10.6.2017

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 148/3

---

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2017/980

af 7. juni 2017

om gennemførelsesmæssige tekniske standarder for standardformularer, -modeller og -procedurer for samarbejde om tilsyn, kontrol på stedet og undersøgelser samt udveksling af oplysninger mellem kompetente myndigheder i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU (1), særlig artikel 80, stk. 4, og artikel 81, stk. 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	I direktiv 2014/65/EU fastsættes der forpligtelser for samarbejde og udveksling af oplysninger mellem kompetente myndigheder. En kompetent myndighed kan som led i denne procedure anmode den kompetente myndighed i en anden medlemsstat om at samarbejde om en kontrol på stedet eller en undersøgelse.

(2)

For at sikre, at de kompetente myndigheder er i stand til at samarbejde og udveksle oplysninger på en effektiv og rettidig måde ved anvendelsen af direktiv 2014/65/EU og yde hinanden fuld gensidig bistand, bør der fastsættes procedurer samt modeller og formularer, som skal anvendes af de kompetente myndigheder for denne type samarbejde og udveksling af oplysninger, herunder for indgivelse af anmodninger om samarbejde eller udveksling af oplysninger, kvitteringer for modtagelse og svar på sådanne anmodninger.

(3)

For at sikre, at de anmodede myndigheder behandler anmodninger om samarbejde eller oplysninger effektivt og hurtigt, bør der i hver anmodning klart redegøres for baggrunden for anmodningen om samarbejde eller udveksling af oplysninger. Ud over brugen af modeller og formularer til anmodning om samarbejde eller anmodninger om oplysninger og svar på sådanne anmodninger bør procedurer for samarbejde og udveksling af oplysninger muliggøre og lette kommunikation, høring og samspil mellem den anmodende myndighed og den anmodede myndighed under hele processen.

(4)	I denne forordning overholdes de grundlæggende rettigheder og de principper, som bl.a. Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder anerkender.

(5)	Af konsekvenshensyn og for at sikre velfungerende finansmarkeder er det nødvendigt, at bestemmelserne i denne forordning og bestemmelserne i direktiv 2014/65/EU anvendes fra den samme dato.

(6)	Denne forordning er baseret på det udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) har forelagt Kommissionen.

(7)

ESMA har hverken gennemført åbne offentlige høringer om det udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som ligger til grund for denne forordning, eller analyseret de potentielle relaterede omkostninger og fordele ved at indføre standardformularer, -modeller og -procedurer for de relevante kompetente myndigheder, da dette ville være urimeligt i forhold til standardernes anvendelsesområde og virkning, idet adressaterne kun omfatter de nationale kompetente myndigheder i medlemsstaterne og ikke markedsdeltagere.

(8)	ESMA har anmodet om en udtalelse fra interessentgruppen for værdipapirer og markeder, der er nedsat i henhold artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 (2) —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Kontaktpunkter

1.   De kompetente myndigheder udpeger kontaktpunkter for fremsendelse af anmodninger om samarbejde eller udveksling af oplysninger i henhold til artikel 80 og 81 i direktiv 2014/65/EU. De offentliggør oplysninger om kontaktpunkterne på deres websteder.

2.   De kompetente myndigheder meddeler ESMA oplysningerne om deres kontaktpunkter. ESMA fører og ajourfører en liste over de kontaktpunkter, der er udpeget i overensstemmelse med stk. 1, til brug for de kompetente myndigheder.

Artikel 2

Anmodning om samarbejde eller udveksling af oplysninger

1.   Den anmodende myndighed fremsætter en anmodning om samarbejde eller udveksling af oplysninger i papirform eller i elektronisk form ved anvendelse af formularen i bilag I. Den stiler sin anmodning til den anmodede myndigheds kontaktpunkt.

2.   I hastetilfælde kan den anmodende myndighed fremsætte anmodningen om samarbejde eller udveksling af oplysninger mundtligt, forudsat at anmodningen efterfølgende bekræftes skriftligt inden for en rimelig tidsfrist, medmindre den anmodede myndighed accepterer andet.

3.   Den anmodende kompetente myndighed kan vedlægge anmodningen om høring de dokumenter eller det støttemateriale, der anses for nødvendige som støtte for anmodningen.

Artikel 3

Kvittering for modtagelse

Senest 10 arbejdsdage efter at den anmodede myndigheds kontaktpunkt har modtaget en anmodning om samarbejde eller udveksling af oplysninger, skal denne myndighed sende en kvittering for modtagelsen til den anmodende myndighed ved anvendelse af formularen i bilag II.

Artikel 4

Svar på anmodning om samarbejde eller udveksling af oplysninger

1.   Den anmodede myndighed svarer på en anmodning om samarbejde eller udveksling af oplysninger i papirform eller i elektronisk form ved anvendelse af formularen i bilag III. Medmindre den anmodende myndighed har angivet andet, stiles svaret til den anmodende myndigheds kontaktpunkt.

2.   Den anmodede myndighed efterkommer hurtigst muligt anmodninger om samarbejde eller udveksling af oplysninger på en måde, der sikrer de nødvendige reguleringsmæssige foranstaltninger, under hensyntagen til anmodningens kompleksitet og nødvendigheden af at inddrage tredjemand eller en anden myndighed.

