13.5.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 138/75

(1)

I Kommissionens forordning (EF) nr. 1881/2006 (2) fastsættes grænseværdier for cadmium i en række fødevarer.

(2)

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets (EFSA) Ekspertpanel for Forurenende Stoffer i Fødevarekæden (ekspertpanelet) vedtog den 30. januar 2009 en udtalelse om cadmium i fødevarer (3). I udtalelsen fastsatte EFSA et tolerabelt ugentligt indtag (TWI) på 2,5 μg/kg kropsvægt for cadmium. I sin udtalelse om tolerabelt ugentligt indtag for cadmium (4) tog EFSA højde for den risikovurdering, som Det Fælles FAO-WHO-ekspertudvalg for Fødevaretilsætningsstoffer udførte for nylig (5), og bekræftede TWI på 2,5 μg/kg kropsvægt.

(3)

I den videnskabelige udtalelse om cadmium i fødevarer konkluderede ekspertpanelet, at den gennemsnitlige eksponering for cadmium gennem kosten i europæiske lande er tæt på eller en anelse over TWI på 2,5 μg/kg kropsvægt. Visse undergrupper af befolkningen kan have et TWI, der er ca. dobbelt så højt. Ekspertpanelet konkluderede endvidere, at selv om det er usandsynligt, at enkeltpersoners nyrefunktion påvirkes negativt ved dette niveau, bør befolkningens eksponering for cadmium mindskes.

(4)

I henhold til ekspertpanelets videnskabelige udtalelse om cadmium i fødevarer er de fødevaregrupper, der tegner sig for størstedelen af den daglige eksponering for cadmium gennem kosten, primært på grund af det høje forbrug, korn og kornprodukter, grøntsager, nødder og bælgfrugter, stivelsesholdige rødder eller kartofler og kød og kødprodukter. De højeste cadmiumkoncentrationer blev registreret i fødevarerne tang, fisk og skaldyr, chokolade og fødevarer til særlig diætkost samt i svampe, oliefrø og spiselige slagtebiprodukter.

(5)

En indgående vurdering af eksponeringen, der blev foretaget af EFSA i den videnskabelige rapport om eksponering for cadmium gennem kosten hos den europæiske befolkning (6) ved brug af den nye Comprehensive Food Consumption Database, der indeholder ajourførte oplysninger om fødevareforbrug for de forskellige medlemsstater, og for forskellige aldersgrupper i befolkningen, indeholder mere detaljerede oplysninger om de særlige fødevarer, der bidrager til eksponering, sorteret efter aldersgruppe. Hvad angår voksne er stivelsesholdige rødder og rodknolde, korn og kornbaserede produkter samt grøntsager og grøntsagsprodukter væsentlige kilder til eksponering. Hvad angår børn og unge er stivelsesholdige rødder og rodknolde, korn og kornbaserede produkter samt sukker og konfekture de største kilder til eksponering, mens det for spædbørn og småbørn er stivelsesholdige rødder og rodknolde, korn og kornbaserede produkter, grøntsager og produkter baseret på grøntsager, mælk og mejeriprodukter samt fødevarer til spædbørn og småbørn. Den indgående vurdering af eksponeringen viser, at den samlede eksponering ikke kun skyldes nogle få fødevarer, men skyldes den sammenlagte eksponering fra flere forskellige fødevaregrupper.

(6)

Der er fastsat grænseværdier for cadmium i en lang række fødevarer, herunder korn, grøntsager, kød, fisk, skaldyr, slagtebiprodukter og kosttilskud. For nogle fødevarer, der er væsentlige kilder til visse befolkningsgruppers eksponering (chokolade og kakaoprodukter, fødevarer til spædbørn og småbørn), er der endnu ikke fastsat grænseværdier. Det er derfor nødvendigt at fastsætte grænseværdier for cadmium for disse fødevarer.

(7)

Grænseværdier for forurenende stoffer fastsættes efter ALARA-princippet (»så lavt som med rimelighed kan nås«) både for varer, der allerede har grænseværdier for cadmium (f.eks. grøntsager, kød, fisk, skaldyr, slagtebiprodukter og kosttilskud), og for varer, der har nyfastsatte grænseværdier (f.eks. kakao og chokoladevarer), ud fra data om forekomst og EU-borgernes fødevareforbrugsmønstre.

