Help Print this page 

Document 32015R2283

Title and reference
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/2283 af 25. november 2015 om nye fødevarer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1169/2011 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 258/97 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1852/2001 (EØS-relevant tekst)
  • In force
OJ L 327, 11.12.2015, p. 1–22 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2015/2283/oj
Languages, formats and link to OJ
BG ES CS DA DE ET EL EN FR GA HR IT LV LT HU MT NL PL PT RO SK SL FI SV
HTML html BG html ES html CS html DA html DE html ET html EL html EN html FR html GA html HR html IT html LV html LT html HU html MT html NL html PL html PT html RO html SK html SL html FI html SV
PDF pdf BG pdf ES pdf CS pdf DA pdf DE pdf ET pdf EL pdf EN pdf FR pdf GA pdf HR pdf IT pdf LV pdf LT pdf HU pdf MT pdf NL pdf PL pdf PT pdf RO pdf SK pdf SL pdf FI pdf SV
Official Journal Display Official Journal Display Official Journal Display Official Journal Display Official Journal Display Official Journal Display Official Journal Display Official Journal Display Official Journal Display Official Journal Display Official Journal Display Official Journal Display Official Journal Display Official Journal Display Official Journal Display Official Journal Display Official Journal Display Official Journal Display Official Journal Display Official Journal Display Official Journal Display Official Journal Display Official Journal Display Official Journal Display Official Journal
 To see if this document has been published in an e-OJ with legal value, click on the icon above (For OJs published before 1st July 2013, only the paper version has legal value).
Multilingual display
Text

11.12.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 327/1


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2015/2283

af 25. november 2015

om nye fødevarer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1169/2011 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 258/97 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1852/2001

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

efter den almindelige lovgivningsprocedure (2),

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den frie bevægelighed for sikre og sunde fødevarer er et afgørende aspekt af det indre marked, og den bidrager i høj grad til beskyttelsen af borgernes sundhed og velvære og til deres sociale og økonomiske interesser. Forskelle mellem nationale lovgivninger vedrørende sikkerhedsvurdering og godkendelse af nye fødevarer kan hindre den frie bevægelighed for sådanne fødevarer og derved skabe juridisk usikkerhed og ulige konkurrencevilkår.

(2)

Det er nødvendigt, at der sikres et højt niveau for beskyttelse af menneskers sundhed og af forbrugernes interesser samt et velfungerende indre marked ved udøvelsen af Unionens fødevarepolitikker, samtidig med at der sikres gennemsigtighed. Et højt niveau for beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten er blandt de mål for Unionen, som er fastsat i traktaten om Den Europæiske Union (TEU). Det er vigtigt, at alt relevant EU-lovgivning, herunder denne forordning, tager disse mål i betragtning.

(3)

EU-lovgivning på fødevareområdet finder også anvendelse på nye fødevarer, der markedsføres i Unionen, herunder nye fødevarer importeret fra tredjelande.

(4)

EU-bestemmelserne om nye fødevarer blev fastlagt ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 258/97 (3) og ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1852/2001 (4). Det er nødvendigt at ajourføre disse regler for at forenkle de nuværende godkendelsesprocedurer og for at tage hensyn til den seneste udvikling i EU-retten og de teknologiske fremskridt. Forordning (EF) nr. 258/97 og (EF) nr. 1852/2001 bør ophæves og afløses af nærværende forordning.

(5)

Fødevarer bestemt til teknologiske formål og genetisk modificerede fødevarer, som allerede er omfattet af andre EU-retsakter, bør ikke falde ind under denne forordnings anvendelsesområde. Således bør genetisk modificerede fødevarer, som er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (5), fødevareenzymer, som er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1332/2008 (6), fødevarer, der udelukkende anvendes som tilsætningsstoffer, som er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008 (7), fødevarearomaer, som er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1334/2008 (8), og ekstraktionsmidler, som er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/32/EF (9), ikke være omfattet af nærværende forordning.

(6)

Den eksisterende definition af nye levnedsmidler i forordning (EF) nr. 258/97 bør præciseres og ajourføres med en henvisning til den generelle definition af fødevarer i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 (10).

(7)

For at sikre kontinuiteten i forhold til de bestemmelser, der er fastsat i forordning (EF) nr. 258/97, bør ét af kriterierne for, hvornår en fødevare kan betragtes som en ny fødevare, fortsat være, at den ikke må have været anvendt til konsum i nævneværdigt omfang i Unionen før ikrafttrædelsesdatoen for nævnte forordning, dvs. den 15. maj 1997. Anvendelse i Unionen bør også betyde anvendelse i medlemsstaterne, uanset datoerne for deres tiltrædelse.

(8)

Anvendelsesområdet for denne forordning bør principielt forblive det samme som for forordning (EF) nr. 258/97. Det vil imidlertid i betragtning af den videnskabelige og teknologiske udvikling, der er sket siden 1997, være hensigtsmæssigt at gennemgå, afklare og ajourføre kategorierne for fødevarer, der udgør nye fødevarer. Disse kategorier bør omfatte hele insekter og dele heraf. Der bør blandt andet være kategorier for fødevarer med en ny eller en bevidst modificeret molekylestruktur såvel som for fødevarer fra cellekultur eller vævskultur, der stammer fra dyr, planter, mikroorganismer, svampe eller alger, for fødevarer fra mikroorganismer, svampe eller alger og for fødevarer fra materiale af mineralsk oprindelse. Der bør også være en kategori for fødevarer fra planter, der er fremskaffet gennem ikke-traditionelle formeringsmetoder, hvis disse metoder medfører betydelige ændringer af fødevarernes sammensætning eller struktur, der påvirker deres næringsværdi, metabolisme eller indhold af uønskede stoffer. Definitionen af nye fødevarer kan også omfatte fødevarer, der består af visse miceller eller liposomer.

(9)

Ny teknologi i fødevarefremstillingsprocesser kan have en indvirkning på fødevaren og dermed på fødevaresikkerheden. Derfor bør denne forordning yderligere præcisere, at en fødevare betragtes som en ny fødevare, hvis den er resultatet af en fremstillingsproces, der ikke blev anvendt til fødevarefremstilling i Unionen før den 15. maj 1997, og som medfører betydelige ændringer af sammensætning eller struktur, der påvirker dens næringsværdi, metabolisme eller indhold af uønskede stoffer.

(10)

For at sikre et højt niveau af beskyttelse af menneskers sundhed og forbrugernes interesser, bør fødevarer bestående af industrielt fremstillede nanomaterialer også anses for nye fødevarer i henhold til denne forordning. Termen »industrielt fremstillet nanomateriale« er på nuværende tidspunkt defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1169/2011 (11). Af hensyn til sammenhæng og overensstemmelse er det vigtigt at sikre, at der findes én gennemgående definition af industrielt fremstillet nanomateriale inden for fødevarelovgivningen. Denne forordning udgør den rette lovgivningsmæssige ramme for indførelsen af en sådan definition. Følgelig bør definitionen af industrielt fremstillet nanomateriale såvel som den relaterede tillæggelse af delegerede beføjelser til Kommissionen udgå af forordning (EU) nr. 1169/2011 og erstattes med en krydshenvisning til definitionen i nærværende forordning. Endvidere bør det i nærværende forordning fastsættes, at Kommissionen i form af delegerede retsakter skal justere og tilpasse definitionen af industrielt fremstillet nanomateriale som fastsat i nærværende forordning til de tekniske og videnskabelige fremskridt eller til definitioner vedtaget på internationalt plan.

(11)

Vitaminer, mineraler og andre stoffer, der er bestemt til at blive anvendt i kosttilskud i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/46/EF (12) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1925/2006 (13) eller i modermælkserstatninger og tilskudsblandinger, forarbejdede fødevarer baseret på cerealier og babymad til spædbørn og småbørn samt fødevarer til særlige medicinske formål og kosterstatning til vægtkontrol i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 609/2013 (14), bør også vurderes i overensstemmelse med nærværende forordning, når de falder ind under definitionen af nye fødevarer fastsat heri.

(12)

Hvis vitaminer, mineraler eller andre stoffer, der er blevet anvendt i overensstemmelse med direktiv 2002/46/EF, forordning (EF) nr. 1925/2006 eller forordning (EU) nr. 609/2013, er resultatet af en fremstillingsproces, der ikke blev anvendt til fødevarefremstilling i Unionen før den 15. maj 1997, og som medfører betydelige ændringer af fødevarens sammensætning eller struktur, der påvirker dens næringsværdi, metabolisme eller indhold af uønskede stoffer, eller hvis disse vitaminer, mineraler og andre stoffer indeholder eller består af industrielt fremstillede nanomaterialer, bør de også betragtes som nye fødevarer i henhold til nærværende forordning og revurderes, først i overensstemmelse med nærværende forordning og efterfølgende i overensstemmelse med den relevante særlovgivning.

