7.6.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 169/14

(1)

I sin meddelelse af 3. marts 2010 med titlen »Europa 2020 – En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst« (»Europa 2020-strategien«) fremhævede Kommissionen behovet for at skabe gunstige betingelser for investeringer i viden og innovation med henblik på at opnå intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst i Unionen. Både Europa-Parlamentet og Rådet har godkendt denne strategi.

(2)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1291/2013 (3) oprettede Horisont 2020 - rammeprogram for forskning og innovation (2014-2020) (»Horisont 2020«). Horisont 2020 har til formål at opnå en større påvirkning for så vidt angår forskning og innovation ved at bidrage til styrkelsen af offentlig-offentlige partnerskaber, herunder gennem Unionens deltagelse i programmer, der iværksættes af flere medlemsstater, i overensstemmelse med artikel 185 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

(3)

Offentlig-offentlige partnerskaber bør sigte mod at udvikle tættere samspil, øge koordineringen og undgå unødig overlapning med EU-forskningsprogrammer og internationale, nationale og regionale forskningsprogrammer og bør fuldt ud overholde de generelle principper i Horisont 2020, navnlig dem, der vedrører åbenhed og gennemsigtighed. Endvidere bør der sikres fri adgang til videnskabelige publikationer.

(4)

I Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 742/2008/EF (4), er det fastsat, at Fællesskabet yder et finansielt bidrag til det fælles forsknings- og udviklingsprogram med sigtet »Længst muligt i eget hjem« (Ambient Assisted Living) (»det fælles AAL-program«) svarende til medlemsstaternes bidrag, dog højst 150 000 000 EUR, i varigheden af Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013), der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1982/2006/EF (5).

(5)

I december 2012 forelagde Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om den foreløbige evaluering af det fælles AAL-program. Denne evaluering blev foretaget af et ekspertpanel. Ekspertpanelets overordnede vurdering var, at det fælles AAL-program har opnået gode fremskridt i retning af målene og bemærkelsesværdige resultater, og at det bør videreføres efter den nuværende finansieringsperiode. Ekspertpanelet gjorde imidlertid opmærksom på nogle få mangler, navnlig behovet for en større brugerinddragelse i projekter så tidligt som muligt og yderligere forbedringer af de forvaltningsmæssige resultater med hensyn til kontraktens gyldighedsperiode og betalingstidspunkt.

(6)

Den foreløbige evaluering i 2010 og høringsprocessen i 2012 fremhævede mangfoldigheden af finansielle instrumenter, regler for støtteberettigelse og godtgørelsessystemer. Deltagerlandene kunne gennem Ambient Assisted Living's generalforsamling overveje dette og fremme udvekslingen af god praksis.

(7)

I sin meddelelse af 12. oktober 2006 med titlen: »Den demografiske udvikling i Europa — En udfordring, men også en chance« understregede Kommissionen, at demografisk aldring er en af de største udfordringer, som alle medlemsstaterne står over for, og at øget brug af nye teknologier kan bidrage til at kontrollere udgifterne og forbedre de ældres trivsel og aktive deltagelse i samfundet, samtidig med at den europæiske økonomis konkurrenceevne forbedres.

(8)

Under Europa 2020-strategiens flagskibsinitiativ »Innovation i EU« pegede Kommissionen på befolkningens aldring som en af de samfundsmæssige udfordringer, hvor gennembrud inden for innovation kan spille en vigtig rolle og styrke vores konkurrenceevne, gøre det muligt for europæiske virksomheder at være teknologiførende, vokse og påtage sig globalt lederskab på nye vækstmarkeder, forbedre de offentlige tjenesters effektivitet og kvalitet og dermed bidrage til skabelse af en lang række nye kvalitetsarbejdspladser.

(9)

Omkring 20 mio. mennesker i hele Unionen har et »job i hvid kittel« inden for sundhedssektoren og socialsektoren, og det antal skønnes at stige i de kommende år på grund af den aldrende befolkning. Uddannelse og livslang læring i denne følsomme sektor bør være en topprioritet. Behovet for job i hvid kittel og for investeringer i moderne færdigheder, f.eks. anvendelse af informationsteknologi, bør derfor vurderes nøjere.

(10)

I sin meddelelse af 19.maj 2010 med titlen: »En digital dagsorden for Europa« foreslog Kommissionen at styrke det fælles AAL-program for at medvirke til at imødegå udfordringerne i forbindelse med den aldrende befolkning.

