En digital dagsorden for Europa

Den digitale dagsorden, som Europa-Kommissionen har fremlagt, er en af de syv søjler i "Europa 2020"-strategien, der fastsætter vækstmålene for Den Europæiske Union (EU) frem til 2020. Denne digitale dagsorden foreslår en bedre udnyttelse af informations og kommunikationsteknologierne (Ikt) med henblik på fremme af innovation, økonomisk vækst og fremskridt.

DOKUMENT

Meddelelse fra Rådet til Europa-Parlamentet af 19. maj 2010 "En digital dagsorden for Europa"[KOM(2010) 245 endelig – Ikke offentliggjort i EU-Tidende].

RESUMÉ

Den Europæiske Union (EU) har foreslået en digital dagsorden, hvis hovedformål er at udvikle et digitalt indre marked, der skal føre Europa frem til en intelligent, bæredygtig og integrerende vækst.

Hvilke hindringer kan stå i vejen for den digitale dagsorden?

• opsplitning af de digitale markeder
• manglende interoperabilitet
• stigende internetkriminalitet og risiko for lav tillid til nettet
• manglende investeringer i net
• utilstrækkelig forsknings- og innovationsindsats
• manglende it-kompetence
• tabte muligheder for at løfte samfundsmæssige udfordringer.

På hvilke områder skal der sættes ind over for den digitale dagsorden?

Skabe et digitalt indre marked

Kommissionen skal på den ene side forpligte sig til at give lovlig adgang til indhold ved at forenkle clearing, forvaltning og licensering af ophavsret på tværs af grænserne. Med dette for øje vil den fremsætte forslag til et rammedirektiv om kollektiv rettighedsforvaltning, samt et direktiv om forældreløse værker. Den vil på den anden side tage direktivet om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer op til fornyet overvejelse.

For at lette betalinger og og e-fakturering skal Kommissionen få gennemført et indre eurobetalingsområde (SEPA) og revidere direktivet om elektroniske signaturer, så der kan tilbydes sikre e-autentificeringssystemer.

Det europæiske onlinemarked lider under en manglende forbrugertillid hvad angår betalingssikkerhed og respekten for privatlivets fred. Kommissionen forventer at revurdere EU's rammedirektiv om databeskyttelse. Den har derudover intentioner om at offentliggøre en online-kodeks, der sammenfatter internetbrugernes rettigheder på en klar og lettilgængelig måde. Denne kodeks skal ligeledes omfatte transaktionsrettigheder samt onlinetvistbilæggelse inden for EU. Kommissionen har også planer om at etablere et fælles onlinetillidsmærke som garanti for forbrugernes sikkerhed.

Teletjenesterne skal være fælles. Det er endvidere hensigtsmæssigt at harmonisere teletjenesternes nummerordninger og frekvensbånd.

Styrkelse af interoperabilitet og bedre standarder

Det er nødvendigt, at EU styrker interoperabiliteten mellem udstyr, applikationer, datalagre, tjenester og net. Hertil er det af den største betydning, at Kommissionen forfølger revurderingen af dens standardiseringspolitik. Endvidere skal den fremme de vedtagne bestemmelser om ophavsret.

Konsolidering af tillid og onlinesikkerhed

Europa skal styrke sin politik til bekæmpelse af internetkriminalitet , børnepornografi på nettet og den manglende respekt for privatlivets fred og personlige data. Kommissionen vil fremlægge foranstaltninger med hensyn til net- og informationssikkerhed og kampen mod angreb på internettet.

Parallelt hermed skal medlemsstaterne indføre foranstaltninger til installation af et højtydende nationalt net og fortsætte med at lave simulerede angreb på internettet i stor skala. Der skal etableres nationale indberetningsfora for internetkriminalitet i lighed med Europol.

Fremme adgangen til hurtigt og ultrahurtigt internet for alle

Europa skal have et hurtigt og ultrahurtigt internet, der er tilgængeligt for alle og som ikke er dyrt. I denne optik skal EU etablere accesnet af den nye generation (NGA). Det er Kommissionens hensigt, at benytte sig af europæiske fonde (blandt andet EFRU eller ELFUL) til finansiering af investeringer i bredbånd. Kommissionen skal endvidere styrke sin politik på området for frekvensprogrammet.

Investering i forskning og innovation

Europa skal udfylde hullerne i sit investeringsunderskud til forsking og udvikling på ikt-området, som stadig er utilstrækkeligt i Europa i forhold til, hvad dets vigtigste handelspartnere har nået. Kommissionen forventer dermed at stimulere privat investering og fordoble de offentlige udgifter til udvikling af ikt.

Fremme kultur, kompetencer og digital integration

Selv om internettet er en del af hverdagen for mange EU-borgere, er visse befolkningskategorier stadig udelukket fra undervisning den digitale verdens medier. Endvidere lider EU under mangel på kompetente medarbejdere i ikt-sektoren.

Til beskæftigelsesfremme på ikt-området foreslår Kommissionen at prioritere it-kompetencer og færdigheder inden for rammerne af Den Europæiske Socialfond. Den ønsker ligeledes at udvikle redskaber, der gør det muligt at indkredse og anerkende teknikeres og ikt-brugeres kompetencer. Målet er at skabe en fælles europæisk ramme, specielt til ikt-fagfolk.

For at udjævne de ulige muligheder, europaborgerne har til uddannelse på det digitale område, skal medlemsstaterne forbedre digital tilgængelighed med anvendelse af direktivet "De audiovisuelle medietjenester".

En intelligent udnyttelse af teknologien til fordel for samfundet

Den Europæiske Union skal udnytte det potentiale, der ligger i anvendelsen af de informations- og kommunikationsteknologierne på følgende områder:

• klimaændringer gennem partnerskab med områder, der er ansvarlige for emissioner
• forvaltning af den aldrende befolkning ved hjælp af medicin på nettet og telemedicinsystemer og -tjenester
• digitalisering af indhold takket være Europeana;
• intelligente transportsystemer ved hjælp af anvendelsen af det foreslåede direktiv.

Hvordan sættes disse initiativer i værk?

Iværksættelsen af de tidligere nævnte initiativer kræver et konstant højt engagement fra EU og medlemsstaterne (også på regionalt plan). Det koordineres af en gruppe af kommissærer, som skal tilknytte medlemstaterne og Europa-Parlamentet.

Der statusrapport over gennemførelsen af den digitale dagsorden udarbejdes hvert år og herudfra offentliggøres et opfølgningsskema; endvidere afholdes et årligt fællesmøde.

Kontekst

Finanskrisen i 2008 afslørede visse strukturelle svagheder i den europæiske økonomi. "Europa 2020"-strategien, der blev lanceret af Europa-Kommissionen i 2010 er en af reaktionerne på denne krise. Den fastsætter beskæftigelsesmål, produktionsmål og mål for de sociale sammenhæng. Den digitale dagsorden for Europa indgår i "Europa 2020"-strategien og er et af dens syv fyrtårne for initiativ.

Seneste ajourføring: 25.06.2010