Help Print this page 
Title and reference
Rammebestemmelser for et konsortium for en europæisk forskningsinfrastruktur (ERIC)

Summaries of EU legislation: direct access to the main summaries page.
Multilingual display
Text

Rammebestemmelser for et konsortium for en europæisk forskningsinfrastruktur (ERIC)

Denne forordning fastlægger det nye retlige regelsæt for fælles forskningsanlæg af interesse for EU. Den giver EU-landene og lande associeret med EU i forskningsrammeprogrammerne (Horisont 2020) mulighed for at oprette og drive disse anlæg. Dette regelsæt udfylder således et juridisk hul, der har eksisteret indtil nu, og det giver mulighed for at iværksætte komplekse, og ofte meget dyre, projekter i fællesskab.

DOKUMENT

Rådets forordning (EF) nr. 723/2009af 25. juni 2009 om fællesskabsrammebestemmelser for et konsortium for en europæisk forskningsinfrastruktur (ERIC).

RESUMÉ

Denne forordning udgør ét fælles retsgrundlag som baggrund for oprettelse og drift af et konsortium for en europæisk forskningsinfrastruktur (ERIC) med deltagelse af EU-lande, og eventuelt af de lande, der er associeret med EU’s rammeprogrammer for forskning, af andre lande og af specialiserede mellemstatslige organisationer. EU-landene og associerede lande har ansvaret for udarbejdelsen af infrastrukturprojekter og for at definere de grundlæggende principper såsom vedtægter, hjemsted, etc.

I modsætning til fællesforetagender for fælles teknologiinitiativer (FTI), som EU deltager i systematisk som medlem, er ERIC en juridisk enhed, som EU ikke nødvendigvis er medlem af.

Denne retlige ramme gælder for infrastrukturer af fælleseuropæisk interesse.

Forskningsinfrastrukturer etableret som ERIC’er under denne forordning skal overholde følgende betingelser:

  • gennemføre europæiske forskningsaktiviteter
  • repræsentere en merværdi inden for videnskab og teknologi på europæisk og internationalt plan
  • være åbne for forskere i EU-landene og i lande associeret med EU’s rammeprogram for forskning og udvikling (Horisont 2020)
  • fremme mobilitet af forskere og udveksling af viden inden for det europæiske rum for forskning (EFR)
  • deltage i udbredelse og evaluering af forskningsaktiviteternes resultater.

ERIC’s aktiviteter er som udgangspunkt ikke-profitsøgende. ERIC kan dog udføre begrænsede økonomiske aktiviteter, så længe de er tæt forbundede til den primære opgave, og de ikke forhindrer det primære formål for forskingsinfrastrukturen.

Ansøgning om oprettelse af en ERIC sendes til Kommissionen for evaluering.

Ansøgningen skal omfatte følgende dokumenter:

  • ansøgning om oprettelse adresseret til Kommissionen
  • udkast til vedtægter (liste over deltagere, hjemsted og ERIC’ens navn, deltagernes rettigheder og forpligtelser, ERIC’ens organer med angivelse af deres kompetence, sammensætning og beslutningsprocedure, ERIC’ens varighed, grundlæggende principper, arbejdssprog samt henvisninger til gennemførelsesbestemmelser for vedtægterne)
  • en teknisk og videnskabelig beskrivelse (se betingelser ovenfor)
  • en erklæring fra værts-EU-landet, der anerkender ERIC’en som en international organisation i henhold til moms- og punktafgiftsdirektiverne.

Ud fra resultatet af evalueringen og EU-landenes indstilling træffer Kommissionen en beslutning, som sendes til ansøger. Hvis den godkender oprettelsen af ERIC’en, offentliggøres beslutningen i Den Europæiske Unions Tidende.

I evalueringsforløbet kan ansøgerne blive bedt om at uddybe eller ændre deres ansøgning.

ERIC betragtes som en juridisk enhed og skal have hjemsted i et af deltagerlandene (EU-land eller et land, der er associeret EU’s rammeprogram for forskning). ERI’er skal have et navn, hvori forkortelsen ERIC indgår.

ERIC’er skal altid have deltagelse af mindst et EU-land og to andre lande, der enten er EU-lande eller associerede lande. Andre EU-lande, associerede lande, andre lande eller specialiserede mellemstatslige organisationer kan deltage på et hvilket som helst stadium.

I forbindelse med momsdirektivet og direktiverne om punktafgifter og offentlige indkøb betragtes et ERIC desuden som et internationalt organ eller organisation. Det er således fritaget for betaling af moms og punktafgifter, og dets indkøbsprocedurer er ikke omfattet af direktivet om offentlige indkøb.

