30.11.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 315/40

(1)

For at fastholde det høje sikkerhedsniveau og den deraf følgende høje grad af passagertillid, som de fælles sikkerhedsstandarder, der er defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/45/EF (3), har ført til, og for at sikre lige vilkår er det nødvendigt at forbedre anvendelsen af nævnte direktiv. Direktiv 2009/45/EF bør kun finde anvendelse på de passagerskibe og -fartøjer, som direktivets sikkerhedsstandarder blev udformet med henblik på. En række specifikke skibstyper bør derfor udelukkes fra nævnte direktivs anvendelsesområde, navnlig tenderbåde, sejlskibe og skibe, der, f.eks. til offshoreanlæg, transporterer uddannet personale, som ikke er beskæftiget med skibets drift.

(2)

Tenderbåde på skibe anvendes til at transportere passagerer direkte mellem passagerskibe og land ad den kortest mulige, sikre sørute. De er ikke egnede og bør ikke anvendes til andre former for tjenester såsom sightseeingture langs kysten. Til sådanne ture bør anvendes skibe, der opfylder kyststatens krav til passagerskibe som angivet bl.a. i IMO's retningslinjer (MSC.1/Circ. 1417 om retningslinjer for tenderbåde på passagerskibe). Medlemsstaterne og Kommissionen bør fremme drøftelser i IMO med henblik på at revidere retningslinjerne for at øge sikkerheden. Kommissionen bør vurdere behovet for at gøre retningslinjerne obligatoriske.

(3)

Direktiv 2009/45/EF udelukker passagerskibe, der ikke fremdrives ved mekaniske midler, fra sit anvendelsesområde. Sejlskibe bør ikke certificeres i overensstemmelse med dette direktiv, hvis deres mekaniske drivkraft alene er beregnet til brug som hjælpekraft og i nødsituationer. Kommissionen bør derfor vurdere behovet for fælles europæiske krav til denne kategori af passagerskibe senest i 2020.

(4)

Offshoreanlæg betjenes af fartøjer, der transporterer offshoreteknikere. Disse offshoreteknikere skal fuldføre og bestå et obligatorisk sikkerhedskursus og opfylde visse obligatoriske helbredskriterier. De bør derfor omfattes af andre og specifikke sikkerhedsregler, der ikke er omfattet af dette direktivs anvendelsesområde. Medlemsstaterne og Kommissionen bør aktivt støtte IMO's igangværende arbejde vedrørende sikkerhedsstandarder for offshorefartøjer på grundlag af IMO-resolution MSC.418(97).

(5)

Programmet for målrettet og effektiv regulering (Refit) har vist, at ikke alle medlemsstater certificerer aluminiumsskibe i henhold til direktiv 2009/45/EF. Dette skaber en uensartet situation, der underminerer målet om at opnå et fælles, højt sikkerhedsniveau for passagerer, der sejler indenrigs i Unionen. For at undgå uensartet anvendelse som følge af forskellige fortolkninger af definitionen af aluminium som et tilsvarende materiale og anvendeligheden af de dertil svarende brandsikkerhedsstandarder, hvilket medfører forskellige fortolkninger af direktivets anvendelsesområde, bør definitionen af »tilsvarende materiale« i direktiv 2009/45/EF præciseres. Medlemsstaterne bør have mulighed for at vælge strengere brandforebyggelsesforanstaltninger i overensstemmelse med bestemmelserne i dette direktiv vedrørende supplerende sikkerhedskrav.

(6)

Et betydeligt antal passagerskibe, der er bygget af aluminiumslegering, sørger for faste og hyppige søvejsforbindelser mellem forskellige havne i en medlemsstat. Idet overholdelse af dette direktivs krav ville have alvorlige konsekvenser for sådan befordring og de dertil knyttede socioøkonomiske forhold samt finansielle og tekniske virkninger for eksisterende og nye skibe, bør disse medlemsstater have mulighed for i en begrænset periode at anvende national ret på sådanne passagerskibe, samtidig med at der opretholdes et forsvarligt sikkerhedsniveau.

(7)

Med henblik på at øge den retlige klarhed og sammenhæng og dermed øge sikkerhedsniveauet bør en række definitioner og henvisninger ajourføres og yderligere tilpasses de internationale regler eller EU-reglerne på området. I den forbindelse er det vigtigt at undgå at ændre det nuværende anvendelsesområde for direktiv 2009/45/EF. Navnlig bør definitionen af traditionelt skib bringes i bedre overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/59/EF (4), mens de nuværende kriterier for byggeår og materialetype bevares. Definitionen af fritidsfartøj bør bedre tilpasses den internationale konvention fra 1974 om sikkerhed for menneskeliv på søen (SOLAS-konventionen fra 1974).

