Help Print this page 

Summaries of EU Legislation

Title and reference
WTO: aftale om varehandel

Summaries of EU legislation: direct access to the main summaries page.
Multilingual display
Text

WTO: aftale om varehandel

 

RESUMÉ AF:

Rådets afgørelse 94/800/EF om indgåelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af de aftaler, der er resultatet af de multilaterale forhandlinger i Uruguay-rundens regi (1986-1994), for så vidt angår de områder, der hører under Fællesskabets kompetence.

Multilaterale forhandlinger i Uruguay-rundens (1986-1994) — Overenskomst om oprettelse af verdenshandelsorganisationen (WTO).

HVAD ER FORMÅLET MED AFGØRELSEN OG OVERENSKOMSTEN?

Afgørelsen vedtager den overenskomst, på vegne af Det Europæiske Fællesskab (i dag Den Europæiske Union (EU)), som oprettede Verdenshandelsorganisationen.

HOVEDPUNKTER

Den multilaterale aftale om handel med varer omfatter GATT 1994 (den almindelige overenskomst om told og handel) samt 13 sektoraftaler. Disse dækker fire områder:

  • markedsadgang
  • regler for ikketoldmæssige foranstaltninger
  • forvaltning af told og handel
  • handelsbeskyttende foranstaltninger.

MARKEDSADGANG

Den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (GATT 1994)

  • Denne grundtekst indeholder de almindelige regler om varehandel. De særlige regler er fastsat i de ved slutakten indførte sektoraftaler. GATT 1994 omfattede GATT 1947 og samtlige retlige instrumenter, der blev vedtaget før overenskomsten om Verdenshandelsorganisationen.
  • Den almindelige overenskomst omfatter en række grundprincipper, der stammer fra GATT 1947, hvis formål især bl.a. er:
    • princippet om almindelig mestbegunstigelsesbehandling, ifølge hvilket hvert medlem af WTO behandler varer fra et andet medlemsland på en måde, der ikke er mindre gunstig end den behandling, som tilsvarende varer fra ethvert andet medlemsland får (begrebet ikkeforskelsbehandling)
    • princippet om national behandling med hensyn til beskatning og interne forskrifter, ifølge hvilket hvert medlem af WTO behandler varer fra et andet medlemsland på en måde, der ikke er mindre gunstig for så vidt angår beskatning og interne regler, end den behandling, landets egne nationale varer får.
  • Desuden indeholder aftalen bestemmelser om:
    • nedsættelse og forpligtelser for mindsteniveauer af toldsatser
    • forbud mod kvantitative import- og eksportrestriktioner
    • anmeldelsespligt for statshandelsforetagender
    • antidumpingforanstaltninger*
    • antisubsidieforanstaltninger*
    • beskyttelsesforanstaltninger*
    • konsultationer og tvistbilæggelse
    • en række kriterier om frihandelsområder og toldunioner
    • de forpligtelser, der påhviler medlemmerne af disse områder og unioner.
  • En række bestemmelser, der blev indsat i 1965, indeholder regler og særlige fordele for udviklingslandene.

Marrakesh-protokollen

Marrakesh-protokollen, der er knyttet til GATT 1994, indsætter de lister over indrømmelser og forpligtelser vedrørende varer, som man forhandlede sig frem til under Uruguay-runden, i GATT 1994, ligesom den fastslår deres ægthed og gennemførelsesbestemmelserne dertil.

Industrivarer

  • For industrivarernes vedkommende var sigtet med Uruguay-runden i løbet af fem år at nedbringe de toldmæssige hindringer med mindst en tredjedel og at øge antallet af konsoliderede toldsatser (for hvis vedkommende regeringerne forpligter sig til ikke at forhøje toldsatserne).
  • I kraft af disse forpligtelser blev de toldsatser, som industrilandene tog af industrivarer importeret fra alle områder i verden, gennemsnitligt nedsat med 40 %, nemlig fra 6,3 % til 3,8 %.
  • For så vidt angår EU skulle næsten 40 % af importen af industrivarer finde sted til nulsats. Den told, som EU tager af industrivarer, er faktisk en af de laveste i verden.

Landbrugsvarer

  • Aftalen om landbrug havde til formål at reformere handel med landbrugsvarer og etablere et fair og markedsorienteret system.
  • På denne måde er markedsadgangen for landbrugsvarer nu undergivet en ordning, som udelukkende baseres på told. Medlemmerne af WTO skulle for bestemte varers vedkommende både nedsætte eksportsubsidier og de subventionerede eksportmængder. Støtteforanstaltninger for landbrugere (prisstøtte) skulle også reduceres.
  • Overenskomsten tog højde for graden af økonomisk udvikling i Verdenshandelsorganisationens medlemslande. Udviklingslandene skulle ikke nedsætte deres støtte eller sænke deres satser så meget som industrilandene, og de fik ekstra tid til at gennemføre deres forpligtelser. De mindst udviklede lande blev undtaget fra disse krav om reduktion.

Tekstilvarer og beklædningsgenstande

  • Ved multifiberarrangementet (MFA) fra 1973, som både omfatter naturlige og syntetiske fibre og dertilhørende varer, blev handel med tekstilvarer holdt uden for den fælles GATT-ordning. Ved aftalen blev der således indført en undtagelsesordning for tekstiler, så medlemmerne af Verdenshandelsorganisationen kunne indgå bilaterale aftaler med hinanden, som begrænsede deres gensidige tekstileksport. Sådanne aftaler ville være forbudt i henhold til GATT-reglerne.
  • Forhandlingerne under Uruguay-runden havde til formål at sikre en uhindret integrering af sektoren for tekstilvarer og beklædningsgenstande inden for rammerne af GATT 1994. Ifølge aftalen om tekstilvarer og beklædningsgenstande skal multifiberarrangementet således være afviklet etapevis før den 1. januar 2005. Det betød, at de bilaterale restriktioner skulle afvikles gradvis.
  • Der kan træffes beskyttelsesforanstaltninger til fordel for lande, hvis lokale industrier har problemer med at tilpasse sig. Disse foranstaltninger, der højst må strække sig over tre år, vil blive overvåget nøje af Kontrolorganet for Tekstilvarer.

Handelsrelaterede investeringsforanstaltninger

  • Aftalen om handelsrelaterede investeringsforanstaltninger anerkender, at visse investeringsforanstaltninger har en restriktiv eller forvridende effekt på handel. Verdenshandelsorganisationens medlemmer er enige om ikke at anvende handelsrelaterede investeringsforanstaltninger, som ikke følger princippet om national behandling, der er fastlagt af GATT, eller med eliminering af restriktioner om mængder. Bilaget til aftalen indeholder eksempler på handelsrelaterede investeringsforanstaltninger, som ikke følger disse regler, for eksempel et krav om at købe et bestemt antal produkter af national oprindelse.
  • Alle handelsrelaterede investeringsforanstaltninger skulle angives og elimineres inden to år for industrilande, fem år for udviklingslande og syv år for de mindst udviklede lande. Et Udvalg for handelsrelaterede investeringsforanstaltninger har ansvar for at overvåge disse forpligtelser. Medlemmerne besluttede også på et senere tidspunkt at fastlægge, om aftalen skulle ledsages af regler om investeringspolitik og konkurrencepolitik.

REGLER OM IKKETOLDMÆSSIGE FORANSTALTNINGER

Tekniske handelshindringer

  • Aftalen om tekniske handelshindringer har til formål at sikre, at tekniske forskrifter, normer og overensstemmelsesvurderingsprocedurer ikke skaber uhensigtsmæssige hindringer for den internationale handel. Aftalen bekræfter, at landene kan træffe sådanne foranstaltninger af legitime årsager såsom sundhedsbeskyttelse, personers sikkerhed eller miljøbeskyttelse. De tekniske forskrifter og normerne må dog ikke føre til forskellig behandling af nationale varer og tilsvarende importerede varer. Aftalen ansporer til anvendelse af internationale normer og harmonisering og gensidig anerkendelse af tekniske forskrifter, normer og overensstemmelsesvurderingsprocedurer.
  • Desuden er det i aftalen bestemt, at der skal oprettes nationale informationssteder for at lette adgangen til oplysninger om tekniske forskrifter.

