Help Print this page 
Title and reference
Grænseoverskridende sundhedsydelser - patientrettigheder

Summaries of EU legislation: direct access to the main summaries page.
Languages and formats available
BG ES CS DA DE ET EL EN FR GA HR IT LV LT HU MT NL PL PT RO SK SL FI SV
HTML html ES html CS html DA html DE html EL html EN html FR html IT html HU html NL html PL html PT html RO html FI html SV
Multilingual display
Text

Grænseoverskridende sundhedsydelser - patientrettigheder

Friheden til at gøre brug af sundhedsydelser i hele Den Europæiske Union (EU) skal ledsages af garanti for kvalitet og sikkerhed. For at kunne træffe et velunderbygget valg skal patienterne kunne få adgang til alle oplysninger, som de måtte ønske, om vilkårene for at modtage sundhedsydelser i et andet EU-land samt for godtgørelse heraf efter hjemkomst.

DOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/24/EU af 9. marts 2011 om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser.

RESUMÉ

Dette direktiv omhandler etablering af rammevilkår, der skal

  • fastlægge patienters rettigheder vedrørende adgang til grænseoverskridende sundhedsydelser samt godtgørelse heraf
  • garantere kvalitet og sikkerhed i forbindelse med sundhedsydelser modtaget i et andet EU-land
  • fremme samarbejdet mellem EU-landene vedrørende sundhedsydelser.

Nærværende direktiv omhandler ikke

  • langtidsplejeydelser
  • offentlige vaccinationsprogrammer.

EU-landenes ansvar

Hvert enkelt EU-land udpeger et eller flere nationale kontaktpunkter for grænseoverskridende sundhedsydelser. Kontaktpunkterne varetager kontakten til patientforeninger, leverandører af sundhedsydelser samt udbydere af sundhedsforsikring. De har til opgave at informere patienterne om deres rettigheder, når de beslutter sig for at benytte grænseoverskridende sundhedsydelser, samt kontaktoplysninger til andre kontaktpunkter i de øvrige EU-lande.

Behandlingsmedlemsstaten er ansvarlig for organisationen og leveringen af sundhedsydelser. Den skal fastsætte kvalitets- og sikkerhedsstandarder for de ydede sundhedsydelser, særligt i form af kontrolmekanismer. Den skal ligeledes sikre beskyttelse af personoplysninger og ligebehandling af patienter fra andre medlemsstater. Det nationale kontaktpunkt i behandlingsmedlemsstaten formidler de nødvendige oplysninger til patienterne.

Efter levering af sundhedsydelsen er det forsikringsmedlemsstaten , som skal sikre godtgørelse over for den forsikrede person, forudsat at den pågældende behandling er omfattet af de sundhedsydelser, der godtgøres ifølge dennes nationale lovgivning.

Vilkår for godtgørelse af grænseoverskridende sundhedsydelser

Forsikringsmedlemsstaten skal sikre, at omkostninger afholdt af en forsikret person, der modtager grænseoverskridende sundhedsydelser, godtgøres, forudsat at vedkommende har ret til sådanne sundhedsydelser. Godtgørelsesbeløbet svarer til godtgørelsen ydet af den lovpligtige socialsikringsordning, hvis sundhedsydelsen var blevet leveret i personens eget land. Beløbet må ikke overstige den modtagne sundhedsydelses faktiske omkostning.

Forsikringsmedlemsstaten har mulighed for at godtgøre tillægsomkostninger, navnlig rejse- og opholdsomkostninger.

En forsikret person kan ligeledes opnå godtgørelse for grænseoverskridende serviceydelser i form af telemedicin.

For at undgå planlægningsmæssige og/eller finansielle problemer i en forsikringsmedlemsstats sundhedssystem, kan landet indføre en ordning med forhåndstilladelse i forbindelse med varetagelse af visse grænseoverskridende sundhedsydelser , særligt de ydelser, der involverer mindst en overnatning på hospital eller brug af brug af omkostningstunge og højt specialiserede medicinske faciliteter eller udstyr. Forsikringsmedlemsstaten kan i særlige tilfælde afslå at give forhåndstilladelse til patienten , dog skal tilladelsen systematisk ydes, hvis disse ikke kan ydes i patientens eget land inden for en medicinsk forsvarlig tidsfrist taget i betragtning af patientens helbredstilstand.

