4.12.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 354/1

(1)

Fordelene ved fysisk aktivitet, herunder regelmæssig sportsaktivitet og motion, gennem hele livet er helt afgørende og indebærer en lavere risiko for hjerte-kar-sygdomme og for visse former for kræft og diabetes, forebygger lidelser i muskler og knogler og giver bedre vægtkontrol og har ligeledes positive virkninger på mental sundhed og på de kognitive processer. Fysisk aktivitet som anbefalet af Verdenssundhedsorganisationen (WHO) er vigtig for alle aldersgrupper og har særlig relevans for børn, den erhvervsaktive befolkning og de ældre.

(2)

Fysisk aktivitet er en forudsætning for en sund livsstil og en sund arbejdsstyrke og bidrager til opnåelsen af de centrale målsætninger, der er defineret i Europa 2020-strategien, især for så vidt angår vækst, produktivitet og sundhed.

(3)

Selv om de offentlige myndigheder i nogle medlemsstater har optrappet indsatsen for sundhedsfremmende fysisk aktivitet i de senere år, er niveauerne for fysisk inaktivitet i Unionen fortsat uacceptabelt høje. Flertallet af europæiske borgere er ikke tilstrækkelig fysisk aktive, og 60 % dyrker aldrig eller sjældent idræt eller motionerer. Den manglende fysiske aktivitet i fritiden synes at være mere almindelig i de lavere socioøkonomiske grupper. Der er i øjeblikket ikke tegn på, at disse negative tendenser er ved at vende for Unionen som helhed.

(4)

Fysisk inaktivitet er blevet identificeret som en større risikofaktor i forbindelse med for tidlig død og sygdom i højindkomstlande rundt om i verden og er ansvarlig for ca. 1 million dødsfald om året i WHO's europæiske region alene. De negative følger af manglen på fysisk aktivitet i Den Europæiske Union er veldokumenteret, og det samme gælder de betydelige direkte og indirekte økonomiske omkostninger i forbindelse med manglen på fysisk aktivitet og dermed forbundne sundhedsproblemer, navnlig set i lyset af den hastigt stigende ældrebefolkning i de fleste europæiske samfund.

(5)

Den seneste forskning viser, at stillesiddende adfærd kan være en risikofaktor for sundhedsresultaterne uafhængigt af indflydelsen af fysisk aktivitet. I EU bør disse resultater tages i betragtning, når man overvejer yderligere tiltag på dette område.

(6)

Med hensyn til niveauerne for fysisk aktivitet er der meget store forskelle mellem medlemsstaterne. Nogle af medlemsstaterne har opnået betydelige fremskridt i retning af at forøge andelen af borgere, der lever op til det anbefalede minimumsniveau for fysisk aktivitet, hvorimod mange andre medlemsstater enten ikke har opnået fremskridt eller endda har oplevet en negativ udvikling. De nuværende politikker har hidtil ikke haft en afgørende betydning, når det drejer sig om at reducere niveauerne for fysisk inaktivitet for EU som helhed. Der er et betydeligt potentiale for at tage ved lære af vellykkede strategier for udvikling og gennemførelse af politikker for sundhedsfremmende fysisk aktivitet.

(7)

Idrætsundervisningen på skoler har potentiale til at blive et effektivt værktøj til at øge bevidstheden om vigtigheden af sundhedsfremmende fysisk aktivitet, og der er stor mulighed for at gennemføre aktiviteter på skolerne, som kan være med til at opnå dette mål.

(8)

En række politikområder, navnlig idræt og sundhed, kan bidrage til at fremme fysisk aktivitet og kan give nye muligheder for, at EU's borgere bliver fysisk aktive. For at dette potentiale kan udnyttes fuldt ud, således at niveauerne for fysisk aktivitet kan hæves, er det nødvendigt med en tværsektoriel strategisk tilgang for fremme af sundhedsfremmende fysisk aktivitet, herunder inddragelse af alle relevante ministerier, organer og organisationer, navnlig idrætsorganisationerne, på alle niveauer under hensyn til det eksisterende og fortsatte politiske arbejde. Adgangen til flere oplysninger og bedre data om niveauerne for fysisk aktivitet og politikker for fremme af sundhedsfremmende fysisk aktivitet er afgørende elementer, der skal understøtte denne proces og et krav om evaluering af politikkerne, der skal føre til en mere effektiv politikudvikling og -gennemførelse fremover.

