Help Print this page 
Title and reference
Passagerers rettigheder ved sørejser og rejser på indre vandveje

Summaries of EU legislation: direct access to the main summaries page.
Multilingual display
Text

Passagerers rettigheder ved sørejser og rejser på indre vandveje

Passagerer, herunder handicappede og bevægelseshæmmede, der rejser til søs eller på indre vandveje har samme rettigheder, uanset hvor de rejser i Den Europæiske Union (EU). Disse rettigheder, herunder ret til information og kompensation i tilfælde af forsinkelse eller aflysning, supplerer lignende rettigheder for passagerer, der rejser med fly, tog og bus.

DOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1177/2010 af 24. november 2010 om passagerers rettigheder ved sørejser og rejser på indre vandveje og om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004.

RESUMÉ

Passagerer, herunder handicappede og bevægelseshæmmede, der rejser til søs eller på indre vandveje har samme rettigheder, uanset hvor de rejser i Den Europæiske Union (EU). Disse rettigheder, herunder ret til information og kompensation i tilfælde af forsinkelse eller aflysning, supplerer lignende rettigheder for passagerer, der rejser med fly, tog og bus.

HVAD ER FORMÅLET MED DENNE FORORDNING?

Den fastsætter rettighederne for alle passagerer, herunder handicappede og bevægelseshæmmede, der rejser til søs eller på indre vandveje i EU.

HOVEDPUNKTER

Disse rettigheder gælder passagerer, der rejser i EU med store færger og krydstogtskibe på havet, floder, søer eller kanaler.

De omfatter:

tilbagebetaling af billetprisen eller omlægning af rejsen i tilfælde af aflyste afgange eller afgange, der er forsinket mere end 90 minutter

passende assistance, f.eks. måltider, forfriskninger og, hvor det er nødvendigt, indkvartering i op til tre nætter, i tilfælde af aflysning, eller hvis afgangen er forsinket mere end 90 minutter

kompensation på mellem 25 % og 50 % af billetprisen i tilfælde af forsinket ankomst eller aflysning af rejser

ikkediskriminerende behandling og gratis særassistance til handicappede og bevægelseshæmmede både i havneterminaler og om bord på skibe samt økonomisk kompensation for bortkomst eller beskadigelse af deres bevægelseshjælpemidler

passende information om rejsearrangementer for alle passagerer før og under rejsen samt generelle oplysninger om deres rettigheder i terminaler og om bord på skibe

oprettelse af en mekanisme til behandling af klager hos transportørerne og terminaloperatørerne

oprettelse af uafhængige nationale organer til at håndhæve rettighederne i medfør af forordningen, herunder, hvor det er relevant, anvendelsen af sanktioner.

Siden 31. december 2012 dækker forordning (EF) nr. 392/2009 også transportørers erstatningsansvar i tilfælde af tab eller skader, der skyldes ulykker under søtransport af passagerer.

HVORNÅR GÆLDER FORORDNINGEN FRA?

Fra den 18. december 2012.

BAGGRUND

Europa Kommissionens websted om passagerrettigheder - søtransport.

REFERENCER

Dokument

Ikrafttrædelsesdato

Gennemførelsesdato i medlemsstaterne

Den Europæiske Unions Tidende

Forordning (EU) nr. 1177/2010

6.1.2011

-

EUT L 334, 17.12.2010, s. 1-16

TILHØRENDE DOKUMENTER

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 392/2009 af 23. april 2009 om transportørers erstatningsansvar ved ulykker under søtransport af passagerer (Den Europæiske Unions Tidende L 131 af 28.5.2009, s. 24-46).

Seneste ajourføring: 20.08.2015

Top