EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

som tager følgende i betragtning:

VEDTAGET DENNE HENSTILLING:

1.   GENSTAND OG ANVENDELSESOMRÅDE

I denne henstilling fastsættes en koordineret tilgang til at gøre medlemsstaters tildeling af finansiel støtte betinget af, at der ikke optræder forbindelser mellem modtagervirksomheden og de jurisdiktioner, der optræder på EU-listen over ikkesamarbejdsvillige jurisdiktioner.

2.   DEFINITIONER

Ved »ejerskab« forstås direkte og indirekte kapitalinteresser såvel den reelle ejer som defineret i artikel 3, punkt 6, i direktiv 2015/849 af 20 maj 2015. (3)

Ved »finansiel støtte« forstås alle former for finansiel bistand til virksomheder eller selektive foranstaltninger, herunder statsstøtte ydet i henhold til de nye midlertidige rammebestemmelser for statsstøtte (4).

Ved »virksomhed« forstås enhver juridisk eller fysisk person, der udøver økonomiske aktiviteter, uanset juridisk form eller aktivitetsområde.

3.   AT GØRE STATSLIG FINANSIEL STØTTE TIL VIRKSOMHEDER I UNIONEN BETINGET AF FRAVÆRET AF FORBINDELSER TIL JURISDIKTIONER, DER OPTRÆDER PÅ EU-LISTEN OVER IKKESAMARBEJDSVILLIGE JURISDIKTIONER

Når medlemsstaterne vedtager foranstaltninger til ydelse af finansiel støtte til støtteberettigede virksomheder i deres jurisdiktion, bør de gøre berettigelsen til denne finansielle støtte afhængig af an række betingelser. Derfor bør de virksomheder, der modtager finansiel støtte, ikke:

a)	være skattemæssigt hjemmehørende i eller registreret i henhold til lovgivningen i jurisdiktioner, der optræder på EU-listen over ikkesamarbejdsvillige jurisdiktioner

b)	være direkte eller indirekte kontrolleret af aktionærer i jurisdiktioner, der optræder på EU-listen over ikkesamarbejdsvillige jurisdiktioner, op til den retmæssige ejer som defineret i artikel 3, punkt 6, i direktiv 2015/849

c)	direkte eller indirekte kontrollere datterselskaber eller eje faste driftssteder i jurisdiktioner, der optræder på EU-listen over ikkesamarbejdsvillige jurisdiktioner samt

d)	dele ejerskab med virksomheder i jurisdiktioner, der optræder på EU-listen over ikkesamarbejdsvillige jurisdiktioner.

For at verificere overholdelsen af reglen om, at der ikke må forekomme forbindelser til jurisdiktioner, der optræder på EU-listen over ikkesamarbejdsvillige jurisdiktioner, bør medlemsstaterne sikre, at ikke blot de umiddelbare aktionærer, men også den endelige ejer og alle andre virksomheder under samme ejerskab, ikke er skattemæssigt hjemmehørende i eller registreret i henhold til lovgivningen i en sådan jurisdiktion. Ejerne af en virksomhed, der modtager finansiel støtte, kan være juridiske enheder (f.eks. selskaber, partnerskaber osv.), juridiske arrangementer (f.eks. truster) eller fysiske personer.

Med henblik på at bestemme, om en virksomhed kan modtage finansiel støtte, bør det være irrelevant, hvor mange lag af juridiske enheder eller lovgivningsmæssige arrangementer, der må være mellem virksomheden etableret i den medlemsstat, der yder den finansielle støtte, og enheden i en jurisdiktion, der optræder på EU-listen.