(9)

EU's retningslinjer for fysisk aktivitet (1), som blev nævnt af Rådet og af repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, i deres konklusioner af 27. november 2012 (2) om fremme af sundhedsfremmende fysisk aktivitet og i Rådets konklusioner med titlen »Sund aldring gennem hele livet« (3), anbefaler en tværsektoriel tilgang, der dækker alle tematiske områder inden for fremme af sundhedsfremmende fysisk aktivitet.

(10)

Meddelelsen af 2011 fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget med titlen »Udvikling af sportens europæiske dimension« opfordrede Kommissionen og medlemsstaterne til at fortsætte bestræbelserne på at udarbejde nationale retningslinjer på basis af EU's retningslinjer for fysisk aktivitet, herunder en revisions- og koordineringsproces, og til at overveje at udarbejde en henstilling fra Rådet på dette område.

(11)

Resolution vedtaget af Rådet og af Rådets og af repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om en EU-arbejdsplan for sport 2011-2014 (4) anerkendte behovet for at styrke samarbejdet mellem Kommissionen og medlemsstaterne på idrætsområdet på nogle få prioriterede indsatsområder, herunder fremme af sundhedsfremmende fysisk aktivitet. I juli 2012 udtrykte ekspertgruppen om sport, sundhed og deltagelse, der blev nedsat i midten af 2011 inden for rammerne af arbejdsplanen, sin støtte til et nyt EU-initiativ til fremme af sundhedsfremmende fysisk aktivitet.

(12)

Rådets konklusioner af 27. november 2012 om fremme af sundhedsfremmende fysisk aktivitet anerkendte behovet for yderligere handling på EU-plan og opfordrede Kommissionen til at fremsætte et forslag til Rådets henstilling, herunder en ramme for begrænset monitorering baseret på et antal indikatorer, der dækker de tematiske områder i EU's retningslinjer for fysisk aktivitet —

1)

at arbejde hen imod effektive politikker for sundhedsfremmende fysisk aktivitet ved at udvikle en tværsektoriel strategi, der involverer politikområder såsom idræt, sundhed, uddannelse, miljø og transport under hensyntagen til EU's retningslinjer for fysisk aktivitet og involverer andre relevante sektorer i overensstemmelse med særlige nationale forhold. Dette bør bl.a. omfatte:

2)

at monitorere niveauerne for fysisk aktivitet og politikker for sundhedsfremmende fysisk aktivitet ved at gøre brug af rammen for begrænset monitorering (5) og de indikatorer, der er fastsat i bilaget, i henhold til nationale forhold

3)

inden seks måneder fra vedtagelsen af henstillingen i overensstemmelse med national lovgivning og praksis at udpege nationale focal points for sundhedsfremmende fysisk aktivitet (6), der skal støtte ovennævnte monitoreringsramme, og informere Kommissionen om udpegelsen heraf.

De nationale focal points for sundhedsfremmende fysisk aktivitet vil navnlig få til opgave at koordinere processen med at levere data om fysisk aktivitet til monitoreringsrammen. Disse data bør indgå i den eksisterende WHO-europæiske database om fedme, ernæring og fysisk aktivitet (NOPA). De bør også lette et tværfagligt samarbejde om politikker for sundhedsfremmende fysisk aktivitet

4)

at samarbejde tæt med hinanden og med Kommissionen ved at deltage i en proces med regelmæssig udveksling af oplysninger og bedste praksis vedrørende fremme af sundhedsfremmende fysisk aktivitet i de relevante strukturer for idræt og sundhed på EU-plan som grundlag for en styrket politisk koordinering.

1)

at bistå medlemsstaterne med at vedtage nationale strategier, udvikle tværsektorielle politiske strategier for sundhedsfremmende fysisk aktivitet og gennemføre tilsvarende handlingsplaner gennem fremme af udveksling af oplysninger og god praksis, effektiv peerlæring, netværksdannelse og identifikation af vellykkede strategier for fremme af sundhedsfremmende fysisk aktivitet

2)

at fremme oprettelsen og gennemførelsen af monitoreringsrammen for sundhedsfremmende fysisk aktivitet i overensstemmelse med de indikatorer, der er opført i bilaget, baseret på eksisterende former for monitorering og dataindsamling på området og under anvendelse i videst muligt omfang af eksisterende oplysninger og data, ved at:

3)

hvert tredje år at rapportere om fremskridtene med hensyn til gennemførelsen af denne henstilling på grundlag af de oplysninger, der stilles til rådighed inden for rammerne af de indberetningsordninger, som er fastsat i monitoreringsrammen, og andre relevante oplysninger om udvikling og gennemførelse af politikker for sundhedsfremmende fysisk aktivitet, som stilles til rådighed af medlemsstaterne og evaluere merværdien af denne henstilling.