Help Print this page 

Document 32018R0122

Title and reference
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2018/122 af 20. oktober 2017 om ændring af bilag I, II, VI, VIII og IX til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1007/2011 om tekstilfiberbetegnelser og tilknyttet etikettering og mærkning af tekstilprodukters fibersammensætning (EØS-relevant tekst. )

C/2017/6967
  • In force
OJ L 22, 26.1.2018, p. 3–7 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2018/122/oj
Languages, formats and link to OJ
BG ES CS DA DE ET EL EN FR GA HR IT LV LT HU MT NL PL PT RO SK SL FI SV
HTML html BG html ES html CS html DA html DE html ET html EL html EN html FR html HR html IT html LV html LT html HU html MT html NL html PL html PT html RO html SK html SL html FI html SV
PDF pdf BG pdf ES pdf CS pdf DA pdf DE pdf ET pdf EL pdf EN pdf FR pdf HR pdf IT pdf LV pdf LT pdf HU pdf MT pdf NL pdf PL pdf PT pdf RO pdf SK pdf SL pdf FI pdf SV
Official Journal Display Official Journal Display Official Journal Display Official Journal Display Official Journal Display Official Journal Display Official Journal Display Official Journal Display Official Journal Display Official Journal Display Official Journal Display Official Journal Display Official Journal Display Official Journal Display Official Journal Display Official Journal Display Official Journal Display Official Journal Display Official Journal Display Official Journal Display Official Journal Display Official Journal Display Official Journal Display Official Journal
 To see if this document has been published in an e-OJ with legal value, click on the icon above (For OJs published before 1st July 2013, only the paper version has legal value).
Multilingual display
Text

26.1.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 22/3


KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2018/122

af 20. oktober 2017

om ændring af bilag I, II, VI, VIII og IX til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1007/2011 om tekstilfiberbetegnelser og tilknyttet etikettering og mærkning af tekstilprodukters fibersammensætning

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1007/2011 af 27. september 2011 om tekstilfiberbetegnelser og tilknyttet etikettering og mærkning af tekstilprodukters fibersammensætning og om ophævelse af Rådets direktiv 73/44/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/73/EF og 2008/121/EF (1), særlig artikel 21, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Forordning (EU) nr. 1007/2011 kræver, at mærkningen angiver tekstilprodukters fibersammensætning, og at der foretages kontrol ved analyse af disse produkters overensstemmelse med angivelserne på etiketten.

(2)

En fabrikant har i henhold til artikel 6 forordning (EU) nr. 1007/2011 indgivet en ansøgning til Kommissionen om at optage »polyacrylat« som ny tekstilfiberbetegnelse på listen i bilag I til nævnte forordning. Ansøgningen var vedhæftet et teknisk dossier, der opfylder alle de minimumskrav, der er fastsat i bilag II til nævnte forordning.

(3)

Efter at have vurderet ansøgningen vedrørende den nye tekstilfiberbetegnelse og efter at have gennemført en offentlig høring på webstedet »Europa« konkluderede Kommissionen i samråd med medlemsstaternes eksperter og de interesserede parter, at den nye tekstilfiberbetegnelse »polyacrylat« bør optages på listen over tekstilfiberbetegnelser i bilag I til forordning (EU) nr. 1007/2011.

(4)

For at tage hensyn til den tekniske udvikling bør bilag II til forordning (EU) nr. 1007/2011 ændres, navnlig hvad angår den foreslåede definition af en ny tekstilfiberbetegnelse og de foreslåede identifikations- og kvantificeringsmetoder.

(5)

Forordning (EU) nr. 1007/2011 indeholder en liste over tekstilprodukter, for hvilke fælles mærkning er tilstrækkelig. Denne liste omfatter sy-, stoppe- og broderegarn i små detailsalgsoplægninger med en nettovægt på højst ét gram. Men som følge af den tekniske udvikling udbydes den pågældende tekstilvare ikke længere i detailsalgsoplægninger med en nettovægt på højst ét gram. Listen over tekstilvarer, for hvilke fælles mærkning er berettiget, i bilag VI til nævnte forordning bør derfor opdateres.

