EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32014R1307

Kommissionens forordning (EU) nr. 1307/2014 af 8. december 2014 om fastlæggelse af kriterier og geografisk udstrækning for græsarealer med høj biodiversitet med henblik på anvendelse af artikel 7b, stk. 3, litra c), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/70/EF om kvaliteten af benzin og dieselolie og artikel 17, stk. 3, litra c), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder

OJ L 351, 9.12.2014, p. 3–5 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2014/1307/oj

9.12.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 351/3


KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 1307/2014

af 8. december 2014

om fastlæggelse af kriterier og geografisk udstrækning for græsarealer med høj biodiversitet med henblik på anvendelse af artikel 7b, stk. 3, litra c), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/70/EF om kvaliteten af benzin og dieselolie og artikel 17, stk. 3, litra c), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/70/EF af 13. oktober 1998 om kvaliteten af benzin og dieselolie og om ændring af Rådets direktiv 93/12/EØF (1) som ændret ved direktiv 2009/30/EF (2), særlig artikel 7b, stk. 3, litra c), andet afsnit,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF (3), særlig artikel 17, stk. 3, litra c), andet afsnit og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Direktiv 98/70/EF og 2009/28/EF fastsætter, at biobrændstoffer og flydende biobrændsler kun kan medregnes i forhold til de opstillede mål, og at erhvervsdrivende kun kan modtage offentlig støtte, hvis de opfylder de bæredygtighedskriterier, der er fastsat ved disse direktiver. Som led i denne ordning kan biobrændstoffer og flydende biobrændsler kun medregnes i forhold til de opstillede mål eller modtage offentlig støtte, hvis de ikke er fremstillet af råstoffer, der hidrører fra arealer, der i eller efter januar 2008 var græsarealer med høj biodiversitet, medmindre det i forbindelse med ikke-naturlige græsarealer med høj biodiversitet kan dokumenteres, at det er nødvendigt at høste råstoffet for at kunne opretholde græsarealstatus.

(2)

Artikel 17, stk. 3, litra c), sidste afsnit, i direktiv 2009/28/EF og artikel 7b, stk. 3, litra c), sidste afsnit, i direktiv 98/70/EF kræver, at Kommissionen fastlægger kriterier og geografisk udstrækning til bestemmelse af, hvilke typer græsarealer der kan betegnes som græsarealer med høj biodiversitet i henhold til artikel 7b, stk. 3, litra c), i direktiv 98/70/EF og artikel 17, stk. 3, litra c), i direktiv 2009/28/EF.

(3)

Græsarealer med høj biodiversitet varierer fra den ene klimazone til den anden og kan bl.a. være heder, græsningsarealer, enge, savanner, stepper, kratområder, tundra og prærier. Disse områder har forskellige karakteristika, f.eks. med hensyn til omfanget af trædække og græsning og slåning. I forbindelse med artikel 7b, stk. 3, litra c), i direktiv 98/70/EF og artikel 17, stk. 3, litra c), i direktiv 2009/28/EF bør græsarealer derfor defineres bredt.

(4)

Direktiv 98/70/EF og 2009/28/EF skelner mellem naturlige og ikke-naturlige græsarealer med høj biodiversitet og fastsætter definitioner for begge typer. Der bør derfor inddrages driftskriterier i disse definitioner. I forbindelse med denne forordning bør forringede græsarealer betragtes som arealer med reduceret biodiversitet.

(5)

Efterlevelse af artikel 7b, stk. 3, litra c), i direktiv 98/70/EF og artikel 17, stk. 3, litra c), i direktiv 2009/28/EF kontrolleres i overensstemmelse med artikel 7c, stk. 1 og 3, i direktiv 98/70/EF og artikel 18, stk. 1 og 3, i direktiv 2009/28/EF.

(6)

På internationalt plan foreligger der ikke omfattende oplysninger om den geografiske udstrækning af græsarealer med høj biodiversitet. Denne forordning fastlægger derfor kun den geografiske udstrækning for de græsarealer med høj biodiversitet, for hvilke der allerede foreligger oplysninger.