(8)

Chokolade og kakaopulver, der sælges til den endelige forbruger, kan indeholde høje koncentrationer af cadmium og er en væsentlig kilde til menneskers eksponering. De indtages ofte af børn, f.eks. blot i form af chokolade eller som sukret kakaopulver, der anvendes i kakaodrikke. Ved fastsættelsen af grænseværdier for cadmium bør data om forekomst for forskellige typer chokolade og for kakaopulver, der sælges til den endelige forbruger, tages i betragtning. Da cadmiumindholdet i kakaoprodukter er forbundet med kakaoindholdet, bør der fastsættes forskellige grænseværdier for cadmium for produkter med forskelligt kakaoindhold. Hensigten er at sikre, at chokolader med et større kakaoindhold også kan overholde grænseværdierne.

(9)

I nogle områder i kakaoproducerende lande kan koncentrationen af cadmium i jorden være naturligt høj. Derfor bør data om forekomst for kakao- og chokoladeprodukter fra lande med høje koncentrationer af cadmium i jorden tages i betragtning ved fastlæggelsen af grænseværdierne for cadmium.

(10)

Modermælkserstatninger og tilskudsblandinger bidrager væsentligt til spædbørns og småbørns eksponering for cadmium. Modermælkserstatninger og tilskudsblandinger, der er fremstillet på basis af sojaproteinisolater alene eller blandet med komælksproteiner, kan indeholde højere koncentrationer af cadmium end mælkebaserede produkter, da sojabønner naturligt optager cadmium fra jorden. Sojabaserede modermælkserstatninger er et vigtigt alternativ til spædbørn, der lider af laktoseintolerans, og der skal derfor sikres tilstrækkelig markedsforsyning. Der bør derfor fastsættes en højere grænseværdi for sojabaserede produkter.

(11)

Forarbejdede fødevarer, der er baseret på korn, og anden babymad til spædbørn og småbørn er en væsentlig kilde til spædbørns og småbørns eksponering for cadmium. Der bør derfor fastlægges en særlig grænseværdi for cadmium for forarbejdede fødevarer, der er baseret på korn, og anden babymad.

(12)

En meget sårbar forbrugergruppes eksponering kan mindskes ved at fastsætte en grænseværdi for visse kategorier af fødevarer til særlig ernæring (f.eks. fødevarer til særlige medicinske formål til spædbørn). Der foreligger dog ikke data, der underbygger en sådan grænseværdi, og der bør derfor indsamles data med henblik på at muliggøre fastsættelse af en bestemt grænseværdi på et senere tidspunkt.

(13)

For visse specifikke grøntsager (havrerod, pastinakker, selleri, peberrod) er det vanskeligt at overholde de gældende grænseværdier, og medlemsstaternes data om forekomst viser, at de naturlige baggrundsværdier er højere og sammenlignelige med de tilsvarende værdier for knoldselleri. Eftersom forbruget af disse varer er lavt, og virkningerne for menneskers eksponering er ubetydelige, bør grænseværdierne for cadmium i pastinakker, havrerod, knoldselleri og peberrod hæves til det samme niveau som for knoldselleri.

(14)

Visse fiskearter er i øjeblikket undtaget fra standardgrænseværdien for fisk på 0,05 mg/kg. For fiskearterne rygstribet pelamide (Sarda sarda), tobåndet havrude (Diplodus vulgaris), ål (Anguilla anguilla), tyklæbet multe (Chelon labrosus), hestemakrel (Trachurus spp.), luvar (Luvarus imperialis), sardinlignende arter (Sardinops spp.) og Senegal-tunge (Dicologoglossa cuneata) viser nye data om forekomst, at undtagelsen ikke længere nødvendig, og at standardgrænseværdien kan overholdes ved at følge god fiskeripraksis. Det er derfor ikke længere nødvendigt at have særlige grænseværdier for disse fiskearter.

(15)

For fregatmakrel (Auxis spp.), ansjos (Engraulis spp.) og sværdfisk (Xiphias gladius) viser nye data om forekomst, at en lavere grænseværdi kan overholdes ved at følge god fiskeripraksis. Grænseværdierne for disse fiskearter bør derfor tilpasses.

(16)

For sardiner (Sardina pilchardus) og kutlingarten Sicyopterus lagocephalus viser data om forekomst, at det er vanskeligt at overholde de eksisterende grænseværdier, da de naturlige baggrundsværdier kan være højere. Forbruget af begge fiskearter er lavt, og har kun ubetydelige virkninger for menneskers eksponering. Det er derfor hensigtsmæssigt at fastsætte højere grænseværdier for disse to fiskearter for at sikre markedsforsyningen.

(17)

Forordning (EF) nr. 1881/2006 bør derfor ændres.

(18)

Medlemsstaterne og fødevarevirksomhedslederne bør indrømmes tid til at tilpasse sig de nye grænseværdier for kakaoprodukter og fødevarer til spædbørn og småbørn, der fastsættes ved denne forordning. Datoen for anvendelse af grænseværdierne for cadmium for disse fødevarer bør derfor udsættes.

(19)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —