EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32015R0704

Kommissionens forordning (EU) 2015/704 af 30. april 2015 om ændring af forordning (EF) nr. 1881/2006 for så vidt angår grænseværdier for ikke-dioxinlignende PCB'er i vildpighaj (Squalus acanthias) (EØS-relevant tekst)

C/2015/2774

OJ L 113, 1.5.2015, p. 27–28 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 24/05/2023; stiltiende ophævelse ved 32023R0915

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2015/704/oj

1.5.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 113/27


KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2015/704

af 30. april 2015

om ændring af forordning (EF) nr. 1881/2006 for så vidt angår grænseværdier for ikke-dioxinlignende PCB'er i vildpighaj (Squalus acanthias)

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 315/93 af 8. februar 1993 om fællesskabsprocedurer for forurenende stoffer i levnedsmidler (1), særlig artikel 2, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1881/2006 (2) er der fastsat grænseværdier for dioxiner, dioxinlignende polychlorerede biphenyler (PCB'er) og ikke-dioxinlignende PCB'er i fisk og fiskevarer.

(2)

Interesseorganisationer har fremlagt data om forekomsten af ikke-dioxinlignende PCB'er i vildpighaj (Squalus acanthias). Ud fra disse oplysninger kan det konstateres, at den nuværende grænseværdi på 75 ng/g vådvægt under overholdelse af god fiskeripraksis og under normale fangst- og vækstbetingelser i mange tilfælde ikke kan overholdes. De fremlagte data dokumenterer, at den nuværende grænseværdi ikke er i overensstemmelse med princippet om, at grænseværdier for forurenende stoffer fastsættes på et niveau, der er så lavt, som det med rimelighed er muligt. Den eksisterende grænseværdi for ikke-dioxinlignende PCB'er i vildpighaj (Squalus acanthias) bør derfor forhøjes, uden at det bringer folkesundheden i fare.

(3)

Forordning (EF) nr. 1881/2006 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(4)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Bilaget til forordning (EF) nr. 1881/2006 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 30. april 2015.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)  EFT L 37 af 13.2.1993, s. 1.

(2)  Kommissionens forordning (EF) nr. 1881/2006 af 19. december 2006 om fastsættelse af grænseværdier for bestemte forurenende stoffer i fødevarer (EUT L 364 af 20.12.2006, s. 5).


BILAG

I bilaget til forordning (EF) nr. 1881/2006 foretages følgende ændringer:

1)

Punkt 5.3 affattes således:

»5.3

Fiskekød (muskelkød), fiskevarer og produkter heraf (25) (34), undtagen

vildål

vildpighaj (Squalus acanthias)

ferskvandsvildfisk, undtagen diadrome fiskearter fanget i ferskvand

fiskelever og produkter heraf

marinolier.

Grænseværdien for krebsdyr gælder for muskelkød fra lemmer og bagkrop (44). For så vidt angår krabber og krabbelignende krebsdyr (Brachyura og Anomura) gælder grænseværdien for muskelkød fra lemmer

3,5 pg/g vådvægt

6,5 pg/g vådvægt

75 ng/g vådvægt«

2)

Følgende indsættes som punkt 5.4a efter punkt 5.4:

»5.4a

Muskelkød af vildpighaj (Squalus acanthias) og produkter heraf (34)

3,5 pg/g vådvægt

6,5 pg/g vådvægt

200 ng/g vådvægt«


Top