(8)

For så vidt angår proportionalitetsprincippet, har det vist sig vanskeligt at tilpasse de nuværende forskrifter, der er afledt af SOLAS-konventionen fra 1974, til små passagerfartøjer med en længde på under 24 meter. Desuden bygges små skibe primært i andre materialer end stål. Derfor er kun et meget begrænset antal af sådanne skibe certificeret i henhold til direktiv 2009/45/EF. Da der ikke er specifikke betænkeligheder vedrørende sikkerhed, og da direktiv 2009/45/EF ikke indeholder passende standarder, bør skibe med en længde på under 24 meter derfor undtages fra dette direktivs anvendelsesområde og gøres til genstand for specifikke sikkerhedsstander fastlagt af medlemsstaterne, som bedre er i stand til at vurdere lokale begrænsninger for disse skibes sejlads, når det drejer sig om afstanden til kysten eller en havn og om vejrforhold. Når medlemsstaterne fastlægger disse standarder, bør de tage hensyn til retningslinjer, der skal offentliggøres af Kommissionen. Disse retningslinjer bør, hvis det er relevant, tage hensyn til eventuelle internationale aftaler og konventioner under IMO og bør undgå at indføre yderligere krav, der går videre end de eksisterende internationale regler. Kommissionen opfordres til at vedtage sådanne retningslinjer hurtigst muligt.

(9)

Med henblik på yderligere at forenkle de definitioner af havområder, der er fastsat i direktiv 2009/45/EF, og for at mindske byrden på medlemsstaterne bør overflødige og uhensigtsmæssige kriterier fjernes. Samtidig med at sikkerhedsniveauet opretholdes, bør definitionen af havområder, hvor skibe i klasse C og D må sejle, forenkles ved at fjerne kriteriet »hvor skibbrudne kan bringes i land« og fjerne »afstanden til en nødhavn« i forbindelse med fastlæggelsen af havområderne. En given kystlinjes egnethed som nødhavn er et dynamisk parameter, som medlemsstaterne kun kan vurdere i det enkelte tilfælde. Hvor det er nødvendigt bør eventuelle driftsmæssige begrænsninger for et bestemt skib i forbindelse med dets afstand fra en nødhavn angives i sikkerhedscertifikatet for passagerskibe (»Passenger Ship Safety Certificate«).

(10)

På grund af de særlige geografiske og vejrmæssige forhold og det store antal øer, der skal betjenes regelmæssigt og hyppigt i Grækenland, både med hensyn til forbindelsen til fastlandet og øerne imellem, og det deraf følgende store antal mulige søvejsforbindelser bør Grækenland kunne fravige kravet om fastlæggelse af havområder. Grækenland bør i stedet kunne klassificere passagerskibe i henhold til den specifikke sørute, hvor de sejler, samtidig med at de samme kriterier for klasser af passagerskibe og de samme sikkerhedsstandarder opretholdes.

(11)

Med henblik på at undgå utilsigtede negative konsekvenser af de gældende bestemmelser, i overensstemmelse med hvilke ombyggede fragtskibe ikke må anses for at være nye passagerskibe, bør det præciseres, at kravene vedrørende ombygning ikke kun finder anvendelse på eksisterende passagerskibe, men på alle skibe.

(12)

Da en havnestat i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/16/EF (5) kan foretage inspektion af et passagerskib eller et højhastighedspassagerfartøj, der fører et andet flag end havnestatens flag, når det er i indenrigsfart, er de særlige bestemmelser i artikel 5, stk. 3, i direktiv 2009/45/EF overflødige og bør udgå.

(13)

I betragtning af forskellene i fremgangsmåden mellem kravene i SOLAS-konventionen fra 1974 om stabilitet ved havari og Unionens særlige stabilitetskrav til ro-ro-passagerskibe ved havari, der findes i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/25/EF (6), bør behovet for direktiv 2003/25/EF og dets merværdi vurderes på grundlag af, om disse krav i SOLAS-konventionen fra 1974 sikrer samme sikkerhedsniveau.

(14)

For at øge gennemsigtigheden og gøre det lettere for medlemsstaterne at meddele fritagelser og tilsvarende og supplerende sikkerhedsforanstaltninger bør Kommissionen oprette og vedligeholde en database. Den bør indeholde de meddelte foranstaltninger som udkast og i deres vedtagne form. De vedtagne foranstaltninger bør gøres offentligt tilgængelige.

(15)

I betragtning af de ændringer, der følger af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), bør de beføjelser, der tillægges Kommissionen til at gennemføre direktiv 2009/45/EF, ajourføres i overensstemmelse hermed. Gennemførelsesretsakter bør vedtages i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (7).

(16)

For at tage hensyn til udviklingen på internationalt plan og de indhøstede erfaringer og for at øge gennemsigtigheden bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF med henblik på, om nødvendigt, ikke at anvende ændringer af internationale instrumenter i forbindelse med dette direktiv, og med henblik på ajourføring af de tekniske krav. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(17)

Da de specifikke henvisninger i artikel 14 til det igangværende arbejde i IMO er blevet forældede, bør denne artikel udgå. Den internationale indsats' overordnede mål om at forbedre sikkerheden for passagerskibe og skabe lige vilkår er imidlertid fortsat relevante og bør forfølges i overensstemmelse med traktaterne. Med henblik herpå bør medlemsstaterne og Kommissionen inden for IMO's rammer arbejde for at revidere og forbedre reglerne i SOLAS-konventionen fra 1974.

