Et uddybet partnerskab med Latinamerika

På det 4. topmøde mellem Den Europæiske Union og Latinamerika/Vestindien, som blev afholdt i Wien i maj 2006, banede Kommissionen vejen for at sætte nyt skub i partnerskabet med Latinamerika. Efter at have identificeret de nye udfordringer, som forbindelserne med Latinamerika står over for, foreslår Kommissionen en fornyet europæisk strategi over for Latinamerika. Det betyder helt konkret, at den foreslår en række mulige foranstaltninger på områder som den politiske dialog, handel og investeringer, stabilitet og velfærd, samarbejde og gensidig forståelse.

DOKUMENT

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet af 8. december 2005, "Et uddybet partnerskab mellem Den Europæiske Union og Latinamerika" [KOM(2005) 636 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

RESUMÉ

På baggrund af udviklingen i både Den Europæiske Union og Latinamerika siden foregående meddelelse om den overordnede politik for forbindelserne mellem de to verdensdele (1995) har det vist sig at være nødvendigt at uddybe partnerskabet mellem regionerne ved hjælp af en strategi.

Ved at uddybe partnerskabet kan EU vise sin interesse i og sin støtte til regionen, som den har værdier tilfælles med (menneskerettigheder, demokrati og multilateralisme). Internationale organisationer som De Forenede Nationer (FN) (ES) (EN) (FR) og Verdenshandelsorganisationen (WTO) (ES) (EN) (FR) afspejler i den forbindelse allerede disse værdier. EU kan i kraft af sin erfaring hjælpe Latinamerika med at håndtere udviklingen i regionen og således medvirke til at styrke stabiliteten og sikkerheden.

Som led i denne strategi (se detaljeret udgave i meddelelsens bilag) vil Kommissionen intensivere sin intervention på flere områder lige fra afhjælpningen af sociale skævheder til en bæredygtig udvikling af økonomien.

Kommissionen anbefaler, at fremgangsmåden generelt skal være, at aktørerne i Latinamerika både er dialogpartnere og partnere. Blandt disse aktører er der fokus på delregionerne som f. eks. Mercosur (EN) (ES) (FR), Andesfællesskabet (EN) (ES) (FR) og Mellemamerika (EN) (ES) (FR). De individuelle forbindelser med landene skal uddybes alt efter særlige forhold i de enkelte lande. Disse forbindelser skal etableres ud fra en skelnen mellem landene alt efter deres bruttonationalprodukt (BNP), men ligeledes mellem de roller, som de forskellige lande spiller på det internationale plan (f.eks. Brasilien og Mexico).

Partnerskabet

Ideen om et biregionalt strategisk partnerskab opstod på det første topmøde mellem EU og Latinamerika/Vestindien i 1999 i Rio og blev senere konkretiseret i stærke forbindelser på det politiske, økonomiske og kulturelle område.

Kommissionen opstillede i lyset heraf følgende fælles mål på kortere eller længere sigt:

• at udvikle et net af associeringsaftaler, herunder også frihandelsaftaler, med det hovedformål at bidrage til integration af regionen
• at iværksætte en politisk dialog, der skal styrke begge parters indflydelse på det internationale plan
• at indlede en reel dialog, der skal mindske sociale uligheder og fremme bæredygtig udvikling
• at styrke de ordninger, der kan hjælpe de latinamerikanske lande med at tiltrække mere EU-investering, således at den økonomiske udvikling kan styrkes
• at sørge for, at støtten og samarbejdet tilpasses bedre til landenes behov
• at tilstræbe en bedre indbyrdes forståelse ved iværksættelse af tiltag inden for uddannelse og kultur

Strategi til uddybelse af partnerskabet

I den strategi, der skal uddybe partnerskabet, tages der hensyn til begge parters nye politiske, sociale og økonomiske forhold i den udstrækning, de har udviklet sig siden 1995. Ud fra denne udvikling er det muligt at definere de mest prioriterede indsatsområder.

