Help Print this page 
Title and reference
eCall har til formål at sørge for hurtigere udrykning til ofre for bilulykker

Summaries of EU legislation: direct access to the main summaries page.
Multilingual display
Text

eCall har til formål at sørge for hurtigere udrykning til ofre for bilulykker

eCall aktiveres automatisk, så snart sensorer i køretøjet registrerer en alvorlig ulykke, og sender oplysninger om ulykken til beredskabstjenesten, så de hurtigere kan yde hjælp til bilister og passagerer.

RETSAKT

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/40/EU af 7. juli 2010 om rammerne for indførelse af intelligente transportsystemer på vejtransportområdet og for grænsefladerne til andre transportområder.

RESUMÉ

Formålet med eCall er at sørge for hurtig assistance til de involverede i alvorlige bilulykker overalt i Den Europæiske Union samt Island, Norge og Schweiz.

eCall aktiveres automatisk, så snart sensorer i køretøjet registrerer en alvorlig ulykke. Når systemet er aktiveret, ringer det til det europæiske alarmnummer 112, opretter telefonforbindelse til det rette alarmcenter og sender oplysninger om ulykken til redningskorpset, herunder ulykkestidspunktet, det forulykkede køretøjs præcise position og kørselsretning (især vigtigt på motorveje og i tunneller). Et eCall-opkald kan også udløses manuelt ved at trykke på en knap i bilen. Dette kan for eksempel gøres af et vidne til en alvorlig ulykke. Kort efter ulykken ved beredskabstjenesten således, at der er sket en ulykke, og kender ulykkens præcise position.

Data modtaget igennem eCall-systemet gør det muligt for beredskabstjenesten at yde hurtigere hjælp til bilister og passagerer. Dette vil hjælpe med at redde liv og behandle skader hurtigt. Vurderinger tyder på, at eCall kan forbedre svartiden med 40 % i byområder og 50 % i landområder og redde op til 2 500 liv om året.

Ud over de trafiksikkerhedsmæssige fordele vil eCall også have en stor indflydelse på reduktionen af færdselstætheden, som opstår ved trafikulykker, og ulykker afledt af usikrede ulykkessteder. Det forventes også, at det køretøjsmonterede udstyr fra eCall kan anvendes til yderligere redningstjenester og/eller tillægstjenester parallelt med eller i forbindelse med det 112-baserede køretøjsmonterede eCall-system.

Direktiv 2010/40/EU af 7. juli 2010 om rammerne for indførelse af intelligente transportsystemer på vejtransportområdet og for grænsefladerne til andre transportområder har identificeret den harmoniserede tilrådighedsstillelse af et interoperabelt EU-dækkende eCall-system (artikel 3d), som én af seks prioriterede indsatser, der skal have udarbejdet bindende specifikationer (artikel 6).

REFERENCER

Retsakt

Ikrafttrædelsesdato

Gennemførelsesdato i medlemsstaterne

Den Europæiske Unions Tidende

Direktiv 2010/40/EU

26.8.2010

27.2.2012

EUT L 207 af 6.8.2010

Delegerede retsakter

Ikrafttrædelsesdato

Gennemførelsesdato i medlemsstaterne

Den Europæiske Unions Tidende

Kommissionens delegerede forordning (EU) Nr. 305/2013

23.4.2013

23.4.2013Bestemmelser om informationstjeneste, som allerede er anvendt på datoen for ikrafttrædelse af denne forordning: 23.4.2014

EUT L 91 af 3.4.2013

TILHØRENDE RETSAKTER

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om typegodkendelseskrav for indførelse af et køretøjsmonteret eCall-system og om ændring af direktiv 2007/46/EF [COM(2013) 316 final af 13.6.2013 - ikke udgivet i Den Europæiske Unions Tidende]

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om indførelse af det interoperable EU-dækkende eCall-system. [COM(2013) 315 final af 13.6.2013 ]

I juni 2013 vedtog Europa-Kommissionen to forslag for at sikre, at biler fra oktober 2015 automatisk vil ringe til beredskabstjenester i tilfælde af alvorlige bilulykker. Udkastet til lovgivningen vil sikre, at alle nye modeller af personbiler og lette køretøjer fra oktober 2015 er udstyret med 112-eCall, og at den rette infrastruktur vil blive oprettet til den rette modtagelse og håndtering af eCall-opkald i alarmcentrene. Det skal sikre forenelighed, interoperabilitet og kontinuitet af den EU-dækkende eCall-tjeneste.

Når disse forslag er godkendt af Rådet og Parlamentet, har Kommissionen til formål at have en fuldt funktionsdygtig eCall-tjeneste på plads i hele EU (samt Island, Norge og Schweiz) inden udgangen af 2015.

Seneste ajourføring: 24.01.2014

Top