Help Print this page 
Title and reference
Antisubsidieforanstaltninger

Summaries of EU legislation: direct access to the main summaries page.
Languages and formats available
BG ES CS DA DE ET EL EN FR GA HR IT LV LT HU MT NL PL PT RO SK SL FI SV
HTML html ES html CS html DA html DE html EL html EN html FR html IT html HU html NL html PL html PT html RO html FI html SV
Multilingual display
Text

Antisubsidieforanstaltninger

Denne forordning gennemfører bestemmelserne i aftalen om subsidier* og udligningsforanstaltninger, som er indgået i Verdenshandelsorganisationen (WTO), i Den Europæiske Unions (EU’s) lovgivning for at sikre en effektiv og gennemsigtig anvendelse af reglerne vedrørende subsidier.

DOKUMENT

Rådets forordning (EF) nr. 597/2009 af 11. juni 2009 om beskyttelse mod subsidieret indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab.

RESUMÉ

Denne forordning fastlægger EU-reglerne for indførsel af en udligningstold*. Formålet er at kompensere for eventuelle subsidier, der er ydet enten direkte eller indirekte ved fremstilling, produktion, udførsel eller transport af alle varer, som har oprindelse i et land uden for EU, og som forvolder skade på konkurrenterne, hvis det markedsføres i EU.

Denne forordning virker i forbindelse med forordning (EF) nr. 1225/2009 (»den grundlæggende antipumpingforordning«). Reglerne for konstatering af skade, definitionen af EU-erhvervsgrene, indledning af procedure, undersøgelse, midlertidige endelige foranstaltninger og afslutning af proceduren er, med undtagelse af visse punkter, meget ensartede i begge forordninger.

Definition af subsidier

Subsidier anses for at foreligge, dels hvis myndighederne (herunder offentlige myndigheder) i oprindelseslandet eller eksportlandet yder et finansielt bidrag, eller der forekommer en form for indtægts- eller prisstøtte som omhandlet i artikel XVI i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel af 1994 (GATT 1994), dels hvis der opnås en fordel.

Muligheden for at udligne subsidier

Subsidier kan kun undergives udligningsforanstaltninger, hvis de er specifikke for en virksomhed eller en erhvervssektor eller gruppe virksomheder eller erhvervsgrene. Sådanne subsidier er specifikke, når den subsidieydende myndighed udtrykkeligt begrænser adgangen til subsidier til kun at omfatte visse virksomheder. I nogle tilfælde kan subsidier, der i praksis ser ud til at være uspecifikke i praksis være specifikke, og de kan derfor udlignes.

Beregning af det udligningsberettigede subsidiebeløb

Beløbet beregnes i forhold til den fordel, der opnås af modtageren i undersøgelsesperioden. Denne forordning fastsætter følgende regler for beregning af modtagerens fordel:

Et statsligt indskud af egenkapital anses for at indebære en fordel, hvis investeringen kan betragtes som uoverensstemmende med den sædvanlige investeringspraksis for private investorer i oprindelses- eller eksportlandet

Statslån anses for at indebære en fordel, hvis der er forskel mellem det beløb, som den virksomhed, der modtager lånet, betaler for statslånet, og det beløb, som den pågældende virksomhed måtte betale for et tilsvarende lån på markedsvilkår, som virksomheden faktisk kunne opnå på markedet

Et lån, som garanteres af en regering, anses for at indebære en fordel, hvis der er forskel på det beløb, som virksomheden, der modtager garantien, skal betale for lånet, som er garanteret af regeringen, og det beløb, som virksomheden skulle betale for et sammenligneligt kommercielt lån uden regeringsgaranti.

Statslig levering eller indkøb af varer eller tjenesteydelser eller indkøb af varer anses for at indebære en fordel, hvis leveringen finder sted mod utilstrækkeligt vederlag, eller der for indkøbet er betalt mere end tilstrækkeligt vederlag i forhold til de aktuelle markedsforhold i landet.

Det udligningsberettigede subsidiebeløb beregnes pr. enhed af den subsidierede vare, der er udført til EU. Ved beregningen af dette beløb kan visse elementer fratrækkes det samlede subsidiebeløb, f.eks. ethvert ansøgningsgebyr eller andre omkostninger, der nødvendigvis påløber for at blive subsidieberettiget eller opnå subsidier, eller eksportafgifter, told eller omkostninger, der opkræves ved udførsel til EU med henblik på at udligne subsidierne. Ydes subsidierne ikke på grundlag af mængder, fremstillede, producerede, eksporterede eller transporterede produkter, fastsættes det udligningsberettigede subsidiebeløb ved at fordele værdien af de samlede subsidier i forhold til omfanget af produktionen, salget eller udførslen af den pågældende vare i undersøgelsesperioden.

Fastsættelse af skaden

Fastsættelsen af skaden skal baseres på konkret dokumentation og omfatte en objektiv vurdering af følgende elementer:

mængden af subsidierede indførsler

virkningen af de subsidierede indførsler på priserne af tilsvarende produkter på EU-markedet

den resulterende indvirkning af disse indførsler på den pågældende erhvervsgren i EU.

