Regler for grænsepassage i EU

 

RESUMÉ AF:

Forordning (EU) 2016/399 om Schengengrænsekodeksen

HVAD ER FORMÅLET MED FORORDNINGEN?

Forordningen kaldes også »Schengengrænsekodeksen« og fastlægger blandt andet regler for:

• passage af EU’s ydre grænser
• at ingen personer kontrolleres ved de indre grænser.

HOVEDPUNKTER

Kodeksen fastlægger regler for:

• ind- og udrejsekontrol af personer ved EU’s ydre grænser
• indrejsebetingelser
• regler for midlertidig genindførelse af grænsekontrol ved Schengenområdets indre grænser (et grænsefrit område bestående af 22 EU-lande samt Island, Liechtenstein, Norge og Schweiz) i tilfælde af en alvorlig trussel mod den offentlige orden eller den indre sikkerhed.

Hvem gælder kodeksen for?

»Schengengrænsekodeksen« fastlægger de regler, som gælder for enhver, der passerer Schengenområdets ydre grænser . Bulgarien, Cypern, Kroatien og Rumænien er endnu ikke fulde medlemmer af Schengenområdet, men de skal følge reglerne vedrørende kontrol ved de ydre grænser.

Ydre grænser

Når statsborgere fra ikke-EU-lande, som ikke har ret til fri bevægelighed i henhold til EU-lovgivningen, passerer de ydre grænser, underkastes de grundige kontroller i henhold til indrejsebetingelserne for det pågældende land, herunder systematiske forespørgsler i relevante databaser såsom Schengeninformationssystemet (SIS) samt bekræftelse i visuminformationssystemet (VIS), hvis personen er visumpligtig.

For påtænkte ophold på et Schengenlands område i højst 90 dage skal statsborgere fra ikke-EU-lande inden for en periode på 180 dage opfylde følgende betingelser:

• være i besiddelse af et gyldigt rejsedokument eller visum, hvis det kræves
• dokumentere formålet med og betingelserne for det påtænkte ophold og bevise, at de har de fornødne subsistensmidler
• ikke være indberettet i SIS som uønskede
• ikke kunne anses for at udgøre en trussel mod EU-landenes offentlige orden, indre sikkerhed, folkesundhed eller internationale forbindelser.

Tredjelandsstatsborgere (borgere fra ikke-Schengen-lande eller ikke-EU-lande), som ikke har ret til fri bevægelighed i henhold til EU-lovgivning, kan kun nægtes indrejse ved en begrundet afgørelse truffet af en bemyndiget myndighed og med angivelse af de præcise grunde til nægtelsen af indrejse. Afgørelsen kan påklages.

Indre grænser

I området uden grænsekontrol ved de indre grænser (Schengenområdet undtaget Bulgarien, Cypern, Kroatien og Rumænien) kan alle personer uanset statsborgerskab krydse de indre grænser uden at blive omfattet af grænsekontrol. Ikke desto mindre må de nationale politimyndigheder udføre politikontrol, herunder i grænseområdet, som er underlagt bestemte regler og begrænsninger.

Lande, der er med i området uden grænsekontrol ved de indre grænser, skal fjerne alle hindringer for en smidig afvikling af vejtrafikken ved overgangsstederne, navnlig enhver hastighedsbegrænsning, der ikke udelukkende er fastsat af hensyn til trafiksikkerheden.

Midlertidig genindførelse af grænsekontrol ved de indre grænser

Grænsekontrol ved de indre grænser kan undtagelsesvis genindføres i Schengenområdet i en begrænset periode, hvor:

• der foreligger en alvorlig trussel mod den offentlige orden eller indre sikkerhed: Grænsekontrollen kan genindføres af de berørte Schengenlande i højst seks måneder i tilfælde af forudsigelige hændelser (f.eks. vigtige sportsbegivenheder, konferencer osv.) og i højst to måneder i tilfælde af hændelser, der kræver øjeblikkelig handling
• Schengenevalueringsmekanismen* afslører, at der er alvorlige og vedvarende mangler ved kontrollen af de ydre grænser, som bringer den overordnede funktion af Schengenområdet i fare. I sådanne tilfælde kan Rådet henstille til, at et eller flere EU-lande genindfører grænsekontrollen på alle eller bestemte grænseovergange ved deres indre grænser i højst to år.

Seneste ændringer af Schengengrænsekodeksen

Systematisk kontrol i relevante databaser ved de ydre grænser

Siden april 2017 har forordning (EU) 2017/458 krævet systematisk kontrol i relevante databaser af statsborgere fra EU/EØS (Den Europæiske Union/Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde)/Schweiz ved Schengenområdets ydre grænser ud over den kontrol, der allerede udføres af ikke-EU-borgere. De nye regler blev indført som følge af de terrorangreb, der har ramt en række EU-lande de senere år, og de har især til formål at imødekomme truslen i forbindelse med, at fremmedkrigere, der er født i EU, rejser ind i eller ud af EU. Kontrollen foretages både ved ind- og udrejse ved de ydre grænser. Kontrollen foregår ved opslag i databaser såsom SIS og Interpols database over stjålne og bortkomne rejsedokumenter.