(6)

For at skabe mulighed for at anvende ensartede metoder til kvantitativ analyse af tekstilfiberblandinger bør de prøveudtagningsmetoder, der er fastsat i bilag VIII til forordning (EU) nr. 1007/2011, ændres til også at omfatte fiberen »polyacrylat«. Endvidere bør en ny prøveudtagningsmetode til kvantitativ analyse af tekstilfiberblandinger af polyester og visse andre fibre tilføjes til bilag VIII til nævnte forordning.

(7)

Forordning (EU) nr. 1007/2011 fastsætter ligeledes de vedtagne satser, der skal anvendes ved beregningen af vægtene af de i et tekstilprodukt indeholdte fibre. Følgelig bør værdien af den vedtagne sats for »polyacrylat« tilføjes til listen i bilag IX til nævnte forordning.

(8)

Forordning (EU) nr. 1007/2011 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag I, II, VI, VIII og IX til forordning (EU) nr. 1007/2011 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 20. oktober 2017.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)  EUT L 272 af 18.10.2011, s. 1.


BILAG

I bilag I, II, VI, VIII og IX til forordning (EU) nr. 1007/2011 foretages følgende ændringer:

1)

I bilag I tilføjes følgende nr. 50:

»50.

polyacrylat

fibre dannet af tværbundne makromolekyler med over 35 vægtprocent acrylatgrupper (syre, salte af letmetaller eller estere) og under 10 vægtprocent acrylonitrilgrupper i kæden og op til 15 vægtprocent kvælstof i tværbindingen«

2)

I bilag II foretages følgende ændringer:

a)

Punkt 2) og 3) affattes således:

»2)

Foreslået tekstilfiberdefinition:

Den foreslåede definition skal beskrive fibersammensætningen. De egenskaber, der nævnes i definitionen af den nye tekstilfiber, f.eks. elasticitet, skal kunne valideres ved standardiserede testmetoder, der er tilgængelige i det tekniske dossier foruden analyseresultater.

3)

Identifikation af tekstilfiberen: kemisk formel, forskelle fra eksisterende tekstilfibre, FTIR-spektrum samt om nødvendigt detaljerede data såsom smeltepunkt, tæthed, brydningsindeks, brandtekniske egenskaber.«

b)

Punkt 5) affattes således:

»5)

Foreslåede identificerings- og kvantificeringsmetoder, herunder forsøgsdata:

Ansøgeren skal vurdere mulighederne for at anvende de i bilag VIII til denne forordning anførte metoder eller de harmoniserede standarder, der indføres i nævnte bilag, til analyse af de hyppigst forventede markedsførte blandinger af den nye tekstilfiber med andre tekstilfibre og foreslå mindst én af disse metoder. For de metoder eller harmoniserede standarder, hvor tekstilfiberen kan betragtes som en uopløselig komponent, skal ansøgeren angive faktorerne for »d«, hvilket svarer til de massekorrektionsfaktorer, der skal anvendes til beregningerne (for at tage hensyn til det vægttab, der vides at forekomme ved analyse) af den nye tekstilfiber.

Hvis de metoder, der er anført i denne forordning, ikke er egnede, bør ansøgeren fremlægge tilstrækkelig begrundelse herfor og foreslå mindst én ny metode. De(n) nye metode(r), der foreslås, skal indeholde en redegørelse af anvendelsesområde (herunder fiberblandinger), princip (navnlig kemiske processer og trin), apparatur, reagens(er), testprocedure, beregning og angivelse af resultater (herunder værdien af faktorerne for »d«) og nøjagtighed (konfidensgrænser for resultaterne).

