Help Print this page 

Summaries of EU Legislation

Title and reference
Samhandel inden for EU med fjerkræ og rugeæg

Summaries of EU legislation: direct access to the main summaries page.
Multilingual display
Text

Samhandel inden for EU med fjerkræ og rugeæg

 

RESUMÉ AF:

Direktiv 2009/158/EF om dyresundhedsmæssige betingelser for samhandelen inden for Fællesskabet med fjerkræ og rugeæg samt for indførsel heraf fra ikke-EU-lande

HVAD ER FORMÅLET MED DIREKTIVET?

Det fastsætter dyresundhedsmæssige krav for levende fjerkræ og dets rugeæg, når disse handles mellem lande i Den Europæiske Union eller indføres fra ikke-EU-lande til EU for at forhindre indførsel og spredning af infektioner hos fjerkræ.

HOVEDPUNKTER

  • Direktivet finder anvendelse på:
    • fjerkræ på mere end 72 timer (herunder høns, kalkuner, perlehøns, ænder, gæs, vagtler, duer, fasaner, agerhøns samt strudsfugle), der holdes i fangenskab med henblik på avl, produktion af kød eller æg eller til udsætning som fjervildt med henblik på genoprettelse af bestanden til jagt
    • daggamle kyllinger, der er fjerkræ på under 72 timer, som endnu ikke er blevet fodret. Moskusænder må dog gerne fodres
    • rugeæg til udrugning.
  • Direktivet finder ikke anvendelse på fugle bestemt til udstillinger, skuer eller konkurrencer.
  • Levende fjerkræ og rugeæg må kun handles inden for EU, hvis de kommer fra virksomheder, der:
    • overholder de strenge hygiejnebestemmelser, der er fastsat i direktivet
    • iværksætter et program for sundhedskontrol, herunder veterinærkontrol og indberetning ved mistanke om sygdom
    • opbevarer en flokoptegnelse i op til to år.
  • Driften skal så vidt muligt følge »alt ind — alt ud« -princippet, hvor der rengøres og desinficeres efter tømning af hver flok og indsætning af nyt fjerkræ.
  • Æggene skal indsamles mindst en gang om dagen, og hurtigst muligt, efter de er lagt, skal de rengøres og desinficeres og placeres i ny eller ren og desinficeret emballage. Rugerier skal være adskilt fra avlsanlæg.
  • Rugeæg skal komme fra flokke, der i over seks uger har været holdt på godkendte virksomheder, og de skal desinficeres.
  • Daggamle kyllinger skal stamme fra rugeæg, der opfylder ovenstående betingelser, uden mistanke om sygdom.
  • Avlsfjerkræ skal siden klækningen eller i mindst seks uger have befundet sig på godkendte virksomheder, opfylde vaccinationsbetingelserne og have været underkastet en veterinærundersøgelse i løbet af de sidste 48 timer inden afsendelsen (dvs. før de udvælges til afsendelse).
  • Slagtefjerkræ og fjerkræ bestemt til udsætning som fjervildt med henblik på genoprettelse af bestanden skal komme fra en bedrift, hvor det har opholdt sig siden udklækningen eller i over 21 dage, og som ikke er underlagt sundhedsrestriktioner. Flokken skal underkastes en veterinærundersøgelse i løbet af de sidste fem dage (48 timer for fjervildt) inden afsendelse.
  • Mindre strenge krav er gældende for partier af fjerkræ eller rugeæg på under 20 stykker.
  • Transporten af fjerkræ og rugeæg skal overholde specifikke betingelser, hvad angår de anvendte pakninger og køretøjer. Forsendelserne skal ledsages af et veterinærcertifikat, der er underskrevet af en embedsdyrlæge.
  • Fjerkræ og rugeæg må kun indføres til EU fra godkendte lande med sundhedsmæssige betingelser, der er mindst lige så tilfredsstillende som i EU, såsom obligatorisk anmeldelse af fjerkræinfluenza og Newcastle disease.
  • Der udføres kontrol på stedet af veterinærsagkyndige fra EU-landene og Europa-Kommissionen for at sikre, at direktivet anvendes korrekt.
  • Kommissionen bistås af Den Stående Komite for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder i forvaltningen af direktivets dyresundhedsmæssige betingelser, der er gældende for handel og indførsel af fjerkræ og rugeæg.
  • Direktivet ophæves og erstattes af forordning (EU) 2016/429 fra den 20. april 2021.

HVORNÅR GÆLDER DIREKTIVET FRA?

Det trådte i kraft den 1. januar 2010. Det kodificerede Rådets direktiv 90/539/EØF om dyresundhedsmæssige betingelser for samhandelen inden for EU med fjerkræ og rugeæg samt for indførsel heraf fra ikke-EU-lande.

HOVEDDOKUMENT

Rådets direktiv 2009/158/EF af 30. november 2009 om dyresundhedsmæssige betingelser for samhandelen inden for Fællesskabet med fjerkræ og rugeæg samt for indførsel heraf fra tredjelande (EUT L 343 af 22.12.2009, s. 74-113)

Efterfølgende ændringer af Rådets direktiv 2009/158/EF er blevet indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Kommissionens forordning (EF) nr. 798/2008 af 8. august 2008 om fastlæggelse af en liste over tredjelande, områder, zoner og segmenter, hvorfra fjerkræ og fjerkræprodukter kan importeres til og sendes i transit gennem Fællesskabet, og krav vedrørende udstedelse af veterinærcertifikat (EUT L 226 af 23.8.2008, s. 1-94)

Se den konsoliderede udgave.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 af 9. marts 2016 om overførbare dyresygdomme og om ændring og ophævelse af visse retsakter på området for dyresundhed (»dyresundhedsloven«) (EUT L 84 af 31.3.2016, s. 1-208)

seneste ajourføring 18.12.2016

Top