Deltagernes ansvar for en ERIC’s gæld er, som udgangspunkt, begrænset til deres respektive bidrag.

Gældende ret er EU-retten, lovgivningen i det land, det vedtægtsmæssige hjemsted ligger i, eller, i visse sikkerhedsmæssige og tekniske forhold, lovgivningen i det land, hvor driften foregår.

Fem år efter vedtagelsen foretog Kommissionen en evaluering af rammelovgivningen og aflagde rapport herom til Europa-Parlamentet og Rådet.

Baggrund

Denne forordning er et de strategiske initiativer, der er sat i gang som opfølgning på grønbogen om det europæiske forskningsrum (ERA) af 4. april 2007. Initiativet supplerer implementeringen af afsnittet Forskningsinfrastrukturer under det 7. rammeprogram (2007-2013) og Horisont 2020 - rammeprogrammet for forskning og innovation (2014-2020).

Der er flere oplysninger på Europa-Kommissionens generaldirektorat for forskning og udvikling europæisk konsortium for en forskningsinfrastruktur

REFERENCER

Dokument

Ikrafttrædelsesdato

Gennemførelsesdato i medlemsstaterne

Den Europæiske Unions Tidende

Forordning (EF) nr. 723/2009

28.8.2009

-

EUT L 206 af 8.8.2009, s. 1-8

Ændringsretsakt(er)

Ikrafttrædelsesdato

Gennemførelsesdato i medlemsstaterne

Den Europæiske Unions Tidende

Forordning (EU) nr. 1261/2013

26.12.2013

-

EUT L 326 af 6.12.2013, s. 1-2

TILHØRENDE DOKUMENTER

Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/923/EU af 12. december 2014 om oprettelse af Joint Institute for Very Long Baseline Interferometry som et konsortium for en europæisk forskningsinfrastruktur (JIV-ERIC) (Den Europæiske Unions Tidende L 363 af 18.12.2014, s. 156-169).

Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/526/EU af 6. august 2014 om oprettelse af den digitale forskningsinfrastruktur for kunst og litteratur som et konsortium for en europæisk forskningsinfrastruktur (DARIAH ERIC) (Den Europæiske Unions Tidende L 239 af 12.8.2014, s. 64-80).

Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/261/EU af 5. maj 2014 om oprettelse af Euro-Argo-forskningsinfrastrukturen som et konsortium for en europæisk forskningsinfrastruktur (Euro-Argo ERIC) (Den Europæiske Unions Tidende L 136 af 9.5.2014, s. 35-50)

Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/713/EU af 29. november 2013 om oprettelse af det europæiske kliniske forskningsinfrastrukturnetværk (ECRIN) som et konsortium for en europæisk forskningsinfrastruktur (ECRIN-ERIC) (Den Europæiske Unions Tidende L 324 af 5.12.2013, s. 8-20).

Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/700/EU af 22. november 2013 om oprettelse af den europæiske socialundersøgelse (ESS) som et konsortium for en europæisk forskningsinfrastruktur (ESS ERIC) (Den Europæiske Unions Tidende L 320 af 30.11.2013, s. 44-62)

Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/701/EU af 22. november 2013 om oprettelse af en forskningsinfrastruktur inden for biobanker og biomolekylære ressourcer (BBMRI-ERIC) som et europæisk konsortium for en forskningsinfrastruktur (Den Europæiske Unions Tidende L 320 af 30.11.2013, s. 63-80).

Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/640/EU af 7. november 2013 om etablering af en europæisk infrastruktur for avanceret translationel forskning inden for lægevidenskaben som et konsortium for en europæisk forskningsinfrastruktur (EATRIS ERIC) (Den Europæiske Unions Tidende L 298 af 8.11.2013, s. 38-47).

Kommissionens afgørelse 2012/136/EU af 29. februar 2012 om etablering af de fælles sprogressourcer og teknologiinfrastrukturer som et konsortium for en europæisk forskningsinfrastruktur (CLARIN ERIC) (Den Europæiske Unions Tidende L 64 af 3.3.2012, s 13-28).

Kommissionens afgørelse 2011/166/EU af 17. marts 2011 om etablering af et SHARE-ERIC (Den Europæiske Unions Tidende L 71 af 18.3.2011, s. 20-31), der er ændret af Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/302/EU af 27. maj 2014 (Den Europæiske Unions Tidende L 159 af 28.5.2014, s. 52-53).

Seneste ajourføring: 21.01.2015

Top