Help Print this page 

Document 32017R0699

Title and reference
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/699 af 18. april 2017 om fastsættelse af en fælles metode til beregning af vægten af elektrisk og elektronisk udstyr (EEE), der er bragt i omsætning i hver medlemsstat, og en fælles metode til beregning af den mængde affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE), der er genereret i hver medlemsstat (EØS-relevant tekst. )

C/2017/2299
  • In force
OJ L 103, 19.4.2017, p. 17–21 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2017/699/oj
Languages, formats and link to OJ
BG ES CS DA DE ET EL EN FR GA HR IT LV LT HU MT NL PL PT RO SK SL FI SV
HTML html BG html ES html CS html DA html DE html ET html EL html EN html FR html HR html IT html LV html LT html HU html MT html NL html PL html PT html RO html SK html SL html FI html SV
PDF pdf BG pdf ES pdf CS pdf DA pdf DE pdf ET pdf EL pdf EN pdf FR pdf HR pdf IT pdf LV pdf LT pdf HU pdf MT pdf NL pdf PL pdf PT pdf RO pdf SK pdf SL pdf FI pdf SV
Official Journal Display Official Journal Display Official Journal Display Official Journal Display Official Journal Display Official Journal Display Official Journal Display Official Journal Display Official Journal Display Official Journal Display Official Journal Display Official Journal Display Official Journal Display Official Journal Display Official Journal Display Official Journal Display Official Journal Display Official Journal Display Official Journal Display Official Journal Display Official Journal Display Official Journal Display Official Journal Display Official Journal
 To see if this document has been published in an e-OJ with legal value, click on the icon above (For OJs published before 1st July 2013, only the paper version has legal value).
Multilingual display
Text

19.4.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 103/17


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2017/699

af 18. april 2017

om fastsættelse af en fælles metode til beregning af vægten af elektrisk og elektronisk udstyr (EEE), der er bragt i omsætning i hver medlemsstat, og en fælles metode til beregning af den mængde affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE), der er genereret i hver medlemsstat

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/19/EU af 4. juli 2012 om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) (1), særlig artikel 7, stk. 5, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

For at sikre ensartede betingelser for beregningen af den årlige indsamlingsprocent for WEEE, der minimum skal opfyldes af medlemsstaterne i overensstemmelse med direktiv 2012/19/EU, er det nødvendigt at fastsætte en fælles metode, der skal anvendes af medlemsstaterne til beregningen af indsamlingsprocenten baseret på vægten af elektrisk og elektronisk udstyr (EEE), der er bragt i omsætning i hver medlemsstat, og en fælles metode til beregningen af den samlede mængde affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE), der er generet i hver medlemsstat, som skal anvendes, når denne mulighed bliver tilgængelig for medlemsstaterne i overensstemmelse med direktiv 2012/19/EU.

(2)

Der bør i denne forordning fastsættes specifikke parametre, herunder definitioner på »vægten af EEE« og »WEEE, der er genereret«, for at fremme den harmoniserede anvendelse af de fælles metoder til beregning af vægten af EEE, der er bragt i omsætning, og beregning af den samlede mængde WEEE, der er genereret.

(3)

Til understøttelse af anvendelsen af de fælles metoder til beregning af vægten af EEE, der er bragt i omsætning, og beregning af den samlede mængde WEEE, der er genereret i hver medlemsstat, bør metoderne omfatte et beregningsværktøj, der er specielt udviklet til hver medlemsstat.

(4)

Hvis de oplysninger, der skal indgives af producenterne eller disses bemyndigede repræsentanter i medfør af artikel 16 og bilag X, del B, i direktiv 2012/19/EU, ikke er til rådighed eller ikke er fuldstændige, kan medlemsstaterne foretage dokumenterede skøn over de mængder af EEE, der er bragt i omsætning på deres respektive markeder. For at sikre ensartede betingelser for rapporteringen, overvågningen og evalueringen af oplysningerne, i de tilfælde hvor det er nødvendigt at foretage sådanne skøn, bør der anvendes en fælles metode.

(5)

Den fælles metode til beregning af dokumenterede skøn over mængden af EEE, der er bragt i omsætning, bør tage højde for, at mængden af EEE, der er bragt i omsætning på en medlemsstats område, bør opgøres som vægten af den EEE, der er gjort tilgængelig på medlemsstatens marked, hvorved EEE, der har forladt medlemsstatens område efter at være blevet bragt i omsætning, ikke medregnes. Derfor, og under henvisning til de tilgængelige statistiske data, bør beregningen af vægten af EEE, der er bragt i omsætning, foretages på grundlag af oplysninger om den indenlandske produktion af EEE i den berørte medlemsstat, importen af EEE til medlemsstaten fra andre medlemsstater eller fra tredjelande samt eksporten af EEE fra den berørte medlemsstat til andre medlemsstater eller til tredjelande. Oplysningerne bør indhentes fra Eurostats database (Eurobase), hvor navnlig den indenlandske produktion af EEE er registreret under EF's produktion med PRODCOM-koder. Disse koder er også forbundet med koderne i handelsstatistikkerne (koderne i den kombinerede nomenklatur). Statistikkerne for handel med varer måler mængden af varer, der er handlet medlemsstaterne imellem (handelen inden for Unionen), og varer, der er handlet mellem medlemsstaterne og tredjelande (handelen med lande uden for Unionen).

(6)

De nationale oplysninger for den indenlandske produktion af EEE, import samt eksport indberettes under EF's produktion ved hjælp af PRODCOM-koder og ikke under de EEE-kategorier, der er fastsat i bilag I og III til direktiv 2012/19/EU. I de tilfælde hvor medlemsstaterne foretager skøn over mængden af EEE, der er bragt i omsætning, er det imidlertid vigtigt, at de anvender en fælles klassificeringsmetode til omregning af de statistiske data for den indenlandske produktion, import og eksport til den dertil svarende vægt af EEE, der er bragt i omsætning på deres respektive markeder, i relation til de kategorier, der er fastsat i direktiv 2012/19/EU.

(7)

Hvad angår beregningen af den samlede mængde WEEE, der er genereret i et givent år på en medlemsstats område, er det vigtigt, at medlemsstaterne anvender en fælles metode, der tager højde for de oplysninger om mængder af EEE, der er bragt i omsætning i hver medlemsstat i tidligere år, oplysninger om levetider for forskellige EEE afhængig af typen, det nationale markeds mætningsniveau og det faktum, at livscyklussen for EEE varierer fra medlemsstat til medlemsstat. Medlemsstaterne bør have adgang til et værktøj til beregning af WEEE baseret på denne metode, som allerede indeholder de nødvendige oplysninger og dermed kan tages direkte i brug. Medlemsstaterne bør få mulighed for at ajourføre de oplysninger om EEE, der er bragt i omsætning i tidligere år, og/eller de oplysninger om levetider, som værktøjet anvender, på grundlag af relevante data og dokumentation, der understøtter en sådan ajourføring.

(8)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 39 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF (2)

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Genstand

I denne forordning fastsættes der en fælles metode til beregning af vægten af elektrisk og elektronisk udstyr (EEE), der er bragt i omsætning i en medlemsstat, og en fælles metode til beregning af vægten af den samlede mængde affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE), der er genereret i hver medlemsstat, som alt efter relevans anvendes til beregningen af indsamlingsprocenten for WEEE. Med henblik herpå fastsættes der også bestemmelser om et WEEE-beregningsværktøj, der er specielt tilpasset til hver medlemsstat, og som er udviklet af Kommissionen og stilles til rådighed for medlemsstaterne som en integreret del af disse metoder.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

a)   »vægten af EEE«: bruttovægten (angivet ved forsendelse) for en hvilken som helst type EEE omfattet af direktiv 2012/19/EU, herunder elektrisk og elektronisk tilbehør, men ikke emballering, batterier/akkumulatorer, brugsvejledninger, manualer, ikkeelektrisk/-elektronisk tilbehør og hjælpematerialer.

b)   »WEEE, der er genereret« i en medlemsstat: den samlede vægt af WEEE, der stammer fra EEE omfattet af direktiv 2012/19/EU, som er bragt i omsætning i medlemsstaten, forud for gennemførelse af en hvilken som helst aktivitet såsom indsamling, forberedelse med henblik på genbrug, behandling, nyttiggørelse, herunder genanvendelse, eller eksport.

Artikel 3

Beregning af vægten af EEE, der er bragt i omsætning i en medlemsstat

1.   Hvis medlemsstaterne beregner indsamlingsprocenten på grundlag af den gennemsnitlige vægt af EEE, der er bragt i omsætning, skal medlemsstaterne beregne vægten af EEE, der er bragt i omsætning på deres respektive markeder i et givent år, på grundlag af de oplysninger, som producenterne af EEE eller deres bemyndigede repræsentanter har indberettet i medfør af artikel 16, stk. 2, litra c), i direktiv 2012/19/EU og bilag X, del B, til samme direktiv.

2.   Hvis en medlemsstat ikke kan beregne vægten af EEE, der er bragt i omsætning på medlemsstatens marked i overensstemmelse med stk. 1, foretager medlemsstaten i stedet et dokumenteret skøn over vægten af EEE, der er bragt i omsætning på medlemsstatens marked det pågældende år, på grundlag af oplysninger om indenlandsk produktion, import og eksport af EEE for medlemsstatens område. Med henblik herpå anvender medlemsstaten den metode, der er fastsat i bilag I til denne forordning.

Artikel 4

Beregning af den samlede mængde WEEE, der er genereret i en medlemsstat

Hvis en medlemsstat beregner sin indsamlingsprocent på grundlag af den mængde WEEE, der er genereret på medlemsstatens område i et givent år, skal medlemsstaten beregne den samlede mængde WEEE, der genereret på dens område i et givent år ved hjælp af den metode, der er fastsat i bilag II.

