EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32017R2325

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/2325 af 14. december 2017 om godkendelse af præparater af flydende lecithiner, hydrolyserede lecithiner og deolierede lecithiner som tilsætningsstoffer til foder til alle dyrearter og om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2017/1007 (EØS-relevant tekst. )

C/2017/8387

OJ L 333, 15.12.2017, p. 17–21 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force: This act has been changed. Current consolidated version: 03/01/2019

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2017/2325/oj

15.12.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 333/17


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2017/2325

af 14. december 2017

om godkendelse af præparater af flydende lecithiner, hydrolyserede lecithiner og deolierede lecithiner som tilsætningsstoffer til foder til alle dyrearter og om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2017/1007

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 af 22. september 2003 om fodertilsætningsstoffer (1), særlig artikel 9, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Forordning (EF) nr. 1831/2003 indeholder bestemmelser om godkendelse af fodertilsætningsstoffer og om grundlaget og procedurerne for meddelelse af sådan godkendelse. Forordningens artikel 10 indeholder bestemmelser om en ny vurdering af tilsætningsstoffer, der er godkendt i henhold til Rådets direktiv 70/524/EØF (2).

(2)

Lecithiner blev i overensstemmelse med direktiv 70/524/EØF godkendt uden tidsbegrænsning som tilsætningsstof til foder til alle dyrearter. Disse tilsætningsstoffer blev derpå opført i registret over fodertilsætningsstoffer som eksisterende produkter, jf. artikel 10, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 1831/2003.

(3)

Der er i henhold til artikel 10, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1831/2003 indgivet en ansøgning om en ny vurdering af præparater af lecithiner som tilsætningsstoffer til foder til alle dyrearter. Ansøgeren anmodede om, at tilsætningsstofferne klassificeres i tilsætningsstofkategorien »teknologiske tilsætningsstoffer« og i den funktionelle gruppe »emulgatorer«. Ansøgningen var vedlagt de oplysninger og dokumenter, der kræves i henhold til artikel 7, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1831/2003.

(4)

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (i det følgende benævnt »autoriteten«) konkluderede i sin udtalelse af 13. juli 2016 (3), at præparaterne af lecithiner, hydrolyserede lecithiner og deolierede lecithiner på de foreslåede anvendelsesbetingelser ikke har nogen skadelig virkning på dyrs eller menneskers sundhed eller på miljøet. Autoriteten konkluderede desuden, at præparaterne betragtes som effektive til anvendelse i foder som emulgatorer. Autoriteten vurderer ikke, at der er behov for særlige krav om overvågning efter markedsføringen. Autoriteten har også gennemgået den rapport om metoder til analyse af fodertilsætningsstoffet, der blev forelagt af det ved forordning (EF) nr. 1831/2003 oprettede referencelaboratorium.

(5)

Vurderingen af flydende lecithiner, hydrolyserede lecithiner og deolierede lecithiner viser, at betingelserne for godkendelse, jf. artikel 5 i forordning (EF) nr. 1831/2003, er opfyldt. Derfor bør anvendelsen af disse præparater godkendes som anført i bilag I til nærværende forordning.

(6)

Det vurderes, at lecithiners, flydende lecithiners, hydrolyserede lecithiners og deolierede lecithiners karakteristika samt anvendelsesbetingelserne herfor bør harmoniseres for at undgå forvridning af markedet, og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/1007 (4) bør derfor ændres.

(7)

Da der ikke er sikkerhedshensyn, som kræver øjeblikkelig anvendelse af ændringerne i betingelserne for godkendelsen, bør der indrømmes en overgangsperiode, så berørte parter kan forberede sig på at opfylde de nye krav i godkendelsen.

(8)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Godkendelse

De i bilag I opførte tilsætningsstoffer, der tilhører tilsætningsstofkategorien »teknologiske tilsætningsstoffer« og den funktionelle gruppe »emulgatorer«, tillades anvendt som fodertilsætningsstof på de betingelser, der er fastsat i nævnte bilag.

Artikel 2

Ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2017/1007

Bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2017/1007 erstattes af teksten i bilag II til nærværende forordning.

Artikel 3

Overgangsforanstaltninger

1.   De i bilag I opførte tilsætningsstoffer og forblandinger indeholdende disse tilsætningsstoffer, som er produceret og mærket før den 4. juli 2018 i overensstemmelse med de regler, der finder anvendelse før den 4. januar 2018, kan fortsat markedsføres og anvendes, indtil de eksisterende lagre er opbrugt.

2.   Foderblandinger og fodermidler indeholdende de i bilag I opførte tilsætningsstoffer, som er produceret og mærket før den 4. januar 2019 i overensstemmelse med de regler, der finder anvendelse før den 4. januar 2018, kan fortsat markedsføres og anvendes, indtil de eksisterende lagre er opbrugt, hvis de er bestemt til dyr, der indgår i fødevareproduktion.

3.   Foderblandinger og fodermidler indeholdende de i bilag I opførte tilsætningsstoffer, som er produceret og mærket før den 4. januar 2020 i overensstemmelse med de regler, der finder anvendelse før den 4. januar 2018, kan fortsat markedsføres og anvendes, indtil de eksisterende lagre er opbrugt, hvis de er bestemt til dyr, der ikke indgår i fødevareproduktion.

Artikel 4

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 14. december 2017.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)  EUT L 268 af 18.10.2003, s. 29.

(2)  Rådets direktiv 70/524/EØF af 23. november 1970 om tilsætningsstoffer til foderstoffer (EFT L 270 af 14.12.1970, s. 1).

(3)  EFSA Journal (2016);14(8):4561.

(4)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/1007 af 15. juni 2017 om godkendelse af et præparat af lecithiner som tilsætningsstof til foder til alle dyrearter (EUT L 153 af 16.6.2017, s. 13).


