Help Print this page 

Summaries of EU Legislation

Title and reference
Havarier og hændelser inden for civil luftfart

Summaries of EU legislation: direct access to the main summaries page.
Multilingual display
Text

Havarier og hændelser inden for civil luftfart

 

RESUMÉ AF:

Forordning (EU) nr. 996/2010 — undersøgelse og forebyggelse af havarier og hændelser inden for civil luftfart

HVAD ER FORMÅLET MED DENNE FORORDNING?

  • Den har til formål at forbedre luftfartssikkerheden ved at sikre en høj grad af effektivitet, hurtighed og kvalitet ved gennemførelsen af sikkerhedsundersøgelser inden for europæisk civil luftfart.
  • Den fastlægger bestemmelser om hurtig tilvejebringelse af oplysninger om alle personer og farligt gods om bord på luftfartøjer, der er impliceret i et havari.
  • Denne forordning har endvidere til formål at forbedre den bistand, der ydes til ofre for havarier og deres pårørende.

HOVEDPUNKTER

Anvendelsesområde

  • Denne forordning finder anvendelse på sikkerhedsundersøgelser af havarier* og alvorlige hændelser*:
    • som indtræffer på områder i lande i Den Europæiske Union (EU);
    • som indtræffer uden for områder i lande i EU, men som involverer et luftfartøj, der er registreret i et EU-land eller som opereres af et foretagende, der er etableret i et EU-land;
    • for hvilke et EU-land (ifølge internationale standarder og anbefalet praksis) har ret til at udpege en akkrediteret repræsentant med henblik på deltagelse i undersøgelsen;
    • for hvilke et EU-land, der har en særlig interesse på grund af dødsfald eller alvorlige kvæstelser blandt dennes borgere, opnår tilladelse fra den stat, der udfører undersøgelsen, til at udpege en ekspert.
  • Forordningen finder ikke anvendelse på sikkerhedsundersøgelser af havarier og alvorlige hændelser, hvori der er involveret luftfartøjer, som anvendes til militær-, told-, politi- eller lignende opgaver.

Uafhængige sikkerhedsundersøgelsesmyndigheder

  • Hvert EU-land skal sikre, at sikkerhedsundersøgelser af havarier og hændelser inden for civil luftfart gennemføres af en permanent national sikkerhedsundersøgelsesmyndighed for civil luftfart uden eksterne påvirkninger.
  • Hver sikkerhedsundersøgelsesmyndighed skal fungere uafhængigt af andre myndigheder eller nogen anden part, som kunne komme i konflikt med dennes opgaver eller påvirke dennes objektivitet.
  • Hver sikkerhedsundersøgelsesmyndighed skal kunne gennemføre en fuld sikkerhedsundersøgelse uafhængigt. EU-landene skal sikre, at deres sikkerhedsundersøgelsesmyndigheder har mulighed for og økonomi — herunder et budget — til at varetage deres opgaver uafhængigt og råder over tilstrækkelige midler.
  • Sikkerhedsundersøgelsesmyndigheden skal især have kvalificeret personale og passende faciliteter, herunder kontorer og hangarer, til at opbevare og undersøge luftfartøjet, dets indhold og vragdele.

Undersøgelsespligt

  • Ethvert havari eller enhver alvorlig hændelse, der involverer luftfartøjer ud over dem, der er nævnt i bilag II til forordning (EF) nr. 216/2008, skal gøres til genstand for en sikkerhedsundersøgelse i det EU-land, på hvis område havariet eller den alvorlige hændelse fandt sted.
  • Sikkerhedsundersøgelsesmyndigheden kan beslutte at undersøge andre hændelser end dem, der er omhandlet ovenfor, samt havarier og alvorlige hændelser, hvori andre luftfartøjstyper er involveret, hvis de forventer at kunne drage sikkerhedsmæssige erfaringer af disse.
  • Sikkerhedsundersøgelser må under ingen omstændigheder sigte på at placere skyld eller ansvar. De skal være uafhængige af, adskilt fra og må ikke foregribe eventuelle retlige eller administrative procedurer med henblik på at placere skyld eller ansvar.

Samarbejde mellem sikkerhedsundersøgelsesmyndigheder

Denne forordning giver mulighed for samarbejde mellem sikkerhedsundersøgelsesmyndigheder samt mulighed for at uddelegere opgaver.

Det europæiske netværk af sikkerhedsundersøgelsesmyndigheder inden for civil luftfart

EU-landene skal sikre, at deres sikkerhedsundersøgelsesmyndigheder i fællesskab opretter et europæisk netværk af sikkerhedsundersøgelsesmyndigheder inden for civil luftfart med henblik på at:

  • forbedre kvaliteten af sikkerhedsundersøgelsesmyndighedernes undersøgelser yderligere og styrke deres uafhængighed
  • fremme høje standarder for undersøgelsesmetoder og uddannelse af undersøgelsesledere.

Undersøgelse

  • Uden at dette berører en eventuel retslig efterforskning, får undersøgelseslederen myndighed til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at opfylde kravene til sikkerhedsundersøgelsen. Undersøgelseslederen har blandt andet ret til:
    • omgående at få uindskrænket og uhindret adgang til stedet for havariet eller hændelsen og til luftfartøjet samt dets indhold eller vragdele;
    • at kræve, at der indsamles bevismateriale og fjernes vragdele eller andre dele med henblik på analyse;
    • at anmode om obduktion og lægeundersøgelse af de personer, der var involveret i luftfartøjets operation;
    • at indkalde vidner og pålægge disse at afgive forklaring.
  • Det EU-land, på hvis område havariet eller den alvorlige hændelse fandt sted, er ansvarligt for en sikker behandling og beskyttelse af alt bevismateriale.

