12.2.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 52/14

1)

Omfatter artikel 3, stk. 1 og 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU (1) af 10. marts 2010 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester kun tilfælde, hvor en modtagermedlemsstat søger at indstille tv-transmission og/eller -retransmission, eller omfatter de også andre foranstaltninger, som modtagermedlemsstaten har truffet for på anden måde at hindre den frie modtagelse af programmer og deres transmission?

2)

Skal ottende betragtning til samt artikel 3, stk. 1 og 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU af 10. marts 2010 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester fortolkes således, at de er til hinder for, at modtagermedlemsstater, når de har fastslået, at materiale omhandlet i dette direktivs artikel 6 er blevet offentliggjort, transmitteret til distribution og distribueret i et tv-program, som er retransmitteret og/eller distribueret via internettet fra en EU-medlemsstat, uden at betingelserne fastsat i direktivets artikel 3, stk. 2, er opfyldt, træffer en beslutning som beslutningen omhandlet i § 33, stk. 11, og § 33, stk. 12, nr. 1, i den litauiske lov om information af offentligheden, dvs. en beslutning, hvorefter retransmitterende selskaber, som opererer på modtagermedlemsstatens område, og andre personer, som leverer tjenester vedrørende distribution af tv-programmer via internettet, midlertidigt skal sørge for, at tv-programmet udelukkende retransmitteres og/eller distribueres via internettet i tv-programpakker, der stilles til rådighed mod et tillægsgebyr?