(7)

De foranstaltninger, der er fastsat ved denne forordning, er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget om biobrændstoffers og flydende biobrændslers bæredygtighed, som er nedsat ved artikel 25, stk. 2, i direktiv 2009/28/EF —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Med henblik på anvendelse af artikel 7b, stk. 3, litra c), i direktiv 98/70/EF og artikel 17, stk. 3, litra c), i direktiv 2009/28/EF fastsættes følgende kriterier og definitioner:

1)   »græsarealer«l: andøkosystemer, der er domineret af græs- eller buskvækst i en sammenhængende periode på mindst fem år. Det omfatter enge og græsningsarealer, der anvendes til høproduktion, men omfatter ikke jorder, der anvendes til andre afgrøder, og landbrugsarealer, der midlertidigt er braklagt. Det omfatter heller ikke sammenhængende skovarealer, jf. artikel 17, stk. 4, litra b), i direktiv 2009/28/EF, medmindre disse er skovlandbrugssystemer, hvor træerne forvaltes sammen med afgrøder eller animalsk landbrugsproduktion. Når græs- eller buskvæksten er dominerende, vil det sige, at den tilsammen dækker et større areal end det areal, der er dækket af trækroner

2)   »menneskelig intervention«: planmæssig græsning, slåning, beskæring, høst eller afbrænding

3)   »naturlige græsarealer med høj biodiversitet«: græsarealer, der:

a)

forbliver græsarealer uden menneskelig intervention, og

b)

opretholder sammensætningen af naturlige arter og økologiske karakteristika og processer

4)   »ikke-naturlige græsarealer med høj biodiversitet«: græsarealer, der:

a)

ophører med at være græsarealer uden menneskelig intervention, og

b)

ikke forringes, dvs. at de ikke er karakteriseret ved langvarigt tab af biodiversitet på grund af f.eks. meget intensiv græsning, mekanisk beskadigelse af vegetationen, jorderosion eller forringelse af jordkvalitet, og

c)

er rige på arter, dvs. at de udgør:

i)

levesteder af væsentlig betydning for kritisk truede, truede eller sårbare arter, som er opført på rødlisten over truede arter fra Den Internationale Naturbevaringssammenslutning eller andre lister med et lignende formål for arter eller levesteder, der er omhandlet i national lovgivning eller anerkendt af en kompetent national myndighed i råstoffets oprindelsesland, eller

ii)

levesteder af væsentlig betydning for endemiske arter eller arter med begrænset forekomst, eller

iii)

levesteder af væsentlig betydning for en given arts genetiske diversitet, eller

iv)

levesteder af væsentlig betydning for globalt set væsentlige koncentrationer af migrerende arter eller arter der lever i flokke, eller

v)

stærkt truede eller enestående økosystemer med væsentlig regional eller national betydning.

Artikel 2

Med forbehold af artikel 3 er græsarealer med følgende geografiske udstrækning i Den Europæiske Union altid at betragte som græsarealer med høj biodiversitet:

1)

de levesteder, der er opført i bilag I til Rådets direktiv 92/43/EØF (4)

2)

levesteder af væsentlig betydning for dyre- og plantearter af fællesskabsbetydning, som er opført i bilag II og IV til direktiv 92/43/EØF, og

3)

levesteder af væsentlig betydning for vilde fuglearter, der er opført i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF (5).

Græsarealer med høj biodiversitet i Den Europæiske Union er ikke begrænset til de geografiske udstrækninger, der er omhandlet i punkt 1, 2 og 3 i denne artikel. Andre græsarealer kan opfylde de kriterier for græsarealer med høj biodiversitet, der er fastsat i artikel 1.

Artikel 3

Hvor det dokumenteres, at høst af råstoffer, er nødvendig for at opretholde græsarealstatus, er der ikke behov for at fremlægge yderligere dokumentation for efterlevelse af artikel 7b, stk. 3, litra c), nr. ii), i direktiv 98/70/EF og artikel 17, stk. 3, litra c), nr. ii), i direktiv 2009/28/EF.

Artikel 4

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. oktober 2015.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 8. december 2014.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)  EFT L 350 af 28.12.1998, s. 58.

(2)  EUT L 140 af 5.6.2009, s. 88.

(3)  EUT L 140 af 5.6.2009, s. 16.

(4)  EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7.

(5)  EUT L 20 af 26.1.2010, s. 7.


Top