Koordinering med andre myndigheder

  • EU-landene skal sikre, at sikkerhedsundersøgelsesmyndighederne og andre myndigheder (f.eks. retslige myndigheder, civile luftfartsmyndigheder samt eftersøgnings- og redningstjenester, der er involveret i sikkerhedsundersøgelsen) samarbejder med hinanden på baggrund af forhåndsaftaler, forudsat at sådanne aftaler respekterer sikkerhedsundersøgelsesmyndighedens uafhængighed.
  • EU-landene skal meddele disse aftaler til Europa-Kommissionen, som videresender dem til formanden for det europæiske netværk af sikkerhedsundersøgelsesmyndigheder inden for civil luftfart, Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union.

Fortrolighed og passende brug af oplysninger

  • Forordningen fastlægger en liste over optegnelser, som ikke må stilles til rådighed for eller anvendes til andre formål end sikkerhedsundersøgelser (f.eks. Flight data recorder data, udkast til rapporter, identiteten af personer, som har afgivet forklaring, undersøgelseslederens notater).
  • Bestemmelser i forordningen om fortrolig brug af oplysninger, herunder serie- og registreringsnumre, som direkte identificerer det luftfartøj, som indberetningen af hændelsen vedrører, er ændret ved forordning (EU) nr. 376/2014. Forordningen anerkender også, at god retspleje eller den kompetente myndighed kan beslutte at frigive optegnelser i henhold til national ret. EU-landene kan beslutte at begrænse de tilfælde, hvor der kan træffes en sådan beslutning om frigivelse, under overholdelse af EU-lovgivningen.

Bistand til ofre og deres pårørende

  • EU-landene skal have en beredskabsplan for hændelser inden for national civil luftfart, som indeholder bestemmelser for bistand til ofrene for havarier og deres pårørende. De skal også sikre, at luftfartsselskaberne har en plan for bistand til ofre og deres pårørende, og sådanne planer skal særligt omfatte psykologisk støtte.
  • EU-landene skal også opfordre luftfartselskaber fra ikke-EU-lande, der opererer i EU, til at vedtage lignende planer.
  • Hvert EU-land, i hvilket der er forekommet et havari, skal udpege en referent med ansvar for kontakt og oplysninger til ofrene og deres pårørende.
  • Luftfartsselskaberne skal tilbyde rejsende mulighed for at angive kontaktoplysninger på den person, som skal kontaktes i tilfælde af havari. Navnet på en person om bord må ikke gøres offentligt tilgængelig, før de pårørende til denne person er blevet underrettet.

Rapporter og sikkerhedsanbefalinger

  • I løbet af undersøgelsen anbefaler sikkerhedsmyndigheden eventuelle omgående handlinger, den måtte anse for at være nødvendige med henblik på at øge luftfartssikkerheden, til personer med ansvar for konstruktion eller vedligeholdelse af luftfartøjer eller luftfartøjsudstyr og enkeltpersoner eller juridiske personer med ansvar for at operere luftfartøjer eller for personaleuddannelse.
  • Sikkerhedsundersøgelsen afsluttes med en rapport med sikkerhedsanbefalinger efter endelig høring af de involverede myndigheder, herunder Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur. Den endelige rapport udgives hurtigst muligt og gerne senest 12 måneder efter datoen for havariet eller hændelsen. Myndighederne registrerer også svar på deres anbefalinger.
  • Alle parter, der modtager en sikkerhedsanbefaling, herunder sikkerhedsmyndighederne på nationalt plan og på EU-plan, skal også overvåge fremskridt med hensyn til de foranstaltninger, der er truffet som reaktion på de modtagne sikkerhedsanbefalinger.
  • Forordningen ophæver direktiv 94/56/EF.

HVORNÅR GÆLDER FORORDNINGEN FRA?

Den trådte i kraft den 2. december 2010.

BAGGRUND

For yderligere oplysninger henvises til:

* VIGTIGE BEGREBER

Havari: en begivenhed i forbindelse med operation af et luftfartøj, der indtræffer fra det tidspunkt, hvor en person går om bord i luftfartøjet i den hensigt at flyve, og indtil alle er gået fra borde, og hvor en person dør eller kommer alvorligt til skade, eller hvor luftfartøjet beskadiges i omfattende grad.

Hændelse: en begivenhed, som ikke er et havari, men som indtræffer i forbindelse med operation af et luftfartøj, og som har indflydelse på eller vil kunne have indflydelse på sikkerheden i forbindelse med operationen.

HOVEDDOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 996/2010 af 20. oktober 2010 om undersøgelse og forebyggelse af havarier og hændelser inden for civil luftfart og om ophævelse af direktiv 94/56/EF (EUT L 295 af 12.11.2010, s. 35-50).

Efterfølgende ændringer af forordning (EU) nr. 996/2010 er indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 376/2014 af 3. april 2014 om indberetning og analyse af samt opfølgning på begivenheder inden for civil luftfart, ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 996/2010 og ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/42/EF, Kommissionens forordning (EF) nr. 1321/2007 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1330/2007 (EUT L 122 af 24.4.2014, s. 18-43).

seneste ajourføring 08.11.2016

Top