(13)

En fødevare, der før den 15. maj 1997 udelukkende blev anvendt som eller i et kosttilskud som defineret i direktiv 2002/46/EF, bør være tilladt til markedsføring i Unionen efter nævnte dato til samme anvendelsesformål, eftersom den ikke bør betragtes som en ny fødevare efter betydningen i denne forordning. En sådan anvendelse som eller i et kosttilskud bør dog ikke tages i betragtning ved vurderingen af, om fødevaren har været anvendt til konsum i nævneværdigt omfang i Unionen før den 15. maj 1997. Derfor bør anden anvendelse af den pågældende fødevare end som eller i et kosttilskud være omfattet af nærværende forordning.

(14)

Fødevarer fra klonede dyr er reguleret ved forordning (EF) nr. 258/97. Det er af afgørende betydning, at der ikke opstår nogen juridisk usikkerhed vedrørende markedsføring af fødevarer fra klonede dyr i overgangsfasen efter ophøret af anvendelsen af forordning (EF) nr. 258/97. Indtil der træder særlovgivning om fødevarer fra kloende dyr i kraft, bør fødevarer fra klonede dyr derfor være omfattet af nærværende forordnings anvendelsesområde som værende fødevarer fra dyr frembragt ved ikke-traditionelle avlsmetoder og bør i behørig grad mærkes til gavn for den endelige forbruger i overensstemmelse med gældende EU-ret.

(15)

Markedsføring i Unionen af traditionelle fødevarer fra tredjelande bør gøres lettere, for så vidt der er fremlagt dokumentation for langvarig sikker anvendelse som fødevare i et tredjeland. Disse fødevarer bør være blevet anvendt til konsum i mindst ét tredjeland i mindst 25 år som en del af den sædvanlige kost for et betydeligt antal mennesker. Langvarig sikker anvendelse som fødevare bør ikke omfatte anvendelse som ikke-fødevare eller anvendelse, der ikke er forbundet med normal kost.

(16)

Fødevarer fra tredjelande, der betragtes som nye fødevarer i Unionen, bør kun betragtes som traditionelle fødevarer fra tredjelande, når de stammer fra primærproduktion som defineret i forordning (EF) nr. 178/2002, uanset om de er forarbejdede eller uforarbejdede fødevarer.

(17)

En fødevare fremstillet udelukkende af fødevareingredienser, der ikke er omfattet af denne forordning, især fordi ingredienserne i fødevaren eller deres mængde er ændret, bør ikke betragtes som en ny fødevare. Ændringer af en fødevareingrediens, der endnu ikke har været anvendt til konsum i nævneværdigt omfang i Unionen, bør dog være omfattet af denne forordning.

(18)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF (15) finder anvendelse i tilfælde, hvor et produkt ud fra en samlet bedømmelse af dets egenskaber kan være omfattet af både definitionen af et lægemiddel i nævnte direktiv og definitionen af et produkt henhørende under denne forordning. I den forbindelse kan en medlemsstat, hvis den i overensstemmelse med direktiv 2001/83/EF fastslår, at et produkt er et lægemiddel, begrænse markedsføringen af det pågældende produkt i overensstemmelse med EU-retten. Dertil kommer, at lægemidler ikke falder ind under definitionen af fødevarer i forordning (EF) nr. 178/2002, og de bør derfor ikke være omfattet af nærværende forordning.

(19)

Vurderingen af, om en fødevare har været anvendt til konsum i nævneværdigt omfang i Unionen før den 15. maj 1997, bør baseres på oplysninger indsendt af ledere af fødevarevirksomheder og, hvis det er hensigtsmæssigt, understøttes af andre oplysninger, der findes i medlemsstater. Ledere af fødevarevirksomheder bør rådføre sig med medlemsstaterne, hvis de er usikre på statussen for den fødevare, de agter at markedsføre. Hvis der ikke foreligger oplysninger om anvendelse til konsum før den 15. maj 1997, eller hvis de foreliggende oplysninger er utilstrækkelige, bør der etableres en enkel og gennemsigtig procedure for indhentning af sådanne oplysninger med inddragelse af Kommissionen, medlemsstaterne og ledere af fødevarevirksomheder.

(20)

Nye fødevarer bør kun godkendes og anvendes, hvis de opfylder de kriterier, der er fastsat i denne forordning. Nye fødevarer bør være sikre, og hvis deres sikkerhed ikke kan vurderes, og der fortsat råder videnskabelig usikkerhed, finder forsigtighedsprincippet anvendelse. Brugen heraf bør ikke vildlede forbrugeren. Hvis en ny fødevare er bestemt til at erstatte en anden fødevare, bør den derfor ikke afvige fra den pågældende fødevare på en måde, der ernæringsmæssigt ville være mindre fordelagtig for forbrugeren.

(21)

Nye fødevarer bør ikke markedsføres eller anvendes i fødevarer til konsum, medmindre de er opført på en EU-liste over nye fødevarer, som det er tilladt at markedsføre i Unionen (»EU-listen«). EU-listen bør derfor fastlægges ved hjælp af en gennemførelsesretsakt ved at opføre de nye fødevarer, der allerede er godkendt eller anmeldt i henhold til forordning (EF) nr. 258/97, på denne liste med angivelse af eventuelle eksisterende godkendelsesbetingelser. Denne liste bør være gennemskuelig og lettilgængelig.

(22)

En ny fødevare bør godkendes ved, at EU-listen ajourføres i overensstemmelse med de i denne forordning fastsatte kriterier og procedurer. Der bør indføres en procedure, som er effektiv, undergivet bestemte frister og gennemskuelig. For så vidt angår traditionelle fødevarer fra tredjelande med langvarig sikker anvendelse som fødevare bør ansøgerne have mulighed for at vælge en hurtigere, forenklet procedure for ajourføring af EU-listen i tilfælde, hvor der ikke fremsættes behørigt begrundede sikkerhedsrelaterede indsigelser.

(23)

Der bør endvidere fastsættes klart definerede kriterier for vurderingen af sikkerhedsrisiciene ved nye fødevarer. For at sikre harmoniseret videnskabelig vurdering af nye fødevarer bør sådanne vurderinger foretages af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (»EFSA«). EFSA bør i forbindelse med proceduren for godkendelse af nye fødevarer og opdatering af EU-listen anmodes om at afgive en udtalelse, såfremt ajourføringen kan forventes at have en indvirkning på menneskers sundhed. EFSA skal i sin udtalelse blandt andet vurdere samtlige egenskaber ved nye fødevarer, der kan udgøre en sikkerhedsrisiko for menneskers sundhed og overveje mulige effekter på udsatte befolkningsgrupper. EFSA bør navnlig verificere, at der, når en ny fødevare består af industrielt fremstillede nanomaterialer, anvendes de mest ajourførte testmetoder til vurdering af, om disse er sikre.

(24)

Kommissionen og EFSA bør være underlagt tidsfrister for at tilsikre gnidningsløs behandling af ansøgninger. Kommissionen og EFSA bør dog i visse tilfælde have ret til at forlænge disse frister.

(25)

Ansøgeren kan af EFSA eller af Kommissionen anmodes om at fremlægge yderligere oplysninger med henblik på henholdsvis risikovurdering eller risikostyring. Hvis ansøgeren ikke fremlægger de krævede supplerende oplysninger inden for den frist, der er fastsat af EFSA eller Kommissionen efter samråd med ansøgeren, kan fraværet af disse yderligere oplysninger indvirke på EFSA's udtalelse eller på en mulig godkendelse og ajourføring af EU-listen.

(26)

Hvad angår den mulige anvendelse af nanomaterialer til fødevarebrug vurderede EFSA i sin udtalelse af 6. april 2011 om retningslinjer for risikovurdering af anvendelsen af nanovidenskab og nanoteknologi i fødevare- og foderkæden, at der kun foreligger begrænset information i relation til aspekter af industrielt fremstillede nanomaterialers toksikokinetik og toksikologi, og at det vil kunne være nødvendigt at ændre de eksisterende toksicitetstestmetoder. Rådet under Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling konkluderede i sin henstilling af 19. september 2013 om sikkerhedstestning og vurdering af fremstillede nanomaterialer, at tilgangene til testning og vurdering af traditionelle kemikalier generelt set er hensigtsmæssige for vurderingen af sikkerheden ved nanomaterialer, men at det kan være nødvendigt at tilpasse disse til nanomaterialernes specificiteter. For at muliggøre en bedre vurdering af sikkerheden ved nanomaterialer til fødevarebrug og med henblik på at imødegå de nuværende huller i den toksikologiske viden og målingsmetodologier, kan der være behov for testmetoder, herunder ikke-animalske test, der tager højde for industrielt fremstillede nanomaterialers specifikke egenskaber.

(27)

Når testmetoder anvendes på nanomaterialer, bør ansøgeren redegøre for testmetodernes videnskabelige egnethed for nanomaterialer og, hvis det er relevant, for de tekniske tilpasninger og justeringer, der er foretaget for at tage højde for disse materialers specifikke egenskaber.