Det er væsentligt at have en uddybet og målrettet politisk dialog. Begge parter støtter inden for rammerne af deres indbyrdes forbindelser multilateralismen, men har behov for at blive mere synlige både på det regionale og det internationale plan. Ved hjælp af en sådan politisk dialog kan parterne få et effektivt partnerskab, idet den giver et realistisk billede af deres respektive muligheder.

Der skal udvælges et begrænset antal emner, navnlig emner af fælles interesse som f.eks. reform af De Forenede Nationer, fredsbevarende tiltag, forebyggelse af konflikter eller krisesituationer i visse latinamerikanske lande.

Der skal sikres et mere udvekslings- og investeringsfremmende miljø mellem de to regioner for at forbedre adgangen til markederne og øge handelen. EU er Latinamerikas største udenlandske investor, men trods en kraftig stigning i samhandelen og investeringerne bør vækstpotentialet udnyttes yderligere.

Derfor er et mere udvekslings- og investeringsfremmende miljø på den ene side betinget af en forstærkning af den multilaterale ramme, som WTO tilbyder, og som bygger på en anerkendelse af de fælles spilleregler. På den anden side suppleres det på EU-plan med forhandlinger om associeringsaftaler med hvert enkelt land og frihandelsaftaler med de regioner, der er tilstrækkelig integreret, som f.eks. Mercosur, og med en uddybelse af de eksisterende associeringsaftaler med Mexico og Chile.

Virksomhederne i de to regioner er direkte berørt. Faktisk kan de latinamerikanske virksomheder benytte sig af en bedre adgang til EU's marked, især ved hjælp af den generelle præferenceordning (esdeenfr). I denne forbindelse fokuseres der på regional integration i Latinamerika, som derved bliver bedre udrustet til at klare sig i den europæiske konkurrence. Det er desuden nødvendigt at føre en dialog mellem handelspartnerne om at fjerne hindringerne for samhandelen.

De europæiske virksomheder bør på samme måde benytte sig af, at Latinamerika kan sikre dem gunstige juridiske vilkår, blandt andet ved at uddybe dialogen om forskrifter og vedtagelse af fælles retsgrundlag og standarder og ligeledes ved at føre en dialog om makroøkonomiske forhold, der har til formål at stimulere vækst og investering inden for rammerne af den økonomiske stabilitet. EU's højteknologisektorer skal spille en større rolle i Latinamerikas udvikling.

EU ønsker at støtte Latinamerikas bestræbelser på at sikre stabilitet og velfærd, især inden for god og demokratisk forvaltningspraksis. Afhjælpning af sociale skævheder, især fattigdom og marginalisering, og bekæmpelse af narkotika og organiseret kriminalitet udgør store udfordringer, der resulterer i et svækket demokrati og et splittet samfund. Samfundene bør gøre mere for at sikre en god og demokratisk forvaltningspraksis. Der bør ligeledes tages systematisk hensyn til en beskyttelse af miljøet på grund af den store biodiversitet, der er karakteristisk for Latinamerika.

Kravet om social samhørighed bør indsættes i alle de foranstaltninger, der iværksættes inden for rammerne af partnerskabet med Latinamerika. Som det blev konstateret på topmøderne i Guadalajara (2004) og Wien (2006) (EN), er det af fælles interesse at fremme social samhørighed, der er den eneste måde, hvorpå fattigdom og ulighed kan bekæmpes, og hvorpå den sociale integration kan fremmes via en kombination af økonomisk vækst og beskæftigelse, retfærdighed og solidaritet. Social samhørighed bør navnlig tilpasses de særlige forhold i hvert enkelt land og hver enkel delregion. På dette område foreslår Kommissionen at indlede en biregional dialog og indsætte et forum vedrørende social samhørighed, der mødes hvert andet år. Den foreslår ligeledes at involvere de internationale organisationer og de offentlige og de private aktører i Latinamerika. Som led i støtte- og samarbejdspolitikken for 2007-2013 foreslår Kommissionen, at dette gøres til et af de højest prioriterede emneområder.

