EUR-Lex Access to European Union law
This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62017CN0622
Case C-622/17: Request for a preliminary ruling from the Vilniaus apygardos administracinis teismas (Lithuania) lodged on 3 November 2017 — Baltic Media Alliance Ltd v Lietuvos radijo ir televizijos komisija
Sag C-622/17: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Vilniaus apygardos administracinis teismas (Litauen) den 3. november 2017 — Baltic Media Alliance Ltd mod Lietuvos radijo ir televizijos komisija
Sag C-622/17: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Vilniaus apygardos administracinis teismas (Litauen) den 3. november 2017 — Baltic Media Alliance Ltd mod Lietuvos radijo ir televizijos komisija
OJ C 52, 12.2.2018, p. 14–14
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
12.2.2018 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 52/14 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Vilniaus apygardos administracinis teismas (Litauen) den 3. november 2017 — Baltic Media Alliance Ltd mod Lietuvos radijo ir televizijos komisija
(Sag C-622/17)
(2018/C 052/19)
Processprog: litauisk
Den forelæggende ret
Vilniaus apygardos administracinis teismas
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Baltic Media Alliance Ltd
Sagsøgt: Lietuvos radijo ir televizijos komisija
Præjudicielle spørgsmål
1) |
Omfatter artikel 3, stk. 1 og 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU (1) af 10. marts 2010 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester kun tilfælde, hvor en modtagermedlemsstat søger at indstille tv-transmission og/eller -retransmission, eller omfatter de også andre foranstaltninger, som modtagermedlemsstaten har truffet for på anden måde at hindre den frie modtagelse af programmer og deres transmission? |
2) |
Skal ottende betragtning til samt artikel 3, stk. 1 og 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU af 10. marts 2010 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester fortolkes således, at de er til hinder for, at modtagermedlemsstater, når de har fastslået, at materiale omhandlet i dette direktivs artikel 6 er blevet offentliggjort, transmitteret til distribution og distribueret i et tv-program, som er retransmitteret og/eller distribueret via internettet fra en EU-medlemsstat, uden at betingelserne fastsat i direktivets artikel 3, stk. 2, er opfyldt, træffer en beslutning som beslutningen omhandlet i § 33, stk. 11, og § 33, stk. 12, nr. 1, i den litauiske lov om information af offentligheden, dvs. en beslutning, hvorefter retransmitterende selskaber, som opererer på modtagermedlemsstatens område, og andre personer, som leverer tjenester vedrørende distribution af tv-programmer via internettet, midlertidigt skal sørge for, at tv-programmet udelukkende retransmitteres og/eller distribueres via internettet i tv-programpakker, der stilles til rådighed mod et tillægsgebyr? |