(28)

Når en ny fødevare er godkendt og opført på EU-listen, bør Kommissionen have beføjelser til at påbyde overvågning af anvendelsen af den pågældende godkendte nye fødevare efter markedsføringen med henblik på at sikre, at anvendelsen holder sig inden for sikre grænser som fastsat i EFSA's risikovurdering. Krav til overvågning efter markedsføring kan således begrundes ved nødvendigheden af at indsamle informationer om den faktiske markedsføring af fødevarer. I alle tilfælde bør ledere af fødevarevirksomheder underrette Kommissionen om enhver ny, relevant oplysning vedrørende sikkerheden ved den fødevare, som de har markedsført.

(29)

Nye teknologier og nyskabelser inden for fødevarefremstilling bør nyde fremme, da de vil kunne reducere de miljømæssige indvirkninger fra fødevarefremstilling, højne fødevaresikkerheden og være til gavn for forbrugerne, så længe der sikres et højt niveau af forbrugerbeskyttelse.

(30)

For at stimulere forskning og udvikling i fødevareindustrien, og dermed innovation, er det under visse omstændigheder hensigtsmæssigt at beskytte den investering, som ansøgerne foretager i forbindelse med indsamling af oplysninger og data til støtte for en ansøgning vedrørende en ny fødevare, som indgives i henhold til denne forordning. Nyligt udviklet videnskabelig dokumentation og data omfattet af ejendomsrettigheder, som fremlægges til støtte for en ansøgning om optagelse af en ny fødevare på EU-listen, bør beskyttes. Sådanne data og oplysninger bør, i en begrænset periode, ikke anvendes til fordel for en efterfølgende ansøger, medmindre den oprindelige ansøger har givet sit samtykke hertil. Beskyttelsen af videnskabelige data fremlagt af en ansøger bør ikke være til hinder for, at andre ansøger om optagelse af en ny fødevare på EU-listen på grundlag af deres egne videnskabelige data eller under henvisning til de beskyttede data med den oprindelige ansøgers samtykke. Den samlede databeskyttelsesperiode på fem år, som den oprindelige ansøger har fået bevilget, bør dog ikke forlænges ved indrømmelse af databeskyttelse til efterfølgende ansøgere.

(31)

I tilfælde af, at en ansøger anmoder om beskyttelse af videnskabelige data vedrørende den samme fødevare i overensstemmelse med denne forordning og med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1924/2006 (16), bør det være muligt for de respektive databeskyttelsesperioder at løbe sideløbende. Derfor bør der fastsættes bestemmelse om at sætte godkendelsesproceduren for en ny fødevare i bero på ansøgerens anmodning.

(32)

Dyreforsøg bør i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/63/EU (17) erstattes, begrænses eller forfines. Gentagelse af dyreforsøg inden for denne forordnings anvendelsesområde bør derfor undgås i det omfang, dette er muligt. Forfølgelsen af dette mål vil kunne reducere eventuelle betænkeligheder om dyrevelfærdsmæssige og etiske aspekter vedrørende ansøgninger om nye fødevarer.

(33)

Nye fødevarer er omfattet af de generelle mærkningskrav i forordning (EU) nr. 1169/2011 samt andre relevante mærkningskrav i Unionens fødevarelovgivning. I visse tilfælde kan det være nødvendigt at kræve supplerende mærkningsoplysninger, navnlig vedrørende beskrivelsen af fødevaren, dens oprindelse, sammensætning eller betingelser for den påtænkte anvendelse, for at sikre, at forbrugerne informeres fyldestgørende om arten af og sikkerheden ved den nye fødevare, navnlig hvad angår udsatte befolkningsgrupper.

(34)

Materialer og genstande bestemt til kontakt med nye fødevarer er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1935/2004 (18) og de specifikke foranstaltninger vedtaget i medfør heraf.

(35)

Kommissionen bør i overensstemmelse med sin politik for bedre regulering foretage efterfølgende evaluering af gennemførelsen af denne forordning, med særlig vægt på de nye procedurer for traditionelle fødevarer fra tredjelande.

(36)

For ansøgninger indgivet i henhold til forordning (EF) nr. 258/97, og for hvilke der ikke er truffet endelig beslutning før den dato, hvorfra nærværende forordning finder anvendelse, bør risikovurderings- og godkendelsesprocedurerne afsluttes i overensstemmelse med nærværende forordning. En ny fødevare, der ikke er omfattet af anvendelsesområdet for forordning (EF) nr. 258/97, der er markedsført lovligt inden den dato, hvorfra nærværende forordning finder anvendelse, og som er omfattet af nærværende forordnings anvendelsesområde, bør principielt fortsat kunne markedsføres, indtil risikovurderings- og godkendelsesprocedurerne i henhold til nærværende forordning er afsluttet. Der bør således fastsættes overgangsbestemmelser med henblik på at sikre en gnidningsløs overgang til nærværende forordning.

(37)

Denne forordning respekterer de grundlæggende rettigheder og overholder de principper, som navnlig anerkendes i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

(38)

Medlemsstaterne bør fastsætte bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af denne forordning og træffe alle nødvendige foranstaltninger til at sikre gennemførelsen heraf. Sanktionerne bør være effektive, forholdsmæssige og have afskrækkende virkning.

(39)

For at opnå denne forordnings mål bør beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for så vidt angår justering og tilpasning af definitionen af industrielt fremstillet nanomateriale til tekniske og videnskabelige fremskridt eller til definitioner vedtaget på internationalt plan. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

(40)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning med hensyn til ajourføring af EU-listen for så vidt angår tilføjelse af en traditionel fødevare fra et tredjeland i tilfælde, hvor der ikke er fremsat begrundede sikkerhedsrelaterede indsigelser, bør Kommissionen tildeles gennemførelsesbeføjelser.

(41)

Rådgivningsproceduren bør anvendes til vedtagelse af gennemførelsesretsakten om fastlæggelsen af den første EU-liste, eftersom den kun vil omhandle nye fødevarer, der allerede er blevet vurderet får så vidt angår sikkerhed, er blevet lovligt fremstillet og markedsført i Unionen, og ikke tidligere har givet anledning til sundhedsmæssige betænkeligheder. Undersøgelsesproceduren bør anvendes til vedtagelse af gennemførelsesretsakter i alle andre tilfælde.

(42)

Målene for denne forordning, navnlig at fastsætte bestemmelser om markedsføring af nye fødevarer i Unionen, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i TEU. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

GENSTAND, ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER

Artikel 1

Genstand og formål

1.   Ved denne forordning fastsættes der bestemmelser om markedsføring af nye fødevarer i Unionen.

2.   Formålet med denne forordning er at sikre, at det indre marked fungerer effektivt, og samtidig sikre et højt niveau for beskyttelse af menneskers sundhed og forbrugernes interesser.

Artikel 2

Anvendelsesområde

1.   Denne forordning finder anvendelse på markedsføring af nye fødevarer i Unionen.

2.   Denne forordning finder ikke anvendelse på:

a)

genetisk modificerede fødevarer, der er omfattet af forordning (EF) nr. 1829/2003

b)

fødevarer, når og for så vidt de anvendes som:

i)

fødevareenzymer, der er omfattet af forordning (EF) nr. 1332/2008

ii)

fødevaretilsætningsstoffer, der er omfattet af forordning (EF) nr. 1333/2008

iii)

fødevarearomaer, der er omfattet af forordning (EF) nr. 1334/2008

iv)

ekstraktionsmidler, der anvendes ved eller er bestemt til anvendelse ved fremstilling af fødevarer eller fødevareingredienser, og som er omfattet af direktiv 2009/32/EF.

Artikel 3

Definitioner

1.   Med henblik på nærværende forordning anvendes definitionerne i artikel 2 og 3 i forordning (EF) nr. 178/2002.

2.   Endvidere forstås ved:

a)   »ny fødevare«: enhver fødevare, der ikke blev anvendt til konsum i nævneværdigt omfang i Unionen før den 15. maj 1997, uanset datoerne for medlemsstaternes tiltrædelse af Unionen, og som falder ind under mindst én af følgende kategorier:

i)

fødevare med en ny eller bevidst modificeret molekylestruktur, såfremt denne struktur ikke blev anvendt som eller i en fødevare i Unionen før den 15. maj 1997

ii)

fødevare bestående af, isoleret fra eller fremstillet af mikroorganismer, svampe eller alger

iii)

fødevare bestående af, isoleret fra eller fremstillet af materiale af mineralsk oprindelse

iv)

fødevare bestående af, isoleret fra eller fremstillet af planter eller plantedele, undtagen hvis fødevaren har langvarig sikker anvendelse som fødevare i Unionen og er bestående af, isoleret fra eller fremstillet af en plante eller en sort af samme art frembragt ved:

traditionelle formeringsmetoder, der er blevet anvendt til fødevarefremstilling i Unionen før den 15. maj 1997, eller

ikke-traditionelle formeringsmetoder, der ikke er blevet anvendt til fødevarefremstilling i Unionen før den 15. maj 1997, hvis disse metoder ikke medfører betydelige ændringer af fødevarens sammensætning eller struktur, der påvirker dens næringsværdi, metabolisme eller indhold af uønskede stoffer

v)

