Help Print this page 
Title and reference
Radiofrekvenspolitikprogram

Summaries of EU legislation: direct access to the main summaries page.
Multilingual display
Text

Radiofrekvenspolitikprogram

EU’s radiofrekvenspolitikprogram har til formål at sikre, at det indre marked fungerer på forskellige EU-politiske områder, som involverer anvendelsen af radiofrekvenser, og har til formål at sikre, at Europa får mest muligt ud af denne begrænsede ressource på en koordineret måde.

DOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 243/2012/EU af 14. marts 2012 om indførelse af et flerårigt radiofrekvenspolitikprogram.

RESUMÉ

EU’s femårige radiofrekvenspolitikprogram definerer den strategiske planlægning og harmonisering af anvendelsen af frekvensressourcerne for de områder af EU’s indre marked, som anvender frekvensressourcerne, såsom elektronisk kommunikation, forskning og rumteknologi, transport, energi og audiovisuel politik, idet adgangen til radiofrekvenserne er helt afgørende for en lang række aktiviteter - fra trådløs kommunikation og radiofoni og kortrækkende enheder og videre til transport, offentlig sikkerhed og anvendt rumteknologi.

Radiofrekvenspolitikprogrammets målsætninger er at:

  • stille tilstrækkelige frekvensressourcer til rådighed til at imødekomme de stigende behov, især for 1200 MHz til trådløs kommunikation
  • maksimere fleksibiliteten i forbindelse med anvendelsen af frekvensressourcerne
  • forbedre frekvensressourcernes effektive anvendelse
  • fremme konkurrencen mellem de elektroniske kommunikationstjenester
  • harmonisere det indre marked og udvikle multinationale tjenester
  • undgå interferens og forstyrrende påvirkninger
  • beskytte menneskers sundhed.

Medlemsstaterne er forpligtede til:

  • senest 1. januar 2013 at vedtage godkendelses- og tildelingsforanstaltninger, som er hensigtsmæssige for udvikling af bredbåndstjenester
  • at fremme kollektiv og delt anvendelse af frekvensressourcerne
  • at samarbejde om at udvikle harmoniserede standarder for radioudstyr og -terminaler
  • at vedtage udvælgelsesbetingelser og -procedurer, som fremmer investering i og effektiv anvendelse af frekvensressourcerne.

Kommissionen er i færd med at udvikle bedste praksis for godkendelsesbetingelser og -procedurer for båndspektrene for at undgå overfragmentering på det indre marked.

For at sikre fair konkurrence kan medlemsstaterne vedtage foranstaltninger, som f.eks. at:

  • begrænse den frekvensmængde, der tildeles brugsrettigheder for til en bestemt økonomisk aktør
  • reservere frekvensressourcer til nye udbydere
  • begrænse tildelingen af nye brugsrettigheder på bestemte frekvensbånd, så aktørerne ikke kan akkumulere for mange frekvensressourcer og dermed skade konkurrenterne
  • forbyde overførsel af brugsrettigheder til frekvenser
  • ændre bestemte aktørers eksisterende rettigheder, hvor der er sket en for stor akkumulering, i henhold til artikel 14 i direktiv 2002/20/EF.

Medlemsstaterne skal tildele en tilstrækkelig del af frekvensspektret, så alle EU-borgere kan få adgang til bredbånd inden 2020.

Inden den 1. januar 2013 skulle medlemsstaterne godkende anvendelsen af harmoniserede bånd, så forbrugerne får nem adgang til trådløst bredbånd, inklusive 800 MHz-båndet (den digitale dividende). De skulle også tillade handel med frekvensbrugsrettigheder på de omtalte harmoniserede bånd.

Sammen med medlemsstaterne udarbejder Kommissionen en oversigt over den nuværende anvendelse af frekvensspektret og de fremtidige behov for frekvenser fra 400 MHz til 6 GHz.

EU deltager i internationale forhandlinger vedrørende frekvensressourcerne, i overensstemmelse med traktatens regler, for at forsvare EU’s interesser. I internationale forhandlinger skal medlemsstaterne også sikre, at EU’s udviklingspolitik får de fornødne frekvensressourcer stillet til rådighed. EU kan hjælpe medlemsstaterne med at løse problemer med frekvenskoordinering med lande, som ikke er med i EU.

REFERENCER

Retsakt

Ikrafttrædelsesdato

Gennemførelsesdato i medlemsstaterne

Den Europæiske Unions Tidende

Afgørelse nr. 243/2012/EU

10.4.2012

1.7.2015, medmindre andet er anført

EUT L 81 af 21.3.2012

Seneste ajourføring: 14.02.2014

Top