Ansøgningen skal vedlægges alle forsøgsdata, særlig hvad angår fiberens egenskaber og foreslåede identifikations- og kvantificeringsmetoder. Dossieret skal vedlægges data om metodernes nøjagtighed, robusthed og repeterbarhed.«

c)

Punkt 7) affattes således:

»7)

Yderligere oplysninger om produktionsproces og forbrugerrelevans til støtte for ansøgningen:

Det tekniske dossier skal som minimum indeholde oplysninger om antallet af producenter, produktionsanlæggenes geografiske beliggenhed og den forventede tilgængelighed på markedet af den nye fiber eller af produkter, der er fremstillet heraf.«

d)

Følgende tilføjes som punkt 8):

»8)

Tilgængelighed af prøver:

Fabrikanten eller en person, der handler på fabrikantens vegne, skal tilvejebringe repræsentative prøver af den nye rene tekstilfiber og af de relevante tekstilfiberblandinger, som er nødvendige for at validere de foreslåede identifikations- og kvantificeringsmetoders nøjagtighed, robusthed og repeterbarhed. Kommissionen kan anmode om yderligere prøver af relevante fiberblandinger fra fabrikanten eller den person, der handler på fabrikantens vegne.«

3)

I bilag VI affattes nr. 18 således:

»18.

Sy-, stoppe- og broderegarn til detailsalg«

4)

I bilag VIII, kapitel 2, foretages følgende ændringer:

a)

I oversigtstabellen i punkt IV tilføjes følgende række vedrørende metode nr. 17:

»17.

Polyester

Visse andre fibre

Trichloreddikesyre og chloroform«

b)

Metode nr. 1 ændres således:

i)

Punkt 1.2 affattes således:

»2.

uld (1), dyrehår (2 og 3), silke (4), bomuld (5), hør (7), hamp (8), jute (9), abaca (10), alfa (11), kokos (12), gyvel (13), ramie (14), sisal (15), cupro (21), modal (22), regenererede proteinfibre (23), viskose (25), polyacryl (26), polyamid eller nylon (30), polyester (35), polypropylen (37), elastomultiester (45), elastolefin (46), melamin (47), polypropylen/polyamid-bikomponentfiber (49) og polyacrylat (50).

Denne metode finder under ingen omstændigheder anvendelse på overfladeacetylerede acetatfibre.«

ii)

Punkt 5 affattes således:

»5.   BEREGNING OG ANGIVELSE AF RESULTATET

Resultaterne beregnes efter den i den almindelige del angivne beregningsmetode. Værdien »d« udgør 1,00, undtagen for melamin og polyacrylat, hvor værdien »d« udgør 1,01.«

c)

Punkt 1.2 under metode nr. 5 affattes således:

»2.

triacetat (24), polypropylen (37), elastolefin (46), melamin (47), polypropylen/polyamid-bikomponentfiber (49) og polyacrylat (50).«

d)

Punkt 1.2 under metode nr. 6 affattes således:

»2.

uld (1), dyrehår (2 og 3), silke (4), bomuld (5), cupro (21), modal (22), viskose (25), polyacryl (26), polyamid eller nylon (30), polyester (35), polypropylen (37), glasfibre (44), elastomultiester (45), elastolefin (46), melamin (47), polypropylen/polyamid-bikomponentfiber (49) og polyacrylat (50).

Bemærkninger:

Triacetatfibre, der som følge af en speciel efterbehandling er delvis forsæbede, er ikke fuldt opløselige i reagenset. I så fald kan metoden ikke anvendes.«

e)

Metode nr. 8 ændres således:

i)

Punkt 1.2 affattes således:

»2.

uld (1), dyrehår (2 og 3), silke (4), bomuld (5), cupro (21), modal (22), viskose (25), polyamid eller nylon (30), polyester (35), polypropylen (37), elastomultiester (45), elastolefin (46), melamin (47), polypropylen/polyamid-bikomponentfiber (49) og polyacrylat (50).