fødevare bestående af, isoleret fra eller fremstillet af dyr eller dyredele, undtagen dyr frembragt ved traditionelle avlsmetoder, der er blevet anvendt til fødevarefremstilling i Unionen før den 15. maj 1997, og fødevaren fra disse dyr har langvarig sikker anvendelse som fødevare i Unionen

vi)

fødevare bestående af, isoleret fra eller fremstillet af cellekultur eller vævskultur stammende fra dyr, planter, mikroorganismer, svampe eller alger

vii)

fødevare, der er resultatet af en fremstillingsproces, som ikke blev anvendt til fødevarefremstilling i Unionen før den 15. maj 1997, og som medfører betydelige ændringer af fødevarens sammensætning eller struktur, der påvirker dens næringsværdi, metabolisme eller indhold af uønskede stoffer

viii)

fødevare, der består af industrielt fremstillede nanomaterialer som defineret i litra f) i dette stykke

ix)

vitaminer, mineraler og andre stoffer, der anvendes i overensstemmelse med direktiv 2002/46/EF, forordning (EF) nr. 1925/2006 eller forordning (EU) nr. 609/2013, hvis:

der er anvendt en fremstillingsproces, som ikke blev anvendt til fødevarefremstilling i Unionen før den 15. maj 1997, jf. dette stykkes litra a), nr. vii), eller

de indeholder eller består af industrielt fremstillede nanomaterialer som defineret i dette stykkes litra f)

x)

fødevare, der udelukkende blev anvendt i kosttilskud i Unionen før den 15. maj 1997, hvis den er bestemt til anvendelse i andre fødevarer end kosttilskud som defineret i artikel 2, litra a), i direktiv 2002/46/EF

b)   »langvarig sikker anvendelse som fødevare i et tredjeland«: den pågældende fødevares sikkerhed er bekræftet ved data om sammensætning og erfaring fra fortsat anvendelse i mindst 25 år i den sædvanlige kost for et betydeligt antal mennesker i mindst ét tredjeland inden en anmeldelse som omhandlet i artikel 14

c)   »traditionel fødevare fra et tredjeland«: ny fødevare, jf. definitionen i dette stykkes litra a), bortset fra nye fødevarer som omhandlet i dette stykkes litra a), nr. i), iii), vii), viii), ix) og x), som stammer fra primærproduktion, jf. definitionen i artikel 3, nr. 17), i forordning (EF) nr. 178/2002, og har langvarig sikker anvendelse som fødevare i et tredjeland

d)   »ansøgeren«: medlemsstaten, tredjelandet eller den interesserede part, som kan repræsentere flere interesserede parter og har indgivet en ansøgning til Kommissionen i henhold til artikel 10 eller 16 eller foretaget en anmeldelse i henhold til artikel 14

e)   »gyldig« for så vidt angår en ansøgning eller anmeldelse: en ansøgning eller en anmeldelse, der er omfattet af denne forordning og indeholder de oplysninger, der kræves til risikovurderings- og godkendelsesproceduren

f)   »industrielt fremstillet nanomateriale«: bevidst fremstillet materiale, der har en eller flere dimensioner i størrelsesordenen 100 nm eller derunder, eller som består af separate funktionelle dele enten internt eller på overfladen, hvoraf mange har en eller flere dimensioner i størrelsesordenen 100 nm eller derunder, herunder strukturer, agglomerater eller aggregater, der kan være større end 100 nm, men som bevarer egenskaber, der er karakteristiske for nanostørrelse.

Egenskaber, der er karakteristiske for nanostørrelse, omfatter:

i)

egenskaber relateret til de pågældende materialers store specifikke overfladeareal, og/eller

ii)

specifikke fysisk-kemiske egenskaber, der er forskellige fra de fysisk-kemiske egenskaber, der kendetegner det samme materiale i ikke-nanoform.

Artikel 4

Procedure for fastlæggelse af status som ny fødevare

1.   Ledere af fødevarevirksomheder skal kontrollere, om den fødevare, de agter at markedsføre i Unionen, er omfattet af denne forordning.

2.   Ledere af fødevarevirksomheder skal, hvis de er usikre på, hvorvidt en fødevare, som de agter at markedsføre i Unionen, er omfattet af denne forordning, rådføre sig med den medlemsstat, hvori de først agter at markedsføre den nye fødevare. Ledere af fødevarevirksomheder skal give medlemsstaten de nødvendige oplysninger, der gør det muligt for den at fastlægge, hvorvidt en fødevare falder inden for denne forordnings anvendelsesområde.

3.   For at fastlægge, hvorvidt en fødevare falder inden for denne forordnings anvendelsesområde, kan medlemsstaterne rådføre sig med de andre medlemsstater og Kommissionen.

4.   Kommissionen fastsætter ved hjælp af gennemførelsesretsakter proceduren for den i nærværende artikels stk. 2 og 3 omhandlede høringsproces, herunder frister og metoder til at gøre statussen offentlig tilgængelig. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 30, stk. 3.

Artikel 5

Gennemførelsesbeføjelser vedrørende definitionen af en ny fødevare

Kommissionen kan på eget initiativ eller efter anmodning fra en medlemsstat ved hjælp af gennemførelsesretsakter afgøre, hvorvidt en given fødevare falder ind under definitionen af ny fødevare, jf. artikel 3, stk. 2, litra a). Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 30, stk. 3.

KAPITEL II

KRAV VEDRØRENDE MARKEDSFØRING AF NYE FØDEVARER I UNIONEN

Artikel 6

EU-liste over tilladte nye fødevarer

1.   Kommissionen fastlægger og ajourfører en EU-liste over nye fødevarer, som det er tilladt at markedsføre i Unionen, jf. artikel 7, 8 og 9 (»EU-listen«).

2.   Kun nye fødevarer, der er godkendt og opført på EU-listen, må markedsføres i Unionen som sådanne eller anvendes i eller på fødevarer i overensstemmelse med de anvendelsesbetingelser og de mærkningskrav, der er angivet i listen.

Artikel 7

Almindelige betingelser for optagelse af nye fødevarer på EU-listen

Kommissionen godkender kun en ny fødevare og opfører den på EU-listen, hvis den opfylder følgende betingelser:

a)

fødevaren udgør på grundlag af den foreliggende videnskabelige dokumentation ikke nogen sikkerhedsrisiko for menneskers sundhed

b)

fødevarens påtænkte anvendelse vildleder ikke forbrugeren, navnlig hvis fødevaren er bestemt til at erstatte en anden fødevare, og der er en væsentlig ændring af den ernæringsmæssige værdi

c)

hvis fødevaren er bestemt til at erstatte en anden fødevare, afviger den ikke fra den pågældende fødevare i et sådant omfang, at den ved normal indtagelse ville være ernæringsmæssigt ufordelagtig for forbrugeren.

Artikel 8

Første fastlæggelse af EU-listen

Senest den 1. januar 2018 fastlægger Kommissionen ved hjælp af en gennemførelsesretsakt EU-listen ved herpå at opføre de nye fødevarer, der er godkendt eller anmeldt i henhold til artikel 4, 5 eller 7 i forordning (EF) nr. 258/97, med angivelse af eventuelle eksisterende godkendelsesbetingelser.

Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 30, stk. 2.

Artikel 9

Indhold og ajourføring af EU-listen

1.   Kommissionen godkender en ny fødevare og ajourfører EU-listen i overensstemmelse med bestemmelserne i:

a)

artikel 10, 11 og 12 og, hvis det er relevant, artikel 27, eller

b)

artikel 14-19.

2.   Godkendelsen af en ny fødevare og ajourføring af EU-listen, jf. stk. 1, består i et af følgende:

a)

at tilføje en ny fødevare på EU-listen

b)

at fjerne en ny fødevare fra EU-listen

c)

at tilføje, fjerne eller ændre specifikationer, anvendelsesbetingelser, yderligere specifikke mærkningskrav eller krav om overvågning efter markedsføringen i tilknytning til optagelsen af en ny fødevare på EU-listen.

3.   Oplysningerne om en ny fødevare på EU-listen, jf. stk. 2, skal omfatte specifikationen af den nye fødevare og, hvis det er hensigtsmæssigt:

a)

de betingelser, hvorpå den nye fødevare kan anvendes, herunder navnlig eventuelle krav der er nødvendige for at undgå mulige negative virkninger for særlige befolkningsgrupper, overskridelse af de øvre grænser for indtag og risici i tilfælde af overdreven indtagelse

b)

yderligere specifikke mærkningskrav med det formål at informere den endelige forbruger om eventuelle specifikke karakteristika eller egenskaber ved en fødevare, såsom sammensætning, næringsværdi eller ernæringsmæssige virkninger og den påtænkte anvendelse af fødevaren, som bevirker, at den nye fødevare ikke længere svarer til en eksisterende fødevare, eller om indvirkning på sundheden i bestemte befolkningsgrupper

c)

krav om overvågning efter markedsføringen, jf. artikel 24.

