Help Print this page 

Summaries of EU Legislation

Title and reference
Identifikation og registrering af svin

Summaries of EU legislation: direct access to the main summaries page.
Languages and formats available
Multilingual display
Text

Identifikation og registrering af svin

 

RESUMÉ AF:

Direktiv 2008/71/EF om identifikation og registrering af svin

HVAD ER FORMÅLET MED DIREKTIVET?

Det sigter mod at sikre sporbarheden* af svin ved at kræve, at landene i Den Europæiske Union (EU) etablerer en ensartet identifikations- og registreringsordning.

HOVEDPUNKTER

  • EU-landene skal etablere en ordning til at identificere grupper af svin med henblik på at kunne spore deres oprindelse og flytning af dem mellem bedrifter.
  • Direktivet gælder ikke vildtlevende svin, og der kan gives dispensation til bedrifter, som kun holder et enkelt svin til eget brug, hvis dyret lever op til de veterinære, fysiske og administrative bestemmelser i direktiv 90/425/EØF.
  • Identifikations- og registreringsordningen kræver:
    • et øremærke eller en tatovering, som identificerer gruppen af svin med henblik på at bestemme, på hvilken bedrift de blev født og alle andre bedrifter, de har opholdt sig på, anbringes så hurtigt som muligt, og inden dyrene flyttes fra den bedrift, hvor de er født
    • et registerpå hver bedrift over svinene og flytninger af dem, som skal opbevares i mindst tre år
    • en national central elektronisk database, som indeholder oplysninger om svinebedrifter, identifikationer af grupper af svin samt flytning af dem.
  • Alle oplysninger om flytning af svin, der ikke ledsages af et certifikat eller et dokument, som er påkrævet efter veterinærlovgivningen eller den zootekniske lovgivning, skal på forlangende stilles til rådighed for myndighederne i en minimumsperiode, der skal fastlægges.
  • Dyr, der sendes fra et ikke-EU-land til slagtning i EU, skal ikke nødvendigvis identificeres i henhold til dette direktiv, hvis de godkendes under EU’s veterinærkontroller ved import af levende dyr og derefter slagtes inden for 30 dage.
  • EU-landene skal iværksætte sanktioner for overtrædelse af direktivet.
  • Direktivet ophæves og erstattes af forordning (EU) 2016/429 med virkning fra den 20. april 2021.

HVORNÅR GÆLDER DIREKTIVET FRA?

Denne kodificerede udgave (direktiv 2008/71/EF) er en ny retsakt, som indeholder den oprindelige retsakt (direktiv 92/102/EØF) og efterfølgende ændringer. Den trådte i kraft den 28. august 2008. EU-landene skulle indarbejde direktiv 92/102/EØF i national lovgivning senest den 31. december 1993.

* VIGTIGE BEGREBER

Sporbarhed: evnen til at spore en fødevare, foder eller et dyr bestemt til fødevareproduktion gennem alle produktions-, forarbejdnings- og distributionsled.

HOVEDDOKUMENT

Rådets direktiv 2008/71/EF af 15. juli 2008 om identifikation og registrering af svin (kodificeret udgave) (EUT L 213 af 8.8.2008, s. 31-36)

TILHØRENDE DOKUMENTER

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 af 9. marts 2016 om overførbare dyresygdomme og om ændring og ophævelse af visse retsakter på området for dyresundhed (»dyresundhedsloven«) (EUT L 84 af 31.3.2016, s. 1-208)

Rådets direktiv 90/425/EØF af 26. juni 1990 om veterinærkontrol og zooteknisk kontrol i samhandelen med visse levende dyr og produkter inden for Fællesskabet med henblik på gennemførelse af det indre marked (EFT L 224 af 18.8.1990, s. 29-41)

Efterfølgende ændringer af direktiv 90/425/EØF er blevet indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede version har ingen retsvirkning.

seneste ajourføring 05.10.2016

Top