Artikel 5

Procedurer for at sende og behandle en anmodning om samarbejde eller udveksling af oplysninger

1.   I forbindelse med anmodningen om samarbejde eller udveksling af oplysninger kommunikerer den anmodende myndighed og den anmodede myndighed i papirform eller i elektronisk form, afhængigt hvad der er hurtigst, under behørig hensyntagen til fortrolighedsbetragtninger, korrespondancetider, omfanget af de oplysninger, der skal kommunikeres, og hvor nemt det er for den anmodende myndighed at få adgang til oplysningerne. Den anmodende myndighed skal navnlig straks besvare enhver anmodning om præcisering fra den anmodede myndigheds side.

2.   Den anmodede myndighed underretter den anmodende myndighed, hvis den forventer en forsinkelse på mere end 5 arbejdsdage i forhold til den forventede dato for svar, der er angivet i kvitteringen for modtagelsen.

3.   Hvis anmodningen er blevet betegnet som hastende af den anmodende myndighed, skal den anmodede myndighed og den anmodende myndighed aftale, hvor hyppigt den anmodede myndighed skal underrette den anmodende myndighed om behandlingen af anmodningen og om, hvornår den forventer at give et svar.

4.   Den anmodede myndighed og den anmodende myndighed samarbejder om at løse eventuelle problemer, som måtte opstå i forbindelse med behandlingen af en anmodning.

Artikel 6

Procedure for anmodninger om, at en person afgiver forklaring

1.   Hvis den anmodende myndighed i sin anmodning anmoder om, at en eller flere personer afgiver forklaring, skal den anmodede myndighed og den anmodende myndighed med forbehold af eksisterende retlige begrænsninger eller bindinger og eventuelle forskelle i procedurekrav, vurdere og tage hensyn til følgende:

a)	de rettigheder, som tilkommer den eller de personer, som skal afgive forklaring

b)	den rolle, som de ansatte hos den anmodede myndighed og den anmodende myndighed har ved afgivelsen af forklaring

c)	hvorvidt den person, som skal afgive forklaring, har ret til at blive bistået af en retlig repræsentant, og i bekræftende fald rækkevidden af den pågældendes bistand under afgivelsen af forklaring, herunder i forbindelse med registrering eller indberetning af forklaringen

d)	hvorvidt forklaringen skal afgives på et frivilligt eller et tvunget grundlag, hvis en sådan sondring findes

e)	hvorvidt den person, som skal afgive forklaring, på grundlag af de oplysninger, der er tilgængelige på tidspunktet for anmodningen, er et vidne eller en genstand for undersøgelse

f)	hvorvidt forklaringen på grundlag af de oplysninger, der er tilgængelige på tidspunktet for anmodningen, kan anvendes eller påtænkes anvendt i en straffesag

g)	forklaringens antagelighed i den anmodende myndigheds jurisdiktion

h)	registreringen af forklaringen og de gældende procedurer, herunder om det vil være et fuldstændigt eller et sammenfattende skriftligt referat eller en lyd- eller videooptagelse

i)	procedurer for attestering eller bekræftelse af forklaringen fra de personer, der afgiver forklaringen, herunder om dette finder sted, efter at forklaringen er afgivet

2.   Den anmodede myndighed og den anmodende myndighed skal sikre, at der findes ordninger for deres ansatte til at gå effektivt til værks, herunder ordninger, der gør det muligt for deres ansatte at nå til enighed om alle yderligere oplysninger, der måtte være nødvendige, herunder følgende:

a)	planlægning af datoer

b)	den liste over spørgsmål, der skal stilles til den person, som skal afgive forklaring, og gennemgang heraf

c)	rejseordninger, herunder sikring af, at den anmodede myndighed og den anmodende myndighed er i stand til at mødes for at drøfte sagen forud for afgivelsen af forklaring

d)	oversættelsesordninger.

Artikel 7

Procedure for anmodninger om en kontrol på stedet eller en undersøgelse

1.   Når der anmodes om at gennemføre en kontrol på stedet eller en undersøgelse, skal den anmodende myndighed og den anmodede myndighed konsultere hinanden om den bedste måde at efterkomme anmodningen om samarbejde på under hensyntagen til artikel 80, stk. 1, litra a), b) og c), i direktiv 2014/65/EU, herunder om fordelene ved en fælles kontrol på stedet eller en fælles undersøgelse.