KAPITEL III

PROCEDURER FOR GODKENDELSE AF EN NY FØDEVARE

AFDELING I

Almindelige bestemmelser

Artikel 10

Procedure for godkendelse af markedsføring i Unionen af en ny fødevare og ajourføring af EU-listen

1.   Proceduren for godkendelse af markedsføring i Unionen af en ny fødevare og ajourføring af EU-listen, jf. artikel 9, indledes enten på Kommissionens initiativ eller på grundlag af en ansøgning til Kommissionen fra en ansøger. Kommissionen stiller straks ansøgningen til rådighed for medlemsstaterne. Kommissionen offentliggør sammendraget af ansøgningen, baseret på de oplysninger der er omhandlet i nærværende artikels stk. 2, litra a), b) og e).

2.   Ansøgningen om godkendelse skal indeholde:

a)

ansøgerens navn og adresse

b)

navnet på og en beskrivelse af den nye fødevare

c)

en beskrivelse af fremstillingsprocessen/-processerne

d)

detaljerede oplysninger om den nye fødevares sammensætning

e)

videnskabelig dokumentation for, at den nye fødevare ikke udgør en sikkerhedsrisiko for menneskers sundhed

f)

hvis det er hensigtsmæssigt, analysemetoden/-metoderne

g)

et forslag til betingelser for påtænkt anvendelse og til specifikke mærkningskrav, som ikke vildleder forbrugeren, eller en verificerbar begrundelse for, hvorfor sådanne elementer ikke er nødvendige.

3.   Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (»EFSA«) afgiver efter anmodning fra Kommissionen en udtalelse om, hvorvidt ajourføringen kan få virkninger for menneskers sundhed.

4.   Når forsøgsmetoder anvendes på industrielt fremstillede nanomaterialer, jf. artikel 3, stk. 2, litra a), nr. viii) og ix), skal ansøgerne redegøre for disses videnskabelige egnethed i forhold til nanomaterialer, og, hvis det er relevant, for de tekniske tilpasninger eller justeringer, der er foretaget for at tage højde for disse materialers specifikke egenskaber.

5.   Proceduren for godkendelse af markedsføring i Unionen af en ny fødevare og ajourføring af EU-listen, jf. artikel 9, afsluttes med vedtagelsen af en gennemførelsesretsakt i henhold til artikel 12.

6.   Uanset stk. 5 kan Kommissionen afslutte proceduren når som helst og beslutte ikke at foretage en ajourføring, hvis den vurderer, at der ikke er grundlag for ajourføringen.

I sådanne tilfælde tager Kommissionen, hvis det er relevant, hensyn til medlemsstaternes synspunkter, til EFSA's udtalelse og til andre legitime forhold af relevans for den pågældende ajourføring.

Kommissionen underretter ansøgeren og alle medlemsstater direkte om begrundelsen for, at der efter Kommissionens mening ikke er grundlag for ajourføringen. Kommissionen offentliggør listen over disse ansøgninger.

7.   Ansøgeren kan når som helst trække sin ansøgning tilbage og dermed bringe proceduren til ophør.

Artikel 11

Udtalelse fra EFSA

1.   Hvis Kommissionen anmoder om en udtalelse fra EFSA, videresender den straks, og ikke senere end en måned efter at have kontrolleret dens gyldighed, den gyldige ansøgning til EFSA. EFSA vedtager sin udtalelse senest ni måneder efter modtagelsen af en gyldig ansøgning.

2.   Når EFSA vurderer sikkerheden ved en ny fødevare, tager den, hvis det er hensigtsmæssigt, hensyn til:

a)

hvorvidt den pågældende nye fødevare er lige så sikker som fødevarer fra en sammenlignelig fødevarekategori, der allerede er markedsført i Unionen

b)

hvorvidt den nye fødevares sammensætning og anvendelsesbetingelserne ikke udgør en sikkerhedsrisiko for menneskers sundhed i Unionen

c)

hvorvidt en ny fødevare, som er bestemt til at erstatte en anden fødevare, ikke afviger fra den pågældende fødevare i et sådant omfang, at den ved normal indtagelse ville være ernæringsmæssigt ufordelagtig for forbrugeren.

3.   EFSA sender sin udtalelse til Kommissionen, medlemsstaterne og, hvis det er relevant, ansøgeren.

4.   I behørigt begrundede tilfælde, hvor EFSA anmoder ansøgeren om supplerende oplysninger, kan den i stk. 1 omhandlede periode på ni måneder forlænges.

EFSA fastsætter efter høring af ansøgeren en frist for fremlæggelse af de pågældende supplerende oplysninger og underretter Kommissionen herom.

Hvis Kommissionen ikke gør indsigelse imod forlængelsen inden for otte arbejdsdage efter underretningen fra EFSA, forlænges den i stk. 1 omhandlede periode på ni måneder automatisk med den pågældende ekstra periode. Kommissionen underretter medlemsstaterne om fristforlængelsen.

5.   Hvis de i stk. 4 omhandlede supplerende oplysninger ikke forelægges for EFSA inden udløbet af den i samme stykke omhandlede ekstra periode, udarbejder EFSA sin udtalelse på grundlag af de foreliggende oplysninger.

6.   Hvis en ansøger på eget initiativ fremlægger supplerende oplysninger, sender ansøgeren disse oplysninger til EFSA.

I sådanne tilfælde afgiver EFSA sin udtalelse inden udløbet af den i stk. 1 omhandlede periode på ni måneder.

7.   EFSA stiller de supplerende oplysninger, der er fremlagt i overensstemmelse med stk. 4 og 6, til rådighed for Kommissionen og medlemsstaterne.

Artikel 12

Godkendelse af en ny fødevare og ajourføring af EU-listen

1.   Senest syv måneder efter offentliggørelsen af EFSA's udtalelse forelægger Kommissionen den i artikel 30, stk. 1, omhandlede komité et udkast til gennemførelsesretsakt, som godkender markedsføring i Unionen af en ny fødevare og ajourføring af EU-listen, under hensyntagen til følgende:

a)

betingelserne i artikel 7, litra a) og b), og, hvis det er relevant, litra c) i nævnte artikel

b)

alle relevante bestemmelser i EU-retten, herunder forsigtighedsprincippet som omhandlet i artikel 7 i forordning (EF) nr. 178/2002

c)

EFSA's udtalelse

d)

alle andre legitime faktorer af relevans for den pågældende ansøgning.

Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 30, stk. 3.

2.   Hvis Kommissionen ikke har anmodet om en udtalelse fra EFSA i henhold til artikel 10, stk. 3, løber den i stk. 1 i nærværende artikel omhandlede periode på syv måneder fra den dato, hvor Kommissionen modtager en gyldig ansøgning i henhold til artikel 10, stk. 1.

Artikel 13

Gennemførelsesretsakter vedrørende administrative og videnskabelige krav til ansøgninger

Senest den 1. januar 2018 vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter vedrørende:

a)

indhold, udarbejdelse og udformning af ansøgningen, jf. artikel 10, stk. 1

b)

nærmere bestemmelser om omgående verificering af sådanne ansøgningers gyldighed

c)

arten af de oplysninger, der skal indgå i EFSA's udtalelse som omhandlet i artikel 11.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 30, stk. 3.

AFDELING II

Særlige bestemmelser om traditionelle fødevarer fra tredjelande

Artikel 14

Anmeldelse af en traditionel fødevare fra et tredjeland

I stedet for at følge proceduren i artikel 10 kan en ansøger, der agter at markedsføre en traditionel fødevare fra et tredjeland i Unionen, vælge at indgive en anmeldelse til Kommissionen herom.

Anmeldelsen skal indeholde følgende oplysninger:

a)

ansøgerens navn og adresse

b)

navnet på og beskrivelsen af den traditionelle fødevare

c)

detaljerede oplysninger om den traditionelle fødevares sammensætning

d)

den traditionelle fødevares oprindelsesland eller -lande

e)

dokumentation for langvarig sikker anvendelse som fødevare i et tredjeland

f)

et forslag til betingelser for påtænkt anvendelse og specifikke mærkningskrav, som ikke vildleder forbrugeren, eller en verificerbar begrundelse for, hvorfor sådanne elementer ikke er nødvendige.

Artikel 15

Procedure for anmeldelse af markedsføring i Unionen af en traditionel fødevare fra et tredjeland

1.   Kommissionen videresender straks og senest én måned efter at have kontrolleret dens gyldighed den i artikel 14 omhandlede gyldige anmeldelse til medlemsstaterne og EFSA.

2.   Senest fire måneder efter, at en gyldig anmeldelse er videresendt af Kommissionen i henhold til stk. 1, kan en medlemsstat eller EFSA forelægge Kommissionen behørigt begrundede sikkerhedsrelaterede indsigelser mod markedsføring i Unionen af den pågældende traditionelle fødevare.

3.   Kommissionen underretter ansøgeren om eventuelle begrundede sikkerhedsrelaterede indsigelser, så snart de er indgivet. Medlemsstaterne, EFSA og ansøgeren underrettes om resultatet af den i stk. 2 omhandlede procedure.