Hvis en patient anmoder om forhåndstilladelse, og betingelserne er opfyldt, skal den gives ifølge bestemmelserne i forordningen om koordinering af de sociale sikringsordninger, med mindre patienten anmoder om, at tilladelsen behandles inden for rammerne af nærværende direktiv.

De administrative procedurer i forbindelse med levering og godtgørelse af grænseoverskridende sundhedsydelser skal være baseret på objektive og upartiske kriterier, der er nødvendige og står i forhold til den anmodede ydelse. De fastlægges efter en gennemsigtig procedure og skal overholde de af medlemsstaten fastsatte tidsfrister.

Ved administrativ behandling af en forespørgsel om grænseoverskridende sundhedsydelser skal medlemsstaterne primært tage højde for patientens specifikke patologiske situation, samt om behandlingen haster, eller der foreligger særlige omstændigheder.

Samarbejde på sundhedsområdet

Medlemsstaterne samarbejder om gennemførelsen af direktivet. De skal særligt fremme etableringen af europæiske netværk af referencecentre for sundhedstjenesteydere med det formål at fremme ekspertisens mobilitet i Europa og dermed adgangen til højt specialiserede sundhedsydelser, der kræver en særlig koncentration af ressourcer eller ekspertise.

Medlemsstaterne anerkender gyldigheden af recepter udskrevet i andre medlemsstater, for så vidt angår medicin godkendt i det pågældende land. Kommissionens gennemførelsesdirektiv 2012/52/EU af 20. december 2012 fastsætter således foranstaltninger for at lette anerkendelsen af recepter. Den indeholder hovedsageligt en ikke-udtømmende liste over elementer, der skal indgå i de medicinske recepter udstedt i en anden medlemsstat end den, hvor medicinen udleveres. De nationale kontaktpunkter skal også informere patienterne om disse elementer.

Medlemsstaterne tilskyndes ligeledes til at samarbejde om en forbedret diagnosticering og behandling af sjældne sygdomme navnlig ved hjælp af databasen Orphanet og anvendelse af de europæiske netværk og muligheder, der i medfør af forordning (EF) Nr. 883/2004 er gjort tilgængelige for overførsel til andre medlemsstater af patienter, der lider af sjældne sygdomme, når diagnosticering og/eller behandling ikke er mulig i forsikringsmedlemsstaten.

E-sundhed ssystemer eller ydelser sikrer også levering af grænseoverskridende sundhedsydelser. Nærværende direktiv omhandler etableringen af et netværk, der sammenfører nationale myndigheder med ansvar for E-sundhed med henblik på at sikre kontinuitet i sundhedsydelserne og garantere adgang til sundhedsydelser af høj kvalitet.

Endelig skal etableringen af et netværk af myndigheder eller organer med ansvar for evaluering af sundhedsteknologi fremme samarbejdet mellem de nationale myndigheder med ansvar for området.

Baggrund

Nærværende direktiv er i overensstemmelse med Domstolens praksis siden Kohll og Dencker-dommene afsagt den 28. april 1998, som fastslår patienters ret til godtgørelse for behandling modtaget i en anden medlemsstat end deres egen. Forslaget er ikke i modstrid med principperne i forordning om koordinering af de sociale sikringsordninger, særligt princippet om ligestilling af herboende eller ikke-herboende patienter i en medlemsstat, samt princippet om det europæiske sygesikringskort.

REFERENCE

Dokument

Ikrafttrædelsesdato

Gennemførelse i medlemsstaterne

Den Europæiske Unions Tidende

Direktiv 2011/24/EU

24.4.2011

25.10.2013

EUT L 88, 4.4.2011

TILHØRENDE DOKUMENTER

Kommissionens gennemførelsesdirektiv 2012/52/EU af 20. december 2012 om foranstaltninger, der skal lette anerkendelsen af recepter udskrevet i en anden medlemsstat [Den Europæiske Unions Tidende L 356 af 22.12.2012].

Seneste ajourføring: 10.04.2014

Top