4.   UNDTAGELSER

Medlemsstater kan se bort fra forekomsten af forbindelser til ikkesamarbejdsvillige jurisdiktioner, når virksomheden påviser, at en af følgende betingelser er opfyldt:

a)	Selskabsskatten i den medlemsstat, der yder støtten over en given periode (f.eks. de sidste tre år), betragtes som rimelig, når den sammenlignes med den støttemodtagende virksomheds samlede omsætning eller aktivitetsniveau på indenlandsk plan og koncernplan over samme periode.

b)	Virksomheden afgiver juridisk bindende tilsagn om at fjerne sine bånd til ikkesamarbejdsvillige jurisdiktioner på EU-listen inden for en kort frist og med forbehold af en passende opfølgning og sanktioner i tilfælde af manglende overholdelse.

Medlemsstaterne bør se bort fra forbindelser til listens ikkesamarbejdsvillige jurisdiktioner, når virksomheden har en væsentlig økonomisk tilstedeværelse (med medarbejdere, aktiver og lokaler som det fremgår af relevante kendsgerninger og omstændigheder) og udfører en væsentlig økonomisk aktivitet i ikkesamarbejdsvillige jurisdiktioner, der optræder på listen.

Medlemsstaterne bør ikke anvende disse undtagelser, når de ikke er i stand til at kontrollere oplysningernes nøjagtighed. Dette kan skyldes en utilstrækkelig udveksling af oplysninger efter anmodning med det pågældende tredjeland, især en manglende skatteaftale, der gør det muligt at udveksle oplysninger, eller manglende samarbejde fra det pågældende tredjelands side.

5.   GENNEMFØRELSE OG HÅNDHÆVELSE

Medlemsstaterne bør aftale rimelige betingelser til påvisning af, at der ikke er forbindelser til en jurisdiktion, der optræder på EU-listen over ikkesamarbejdsvillige jurisdiktioner. Følgende principper tjener til at bistå medlemsstaterne med en hurtig gennemførelse og effektiv håndhævelse af betingelserne:

a)

For at forenkle procedurerne og lette adgangen til finansiel støtte kunne medlemsstaterne acceptere egencertificeringer fra ansøgerne som dokumentation for, at de til fulde overholder betingelserne for at modtage finansiel støtte. Denne proces bør suppleres med skærpede revisioner/kontroller på et senere stadium med fuld brug af de disponible værktøjer for at mindske risikoen for manglende overholdelse, f.eks. landerapporter, automatisk udveksling af finansielle oplysninger, udveksling af oplysninger efter anmodning eller adgang til oplysninger om den retmæssige ejer.

b)	Medlemsstaterne bør indføre effektive, forholdsmæssige og afskrækkende sanktioner for at forhindre falske eller unøjagtige oplysninger fra ansøgerne, herunder som minimum tilbagesøgning af uretmæssigt tildelt finansiel støtte.

c)	Medlemsstaterne bør ikke tillade egencertificering og bør udføre en forstærket kontrol, når den pågældende virksomhed har forbindelser til jurisdiktioner, der optræder på EU-listen, og kræver at blive tilgodeset af en undtagelse.

6.   ANDRE BEGRÆNSNINGER

Medlemsstaterne bør undlade at yde finansiel støtte til virksomheder i følgende tilfælde:

—	når det er fastslået, at en virksomhed eller dens ejere ved en endelig dom er dømt for et af de forhold, der er omhandlet i artikel 57, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU (5)

—	når det ved en endelig dom eller en endelig administrativ afgørelse er fastslået, at en virksomhed eller dens ejere har undladt at opfylde forpligtelser med hensyn til betaling af skatter og afgifter eller bidrag til sociale sikringsordninger i henhold til den relevante lovgivning.

7.   OPFØLGNING

Medlemsstaterne anmodes om at orientere Kommissionen om de foranstaltninger, de træffer i henhold til denne henstilling.

Kommissionen er rede til sammen med medlemsstaterne at drøfte deres planer for at sikre, at tildelingen af statsstøtte i form af især rekapitaliseringer begrænses til virksomheder, der betaler deres rimelige andel af skatten.

Senest tre år efter vedtagelsen af denne henstilling offentliggør Kommissionen en rapport om anvendelsen heraf.