4.   Forelægges der ikke behørigt begrundede sikkerhedsrelaterede indsigelser i henhold til stk. 2 inden udløbet af den i samme stykke omhandlede frist, giver Kommissionen tilladelse til markedsføring i Unionen af den pågældende traditionelle fødevare og ajourfører straks EU-listen.

Ved optagelse på EU-listen anføres det, at det vedrører en traditionel fødevare fra et tredjeland.

Hvis det er relevant, fastsættes der visse betingelser for anvendelse, specifikke mærkningskrav eller krav om overvågning efter markedsføringen.

5.   Hvis der forelægges behørigt begrundede sikkerhedsrelaterede indsigelser for Kommissionen i henhold til stk. 2, giver Kommissionen ikke tilladelse til markedsføring i Unionen af den pågældende traditionelle fødevare og ajourfører ikke EU-listen.

I så fald kan ansøgeren indgive en ansøgning til Kommissionen i henhold til artikel 16.

Artikel 16

Ansøgning om godkendelse af en traditionel fødevare fra et tredjeland

Hvis Kommissionen i overensstemmelse med artikel 15, stk. 5, ikke giver tilladelse til markedsføring i Unionen af en traditionel fødevare fra et tredjeland eller ikke ajourfører EU-listen, kan ansøgeren indgive en ansøgning, der, ud over de oplysninger, der allerede er fremlagt i henhold til artikel 14, skal indeholde dokumenterede data vedrørende de behørigt begrundede sikkerhedsrelaterede indsigelser, der er fremsat i henhold til artikel 15, stk. 2.

Kommissionen videresender straks den gyldige ansøgning til EFSA og stiller den til rådighed for medlemsstaterne.

Artikel 17

Udtalelse fra EFSA om en traditionel fødevare fra et tredjeland

1.   EFSA vedtager sin udtalelse senest seks måneder efter modtagelsen af en gyldig ansøgning.

2.   Når EFSA vurderer sikkerheden ved en traditionel fødevare fra et tredjeland, tager den hensyn til:

a)

hvorvidt oplysningerne om langvarig sikker anvendelse som fødevare i et tredjeland er underbygget af pålidelige data fremlagt af ansøgeren i henhold til artikel 14 og 16

b)

hvorvidt fødevarens sammensætning og anvendelsesbetingelserne ikke udgør en sikkerhedsrisiko for menneskers sundhed i Unionen

c)

i tilfælde af at den traditionelle fødevare fra tredjelandet er bestemt til at erstatte en anden fødevare, hvorvidt den ikke afviger fra sidstnævnte fødevare i et sådant omfang, at den ved normal indtagelse vil være ernæringsmæssigt ufordelagtig for forbrugeren.

3.   EFSA sender sin udtalelse til Kommissionen, medlemsstaterne og ansøgeren.

4.   I behørigt begrundede tilfælde, hvor EFSA anmoder ansøgeren om supplerende oplysninger, kan den i stk. 1 omhandlede periode på seks måneder forlænges.

EFSA fastsætter efter høring af ansøgeren en frist for fremlæggelse af de pågældende supplerende oplysninger og underretter Kommissionen herom.

Hvis Kommissionen ikke gør indsigelse imod forlængelsen inden for otte arbejdsdage efter underretningen fra EFSA, forlænges den i stk. 1 omhandlede periode på seks måneder automatisk med den pågældende ekstra periode. Kommissionen underretter medlemsstaterne om fristforlængelsen.

5.   Hvis de i stk. 4 omhandlede supplerende oplysninger ikke fremlægges for EFSA inden udløbet af den i samme stykke omhandlede ekstra periode, udarbejder EFSA sin udtalelse på grundlag af de foreliggende oplysninger.

6.   Hvis en ansøger på eget initiativ fremlægger supplerende oplysninger, sender ansøgeren disse oplysninger til EFSA.

I sådanne tilfælde afgiver EFSA sin udtalelse inden udløbet af den i stk. 1 omhandlede periode på seks måneder.

7.   EFSA stiller de supplerende oplysninger, der er fremlagt i overensstemmelse med stk. 4 og 6, til rådighed for Kommissionen og medlemsstaterne.

Artikel 18

Godkendelse af en traditionel fødevare fra et tredjeland og ajourføring af EU-listen

1.   Senest tre måneder efter offentliggørelsen af EFSA's udtalelse forelægger Kommissionen den i artikel 30, stk. 1, omhandlede komité et udkast til gennemførelsesretsakt, som godkender markedsføring i Unionen af den traditionelle fødevare fra et tredjeland og ajourføring af EU-listen, under hensyntagen til følgende:

a)

betingelserne i artikel 7, litra a) og b), og, hvis det er relevant, litra c) i nævnte artikel

b)

alle relevante bestemmelser i EU-retten, herunder forsigtighedsprincippet som omhandlet i artikel 7 i forordning (EF) nr. 178/2002

c)

EFSA's udtalelse

d)

alle andre legitime faktorer af relevans for den pågældende ansøgning.

Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 30, stk. 3.

2.   Uanset stk. 1 kan Kommissionen afslutte proceduren når som helst og beslutte ikke at foretage en ajourføring, hvis den vurderer, at der ikke er grundlag for ajourføringen.

I sådanne tilfælde tager Kommissionen, hvis det er relevant, hensyn til medlemsstaternes synspunkter, til EFSA's udtalelse og til andre legitime forhold af relevans for den pågældende ajourføring.

Kommissionen underretter ansøgeren og alle medlemsstater direkte om begrundelsen for, at der efter Kommissionens mening ikke er grundlag for ajourføringen.

3.   Ansøgeren kan når som helst trække sin ansøgning som omhandlet i artikel 16 tilbage og dermed bringe proceduren til ophør.

Artikel 19

Ajourføring af EU-listen for så vidt angår godkendte traditionelle fødevarer fra tredjelande

Artikel 10-13 finder anvendelse på fjernelse af en traditionel fødevare fra et tredjeland fra EU-listen eller tilføjelse, fjernelse eller ændring af specifikationer, anvendelsesbetingelser, yderligere specifikke mærkningskrav eller krav om overvågning efter markedsføringen i tilknytning til optagelsen af en traditionel fødevare fra et tredjeland på EU-listen.

Artikel 20

Gennemførelsesretsakter til fastsættelse af administrative og videnskabelige krav til traditionelle fødevarer fra tredjelande

Senest den 1. januar 2018 vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter vedrørende:

a)

indhold, udarbejdelse og udformning af de i artikel 14 omhandlede anmeldelser og af de i artikel 16 omhandlede ansøgninger

b)

nærmere bestemmelser om omgående verificering af sådanne anmeldelsers og ansøgningers gyldighed

c)

nærmere bestemmelser om udveksling af oplysninger med medlemsstaterne og EFSA med henblik på indgivelse af behørigt begrundede sikkerhedsrelaterede indsigelser som omhandlet i artikel 15, stk. 2

d)

arten af de oplysninger, der skal indgå i EFSA's udtalelse som omhandlet i artikel 17.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 30, stk. 3.

KAPITEL IV

SUPPLERENDE PROCEDUREREGLER OG ANDRE KRAV

Artikel 21

Supplerende oplysninger vedrørende risikostyring

1.   Hvis Kommissionen anmoder en ansøger om supplerende oplysninger om aspekter vedrørende risikostyring, fastsætter den i samråd med ansøgeren en frist for fremlæggelse af de pågældende oplysninger.

I sådanne tilfælde kan den i artikel 12, stk. 1 eller 2, eller i artikel 18, stk. 1, omhandlede periode forlænges tilsvarende. Kommissionen underretter medlemsstaterne om fristforlængelsen og stiller de supplerende oplysninger til rådighed for medlemsstaterne, når den har modtaget oplysningerne.

2.   Hvis de i stk. 1 omhandlede supplerende oplysninger ikke er modtaget inden udløbet af den i samme stykke omhandlede yderligere periode, handler Kommissionen på grundlag af de foreliggende oplysninger.

Artikel 22

Ad hoc-forlængelse af frister

Under særlige omstændigheder, hvor sagens karakter berettiger en hensigtsmæssig forlængelse, kan Kommissionen på eget initiativ eller, hvis det er relevant, efter anmodning fra EFSA forlænge de i artikel 11, stk. 1, artikel 12, stk. 1 eller 2, artikel 17, stk. 1, og artikel 18, stk. 1, omhandlede frister.

Kommissionen underretter ansøgeren og medlemsstaterne om fristforlængelsen og om begrundelsen herfor.

Artikel 23

Fortrolig behandling af ansøgninger om ajourføringer af EU-listen

1.   En ansøger kan anmode om fortrolig behandling af visse oplysninger, der fremlægges i henhold til denne forordning, hvis videregivelse af de pågældende oplysninger vil kunne skade ansøgerens konkurrencemæssige stilling.

2.   Ved anvendelsen af stk. 1 angiver ansøgeren, hvilke dele af de fremlagte oplysninger der ønskes behandlet fortroligt, og fremlægger alle nødvendige detaljer til støtte for sin anmodning om fortrolig behandling. Der vedlægges i så fald dokumentation, hvis rigtighed skal kunne efterprøves.