BILAG I

Tilsætningsstoffets identifikationsnummer

Navn på indehaveren af godkendelsen

Tilsætningsstof

Sammensætning, kemisk betegnelse, beskrivelse, analysemetode

Dyreart eller -kategori

Maksimumsalder

Minimumsindhold

Maksimumsindhold

Andre bestemmelser

Godkendelse gyldig til

mg lecithiner/kg fuldfoder med et vandindhold på 12 %

Kategori: teknologiske tilsætningsstoffer. Funktionel gruppe: emulgatorer

1c322i

Flydende lecithiner

Tilsætningsstoffets sammensætning

Præparat af lecithiner:

phospholipider ≥ 48 %

Vandindhold ≤ 1 %

Flydende form

Aktivstoffets karakteristika

Flydende lecithiner (CAS-nr. 8002-43-5) ekstraheret fra rapsfrø, solsikker og/eller sojabønner

Analysemetode  (1)

Beskrivelse af fodertilsætningsstoffet:

Kommissionens forordning (EU) nr. 231/2012 (2) og de tilsvarende test i FAO's/JECFA's monografi om lecithiner (3)  (4)

Alle dyrearter

 

4. januar 2028

1c322ii

 

Hydroliserede lecithiner

Tilsætningsstoffets sammensætning

Præparat af hydrolyserede lecithiner:

phospholipider ≥ 44 %

Vandindhold ≤ 1 %

Flydende form

Aktivstoffets karakteristika

Flydende hydrolyserede lecithiner (CAS-nr. 8002-43-5) ekstraheret fra solsikker og/eller sojabønner

Analysemetode  (1)

Beskrivelse af fodertilsætningsstoffet:

Kommissionens forordning (EU) nr. 231/2012 (2) og de tilsvarende test i FAO's/JECFA's monografi om lecithiner (3)  (4)

Alle dyrearter

 

 

 

 

4. januar 2028

1c322iii

Deolierede lecithiner

Tilsætningsstoffets sammensætning

Præparat af deolierede lecithiner med mindst: phospholipider ≥ 75 %

Vandindhold ≤ 2 %

Fast form

Aktivstoffets karakteristika

Deolierede lecithiner i fast form (CAS-nr. 8002-43-5) ekstraheret fra solsikker og/eller sojabønner og affedtet ved ekstraktion med opløsningsmidler

Analysemetode  (1)

Beskrivelse af fodertilsætningsstoffet:

Kommissionens forordning (EU) nr. 231/2012 (2) og de tilsvarende test i FAO's/JECFA's monografi om lecithiner (3)  (4)

Alle dyrearter

 

4. januar 2028


(1)  Nærmere oplysninger om analysemetoderne findes på referencelaboratoriets hjemmeside: https://ec.europa.eu/jrc/en/eurl/feed-additives/evaluation-reports.

(2)  Kommissionens forordning (EU) nr. 231/2012 af 9. marts 2012 om specifikationer for fødevaretilsætningsstoffer opført i bilag II og III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008 (EUT L 83 af 22.3.2012, s. 1).

(3)  FAO JECFA Combined Compendium of Food Additive Specifications, »Lecithin«, Monograph No. 4 (2007), http://www.fao.org/ag/agn/jecfa-additives/specs/monograph4/additive-250-m4.pdf.

(4)  FAO JECFA Combined Compendium for Food Additive Specifications — Analytical methods, test procedures and laboratory solutions used by and referenced in the food additive specifications, Vol. 4, http://www.fao.org/docrep/009/a0691e/a0691e00.htm.


BILAG II

»

BILAG

Tilsætningsstoffets identifikationsnummer

Navn på indehaveren af godkendelsen

Tilsætningsstof

Sammensætning, kemisk betegnelse, beskrivelse, analysemetode

Dyreart eller -kategori

Maksimumsalder

Minimumsindhold

Maksimumsindhold

Andre bestemmelser

Godkendelse gyldig til

mg lecithiner/kg fuldfoder med et vandindhold på 12 %

Kategori: teknologiske tilsætningsstoffer. Funktionel gruppe: emulgatorer

1c322

Lecithiner

Tilsætningsstoffets sammensætning

Præparat af lecithiner med mindst:

phospholipider ≥ 18 %

lysophospholipider ≥ 11 %

Vandindhold ≤ 1 %

Aktivstoffets karakteristika

Lecithiner (CAS-nr. 8002-43-5) ekstraheret fra sojabønner

Analysemetode  (1)

Beskrivelse af fodertilsætningsstoffet:

Kommissionens forordning (EU) nr. 231/2012 (2) og de tilsvarende test i FAO's/JECFA's monografi om lecithiner (3)  (4)

Alle dyrearter

=

6. juli 2027

«

(1)  Nærmere oplysninger om analysemetoderne findes på referencelaboratoriets hjemmeside: https://ec.europa.eu/jrc/en/eurl/feed-additives/evaluation-reports.

(2)  Kommissionens forordning (EU) nr. 231/2012 af 9. marts 2012 om specifikationer for fødevaretilsætningsstoffer opført i bilag II og III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008 (EUT L 83 af 22.3.2012, s. 1).

(3)  FAO JECFA Combined Compendium of Food Additive Specifications, »Lecithin«, Monograph No. 4 (2007), http://www.fao.org/ag/agn/jecfa-additives/specs/monograph4/additive-250-m4.pdf.

(4)  FAO JECFA Combined Compendium for Food Additive Specifications — Analytical methods, test procedures and laboratory solutions used by and referenced in the food additive specifications, Vol. 4, http://www.fao.org/docrep/009/a0691e/a0691e00.htm.


Top