Artikel 5

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 18. april 2017.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)  EUT L 197 af 24.7.2012, s. 38.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver (EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3).


BILAG I

Metode til beregning af dokumenterede skøn af vægten af EEE, der er bragt i omsætning i en medlemsstat

1.

Dokumenterede skøn over vægten af EEE, der er bragt i omsætning i en medlemsstat i et givent referenceår beregnes ved at anvende metoden om forventeligt forbrug, der bygger på følgende ligning:

EEE, der bringes i omsætning på markedet(t) = Indenlandsk produktion(t) + Import(t) – Eksport(t)

Hvor:

Indenlandsk produktion(t)

=

vægten (i ton) af færdigt EEE produceret i et referenceår t i en medlemsstat

Import(t)

=

vægten (i ton) af EEE, der er indført til en medlemsstat i et referenceår t fra en anden medlemsstat eller et tredjeland med henblik på distribution, forbrug eller anvendelse

Eksport(t)

=

vægten (i ton) af EEE, der er udført af en medlemsstat i et referenceår t til en anden medlemsstat eller et tredjeland med henblik på distribution, forbrug eller anvendelse.

2.

Medlemsstaterne anvender oplysninger om vægten af den indenlandske produktion af EEE, der er indberettet under klassifikationssystemet for EF's produktion (PRODCOM-koder).

Medlemsstaterne anvender oplysninger om vægten af importen og eksporten af EEE, der er indberettet under den kombinerede nomenklatur (KN-koder).

3.

Medlemsstaterne anvender det WEEE-beregningsværktøj, der er omhandlet i artikel 1 i denne forordning, til at omregne mængderne af den indenlandske produktion, import og eksport af EEE, der er indberettet pr. KN-kode, til mængden af EEE, der er bragt i omsætning på markedet pr. kategori af EEE, som er anført i bilag I og III til direktiv 2012/19/EU.


BILAG II

Metode til beregning af den samlede mængde WEEE, der er genereret i en medlemsstat

1.

Den samlede mængde WEEE, der er genereret i en medlemsstat i et givent år, beregnes på grundlag af mængden af EEE, der er bragt i omsætning på markedet i den pågældende medlemsstat de foregående år og disse produkters levetid, der fastsættes som et skøn på grundlag af kasseringsraten pr. produkt, jf. følgende ligning:

Formula

Hvor:

W(n)

=

mængden (i ton) af WEEE, der er genereret i evalueringsåret n

POM(t)

=

mængden (i ton) af EEE, der er bragt i omsætning på markedet i et givent år t

t 0

=

det første år EEE blev bragt i omsætning på markedet

L (p) (t, n)

=

levetidsprofilen, baseret på kasseringsraten for det parti EEE, der er bragt i omsætning i år t, som afspejler den sandsynlige kasseringsrate i evalueringsåret n (kasseret udstyr i procent i forhold til det samlede salg for året n), og som beregnes ved at anvende en Weibull-fordelingsfunktion, der defineres af en formparameter, som varierer over tid, α(t) samt en skalaparameter β(t) som følger:

Formula

Når de samme levetidsparametre anvendes over tid forenkles fordelingen af EEE-levetid til følgende formel:

Formula

Hvor:

α (alpha)

=

»formparameteren« for sandsynlighedsfordelingen

β (beta)

=

»skalaparameteren« for sandsynlighedsfordelingen

2.

Medlemsstaterne anvender det WEEE-beregningsværktøj, der er omhandlet i artikel 1 i denne forordning, og som er udviklet på grundlag af den metode, der er beskrevet i stk. 1, til beregning af den samlede mængde WEEE, der er genereret på deres område i et givent år.

3.

WEEE-beregningsværktøjet omfatter allerede oplysninger om mængden af EEE, der er bragt i omsætning i perioden 1980-2014 for hver medlemsstat, beregnet på grundlag af metoden om forventeligt forbrug, der er beskrevet i bilag I, og med oplysninger om produktlevetid for perioden 1980-2030. Form- og skalaparametrene for sandsynlighedsfordelingen, der er nævnt i stk. 1, er fastsat for hver medlemsstat og anvendes som standardværdier.

4.

Medlemsstaterne indtaster årligt oplysninger om EEE, der er bragt i omsætning fra og med 2015 og frem til året før referenceåret, i WEEE-beregningsværktøjet med henblik på at beregne vægten af WEEE, der er generet i et givent år.

5.

Medlemsstaterne kan ajourføre de i stk. 3 omhandlede oplysninger om EEE, der er bragt i omsætning, eller om produktets levetid, som anvendes af WEEE-beregningsværktøjet. Inden sådanne ajourføringer foretages, oplyser medlemsstaten Kommissionen herom og fremlægger relevant dokumentation for sådanne ajourføringer, herunder officielle markedsundersøgelser, revisionsresultater eller analyserede og skønnede data, der er indhentet i forbindelse med høring af relevante interessenter.


Top