3.   Efter at være blevet underrettet om Kommissionens holdning til anmodningen kan ansøgeren inden for en frist på tre uger trække sin ansøgning tilbage, idet de fremlagte oplysninger forbliver fortrolige i perioden frem til fristens udløb.

4.   Hvis en ansøger ikke har trukket ansøgningen tilbage og i tilfælde af uenighed, træffer Kommissionen efter udløbet af den i stk. 3 omhandlede frist beslutning om, hvilke dele af oplysningerne der skal forblive fortrolige, og underretter i tilfælde af en sådan beslutning medlemsstaterne og ansøgeren herom.

Følgende oplysninger er dog ikke fortrolige:

a)

ansøgerens navn og adresse

b)

navnet på og en beskrivelse af den nye fødevare

c)

de påtænkte anvendelsesbetingelser for den nye fødevare

d)

en sammenfatning af de undersøgelser, ansøgeren har fremlagt

e)

resultaterne af de undersøgelser, der er foretaget for at påvise fødevarens sikkerhed

f)

hvis det er hensigtsmæssigt, analysemetoden/-metoderne

g)

eventuelle forbud eller restriktioner, der er pålagt fødevaren af et tredjeland.

5.   Kommissionen, medlemsstaterne og EFSA træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre en passende fortrolig behandling af de i stk. 4 omhandlede oplysninger, de modtager i henhold til denne forordning, undtagen oplysninger, der nødvendigvis må offentliggøres for at beskytte menneskers sundhed.

6.   Hvis en ansøger trækker eller har trukket sin ansøgning tilbage, må Kommissionen, medlemsstaterne og EFSA ikke videregive fortrolige oplysninger, herunder oplysninger, hvis fortrolige karakter Kommissionen og ansøgeren ikke er enige om.

7.   Anvendelsen af stk. 1-6 berører ikke udvekslingen af oplysninger vedrørende ansøgningen mellem Kommissionen, medlemsstaterne og EFSA.

8.   Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter vedtage gennemførelsesbestemmelser til stk. 1-6.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 30, stk. 3.

Artikel 24

Krav om overvågning efter markedsføringen

Kommissionen kan af hensyn til fødevaresikkerheden og under hensyntagen til udtalelsen fra EFSA pålægge krav om overvågning efter markedsføringen. Sådanne krav kan efter en konkret og individuel vurdering omfatte identifikation af de relevante ledere af fødevarevirksomheder.

Artikel 25

Krav om yderligere oplysninger

Enhver leder af en fødevarevirksomhed, som har markedsført en ny fødevare, skal omgående underrette Kommissionen om eventuelle oplysninger, som vedkommende er blevet bekendt med, for så vidt angår:

a)

eventuelle nye videnskabelige eller tekniske oplysninger, der kan have indflydelse på vurderingen af sikkerheden ved anvendelsen af den nye fødevare

b)

eventuelle forbud eller restriktioner, der er pålagt af et tredjeland, hvor den nye fødevare markedsføres.

Kommissionen stiller disse oplysninger til rådighed for medlemsstaterne.

KAPITEL V

DATABESKYTTELSE

Artikel 26

Godkendelsesprocedure i tilfælde af databeskyttelse

1.   Efter anmodning fra ansøgeren, og hvor det er underbygget ved relevante og verificerbare oplysninger i den i artikel 10, stk. 1, omhandlede ansøgning, må nyligt udviklet videnskabelig dokumentation eller videnskabelige data til støtte for ansøgningen ikke anvendes til fordel for en senere ansøgning i fem år, efter at den nye fødevare er godkendt, uden den oprindelige ansøgers samtykke.

2.   Der indrømmes databeskyttelse af Kommissionen i medfør af artikel 27, stk. 1, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a)

den nyligt udviklede videnskabelige dokumentation eller de videnskabelige data er af den oprindelige ansøger angivet som værende omfattet af ejendomsrettigheder på det tidspunkt, hvor den første ansøgning blev indgivet

b)

den oprindelige ansøger havde eneret på at kunne henvise til den videnskabelige dokumentation eller de videnskabelige data omfattet af ejendomsrettigheder på det tidspunkt, hvor den første ansøgning blev indgivet, og

c)

den nye fødevare kunne ikke være blevet vurderet af EFSA og godkendt, såfremt den oprindelige ansøger ikke havde fremlagt den videnskabelige dokumentation eller de videnskabelige data omfattet af ejendomsrettigheder.

Den oprindelige ansøger kan dog indgå en aftale med en efterfølgende ansøger om, at den pågældende videnskabelige dokumentation og de videnskabelige data kan anvendes.

3.   Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på anmeldelser og ansøgninger vedrørende markedsføring i Unionen af traditionelle fødevarer fra tredjelande.

Artikel 27

Godkendelse af en ny fødevare og opførelse på EU-listen på grundlag af videnskabelig dokumentation eller videnskabelige data omfattet af ejendomsrettigheder

1.   Hvis en ny fødevare godkendes og optages på EU-listen i henhold til artikel 10-12 på grundlag af videnskabelig dokumentation eller videnskabelige data omfattet af ejendomsrettigheder, for hvilke(n) der er indrømmet databeskyttelse i henhold til artikel 26, stk. 1, skal oplysningerne om den nye fødevare på EU-listen, ud over de i artikel 9, stk. 3, omhandlede oplysninger, omfatte følgende:

a)

datoen for den nye fødevares opførelse på EU-listen

b)

angivelse af, at opførelsen er baseret på videnskabelig dokumentation og videnskabelige data omfattet af ejendomsrettigheder beskyttet i henhold til artikel 26

c)

ansøgerens navn og adresse

d)

angivelse af, at den nye fødevare i databeskyttelsesperioden kun må markedsføres i Unionen af den i nærværende stykkes litra c) omhandlede ansøger, medmindre en efterfølgende ansøger får godkendt den nye fødevare uden henvisning til den videnskabelige dokumentation eller de videnskabelige data omfattet af ejendomsrettigheder, der er beskyttet i henhold til artikel 26, eller det sker med den oprindelige ansøgers samtykke

e)

slutdatoen for den i henhold til artikel 26 ydede databeskyttelse.

2.   Videnskabelig dokumentation eller videnskabelige data, som er beskyttet i henhold til artikel 26, eller for hvilke(n) beskyttelsesperioden i henhold til samme artikel er udløbet, tilstås ikke fornyet beskyttelse.

Artikel 28

Godkendelsesprocedure i tilfælde af en parallel ansøgning om godkendelse af en sundhedsanprisning

1.   Kommissionen sætter på anmodning fra ansøgeren en godkendelsesprocedure for en ny fødevare indledt efter en ansøgning i bero, hvis ansøgeren har forelagt:

a)

en anmodning om databeskyttelse i overensstemmelse med artikel 26, og

b)

en ansøgning om godkendelse af en sundhedsanprisning for samme nye fødevare i overensstemmelse med artikel 15 eller 18 i forordning (EF) nr. 1924/2006 i kombination med en anmodning om databeskyttelse i overensstemmelse med artikel 21 i nævnte forordning.

Sættes godkendelsesproceduren i bero, har det ingen betydning for den vurdering af fødevaren, som EFSA foretager, jf. artikel 11.

2.   Kommissionen underretter ansøgeren om, fra hvilken dato godkendelsesproceduren sættes i bero.

3.   Så længe godkendelsesproceduren er sat i bero, ophører tiden med at løbe, for så vidt angår den tidsfrist, der er fastsat i artikel 12, stk. 1.

4.   Godkendelsesproceduren genoptages, når Kommissionen har modtaget udtalelsen fra EFSA om sundhedsanprisningen, jf. forordning (EF) nr. 1924/2006.

Kommissionen underretter ansøgeren om datoen for genoptagelse af godkendelsesproceduren. Fra den dato, hvor godkendelsesproceduren genoptages, begynder tiden at løbe på ny fra begyndelsen, for så vidt angår den tidsfrist, der er fastsat i nærværende forordnings artikel 12, stk. 1.

5.   I de tilfælde, der er omhandlet i stk. 1 i nærværende artikel, hvor der er tilstået databeskyttelse i overensstemmelse med artikel 21 i forordning (EF) nr. 1924/2006, må den databeskyttelsesperiode, der er tilstået, jf. nærværende forordnings artikel 26, ikke overskride den databeskyttelsesperiode, der er tilstået i overensstemmelse med artikel 21 i forordning (EF) nr. 1924/2006.

6.   Ansøgeren kan til enhver tid trække anmodningen om at sætte godkendelsesproceduren i bero, der er forelagt i overensstemmelse med stk. 1, tilbage. I givet fald genoptages godkendelsesproceduren, og stk. 5 finder ikke anvendelse.

KAPITEL VI

SANKTIONER OG GENERELLE BESTEMMELSER

Artikel 29

Sanktioner

Medlemsstaterne fastsætter regler om sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelser af bestemmelserne i denne forordning, og træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de anvendes. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne giver senest den 1. januar 2018 Kommissionen meddelelse om disse bestemmelser og underretter den straks om senere ændringer, der berører dem.