Indledning af procedure

En procedure indledes på grundlag af en skriftlig klage indgivet af en fysisk eller juridisk person eller af en sammenslutning uden status som juridisk person, som optræder på vegne af en erhvervsgren i EU. Når et EU-land, ifald der ikke foreligger nogen klage, er i besiddelse af tilstrækkelige beviser for, at der ydes subsidier og forvoldes skade for en erhvervsgren i EU som følge af disse, kan landet straks underrette straks Kommissionen om sådanne beviser. Klagen skal indeholde bevis for, at der ydes udligningsberettigede subsidier (herunder om muligt størrelsen heraf), at der forvoldes skade, og at der foreligger en årsagssammenhæng mellem de to.

Klagen anses for at være indgivet af eller på vegne af en erhvervsgren i EU, hvis den har tilslutning fra producenter i EU, hvis fælles produktion udgør mere end 50 % af den samlede produktion af den tilsvarende vare fremstillet af den del af den pågældende erhvervsgren i EU, som enten udtrykker sin tilslutning til eller opposition mod klagen. Der kan dog ikke indledes en undersøgelse, hvis den del af erhvervsgrenen i EU, der støtter klagen, står for mindre end 25 % af den samlede produktion af varen i EU.

Midlertidige foranstaltninger

Midlertidig told kan pålægges når:

der er indledt procedure, den relevante meddelelse er givet, og berørte parter har haft tilstrækkelig adgang til at meddele oplysninger og fremsætte bemærkninger

der er truffet en foreløbig bekræftende afgørelse om, at der ydes udligningsberettigede subsidier til den indførte vare med deraf følgende skade for en erhvervsgren i EU

det er i EU’s interesser at gribe ind for at afværge en sådan skade.

Indførelse af endelig udligningstold

Når det fremgår af de konstaterede forhold, at der ydes udligningsberettigede subsidier, og at der forvoldes skade som følge heraf, og EU’s interesser kræver at der gribes ind, vedtager Kommissionen en endelig udligningstold. Tolden må ikke overstige det fastsatte udligningsberettigede subsidiebeløb, og den bør være mindre, hvis det er tilstrækkelig til at fjerne skaden, som er forvoldt for erhvervsgrenen i EU.

VIGTIGE BEGREBER

Antidumping: en handling, der iværksættes for at forebygge, at en virksomhed eksporterer et produkt til en pris, der ligger under den normale værdi på hjemmemarkedet.

Antisubsidium: en handling, der træffes (som en udligningstold) for at kompensere for, at fabrikanten af produktet har modtaget finansiel støtte fra et offentligt organ.

Udligningstold: producenter, der har modtaget støtte, har en uretfærdig fordel i forhold til deres konkurrenter. En udligningstold er en importafgift, der pålægges varer for at kompensere for, at der er givet subsider til produktionen af dem, og for at hæve prisen til det niveau, den ville have været på, hvis der ikke havde været noget subsidium.

REFERENCER

Retsakt

Ikrafttrædelsesdato

Frist for gennemførelse i medlemsstaterne

Den Europæiske Unions Tidende

Forordning (EF) nr. 597/2009

7.8.2009

-

EUT L 188 af 18.7.2009, s. 93-126.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab, og Rådets forordning (EF) nr. 597/2009 om beskyttelse mod subsidieret indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (COM(2013) 192 final af 10.4.2013).

Kommissionen foreslår følgende ændringer af de nuværende antidumping- og antisubsidieregler:

Interesserede parter informeres to uger, før nye foranstaltninger forsøges indført. Når det er besluttet ikke at indføre midlertidige foranstaltninger men derimod fortsætte undersøgelsen, informeres de interesserede parter om, at foranstaltningerne ikke forsøges indført, to uger inden den sidste gennemførelsesdato.

For at sikre en effektiv beskyttelse af EU-producenter mod trusler om retaliering, anses sådanne trusler for at udgøre særlige omstændigheder, der medfører, at Kommissionen på eget initiativ indleder en undersøgelse.

For at administrere»reglen om lavere told«i tilfælde af omgåelse, eller hvis der forekommer strukturelle fordrejninger af råvarepriser, og subsidiering.

Told, der opkræves i løbet af undersøgelsen, skal tilbagebetales til importørerne, hvis foranstaltningerne ikke forlænges, når en udløbsundersøgelse er færdig.

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om Modernisering af de handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter Tilpasning af de handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter til den europæiske økonomis nuværende behov (COM(2013) 0191 final af 10.4.2013).

Kommissionen beskriver de nye økonomiske vilkår, og hvorfor Kommissionen forslår ændringer af reglerne, der regulerer EU's handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter. Kommissionen mener, at EU's handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter skal forbedres på en pragmatisk og afbalanceret måde til gavn for producenter, importører og forbrugere.

Seneste ajourføring: 10.04.2014

Top