Støtte til demokratisk forvaltningspraksis medvirker til at modernisere statsapparatet. Kommissionen ønsker at uddybe samarbejdet, at involvere det civile samfund og borgerne i det politiske liv og efter forslag fra Europa-Parlamentet at skabe et tværatlantisk EU/Latinamerika-parlament.

Bedre sikkerhedsforhold er et andet indsatsområde for EU. Her drejer det sig primært om bekæmpelse af narkotika, hvor der bør føres en politik baseret på større medansvar, og af kriminalitet (herunder pengehvidvask, korruption osv.), hvilket forudsætter en gennemsigtighed på området, der kan opnås via en god forvaltningspraksis på det finansielle, skattemæssige og retlige område.

Regional og delregional integration er ligeledes af afgørende betydning for EU, der støtter uddybelsen af en sådan integration, navnlig ved associerings- og frihandelsaftaler. En bedre integration ville fremme den økonomiske vækst og investeringerne og ligeledes medvirke til en bedre territorial integration på grund af Latinamerikas geografiske forhold. I den forbindelse bør der udvikles en sammenkobling af infrastrukturnet inden for sektorer som transport, vandressourcer og energi. Hvis der blev lanceret en fremtidig finansieringsordning for Latinamerika, ville det takket være lån fra Den Europæiske Investeringsbank (DE) (EN) (FR) være muligt at støtte udviklingen af disse net.

En bæredygtig udvikling af EU's og Latinamerikas økonomier er i vid udstrækning afhængig af, hvor godt de forvalter naturressourcerne for at sikre langsigtet velfærd i landene i regionerne. Kommissionen foreslår derfor at styrke samarbejdet om og samordningen af miljøaspekterne af den bæredygtige udvikling ved navnlig at fokusere på klimaændringer, energi, vandressourcer, biodiversitet og skovområder. Kommissionen foreslår, at miljøministrene op til hvert topmøde mellem EU og Latinamerika/Vestindien holder et forberedende møde, og at denne samordning bliver sat højt på dagsordenen i De Forenede Nationer.

De to regioner kan i lyset af deres indbyrdes forbindelser indlede en politisk dialog vedrørende konfliktforebyggelse og kriseafhjælpning.

Med henblik på at styrke EU's og Latinamerikas samarbejds- og udviklingstiltag og den indbyrdes forståelse regionerne imellem foreslår Kommissionen følgende konkrete tiltag:

• at koncentrere arbejdet om de højest prioriterede områder, f.eks. social samhørighed og regional integration, og at rette støtte- og samarbejdspolitikken for 2007-2013 mod udvalgte sektorer med fattigdomsbekæmpelse som hovedformål. Hertil kommer, at der opnås en forbedret koordinering af EU's bistand i overensstemmelse med den fælleseuropæiske holdning til udviklingspolitikken
• at tage højde for den særlige rolle, som visse latinamerikanske aktører, f.eks. Brasilien og Mexico, spiller ved, at der indledes politiske dialoger og ved, at associeringsaftalernes potentiale udnyttes yderligere
• at skabe fælles rammer for højere uddannelse, navnlig ved fremme af universitetsudvekslingsprogrammerne Alßan (ES) (EN) (FR) (PT) , Alfa (ES) (EN) (FR) (PT) og Erasmus Mundus
• at gøre de to regioner mere synlige og forbedre kommunikationen med henblik på at styrke den indbyrdes forståelse, især på området for det kulturelle samarbejde. Det ville ligeledes bidrage til at nå dette mål, hvis der blev afholdt en europæisk uge i de latinamerikanske lande.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Wien-erklæringen (ES) (DE) (EN) (FR) [PDF] af 12. maj 2006, 4. topmøde mellem Den Europæiske Union og Latinamerika/Vestindien.

Fælles erklæring af 27. februar 2006 om gennemførelsen af det strategiske partnerskab mellem Latinamerika og Den Europæiske Union vedrørende vand- og saneringsspørgsmål (ES) (DE) (EN) (FR) [PDF].

Seneste ajourføring: 02.07.2007