Help Print this page 

Summaries of EU Legislation

Title and reference
Trafiksikkerhed: Politiske retningslinjer for trafiksikkerheden 2011-20

Summaries of EU legislation: direct access to the main summaries page.
Languages and formats available
Multilingual display
Text

Trafiksikkerhed: Politiske retningslinjer for trafiksikkerheden 2011-20

RESUMÉ AF:

Europa-Kommissionens meddelelse (KOM (2010) 389 endelig) — På vej mod et europæisk trafiksikkerhedsområde 2011-2020

HVAD ER FORMÅLET MED DENNE MEDDELELSE FRA EUROPA-KOMMISSIONEN?

Selvom der er gjort fremskridt inden for trafiksikkerhed under Den Europæiske Unions (EU) 3. europæiske handlingsprogram for trafiksikkerheden, som løb mellem 2003 og 2010, fremhæver Europa-Kommissionen, at bestræbelserne på at forbedre trafiksikkerheden skal udbygges yderligere.

HOVEDPUNKTER

De europæiske trafiksikkerhedspolitiske retningslinjer (2011-2020) har til formål at skabe en overordnet reguleringsramme og opstille udfordrende målsætninger, som bør være en rettesnor for de nationale og lokale strategier i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet. Inden for de overordnede rammer fremhæver Kommissionen behovet for at:

  • skabe en ramme for samarbejde baseret på udveksling af bedste praksis i hele EU
  • vedtage en strategi for tilskadekomne og førstehjælp for at imødegå behovet for at reducere antallet af tilskadekomne i trafikken
  • forbedre sikkerheden for de mest sårbare trafikanter.

Principper og mål

Kommissionen opstiller 3 hovedprincipper:

  • opnåelse af de højeste trafiksikkerhedsstandarder i hele Europa — ved at tilskynde EU-borgerne til at tage det primære ansvar for deres egen sikkerhed og andres sikkerhed på vejene i EU og ved at fokusere på at forbedre sikkerheden for de mest sårbare trafikanter
  • en integreret tilgang til trafiksikkerhed — gennem samarbejde med andre EU-politikområder, bl.a. energi, miljø, uddannelse, innovation og teknologi og retlige anliggender.
  • subsidiaritet, proportionalitet og delt ansvar — gennem konceptet om delt ansvar, engagement og praktiske tiltag på alle niveauer fra EU-landene og deres myndigheder til regionale og lokale organer.

I opfølgning af handlingsprogrammet for trafiksikkerheden 2003-10 foreslår Kommissionen at fastholde målet om at halvere det samlede antal trafikdræbte i EU mellem 2010 and 2020. Dette viser EU’s klare beslutsomhed med hensyn til trafiksikkerhed, og at og det at have et fælles mål har til formål at give EU-borgerne et mere ensartet trafiksikkerhedsniveau i EU. Kommissionen opfordrer de enkelte EU-lande til at bidrage til at nå dette fælles mål gennem deres egne nationale strategier for trafiksikkerhed.

Under den offentlige høring vedrørende disse politiske retningslinjer, der fandt sted mellem juli og december 2009, blev der foreslået et mål for reduktion af alvorlige trafikskader. Når der er fastsat en fælles definition for »alvorlige skader«, vil Kommissionen tilføje et fælles »mål for nedbringelse af antallet af skader« til disse europæiske trafiksikkerhedspolitiske retningslinjer frem til 2020.

Strategiske mål

Kommissionen har identificeret 7 mål, for hvilke der vil blive foreslået tiltag på både EU-plan og nationalt plan:

  • forbedret uddannelse og skoling af trafikanterne — kvaliteten af kørekorttildelingen og køreuddannelsen skal øges, med særligt fokus på unge bilisterKommissionen vil samarbejde med EU-landene om at udvikle en fælles pædagogisk og uddannelsesmæssig trafiksikkerhedsstrategi, herunder oplæring inden køreprøven, køreprøven og uddannelse efter erhvervelse af kørekort
  • styrket håndhævelsen af færdselsreglerne — Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet vil arbejde sammen om at etablere en grænseoverskridende informationsudveksling inden for trafiksikkerhed. Kommissionen vil også indlede arbejdet hen imod en fælles trafiksikkerhedshåndhævelsesstrategi, som skal omfatte håndhævelseskampagner, nationale håndhævelsesmål og køretøjsteknologi som hjælp ved håndhævelsen, herunder muligheden for fartbegrænsere i lette erhvervskøretøjer og alkolåsesystemer
  • sikrere vejinfrastruktur — Kommissionen vil sikre, at EU-midler kun vil blive ydet til infrastruktur, der er i overensstemmelse med EU-sikkerhedskrav. Kommissionen vil også fremme anvendelsen af de relevante principper for sikker forvaltning til det sekundære vejnet i EU-landene, navnlig gennem udveksling af bedste praksis.
  • sikrere køretøjer — samt fortsat tilskyndelse til udviklingen af køretøjssikkerheden idet Kommissionen også vil evaluere og foreslå tiltag inden for harmonisering og gradvis styrkelse af EU-lovgivningen om teknisk kontrol og om syn ved vejsiden
  • fremme af brugen af moderne teknologi til at øge trafiksikkerheden — Kommissionen vil fortsætte med at tilskynde til brugen af intelligente transportsystemer for at forbedre trafiksikkerheden. Effektiviteten og sikringen af hurtigere redningsaktioner vil blive øget bl.a. gennem indførelse af det europadækkende køretøjsmonterede nødopkaldssystem »eCall«
  • forbedring af beredskabstjenesterne og assistancen til tilskadekomne efter ulykker — Kommissionen vil foreslå oprettelsen af en global strategi for tiltag med hensyn til tilskadekomne i trafikken og førstehjælp. Kommissionen vil især undersøge midlerne til at forbedre effektiviteten af førstehjælpsintervention og efterfølgende behandling med henblik på at reducere følgevirkningerne af trafikulykker.
  • beskyttelse af sårbare trafikanter — Kommissionen vil arbejde på at forbedre sikkerheden for motorcyklister, idet den vil arbejde med adfærd samt køretøjssikkerhed og infrastruktursikkerhed. Den vil også tilskynde til etableringen af passende infrastrukturer med henblik på at øge sikkerheden for cyklister og andre sårbare trafikanter.

Gennemførelse af de europæiske trafiksikkerhedspolitiske retningslinjer for 2011-2020

Åbent samarbejde mellem EU-landene og Kommissionen letter gennemførelsen af EU-politik for trafiksikkerhed. Parallelt med dette har EU-landene også nationale trafiksikkerhedsplaner, der omfatter specifikke nationale mål, som passer til deres særlige situation.

Kommissionen vil fortsætte forbedringen af de eksisterende redskaber til indsamling og analyse af data, såsom CARE, EU-databasen vedrørende færdselsulykker oprettet i medfør af Rådets afgørelse 93/704/EF samt det europæiske overvågningsorgan for trafiksikkerhed (ERSO), som via internettet gør vejsikkerhedsdata og viden på europæisk plan offentligt tilgængelig.

BAGGRUND

Se Trafiksikkerhed på Europa-Kommissionens websted for yderligere oplysninger.

DOKUMENT

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — På vej mod et europæisk trafiksikkerhedsområde: politiske retningslinjer for trafiksikkerheden for 2011-2020 (KOM(2010) 389 endelig af 20. juli 2010)

seneste ajourføring 09.05.2016

Top