Ved afgørelsen af den bedste måde at efterkomme anmodningen om samarbejde på skal den anmodende myndighed og den anmodede myndighed som minimum tage hensyn til følgende:

a)	indholdet af anmodninger om samarbejde, der er modtaget fra den anmodende myndighed, herunder eventuelle forslag om det hensigtsmæssige i at foretage undersøgelsen eller kontrollen på stedet i fællesskab

b)	hvorvidt de hver især gennemfører deres egen efterforskning vedrørende et spørgsmål med grænseoverskridende virkninger, og hvorvidt dette spørgsmål ville blive mere hensigtsmæssigt behandlet i et fælles samarbejde

c)

de juridiske og reguleringsmæssige rammer i hver deres jurisdiktioner, idet det sikres, at begge myndigheder har en god forståelse af de potentielle bindinger og retlige begrænsninger for deres adfærd og for eventuelle sager, som kan være en følge, herunder spørgsmål vedrørende ne bis in idem-princippet

d)	forvaltning og ledelse, der er nødvendig for en undersøgelse eller en kontrol på stedet

e)	tildeling af ressourcer og udnævnelse af medarbejdere med ansvar for at udføre undersøgelser eller kontrol på stedet

f)	muligheden for at oprette en fælles handlingsplan og tidsplan for hver myndigheds arbejde

g)	fastlæggelsen af foranstaltninger, der skal træffes, i fællesskab eller individuelt af hver myndighed

h)	gensidig udveksling af indsamlede oplysninger og rapportering om resultaterne af de enkeltforanstaltninger, der er blevet iværksat

i)	andre sagsspecifikke spørgsmål.

2.   Hvis den anmodede myndighed selv foretager kontrollen eller undersøgelsen, skal den holde den anmodende myndighed orienteret om udviklingen i disse aktiviteter og fremlægge sine resultater i god tid.

3.   Hvis den anmodende myndighed og den anmodede myndighed beslutter at foretage en fælles undersøgelse eller en fælles kontrol på stedet skal de:

a)	deltage i en løbende dialog med henblik på at koordinere indsamlingen af oplysninger og konstateringen af de faktiske forhold

b)	arbejde tæt sammen og samarbejde med hinanden i forbindelse med den fælles undersøgelse eller de fælles kontrol på stedet

c)	identificere de specifikke retlige bestemmelser, der er genstand for undersøgelsen eller kontrollen på stedet

d)

når det er relevant, som minimum enes om følgende: i) udarbejdelsen af en fælles handlingsplan med angivelse af genstanden for, karakteren af og tidsplanen for de foranstaltninger, der skal træffes, herunder fordeling af ansvarsområder i forbindelse med at tilvejebringe resultatet af arbejdet og under hensyntagen til hver enkelt myndigheds respektive prioriteringer ii) identifikation og vurdering af eventuelle retlige begrænsninger eller bindinger og eventuelle forskelle i procedurerne med hensyn til undersøgelser eller håndhævelsesforanstaltninger eller andre sagsforløb, herunder rettighederne for en person, der er genstand for en undersøgelse iii) identifikation og vurdering af specifik ret til fortrolighed mellem advokat og klient, der kan have indvirkning på forløbet af undersøgelsen og håndhævelsen, herunder beskyttelse mod at inkriminere sig selv iv) strategien for kommunikation til offentligheden og pressen v) den påtænkte anvendelse af de udvekslede oplysninger.

Artikel 8

Udveksling af oplysninger, der ikke er anmodet om

1.   Hvis en kompetent myndighed er i besiddelse af oplysninger, som den mener vil gavne en anden kompetent myndighed i forbindelse med udførelsen af dennes opgaver i henhold til direktiv 2014/65/EU eller Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 (3), skal den videresende disse oplysninger i papirform eller i elektronisk form til den anden kompetente myndigheds kontaktpunkt.

2.   Uanset stk. 1 kan den kompetente myndighed, der sender oplysningerne, hvis den mener, at oplysningerne bør fremsendes hurtigst muligt, i første omgang meddele oplysningerne mundtligt, forudsat at den efterfølgende fremsendelse af oplysninger sker skriftligt inden for en rimelig tidsfrist, medmindre den myndighed, der modtager oplysningerne, accepterer andet.

3.   En myndighed, der sender oplysninger uopfordret, skal gøre det ved at anvende formularen i bilag III, idet der navnlig påpeges problemer i forbindelse med fortroligheden af oplysninger.

Artikel 9

Krav om underretning af kompetente myndigheder

1.   Hvis en kompetent myndighed for et reguleret marked i henhold til artikel 80, stk. 1, i direktiv 2014/65/EU henvender sig direkte til investeringsselskaber, der er fjernmedlemmer af eller fjerndeltagere på det regulerede marked, underretter den den kompetente myndighed i fjernmedlemmets eller fjerndeltagerens hjemland i papirform eller i elektronisk form ved anvendelse af formularen i bilag IV til denne forordning, umiddelbart efter at den har kontaktet fjernmedlemmet eller fjerndeltageren, medmindre myndigheden i fjernmedlemmets eller fjerndeltagerens hjemland tidligere skriftligt har accepteret at blive underrettet via andre kommunikationsmidler.

2.   Hvis der er hastende årsager til henvendelsen til fjernmedlemmet af eller fjerndeltageren på det regulerede marked, kan det regulerede markeds kompetente myndighed med en behørig begrundelse foretage underretningen mundtligt, forudsat at den efterfølgende skriftligt bekræfter anmodningen inden for en rimelig tidsfrist, medmindre den anmodede myndighed accepterer andet.

Artikel 10

Ikrafttræden og anvendelse

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 3. januar 2018.

---

(1)  EUT L 173 af 12.6.2014, s. 349.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/77/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84).

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 84).

---

---

---

---

---