Help Print this page 
Title and reference
EU's retningslinjer om menneskerettighedsdialoger med ikke-EU-lande

Summaries of EU legislation: direct access to the main summaries page.
Multilingual display
Text

EU's retningslinjer om menneskerettighedsdialoger med ikke-EU-lande

RESUMÉ AF:

Menneskerettighedsdialoger med ikke-EU-lande — retningslinjer

RESUMÉ

HVAD ER FORMÅLET MED DISSE RETNINGSLINJER?

De fastlægger EU's tilgang til at indlede og gennemføre menneskerettighedsdialoger med ikke-EU-lande. Formålet med sådanne dialoger er at gøre menneskerettigheder til en integreret del af alle områder af EU's udenrigspolitik.

HOVEDPUNKTER

EU gennemfører menneskerettighedsdialoger med over 40 ikke-EU-lande. Nogle dialoger er generelle og har baggrund i traktater, aftaler og konventioner, mens andre er strukturerede og udelukkende har fokus på menneskerettigheder. Der findes også ad hoc-dialoger, som omhandler emner i forbindelse med den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, og dialoger inden for rammerne af privilegerede forbindelser på grundlag af vidtgående enighed.

Formålene med disse dialoger defineres for den enkelte sag. Formålene kan omfatte diskussion af og samarbejde om menneskerettigheder i multinationale organisationer, som f.eks. FN, eller indsamling af oplysninger om og angivelse af bekymring i forbindelse med menneskerettigheder.

De vigtigste emner, der skal diskuteres i menneskerettighedsdialoger, er: gennemførelse af internationale menneskerettighedsinstrumenter; bekæmpelse af dødsstraf, tortur og anden grusom behandling samt alle former for diskrimination; børns rettigheder (især i væbnede konflikter); kvinders rettigheder; ytringsfrihed, civilsamfundets rolle og beskyttelse af menneskerettighedsforkæmpere; internationalt samarbejde om international ret (særligt den internationale straffedomstol): fremme af demokratisering og god regeringsførelse samt konfliktforebyggelse og retsstatsprincippet.

Beslutningen om at indlede en menneskerettighedsdialog med et ikke-EU-land træffes af Rådet, hvor arbejdsgruppen om menneskerettigheder (COHOM) spiller en central rolle. Beslutningen kræver først en vurdering på grundlag af rapporter om menneskerettighedssituationen i det pågældende land. Vurderingen tager hensyn til flere faktorer (f.eks. det pågældende lands regerings holdning til menneskerettigheder og civilsamfundet).

Hvor og hvor ofte dialogen skal afholdes, og på hvilket plan repræsentationen skal foregå, bestemmes fra sag til sag. Dialoger bør normalt finde stede i det berørte land (eller i Bruxelles, hvis det primære formål er at diskutere emner af gensidig interesse eller for at styrke samarbejdet) og vare mindst en hel dag.

Under dialogen kan EU tale om individuelle sager med ikke-EU-landet og anmode om svar om og frigivelse af tilbageholdte personer. Når dialogen er afsluttet, kan EU offentliggøre en pressemeddelelse, enten selv eller sammen med det pågældende ikke-EU-land.

Alle menneskerettighedsdialoger med ikke-EU-lande skal evalueres hvert år med inddragelse af i hvor høj grad målene er blevet opnået. De fremskridt, der er gjort på de vigtigste områder i dialogen, og i hvor høj grad EU's aktiviteter har bidraget til dette fremskridt, skal også undersøges. Afhængigt af evalueringen, som foretages af EU's formandskab med hjælp fra COHOM, vil dialogen enten fortsætte eller blive afsluttet.

BAGGRUND

EU's menneskerettighedsdialoger

DOKUMENT

EU's retningslinjer for dialoger om menneskerettigheder med tredjelande — Ajourføring

seneste ajourføring 20.10.2015

Top