EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32015R0543

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/543 af 1. april 2015 om godkendelse af aktivstoffet COS-OGA, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, og om ændring af bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 EØS-relevant tekst

OJ L 90, 2.4.2015, p. 1–4 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2015/543/oj

2.4.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 90/1


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2015/543

af 1. april 2015

om godkendelse af aktivstoffet COS-OGA, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, og om ændring af bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF (1), særlig artikel 22, stk. 1, sammenholdt med samme forordnings artikel 13, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Belgien modtog den 28. juni 2012 i overensstemmelse med artikel 7, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1107/2009 en ansøgning fra FytoFend SA om godkendelse af COS-OGA som aktivstof. I overensstemmelse med artikel 9, stk. 3, i nævnte forordning underrettede Belgien som rapporterende medlemsstat den 5. december 2012 Kommissionen om, at ansøgningen kunne antages.

(2)

Den 19. december 2013 indsendte den rapporterende medlemsstat et udkast til en vurderingsrapport til Kommissionen med kopi til Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (i det følgende benævnt »autoriteten«), hvori det vurderes, om aktivstoffet kan forventes at opfylde godkendelseskriterierne i artikel 4 i forordning (EF) nr. 1107/2009.

(3)

Autoriteten opfyldte artikel 12, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1107/2009. I overensstemmelse med artikel 12, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1107/2009 anmodede den ansøgeren om at fremlægge supplerende oplysninger for medlemsstaterne, Kommissionen og autoriteten. Den rapporterende medlemsstats evaluering af de supplerende oplysninger blev fremlagt i september 2014 i form af et opdateret udkast til vurderingsrapport.

(4)

Autoriteten gav den 1. oktober 2014 ansøgeren, medlemsstaterne og Kommissionen sin konklusion om, hvorvidt aktivstoffet COS-OGA kan forventes at opfylde godkendelseskriterierne i artikel 4 i forordning (EF) nr. 1107/2009 (2). Autoriteten offentliggjorde desuden sin konklusion.

(5)

Ansøgeren fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til den reviderede vurderingsrapport.

(6)

Den 11. december 2014 forelagde Kommissionen Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder den reviderede vurderingsrapport for COS-OGA og et udkast til forordning om godkendelse af COS-OGA.

(7)

Det er fastslået, at godkendelseskriterierne i artikel 4 forordning (EF) nr. 1107/2009 er opfyldt for en eller flere repræsentative anvendelser af mindst ét plantebeskyttelsesmiddel, der indeholder aktivstoffet, og navnlig for de anvendelser, der er undersøgt og udførligt beskrevet i den reviderede vurderingsrapport. Disse godkendelseskriterier anses derfor for at være opfyldt. COS-OGA bør derfor godkendes.

(8)

Kommissionen mener endvidere, at COS-OGA er et lavrisikoaktivstof i henhold til artikel 22 i forordning (EF) nr. 1107/2009. COS-OGA er ikke et problematisk stof, og det opfylder de betingelser, der er fastsat i punkt 5 i bilag II til forordning (EF) nr. 1107/2009. COS-OGA består af forbindelser, der forekommer naturligt i planter og i visse mikroorganismer, og det er allestedsnærværende i miljøet. Den yderligere eksponering, som mennesker, dyr og miljø udsættes for ved de anvendelser, der er godkendt i henhold til forordning (EF) nr. 1107/2009, forventes at være ubetydelig sammenlignet med den forventelige eksponering i naturligt forekommende situationer.

(9)

COS-OGA bør derfor godkendes som et lavrisikoaktivstof. I henhold til artikel 13, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1107/2009 bør bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 (3) ændres i overensstemmelse hermed.

(10)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Godkendelse af aktivstof

Aktivstoffet COS-OGA, som opført i bilag I, godkendes på de betingelser, der er fastsat i samme bilag.

Artikel 2

Ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011

Bilaget til gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 ændres som angivet i bilag II til nærværende forordning.

Artikel 3

Ikrafttræden og anvendelsesdato

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 1. april 2015.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)  EUT L 309 af 24.11.2009, s. 1.

(2)  EFSA Journal 2014; 12(10): 3868.

(3)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 af 25. maj 2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 for så vidt angår listen over godkendte aktivstoffer (EUT L 153 af 11.6.2011, s. 1).


BILAG I

Almindeligt anvendt navn, identifikationsnr.

IUPAC-navn

Renhed (1)

Godkendelsesdato

Udløbsdato for stoffets godkendelse

Særlige bestemmelser

COS-OGA

CAS-nr.: ikke tildelt

CIPAC-nr. 979

Lineær copolymer af α- 1,4-d-galactopyranosyl-uronsyrer og methylesterificerede galactopyranosyl-uronsyrer (9-20 restprodukter) med lineær copolymer β-1,4-forbundne 2-amino-2-deoxy-D-glucopyranose og 2-acetamid-2-deoxy-D-glucopyranose (5-10 restprodukter).

≥ 915 g/kg

OGA/COS-forhold på mellem 1 og 1,6

Polymeriseringsgrad for COS på mellem 5 og 10

Polymeriseringsgrad for OGA på mellem 9 og 20

Methyleringsgrad for OGA < 10 %

Acetyleringsgrad for OGA < 50 %.

22. april 2015

22. april 2030

Med henblik på gennemførelsen af de i artikel 29, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1107/2009 nævnte ensartede principper skal der tages hensyn til konklusionerne i den reviderede vurderingsrapport om COS-OGA, særlig tillæg I og II.


(1)  Yderligere oplysninger om aktivstoffets identitet og specifikation fremgår af den reviderede vurderingsrapport.


BILAG II

I del D i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 indsættes følgende:

Nummer

Almindeligt anvendt navn, identifikationsnr.

IUPAC-navn

Renhed (1)

Godkendelses-dato

Udløbsdato for stoffets godkendelse

Særlige bestemmelser

»2

COS-OGA

CAS-nr.: ikke tildelt

CIPAC-nr. 979

Lineær copolymer af α- 1,4-d-galactopyranosyl-uronsyrer og methylesterificerede galactopyranosyl-uronsyrer (9-20 restprodukter) med lineær copolymer β-1,4-forbundne 2-amino-2-deoxy-D-glucopyranose og 2-acetamid-2-deoxy-D-glucopyranose (5-10 restprodukter).

≥ 915 g/kg

OGA/COS-forhold på mellem 1 og 1,6

Polymeriseringsgrad for COS på mellem 5 og 10

Polymeriseringsgrad for OGA på mellem 9 og 20

Methyleringsgrad for OGA < 10 %

Acetyleringsgrad for OGA < 50 %.

22. april 2015

22. april 2030

Med henblik på gennemførelsen af de i artikel 29, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1107/2009 nævnte ensartede principper skal der tages hensyn til konklusionerne i den reviderede vurderingsrapport om COS-OGA, særlig tillæg I og II.«


(1)  Yderligere oplysninger om aktivstoffets identitet og specifikation fremgår af den reviderede vurderingsrapport.


Top