(11)

I sin meddelelse af 29. februar 2012 med titlen: »Opfølgning af den strategiske gennemførelsesplan, som det europæiske innovationspartnerskab inden for aktiv og sund aldring har udarbejdet«, foreslog Kommissionen, at den vil tage hensyn til de relevante prioriteringer i den strategiske gennemførelsesplan for fremtidige arbejdsprogrammer og instrumenter for forskning og innovation inden for Horisont 2020. Kommissionen foreslog også, at der tages hensyn til de bidrag, som det fælles AAL-program kan yde til det europæiske innovationspartnerskab inden for aktiv og sund aldring.

(12)

Det forventes, at innovative løsninger baseret på informations- og kommunikationsteknologi (IKT) kommer til at spille en vigtig rolle som led i det europæiske innovationspartnerskab inden for aktiv og sund aldring, som er oprettet under initiativet Innovation i EU, med hensyn til at opfylde målene om at opnå to yderligere sunde leveår senest i 2020 og forbedre borgernes livskvalitet og plejesystemernes effektivitet i Unionen. I den strategiske gennemførelsesplan er der fastlagt prioriteter for at fremskynde og øge innovation inden for aktiv og sund aldring i hele Unionen på tre områder: forebyggelse og sundhedsfremme, behandling og helbredelse og en uafhængig tilværelse og social inklusion.

(13)

Da IKT-systemer håndterer store mængder personoplysninger og -profiler og er baseret på kommunikation i realtid, så der er stor risiko for brud på datasikkerheden, bør der tages hensyn til databeskyttelsesaspekter. Desuden bør retten til privatlivets fred respekteres.

(14)

Forsknings- og udviklingsprogrammet »Et aktivt liv længst muligt i eget hjem« (Active and Assisted Living) (»AAL-programmet«) bør baseres på resultaterne af det tidligere program og afhjælpe dets mangler ved at fremme en tilstrækkelig brugerinddragelse i projekterne, helt fra den indledende fase, med henblik på at sikre, at de udviklede løsninger er acceptable og imødekommer specifikke brugerbehov, og ved at sikre en bedre gennemførelse af AAL-programmet.

(15)

Gennemførelsen af AAL-programmet bør tage hensyn til en bred definition af innovation, herunder organisatoriske, erhvervsmæssige, teknologiske, samfundsmæssige og miljømæssige aspekter. Det bør sikre en tværfaglig tilgang og integrere samfundsvidenskab og humanistiske videnskaber i AAL-programmet.

(16)

AAL-programmets aktiviteter bør være i overensstemmelse med målene og forsknings- og innovationsprioriteterne i Horisont 2020 og med de generelle principper og betingelser i artikel 26 i forordning (EU) nr. 1291/2013.

(17)

Der bør fastsættes et loft over Unionens finansielle deltagelse i AAL-programmet i Horisont 2020's varighed. Unionens finansielle deltagelse i AAL-programmet bør ikke overstige deltagerlandenes finansielle bidrag i løbet af Horisont 2020's varighed for at opnå en stor løftestangseffekt og sikre, at deltagerlandene bidrager aktivt til opfyldelsen af AAL-programmets mål.

(18)

For at tage hensyn til varigheden af Horisont 2020 bør indkaldelser af forslag under AAL-programmet iværksættes senest den 31. december 2020. I behørigt begrundede tilfælde kan indkaldelser af forslag iværksættes senest den 31. december 2021.

(19)

I overensstemmelse med målene i forordning (EU) nr. 1291/2013 bør alle medlemsstater og lande, der er associeret med Horisont 2020, have ret til på et hvilket som helst passende tidspunkt at deltage i AAL-programmet.

(20)

For at sikre, at et finansielt bidrag fra Unionen modsvares af deltagerlandene, bør Unionens finansielle bidrag være betinget af, at deltagerlandene indgår formelle forpligtelser inden iværksættelsen af AAL-programmet og opfyldelsen heraf. Deltagerlandenes bidrag til AAL-programmet bør omfatte administrationsomkostninger på nationalt plan til en effektiv drift af AAL-programmet.