Ind- og udrejsesystem

Forordning (EU) 2017/2225 om ændring af forordning (EU) 2016/399 har til formål at tage højde for vedtagelsen af forordning (EU) 2017/2226 om oprettelse af et ind- og udrejsesystem til registrering af ind- og udrejseoplysninger (ind- og udrejsesystemet EES) vedrørende ikke-EU-borgere på kortvarigt ophold, når sidstnævnte træder i kraft. Det primære formål med forordning (EU) 2017/2225 er at erstatte stempling af rejsedokumenter ved ind- og udrejse med elektronisk registrering af ind- og udrejse direkte i ind- og udrejsesystemet. Brugen af automatiske grænsekontrolsystemer for personer, der skal registreres i ind- og udrejsesystemet, er blevet integreret. Schengenlandene har også mulighed for at etablere nationale lempelsesprogrammer, hvorunder ikke-EU-borgere, der er blevet kontrolleret på forhånd, ved indrejse kan undtages fra dele af grænsekontrollen. Forordning (EU) 2017/2225 træder i kraft på datoen for ind- og udrejsesystemets ikrafttræden.

eu-LISA, som er EU’s Agentur for den Operationelle Forvaltning af informationsteknologisystemer inden for området frihed, sikkerhed og retfærdighed, har ansvar for driften af EU’s tre it-systemer, der er vigtige for at sikre Schengenområdet og grænsekontrollen. Disse er:

• Eurodac (et europæisk system til sammenligning af asylansøgeres fingeraftryk)
• SIS
• VIS.

I henhold til forordning (EU) 2017/2226 tildeles eu-LISA en yderligere opgave med at udvikle ind- og udrejsesystemet samt sikre en effektiv drift heraf.

HVORNÅR GÆLDER FORORDNINGEN FRA?

Den trådte i kraft den 12. april 2016. Forordning (EU) 2016/399 kodificerer og erstatter forordning (EF) nr. 562/2006 (og efterfølgende ændringer heraf).

Schengengrænsekodeksen, som den først blev vedtaget den 15. marts 2006 (forordning (EF) nr. 562/2006), har været gældende siden den 13. oktober 2006.

BAGGRUND

For yderligere oplysninger henvises til:

• Grænsepassage (Europa-Kommissionen)
• Midlertidig genindførelse af grænsekontrol (Europa-Kommissionen)
• Schengenreglerne, grænser og visa (Europa-Kommissionen).
• Meddelelse fra Kommissionen Retningslinjer for udøvelse af arbejdskraftens frie bevægelighed under covid-19-udbruddet
• Meddelelse fra Kommissionen COVID-19 Vejledning om gennemførelsen af de midlertidige restriktioner for ikkevæsentlige rejser til EU, om lettelsen af transitordningerne for hjemsendelse af EU-borgere og om virkningerne for visumpolitikken

VIGTIGE BEGREBER

HOVEDDOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 af 9. marts 2016 om en EU-kodeks for personers grænsepassage (Schengengrænsekodeks) (kodifikation) (EUT L 77 af 23.3.2016, s. 1-52).

Efterfølgende ændringer af forordning (EU) 2016/399 er indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1726 af 14. november 2018 om Den Europæiske Unions Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-Systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (eu-LISA) og om ændring af forordning (EF) nr. 1987/2006 og Rådets afgørelse 2007/533/RIA og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1077/2011 (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 99-137).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2225 af 30. november 2017 om ændring af forordning (EU) 2016/399, for så vidt angår brugen af ind- og udrejsesystemet (EUT L 327 af 9.12.2017, s. 1-19).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2226 af 30. november 2017 om oprettelse af et ind- og udrejsesystem til registrering af ind- og udrejseoplysninger og oplysninger om nægtelse af indrejse vedrørende tredjelandsstatsborgere, der passerer medlemsstaternes ydre grænser, om fastlæggelse af betingelserne for adgang til ind- og udrejsesystemet til retshåndhævelsesformål og om ændring af konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen og forordning (EF) nr. 767/2008 og (EU) nr. 1077/2011 (EUT L 327 af 9.12.2017, s. 20-82).

Se den konsoliderede udgave.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1624 af 14. september 2016 om den europæiske grænse- og kystvagt og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 863/2007, Rådets forordning (EF) nr. 2007/2004 og Rådets beslutning 2005/267/EF (EUT L 251 af 16.9.2016, s. 1-76).

Rådets forordning (EU) nr. 1053/2013 af 7. oktober 2013 om indførelse af en evaluerings- og overvågningsmekanisme til kontrol af anvendelsen af Schengenreglerne og om ophævelse af Eksekutivkomitéens afgørelse af 16. september 1998 om nedsættelse af et stående udvalg for evaluering og anvendelse af Schengenreglerne (EUT L 295 af 6.11.2013, s. 27-37).

Se den konsoliderede udgave.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 562/2006 af 15. marts 2006 om indførelse af en fællesskabskodeks for personers grænsepassage (Schengen-grænsekodeks) (EUT L 105 af 13.4.2006, s. 1-32).

Se den konsoliderede udgave.

seneste ajourføring 04.05.2020