Document 32017R1275
C/2017/4916
- In force
ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2017/1275/oj
15.7.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 184/21 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2017/1275
af 14. juli 2017
om godkendelse af aktivt chlor frigivet fra chlor som et eksisterende aktivstof til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 2 og 5
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 af 22. maj 2012 om tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af biocidholdige produkter (1), særlig artikel 89, stk. 1, tredje afsnit, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
I Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1062/2014 (2) er der opstillet en liste over eksisterende aktivstoffer, som skal vurderes med henblik på eventuel godkendelse til anvendelse i biocidholdige produkter. Listen indeholder aktivt chlor frigivet fra chlor (i det følgende benævnt »chlor«). |
(2) |
Chlor er i overensstemmelse med artikel 16, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF (3) blevet evalueret til anvendelse i produkter af produkttype 2, desinfektionsmidler til privat brug og brug i det offentlige sundhedsvæsen og andre biocidholdige produkter, og produkttype 5, desinfektionsmidler til drikkevand, som defineret i bilag V til nævnte direktiv, der svarer til henholdsvis produkttype 2 og 5 som defineret i bilag V til forordning (EU) nr. 528/2012. |
(3) |
Italien blev udpeget som kompetent vurderingsmyndighed og fremsendte vurderingsrapporterne sammen med sine henstillinger den 17. maj 2010. |
(4) |
I overensstemmelse med artikel 7, stk. 2, i delegeret forordning (EU) nr. 1062/2014 fremsatte Udvalget for Biocidholdige Produkter den 14. december 2016 Det Europæiske Kemikalieagenturs udtalelser, hvori der var taget hensyn til den kompetente vurderingsmyndigheds konklusioner. |
(5) |
Det fremgår af disse udtalelser, at biocidholdige produkter af produkttype 2 og 5, som indeholder chlor, kan forventes at opfylde kravene i artikel 5 i direktiv 98/8/EF, forudsat at visse specifikationer og betingelser vedrørende dets anvendelse er opfyldt. |
(6) |
Derfor bør chlor godkendes til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 2 og 5, forudsat at visse specifikationer og betingelser er opfyldt. |
(7) |
Der bør gå en rimelig tid, inden et aktivstof godkendes, således at de berørte parter kan træffe de fornødne forberedelser til at opfylde de nye krav. |
(8) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Stående Udvalg for Biocidholdige Produkter — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Aktivt chlor frigivet fra chlor godkendes som aktivstof til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 2 og 5, med forbehold af specifikationerne og betingelserne i bilaget.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 14. juli 2017.
På Kommissionens vegne
Jean-Claude JUNCKER
Formand
(1) EUT L 167 af 27.6.2012, s. 1.
(2) Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1062/2014 af 4. august 2014 om det arbejdsprogram for systematisk undersøgelse af alle eksisterende aktivstoffer i biocidholdige produkter, der er omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 (EUT L 294 af 10.10.2014, s. 1).
(3) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF af 16. februar 1998 om markedsføring af biocidholdige produkter (EFT L 123 af 24.4.1998, s. 1).
BILAG
Almindeligt anvendt navn |
IUPAC-navn Identifikationsnr. |
Aktivstoffets minimumsrenhedsgrad (1) |
Dato for godkendelse |
Udløbsdato for godkendelsen |
Produkttype |
Særlige betingelser |
||||||||
Aktivt chlor frigivet fra chlor (i det følgende benævnt »chlor«). |
IUPAC-navn: Chlor EF-nr.: 231-959-5 CAS nr.: 7782-50-5 |
Minimumsrenhed af det frigivende chlor: ≥ 995 g/kg (dvs. ≥ 99,5 % w/w) |
1. januar 2019 |
31. december 2028 |
2 |
Godkendelserne af biocidholdige produkter meddeles på følgende betingelser:
|
||||||||
5 |
Godkendelserne af biocidholdige produkter meddeles på følgende betingelser:
|
(1) Renheden som angivet i denne kolonne er minimumsrenhedsgraden af det vurderede aktivstof. Aktivstoffet i det produkt, der markedsføres, kan have samme eller en anden renhedsgrad, hvis der er påvist teknisk ækvivalens med det vurderede aktivstof.
(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 470/2009 af 6. maj 2009 om fællesskabsprocedurer for fastsættelse af grænseværdier for restkoncentrationer af farmakologisk virksomme stoffer i animalske fødevarer, om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 2377/90 og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/82/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 726/2004 (EUT L 152 af 16.6.2009, s. 11).
(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 af 23. februar 2005 om maksimalgrænseværdier for pesticidrester i eller på vegetabilske og animalske fødevarer og foderstoffer og om ændring af Rådets direktiv 91/414/EØF (EUT L 70 af 16.3.2005, s. 1)