(21)

Den fælles gennemførelse af AAL-programmet forudsætter en gennemførelsesstruktur. Deltagerlandene har fastlagt gennemførelsesstrukturen for AAL-programmet og oprettede i 2007 »Ambient Assisted Living« aisbl, en international nonprofitforening med status som juridisk person, som er oprettet under belgisk lovgivning, (»AALA«). Da den eksisterende forvaltningsstruktur for det fælles AAL-program ifølge rapporten om den foreløbige vurdering har vist sig at være effektiv og af god kvalitet, bør AALA anvendes som gennemførelsesstruktur og bør fungere som tildelings- og overvågningsorgan for AAL-programmet. AALA bør forvalte Unionens finansielle bidrag og sikre en effektiv gennemførelse af AAL-programmet.

(22)

For at nå målene i AAL-programmet bør AALA yde finansiel støtte, navnlig gennem tilskud til deltagere til aktioner, der udvælges af AALA. Disse aktioner bør udvælges på grundlag af indkaldelser af forslag under AALA's ansvar, og AALA bør bistås af uafhængige eksterne eksperter. Ranglisten bør være bindende, for så vidt angår udvælgelsen af forslag og tildelingen af midler fra Unionens finansielle bidrag og fra de nationale budgetter til projekter under AAL-programmet.

(23)

Unionens finansielle bidrag bør forvaltes i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning og bestemmelserne om indirekte forvaltning fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (6) og Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1268/2012 (7).

(24)

For at beskytte Unionens finansielle interesser bør Kommissionen med forholdsmæssigt afpassede foranstaltninger have ret til at nedsætte, tilbageholde eller indstille Unionens finansielle bidrag, hvis gennemførelsen af AAL-programmet er utilstrækkelig, mangelfuld eller forsinket, eller hvis deltagerlandene ikke bidrager, yder et mangelfuldt bidrag eller bidrager for sent til finansieringen af AAL-programmet. Disse rettigheder bør fastsættes i den delegeringsaftale, der skal indgås mellem Unionen og AALA.

(25)

Med henblik på forenkling bør de administrative byrder nedbringes for alle parter. Dobbelte revisioner og uforholdsmæssig dokumentation og rapportering bør undgås. Når der foretages revisioner, bør der om nødvendigt tages hensyn til de nationale programmers særpræg.

(26)

Deltagelse i indirekte aktioner, der finansieres under AAL-programmet, skal ske i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1290/2013 (8). På grund af de særlige driftsmæssige behov i forbindelse med AAL-programmet er det imidlertid nødvendigt at fastlægge bestemmelser om undtagelser fra denne forordning i overensstemmelse med forordningens artikel 1, stk. 3.

(27)

Forslagsindkaldelser fra AALA bør også offentliggøres på den fælles deltagerportal og via andre elektroniske formidlingsmetoder under Horisont 2020, som forvaltes af Kommissionen.

(28)

Sådanne særlige undtagelser fra forordning (EU) nr. 1290/2013 er nødvendige, da AAL-programmet skal være et markedsorienteret forsknings- og innovationsprogram, hvor mange forskellige nationale finansieringsstrømme forenes (f.eks. programmer til finansiering af forskningsinnovation, sundhed og erhvervsliv). Disse nationale programmer har i sagens natur forskellige regler for deltagelse, og det kan ikke forventes, at de tilpasses reglerne i forordning (EU) nr. 1290/2013 fuldt ud. AAL-programmet er derudover navnlig rettet mod små og mellemstore virksomheder og brugerorganisationer, der ikke normalt deltager i Unionens forsknings- og innovationsaktiviteter. For at fremme disse virksomheders og organisationers deltagelse ydes Unionens finansielle bidrag i overensstemmelse med de velkendte regler i deres nationale finansieringsprogrammer, og det gennemføres i form af et enkelt tilskud, hvor Unionens finansiering kombineres med den tilsvarende nationale finansiering.

(29)

Unionens finansielle interesser bør beskyttes ved hjælp af forholdsmæssigt afpassede foranstaltninger i hele udgiftscyklussen, herunder forebyggelse, påvisning og efterforskning af uregelmæssigheder, inddrivelse af tabte, uberettiget udbetalte eller ukorrekt anvendte midler og i givet fald administrative og økonomiske sanktioner i overensstemmelse med forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012.

(30)

Kommissionen bør med bistand fra uafhængige eksperter foretage en foreløbig evaluering til vurdering af navnlig AAL-programmets kvalitet og effektivitet og fremskridtene hen imod opfyldelsen af de fastsatte mål, og en endelig evaluering og udarbejde en rapport om disse evalueringer.