Den gælder desuden for polyacryl- og visse modacrylfibre, der er behandlet med præmetalliserede farvestoffer (komplexfarvestoffer), dog ikke med efterchromerede farvestoffer.«

ii)

Punkt 5 affattes således:

»5.   BEREGNING OG ANGIVELSE AF RESULTATET

Resultaterne beregnes efter den i den almindelige del angivne beregningsmetode. Værdien »d« udgør 1,00, undtagen for uld, bomuld, cupro, modal, polyester, elastomultiester, melamin og polyacrylat, hvor værdien »d« udgør 1,01.«

f)

Metode nr. 9 ændres således:

i)

Punkt 1.2 affattes således:

»2.

uld (1), dyrehår (2 og 3), silke (4), bomuld (5), cupro (21), modal (22), viskose (25), polyacryl (26), polyamid eller nylon (30), polyester (35), polypropylen (37), glasfibre (44), elastomultiester (45), melamin (47), polypropylen/polyamid-bikomponentfiber (49) og polyacrylat (50).

Er uld- eller silkeindholdet over 25 %, anvendes metode nr. 2.

Er indholdet af polyamid eller nylon større end 25 % i blandingen, anvendes metode nr. 4.«

ii)

Punkt 5 affattes således:

»5.   BEREGNING OG ANGIVELSE AF RESULTATET

Resultaterne beregnes efter den i den almindelige del angivne beregningsmetode. Værdien »d« udgør 1,00, undtagen for melamin og polyacrylat, hvor værdien »d« udgør 1,01.«

g)

Metode nr. 13 ændres således:

i)

Punkt 1.2 affattes således:

»2.

uld (1), dyrehår (2 og 3), silke (4), bomuld (5), acetat (19), cupro (21), modal (22), triacetat (24), viskose (25), polyacryl (26), polyamid eller nylon (30), polyester (35), glasfibre (44), elastomultiester (45), melamin (47) og polyacrylat (50).«

ii)

Punkt 5 affattes således:

»5.   BEREGNING OG ANGIVELSE AF RESULTATET

Resultaterne beregnes efter den i den almindelige del angivne beregningsmetode. Værdien »d« udgør 1,00, undtagen for melamin og polyacrylat, hvor værdien »d« udgør 1,01.«

h)

Metode nr. 15 ændres således:

i)

Punkt 1.2 affattes således:

»2.

uld (1), dyrehår (2 og 3), silke (4), bomuld (5), cupro (21), modal (22), viskose (25), polyacryl (26), polyamid eller nylon (30), glasfibre (44), melamin (47) og polyacrylat (50).

Konstateres tilstedeværelsen af modacryler eller elastan, skal der udføres et for-forsøg for at undersøge, om fibrene er fuldstændigt opløselige i reagenset.

Blandinger indeholdende polychloridfibre kan også analyseres ved anvendelse af metode nr. 9 eller 14.«

ii)

Punkt 5 affattes således:

»5.   BEREGNING OG ANGIVELSE AF RESULTATET

Resultaterne beregnes efter den i den almindelige del angivne beregningsmetode. Værdien »d« udgør 1,00, undtagen for polyacrylat, hvor værdien »d« udgør 1,02, for silke og melamin, hvor værdien »d« udgør 1,01, og for polyacryl, hvor værdien »d« udgør 0,98.«

i)

Følgende metode tilføjes:

»METODE Nr. 17

Polyester og visse andre fibre

(Metode med anvendelse af trichloreddikesyre og chloroform)

1.   ANVENDELSESOMRÅDE

Denne metode skal, efter at ikke-fiberholdigt materiale er fjernet, anvendes for binære fiberblandinger af:

1.

polyester (35)

med

2.

polyacrylat (50)

2.   GENERELLE OPLYSNINGER

Princip, apparatur og reagens, analysemetode, beregning og angivelse af resultatet, der gælder for binære blandinger af polyester med polyacrylat, er beskrevet i standard EN ISO 1833-25:2013. Værdien »d« udgør 1,01.«

5)

I bilag IX tilføjes følgende nr. 50:

»50.

Polyacrylat

30,00«.


Top