Sundhedsmæssige og plantesundhedsmæssige foranstaltninger

  • Aftalen om sundhedsmæssige og plantesundhedsmæssige foranstaltninger (SPS) vedrører alle SPS-foranstaltninger, som direkte eller indirekte kan øve indflydelse på den internationale handel. SPS-foranstaltninger beskytter personer, dyr eller planter mod de risici, der stammer fra tilsætningsstoffer, forureninger, toksiner eller sygdomsfremkaldende organismer i fødevarer, eller beskytter et land mod de skader, der stammer fra indførelse, etablering eller udbredelse af parasitter.
  • Aftalen anerkender, at medlemslandene kan træffe SPS-foranstaltninger baseret på videnskabelige principper, men sådanne foranstaltninger må ikke have diskriminerende virkninger for andre lande, og de må ikke udnyttes til protektionistiske formål. Medlemslandene anspores til så vidt muligt at træffe deres foranstaltninger på grundlag af internationale normer, direktiver eller henstillinger.
  • Hvis medlemslandene vælger ikke at følge internationale normer, skal de videnskabeligt bevise, at det var nødvendigt. Anvendelsen af normer kan bestrides, og der er indført en procedure for tvistbilæggelse.

FORVALTNING AF TOLD OG HANDEL

Toldværdiansættelse

  • Når tolden opkræves på grundlag af varernes værdi, er det vigtigt, at der fastsættes en klar procedure for fastlæggelse af de importerede varers toldværdi. Hvis toldværdiansættelsen finder sted uretfærdigt, kan den nemlig have samme virkninger som en ikketoldmæssig beskyttelsesforanstaltning og være mere restriktiv end tolden selv.
  • I aftalen om toldværdi er det anerkendt, at toldværdien skal baseres på varernes faktiske pris. Hvis det i særtilfælde viser sig, at prisen ikke kan anvendes til at fastlægge toldværdien, er der i aftalen fastsat andre metoder til toldværdiansættelse, som skal anvendes i en bestemt rækkefølge.

Inspektion inden afsendelse

  • For at undgå svig og opveje mangler ved forvaltningen anvender en række udviklingslande private virksomheder til at kontrollere kvalitet, mængde, pris og/eller toldtarifering af de importerede varer, inden de eksporteres fra leverandørlandet.
  • I aftalen om inspektion inden afsendelse er der opregnet en række forpligtelser for brugerlandene, navnlig med hensyn til ikkeforskelsbehandling, gennemsigtighed, beskyttelse af fortrolige handelsoplysninger og priskontrol.

Oprindelsesregler

  • Oprindelsesreglerne er nødvendige kriterier for fastlæggelse af oprindelseslandet for en vare, men de må ikke udgøre unødvendige hindringer for den internationale handel. Ved aftalen om oprindelsesregler indføres der visse discipliner ved anvendelsen af disse regler. Den omfatter de regler, der anvendes inden for handelspolitikkens ikkepræferentielle instrumenter. Hovedsigtet med denne aftale er at harmonisere de ikkepræferentielle oprindelsesregler på en sådan måde, at samtlige medlemmer af WTO anvender de samme kriterier uanset målet med denne anvendelse.
  • Indtil harmoniseringen skal WTO’s medlemmer sikre, at de nødvendige betingelser for fastlæggelsen af oprindelsen er tydeligt fastsat, og at oprindelsesreglerne ikke fører til begrænsning, fordrejning eller forstyrrelse af den internationale handel.

Importlicensprocedurer

  • Importlicensprocedurer er administrative procedurer, hvor en ansøgning eller andre dokumenter skal forelægges det kompetente administrative organ inden import af varer til et land.
  • De vigtigste formål med aftalen om importlicensprocedurer er at forenkle disse procedurer og sikre gennemsigtighed og forudsigelighed for at opnå, at de anvendes og forvaltes på en rimelig og retfærdig måde.

Handelslettelser

Aftalen om handelslettelser har til formål at lette bevægelse, udlevering og fortoldning af varer, herunder varer i transit, i form af effektivt samarbejde mellem toldmyndigheder og andre myndigheder i forbindelse med handelslettelse.

FORANSTALTNINGER TIL HANDELSFORSVAR

Antidumpingforanstaltninger

Subsidier og udligningsforanstaltninger

  • Den nye aftale om subsidier og udligningsforanstaltninger indeholder en definition af »subsidie« og fastlægger, at dens regler kun gælder for disse specifikke subsidier. Den indeholder de kriterier, som gør det muligt at fastlægge, om et subsidie er specifikt for en virksomhed eller en erhvervsgren eller for en gruppe virksomheder eller erhvervsgrene. Ifølge aftalen henregnes subsidierne til en af følgende tre kategorier:
    • forbudte subsidier
    • subsidier, der kan være i modstrid med Verdenshandelsorganisationens regler
    • tilladte subsidier.
  • Aftalen indeholder bestemmelser om afbødende foranstaltninger efter subsidiekategori.
  • Aftalen indeholder også bestemmelser om brug af udligningsforanstaltninger, dvs. afgifter fastsat af importlandet for at opveje subsidiets virkninger.

Beskyttelsesforanstaltninger

  • I aftalen om beskyttelsesforanstaltninger fastsættes reglerne for anvendelse af de beskyttelsesforanstaltninger, der er fastsat i artikel XIX i GATT 1994.
  • Aftalen forbyder foranstaltninger i den »grå zone« såsom foranstaltninger til selvbegrænsning af eksporten eller andre arrangementer for markedsdeling. Desuden indeholder aftalen en bestemmelse om ophævelse af alle bestående beskyttelsesforanstaltninger. Endelig indeholder den nærmere bestemmelser om de procedurer og regler, der skal følges i forbindelse med iværksættelse af beskyttelsesforanstaltninger.

PLURILATERALEAFTALER

  • Bilag 4 til Marrakesh-aftalen indeholder fire plurilaterale aftaler (dvs. aftaler, som kun gælder for de af Verdenshandelsorganisationens medlemslande, der udtrykkeligt har accepteret dem):
    • aftalen om oksekød (kun gældende indtil december 1997)
    • aftalen om mejeriprodukter (kun gældende indtil december 1997)
    • aftalen om handel med civile luftfartøjer
    • aftalen om offentlige indkøb. Aftalen om offentlige indkøb har til formål at åbne offentlige indkøb for udenlandske virksomheder.
  • Aftalen dækker fem aktivitetssektorer: havne, lufthavne, vand, elektricitet og bytransport. Den baseres på et gensidighedsprincip: Landene må kun åbne deres offentlige indkøb i de anførte sektorer for signatarer af aftalen, som har indgået forpligtelser i samme sektor.

HVORNÅR GÆLDER AFGØRELSEN OG OVERENSKOMSTEN FRA?

  • Afgørelsen trådte i kraft den 22. december 1994.
  • Overenskomsten trådte i kraft den 1. januar 1995.

BAGGRUND

For yderligere oplysninger henvises til: »EU og WTO« (Europa-Kommissionen).

* VIGTIGE BEGREBER

Antidumping-foranstaltninger: foranstaltninger såsom en bestemt afgift, som anvendes på »dumpede produkter«, der importeres til EU, dvs. produkter, der eksporteres til en lavere pris end prisen i hjemlandet.

Antisubsidie-foranstaltninger: foranstaltninger som f.eks. udligningstold (som neutraliserer de negative virkninger af subsidier), som EU pålægger importvarer, der er subsidieret og dermed skader industrien i EU, som producerer det samme produkt.

Beskyttelses-foranstaltninger: Disse foranstaltninger indføres, når en undersøgelse iværksat af Europa-Kommissionen fastlægger, at importen er steget i en sådan grad, at den skaber (eller truer med at skabe) alvorlige problemer for producenter i EU. Det er midlertidige foranstaltninger, f.eks. kvoter, som pålægges importvarer for at give industrien i EU tid til at foretage de nødvendige ændringer.

HOVEDDOKUMENTER

Rådets afgørelse 94/800/EF af 22. december 1994 om indgåelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af de aftaler, der er resultatet af de multilaterale forhandlinger i Uruguay-rundens regi (1986-1994), for så vidt angår de områder, der hører under Fællesskabets kompetence (EFT L 336 af 23.12.1994, s. 1-2).

Multilaterale forhandlinger i Uruguay-runden (1986-1994) — Overenskomst om oprettelse af verdenshandelsorganisationen (WTO) (EFT L 336 af 23.12.1994, s. 3-10).

seneste ajourføring 18.04.2017

Top