(31)

Evalueringen bør være baseret på præcise og ajourførte oplysninger. AALA og deltagerlandene bør derfor på Kommissionens anmodning fremsende alle de oplysninger, som Kommissionen skal inkludere i rapporterne om evalueringen af AAL-programmet.

(32)

De aktioner, der er fastlagt i AAL-programmet, bør bidrage til at styrke de europæiske sundheds- og plejesystemer, eftersom de er afgørende for at bevare den sociale velfærd og mindske velfærdskløften mellem regioner og befolkningsgrupper, som øges på bekymrende vis på grund af den nuværende økonomiske og sociale krise.

(33)

AAL-programmet bør effektivt fremme ligestilling mellem kønnene som fastsat i Horisont 2020. AAL-programmet bør fremme ligestilling og kønsaspektet i forsknings- og innovationsindholdet. Der bør lægges særlig vægt på ligestilling mellem kønnene, med forbehold af situationen på området, evalueringspaneler og organer såsom rådgivnings- og ekspertgrupper. Kønsaspektet bør integreres på passende vis i forsknings- og innovationsindholdet i strategier, programmer og projekter og videreføres på alle stadier i forskningscyklussen.

(34)

AAL-programmet bør være i overensstemmelse med de etiske principper, der er fastsat i Horisont 2020. Der bør lægges særlig vægt på proportionalitetsprincippet, retten til privatlivets fred, retten til beskyttelse af personoplysninger, retten til fysisk og psykisk integritet, retten til ikke-forskelsbehandling og behovet for at sikre et højt sundhedsbeskyttelsesniveau.

(35)

Deltagerlandene har besluttet at videreføre AAL-programmet, og målene for denne afgørelse, nemlig at støtte og supplere Unionens politikker inden for aktiv og sund aldring direkte, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af handlingens omfang bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne afgørelse ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål —

a)

at deltagerlandene påviser, at AAL-programmet er oprettet i overensstemmelse med bilag I og II

b)

at deltagerlandene eller organisationer udpeget af deltagerlandene udpeger »AALA«, som den struktur, der er ansvarlig for at gennemføre AAL-programmet og for at tildele og overvåge Unionens finansielle bidrag

c)

at hvert deltagerland forpligter sig til at bidrage til finansieringen af AAL-programmet

d)

at AALA påviser, at den har kapacitet til at gennemføre AAL-programmet, herunder at tildele og overvåge Unionens finansielle bidrag i henhold til indirekte forvaltning af Unionens budget i overensstemmelse med artikel 58, 60 og 61 i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012, og

e)

at der udarbejdes en forvaltningsmodel for AAL-programmet i overensstemmelse med bilag III.

a)

at AALA gennemfører målene for AAL-programmet i bilag I og aktiviteterne i bilag II til denne afgørelse i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1290/2013 med forbehold af artikel 5 i denne afgørelse

b)

at der opretholdes en egnet og effektiv forvaltningsmodel i overensstemmelse med bilag III

c)

at AALA opfylder rapporteringskravene i artikel 60, stk. 5, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012, og

d)

at de enkelte deltagerlande opfylder forpligtelserne i stk. 1, litra c), og de årlige forpligtelser til at bidrage til finansieringen af AAL-programmet.

a)

finansielle bidrag til de indirekte aktioner, der støttes under AAL-programmet i overensstemmelse med bilag II

b)

naturalydelser svarende til de nationale forvaltningers administrationsomkostninger til en effektiv gennemførelse af AAL-programmet i overensstemmelse med bilag II.

a)

kravene vedrørende AALA's bidrag til de relevante indikatorer blandt resultatindikatorerne i bilag II til afgørelse nr. 2013/743/EU

b)

kravene vedrørende AALA's bidrag til den overvågning, der er omhandlet i bilag III til afgørelse nr. 2013/743/EU

c)

de specifikke resultatindikatorer, der er nødvendige for at overvåge AALA's funktion i overensstemmelse med artikel 3, stk. 2

d)

foranstaltningerne vedrørende tilvejebringelse af de data og oplysninger, der er nødvendige for at sikre, at Kommissionen kan opfylde sine formidlings- og rapporteringsforpligtelser

e)

bestemmelser vedrørende offentliggørelse af forslagsindkaldelser fra AALA, navnlig på den fælles deltagerportal og via andre elektroniske formidlingsmetoder under Horisont 2020, som forvaltes af Kommissionen.