(18)

Det er vigtigt, at eventuelle sanktioner, der fastsættes af medlemsstaterne, gennemføres korrekt og er effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsernes grovhed og har afskrækkende virkning.

(19)

På baggrund af den fulde cyklus for Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerheds (EMSA's) kontrolbesøg bør Kommissionen evaluere gennemførelsen af direktiv 2009/45/EF senest den 21. december 2026 og forelægge en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet herom. Medlemsstaterne bør samarbejde med Kommissionen om at indsamle alle de oplysninger, der er nødvendige for denne evaluering.

(20)

For ikke at pålægge indlandsmedlemsstater, som ikke har søhavne, og som ikke har passagerskibe, der fører deres flag og er omfattet af dette direktivs anvendelsesområde, en uforholdsmæssig stor administrativ byrde bør sådanne medlemsstater kunne fravige bestemmelserne i dette direktiv. Det betyder, at de ikke er forpligtet til at gennemføre dette direktiv, så længe disse betingelser er opfyldt.

(21)

Den menneskelige faktor er en grundlæggende del af skibes sikkerhed og de dertil knyttede procedurer. For at bevare et højt sikkerhedsniveau er det nødvendigt at tage hensyn til forbindelsen mellem sikkerhed, leveforholdene om bord, arbejdsvilkår og uddannelse, herunder uddannelse i grænseoverskridende rednings- og nødaktioner i overensstemmelse med internationale krav. Medlemsstaterne og Kommissionen bør derfor spille en proaktiv rolle på internationalt plan for at overvåge og forbedre den sociale dimension for søfarende om bord på skibe.

(22)

For at lette gennemførelsesprocessen bør EMSA støtte Kommissionen og medlemsstaterne i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1406/2002 (8).

(23)

Direktiv 2009/45/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

1)

I artikel 2 foretages følgende ændringer:

2)

Artikel 3 affattes således:

»Artikel 3

Anvendelsesområde

1.   Dette direktiv finder anvendelse på følgende passagerskibe og passagerfartøjer, når de er i indenrigsfart, uanset hvilket flag de fører:

Hver medlemsstat sikrer i sin egenskab af havnestat, at passagerskibe og højhastighedspassagerfartøjer, der fører et tredjelands flag, i fuldt omfang opfylder dette direktivs krav, før de kan sejle i indenrigsfart i denne medlemsstat.

2.   Dette direktiv finder ikke anvendelse på:

3.   Medlemsstater, der ikke har søhavne, og som ikke har passagerskibe eller passagerfartøjer, der fører deres flag og er omfattet af dette direktivs anvendelsesområde, kan fravige bestemmelserne i dette direktiv bortset fra forpligtelsen fastsat i andet afsnit.

De medlemsstater, der agter at benytte en sådan undtagelse, meddeler senest den 21. december 2019 Kommissionen, om betingelserne herfor er opfyldt, og underretter derefter årligt Kommissionen om enhver senere ændring. Sådanne medlemsstater må ikke tillade, at passagerskibe eller passagerfartøjer, der er omfattet af dette direktivs anvendelsesområde, fører deres flag, før de har gennemført dette direktiv.«

3)

Artikel 4 affattes således:

»Artikel 4

Kategorisering af havområder og klasser af passagerskibe

1.   Havområder opdeles i følgende kategorier:

2.   Hver medlemsstat:

3.   Som en undtagelse fra forpligtelsen til at opstille en liste over havområder kan Grækenland opstille og, når det er nødvendigt, ajourføre en liste over søruter, der omfatter søruterne i Grækenland, ved anvendelse af tilsvarende kriterier for de kategorier, der er fastsat i stk. 1.

4.   Passagerskibe inddeles i følgende klasser, alt efter hvilke havområder de må sejle i:

5.   For højhastighedspassagerfartøjer gælder de kategorier, som er defineret i kapitel 1, regel 1.4.10 og 1.4.11, i koden for højhastighedsfartøjer fra 1994 eller kapitel 1, regel 1.4.12 og 1.4.13, i koden for højhastighedsfartøjer fra 2000.«

4)

I artikel 5 foretages følgende ændringer:

5)

I artikel 6 foretages følgende ændringer:

6)

I artikel 7 foretages følgende ændringer:

7)

I artikel 8 foretages følgende ændringer:

8)

I artikel 9 foretages følgende ændringer:

9)

I artikel 10 foretages følgende ændringer:

10)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 10a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 10, stk. 3 og 4, tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 10, stk. 3 og 4, tillægges Kommissionen for en periode på syv år fra den 20. december 2017. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af syvårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

3.   Den i artikel 10, stk. 3 og 4, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.   Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.

5.   Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6.   En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 10, stk. 3 eller 4, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.«

11)

I artikel 11 foretages følgende ændringer:

12)

I artikel 12 foretages følgende ændringer:

13)

I artikel 13 foretages følgende ændringer:

14)

Artikel 14 udgår.

15)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 16a

Evaluering

Kommissionen foretager en evaluering af gennemførelsen af dette direktiv og forelægger resultatet af evalueringen for Europa-Parlamentet og Rådet senest den 22. december 2026.«

16)

I bilag I foretages følgende ændringer: