EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32014D0345

2014/345/EU: Kommissionens afgørelse af 6. juni 2014 om ændring af Kommissionens afgørelse 2012/481/EU om opstilling af miljøkriterier for tildeling af EU's miljømærke til tryksager (meddelt under nummer C(2014) 3590) EØS-relevant tekst

OJ L 170, 11.6.2014, p. 64–65 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 30/11/2020; stiltiende ophævelse ved 32020D1803 Gyldighedsperiodens slutdato er den samme som datoen for offentliggørelsen af ophævelsesretsakten, som træder i kraft på den dato, hvor den bliver meddelt. Ophævelsesretsakten er blevet meddelt, men meddelelsesdatoen er ikke tilgængelig på EUR-Lex, og derfor bruges offentliggørelsesdatoen i stedet.

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2014/345/oj

11.6.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 170/64


KOMMISSIONENS AFGØRELSE

af 6. juni 2014

om ændring af Kommissionens afgørelse 2012/481/EU om opstilling af miljøkriterier for tildeling af EU's miljømærke til tryksager

(meddelt under nummer C(2014) 3590)

(EØS-relevant tekst)

(2014/345/EU)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 66/2010 af 25. november 2009 om EU-miljømærket (1), særlig artikel 8, stk. 2,

efter høring af Den Europæiske Unions Miljømærkenævn og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I Kommissionens afgørelse 2012/481/EU (2) udelukkes papsubstrater over 400 g/m2 fra anvendelsesområdet, idet der i denne afgørelse stilles krav om, at tryksager kun trykkes på papir, der bærer EU-miljømærket som fastlagt i Kommissionens afgørelse 2011/333/EU (3) eller i Kommissionens afgørelse 2012/448/EU (4). Dog indebærer visse produktkategorier som f.eks. blokke, notesbøger, øvehæfter, spiralindbundne notesbøger og indbundne kalendere, der er omfattet af afgørelse 2012/481/EU, at der anvendes papsubstrater over 400 g/m2. Derfor har kriterierne ikke kunnet gennemføres for visse produkter.

(2)

Anvendelsesområdet for Kommissionens afgørelse 2014/256/EU (5) omfatter brevpapirprodukter, der består af mindst 70 vægtprocent papir, karton eller papirbaserede substrater, og der fastsættes krav til papsubstrater med en basisvægt på over 400 g/m2.

(3)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelsen fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 16 i forordning (EF) nr. 66/2010.

(4)

Afgørelse 2012/481/EU bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

I afgørelse 2012/481/EU foretages følgende ændringer:

1)

Artikel 1, stk. 1, affattes således:

»1.   Produktgruppen »tryksager« omfatter ethvert tryksagsprodukt, der består af mindst 90 vægtprocent papir, karton eller papirbaseret substrat, dog også bøger, kataloger, hæfter og blanketter, der består af mindst 80 vægtprocent papir, karton eller papirbaseret substrat. Indstik, omslag og andre former for tryksager, der indgår i det endelige tryksagsprodukt, anses for at udgøre en del af produktet.«

2)

Artikel 1, stk. 3, litra c), affattes således:

»c)

mapper, kuverter, ringbind og brevpapirprodukter.«

3)

Artikel 2, nr. 1), affattes således:

»1)

»bøger«: garnhæftede og/eller limbundne tryksager med hårdt eller blødt omslag, f.eks. skolebøger, skønlitterære eller faglitterære bøger, rapporter, håndbøger og paperbacks. »Bøger« omfatter ikke dagblade, brochurer, tidsskrifter, kataloger, der udkommer regelmæssigt, og årsberetninger.«

4)

Artikel 2, nr. 9), affattes således:

»9)

»tryksagsprodukt« (eller tryksag): det produkt, der er resultatet af forarbejdning af et trykmateriale. Forarbejdningen består i trykning på papir. Ud over trykning kan forarbejdningen omfatte efterbehandling, f.eks. foldning, folietryk og tilskæring eller samling ved limbinding eller garnhæftning. Tryksager omfatter bl.a. aviser, reklamematerialer og nyhedsbreve, dagblade, kataloger, bøger, foldere, brochurer, plakater, visitkort og etiketter.«

5)

Kriterium 3 i bilaget til afgørelse 2012/481/EU er ændret:

»Kriterium 3 — Genanvendelighed

Tryksagerne skal være egnet til genanvendelse. Papiret skal kunne afsværtes, og de ikke-papirbaserede komponenter i tryksagerne skal kunne fjernes nemt, så de ikke hæmmer genanvendelsesprocessen.

a)

Vådstyrkemidler må kun anvendes, hvis det kan bevises, at det færdige produkt er genanvendeligt.

b)

Lime må kun anvendes, hvis det kan bevises, at de kan fjernes.

c)

Lakker og kacheringsfolier, herunder polyethen og/eller polyethen/polypropylen, må kun anvendes til omslag til bøger, tidsskrifter og kataloger.

d)

Det skal være påvist, at produktet kan afsværtes.

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal forelægge resultatet af prøvningen af genanvendelighed for vådstyrkemidler og af muligheden for at fjerne lime. Referenceprøvningsmetoderne er PTS-metode PTS-RH 021/97 (for vådstyrkemidler), INGEDE-metode 12 (for fjernelse af ikke-opløselige lime) eller ækvivalente prøvningsmetoder. Muligheden for afsværtning skal dokumenteres ved hjælp af European Recovered Paper Councils »Deinking Scorecard« (6) eller ækvivalente prøvningsmetoder. Prøvningen skal udføres på tre typer papir: ubestrøget, bestrøget og overfladelimet papir. Hvis en type trykfarve kun sælges til én eller to bestemte papirtyper, er det tilstrækkeligt at udføre prøvningen på de pågældende typer. Ansøgeren skal forelægge en erklæring om, at lakerede og kacherede tryksager er i overensstemmelse med kriterium 3, litra c). Hvis en del af en tryksag nemt kan fjernes (f.eks. et plasticomslag), kan prøvningen af genanvendelighed udføres uden denne komponent. Det skal dokumenteres, at de ikke-papirbaserede komponenter nemt kan fjernes, i kraft af en erklæring fra papirindsamlingsvirksomheden, genanvendelsesvirksomheden eller en tilsvarende organisation. Der må også benyttes prøvningsmetoder, for hvilke en kompetent og uafhængig tredjepart har påvist, at de giver ækvivalente resultater.

(6)  Assessment of Print Product Recyclability — Deinkability Score — User's Manual, www.paperrecovery.org, »Publications«.«"

Artikel 2

Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 6. juni 2014.

På Kommissionens vegne

Janez POTOČNIK

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 27 af 30.1.2010, s. 1.

(2)  Kommissionens afgørelse 2012/481/EU af 16. august 2012 om opstilling af miljøkriterier for tildeling af EU's miljømærke til tryksager (EUT L 223 af 21.8.2012, s. 55).

(3)  Kommissionens afgørelse 2011/333/EU af 7. juni 2011 om opstilling af miljøkriterier for tildeling af EU-miljømærket til kopipapir og grafisk papir (EUT L 149 af 8.6.2011, s. 12).

(4)  Kommissionens afgørelse 2012/448/EU af 12. juli 2012 om opstilling af miljøkriterier for tildeling af EU's miljømærke til avispapir (EUT L 202 af 28.7.2012, s. 26).

(5)  Kommissionens afgørelse 2014/256/EU af 2. maj 2014 om opstilling af miljøkriterier for tildeling af EU's miljømærke til bearbejdede papirprodukter (EUT L 135 af 8.5.2014, s. 24).


Top