29 og 32
	Clupea harengus			(HER/3D-R30)
Danmark	5 241
Tyskland	1 390
Estland	26 764
Finland	52 243
Letland	6 605
Litauen	6 955
Polen	59 353
Sverige	79 678
Unionen	238 229
TAC	Ikke relevant		Analytisk TAC Artikel 6, stk. 2, i nærværende forordning anvendes

Art:	Sild		Område:	Underafsnit 28.1
	Clupea harengus			(HER/03D.RG)
Estland	13 392
Letland	15 607
Unionen	28 999
TAC	28 999		Analytisk TAC Artikel 6, stk. 2, i nærværende forordning anvendes

Art	Torsk		Område:	EU-farvande i underafsnit 25-32
	Gadus morhua			(COD/3DX32.)
Danmark	5 117
Tyskland	2 036
Estland	499
Finland	392
Letland	1 903
Litauen	1 253
Polen	5 891
Sverige	5 184
Unionen	22 275
TAC	Ikke relevant		Præventiv TAC Artikel 3, stk. 2 og 3, i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke Artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke

Art:	Torsk		Område:	Underområde 22-24
	Gadus morhua			(COD/3BC+24)
Danmark	2 444(1)
Tyskland	1 194(1)
Estland	54(1)
Finland	48(1)
Letland	202(1)
Litauen	131(1)
Polen	654(1)
Sverige	870(1)
Unionen	5 597(1)
TAC	5 597(1)		Analytisk TAC Artikel 3, stk. 2 og 3, i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke Artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke
(1) Denne kvote må fiskes fra den 1. januar til den 31. januar og fra den 1. april til den 31. december 2018.

Art:	Rødspætte		Område:	EU-farvande i underafsnit 22-32
	Pleuronectes platessa			(PLE/3BCD-C)
Danmark	4 493
Tyskland	499
Polen	941
Sverige	339
Unionen	6 272
TAC	6 272		Analytisk TAC

Art:	Atlanterhavslaks		Område:	EU-farvande i underafsnit 22-31
	Salmo salar			(SAL/3BCD-F)
Danmark	21 986	(1)
Tyskland	2 446	(1)
Estland	2 234	(1)
Finland	27 415	(1)
Letland	13 984	(1)
Litauen	1 644	(1)
Polen	6 670	(1)
Sverige	29 717	(1)
Unionen	106 096	(1)
TAC	Ikke relevant		Analytisk TAC Artikel 3, stk. 2 og 3, i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke Artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke
__________
(1) Antal fisk.

Art:	Atlanterhavslaks		Område:	EU-farvande i underafsnit 32
	Salmo salar			(SAL/3D32.)
Estland	1 026	(1)
Finland	8 977	(1)
Unionen	10 003	(1)
TAC	Ikke relevant		Præventiv TAC
__________
(1) Antal fisk.

Art:		Brisling		Område:	EU-farvande i underafsnit 22-32
		Sprattus sprattus			(SPR/3BCD-C)
Danmark		25 875
Tyskland		16 393
Estland		30 047
Finland		13 545
Letland		36 289
Litauen		13 127
Polen		77 012
Sverige		50 022
Unionen		262 310
TAC	Ikke relevant			Analytisk TAC Artikel 6, stk. 2, i nærværende forordning anvendes