Artikel 30

Udvalgsprocedure

1.   Kommissionen bistås af Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder nedsat ved artikel 58, stk. 1, i forordning (EF) nr. 178/2002. Denne komité er et udvalg som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (19).

2.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011.

Når komitéens udtalelse indhentes efter en skriftlig procedure, afsluttes proceduren uden noget resultat, hvis formanden for komitéen træffer beslutning herom eller et simpelt flertal af komitéens medlemmer anmoder herom inden fristen for afgivelse af udtalelsen.

3.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.

Når komitéens udtalelse indhentes efter en skriftlig procedure, afsluttes proceduren uden noget resultat, hvis formanden for komitéen træffer beslutning herom eller et simpelt flertal af komitéens medlemmer anmoder herom inden fristen for afgivelse af udtalelsen.

Afgiver komitéen ikke nogen udtalelse, vedtager Kommissionen ikke udkastet til gennemførelsesretsakt, og artikel 5, stk. 4, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 182/2011 finder anvendelse.

Artikel 31

Delegerede retsakter

Kommissionen tillægges med henblik på at opnå denne forordnings mål beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 32 for at justere og tilpasse definitionen af industrielt fremstillede nanomaterialer i artikel 3, stk. 2, litra f), til tekniske og videnskabelige fremskridt eller til definitioner vedtaget på internationalt plan.

Artikel 32

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.   Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen følger sin sædvanlige praksis og gennemfører høringer med eksperter, herunder medlemsstaternes eksperter, før den vedtager disse delegerede retsakter.

3.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 31, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den 31. december 2015. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

4.   Den i artikel 31 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

5.   Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6.   En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 31 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

KAPITEL VII

OVERGANGSFORANSTALTNINGER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 33

Ændringer til forordning (EU) nr. 1169/2011

I forordning (EU) nr. 1169/2011 foretages følgende ændringer:

1)

I artikel 2, stk. 1, tilføjes følgende litra:

»h)

definitionen af »industrielt fremstillede nanomaterialer« som fastsat i artikel 3, stk. 2, litra f), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/2283 (20).

(20)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/2283 af 25. november 2015 om nye fødevarer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1169/2011 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 258/97 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1852/2001 (EUT L 327 af 11.12.2015, s. 1).«"

2)

Artikel 2, stk. 2, litra t), udgår.

Henvisninger til det udgåede artikel 2, stk. 2, litra t), i forordning (EU) nr. 1169/2011 gælder som henvisninger til nærværende forordnings artikel 3, stk. 2, litra f).

3)

Artikel 18, stk. 5, udgår.

Artikel 34

Ophævelse

Forordning (EF) nr. 258/97 og forordning (EF) nr. 1852/2001 ophæves fra den 1. januar 2018. Henvisninger til forordning (EF) nr. 258/97 gælder som henvisninger til nærværende forordning.

Artikel 35

Overgangsforanstaltninger

1.   En ansøgning om markedsføring i Unionen af en ny fødevare, der er indgivet til en medlemsstat i henhold til artikel 4 i forordning (EF) nr. 258/97, og som der ikke er truffet endelig beslutning om inden den 1. januar 2018, behandles som en ansøgning i henhold til nærværende forordning.

Kommissionen anvender ikke nærværende forordnings artikel 11, hvis en medlemsstat allerede har fremlagt en risikovurdering på grundlag af forordning (EF) nr. 258/97 og ingen anden medlemsstat har gjort begrundet indsigelse mod denne vurdering.

2.   Fødevarer, der ikke er omfattet af anvendelsesområdet for forordning (EF) nr. 258/97, som er markedsført lovligt senest den 1. januar 2018, og som er omfattet af nærværende forordnings anvendelsesområde, kan fortsat markedsføres, indtil der træffes en beslutning i overensstemmelse med nærværende forordnings artikel 10-12 eller 14-19 på grundlag af en ansøgning om godkendelse af en ny fødevare fra et tredjeland eller en anmeldelse af en traditionel fødevare fra et tredjeland indgivet senest den dato, der er specificeret i gennemførelsesbestemmelserne vedtaget i overensstemmelse med henholdsvis nærværende forordnings artikel 13 eller 20, men ikke senere end den 2. januar 2020.

3.   Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter vedtage bestemmelser vedrørende de i artikel 13 og 20 omhandlede krav, der er nødvendige for anvendelsen af stk. 1 og 2 i nærværende artikel. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 30, stk. 3.

Artikel 36

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2018, bortset fra følgende bestemmelser:

a)

artikel 4, stk. 4, artikel 8, 13 og 20, artikel 23, stk. 8, artikel 30 og artikel 35, stk. 3, finder anvendelse fra den 31. december 2015

b)

artikel 4, stk. 2 og 3, finder anvendelse fra datoen for anvendelsen af de i artikel 4, stk. 4, omhandlede gennemførelsesretsakter

c)

artikel 5 finder anvendelse fra den 31. december 2015. Gennemførelsesretsakter vedtaget i medfør af artikel 5 finder dog først anvendelse fra den 1. januar 2018

d)

artikel 31 og 32 finder anvendelse fra den 31. december 2015. Delegerede retsakter vedtaget i medfør af nævnte artikler finder dog først anvendelse fra den 1. januar 2018.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Strasbourg, den 25. november 2015.

På Europa-Parlamentets vegne

M. SCHULZ

Formand

På Rådets vegne

N. SCHMIT

Formand


(1)  EUT C 311 af 12.9.2014, s. 73.

(2)  Europa-Parlamentets holdning af 28.10.2015 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 16.11.2015.

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 258/97 af 27. januar 1997 om nye levnedsmidler og nye levnedsmiddelingredienser (EFT L 43 af 14.2.1997, s. 1).

(4)  Kommissionens forordning (EF) nr. 1852/2001 af 20. september 2001 om udførlige regler for offentliggørelse af visse oplysninger og for beskyttelse af de oplysninger, der fremlægges i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 258/97 (EFT L 253 af 21.9.2001, s. 17).

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (EUT L 268 af 18.10.2003, s. 1).

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1332/2008 af 16. december 2008 om fødevareenzymer og om ændring af Rådets direktiv 83/417/EØF, Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999, direktiv 2000/13/EF, Rådets direktiv 2001/112/EF og forordning (EF) nr. 258/97 (EUT L 354 af 31.12.2008, s. 7).

(7)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008 af 16. december 2008 om fødevaretilsætningsstoffer (EUT L 354 af 31.12.2008, s. 16).

(8)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1334/2008 af 16. december 2008 om aromaer og visse fødevareingredienser med aromagivende egenskaber til anvendelse i og på fødevarer og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 1601/91, forordning (EF) nr. 2232/96, forordning (EF) nr. 110/2008 og direktiv 2000/13/EF (EUT L 354 af 31.12.2008, s. 34).

(9)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/32/EF af 23. april 2009 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ekstraktionsmidler anvendt ved fremstilling af fødevarer og fødevareingredienser (EUT L 141 af 6.6.2009, s. 3).

(10)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1).

(11)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1169/2011 af 25. oktober 2011 om fødevareinformation til forbrugerne, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1924/2006 og (EF) nr. 1925/2006 og om ophævelse af Kommissionens direktiv 87/250/EØF, Rådets direktiv 90/496/EØF, Kommissionens direktiv 1999/10/EF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/13/EF, Kommissionens direktiv 2002/67/EF og 2008/5/EF og Kommissionens forordning (EF) nr. 608/2004 (EUT L 304 af 22.11.2011, s. 18).

(12)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/46/EF af 10. juni 2002 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger om kosttilskud (EFT L 183 af 12.7.2002, s. 51).

(13)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1925/2006 af 20. december 2006 om tilsætning af vitaminer og mineraler samt visse andre stoffer til fødevarer (EUT L 404 af 30.12.2006, s. 26).

(14)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 609/2013 af 12. juni 2013 om fødevarer bestemt til spædbørn og småbørn, fødevarer til særlige medicinske formål og kosterstatning til vægtkontrol og om ophævelse af Rådets direktiv 92/52/EØF, Kommissionens direktiv 96/8/EF, 1999/21/EF, 2006/125/EF og 2006/141/EF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/39/EF og Kommissionens forordning (EF) nr. 41/2009 og (EF) nr. 953/2009 (EUT L 181 af 29.6.2013, s. 35).

(15)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF af 6. november 2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler (EFT L 311 af 28.11.2001, s. 67).

(16)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1924/2006 af 20. december 2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer (EUT L 404 af 30.12.2006, s. 9).

(17)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/63/EU af 22. september 2010 om beskyttelse af dyr, der anvendes til videnskabelige formål (EUT L 276 af 20.10.2010, s. 33).

(18)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1935/2004 af 27. oktober 2004 om materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer og om ophævelse af direktiv 80/590/EØF og 89/109/EØF (EUT L 338 af 13.11.2004, s. 4).

(19)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).


Top