Help Print this page 
Title and reference
EU-retningslinjer om børn i væbnede konflikter

Summaries of EU legislation: direct access to the main summaries page.
Languages and formats available
BG ES CS DA DE ET EL EN FR GA HR IT LV LT HU MT NL PL PT RO SK SL FI SV
HTML html ES html CS html DA html DE html EL html EN html FR html IT html HU html NL html PL html PT html RO html FI html SV
Multilingual display
Text

EU-retningslinjer om børn i væbnede konflikter

Med nærværende retningslinjer ønsker Den Europæiske Union (EU) at rejse opmærksomhed om emnet børn i væbnede konflikter og arbejde på at fremme overholdelsen af sådanne børns rettigheder i tredjelande.

DOKUMENT

Ajourføring af EU-retningslinjerne om børn i væbnede konflikter, Rådet (almindelige anliggender) den 16. juni 2008 [ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

RESUMÉ

Ifølge estimater har væbnede konflikter i det seneste tiår kostet over to millioner børn livet og lemlæstet andre seks millioner. En million børn er blevet forældreløse og omkring 20 millioner er fordrevne eller flygtninge. I henhold til de seneste skøn skulle der findes omkring 300 000 børnesoldater i verden. Nærværende EU-retningslinjer skal skabe opmærksomhed om emnet børn i væbnede konflikter og styrke Den Europæiske Unions (EU) igangværende aktioner på området. Fremme og beskyttelse af barnets rettigheder udgør et prioriteret aspekt af EU's menneskerettighedspolitik inden for rammerne af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik samt politik for udviklingssamarbejde og humanitær bistand.

EU agter effektivt at håndtere væbnede konflikters kort-, mellem- og langtsigtede indvirkninger på børn. I den forbindelse vil EU søge at påvirke tredjelande og de ikke-statslige aktører til at anvende den internationale humanitære lovgivning og menneskerettighedsnormer, standarder og instrumenter samt træffe effektive foranstaltninger til at beskytte børn mod følgerne af væbnede konflikter. Retningslinjerne har også til formål at forhindre rekruttering af børn i regulære væbnede styrker og væbnede grupper samt afskaffe straffrihed for forbrydelser mod børn.

EU's konkrete tiltag

Rådets Menneskerettighedsgruppe (COHOM) udpeger i samarbejde med andre relevante grupper situationer, hvor EU-tiltag er påkrævet, på baggrund af:

  • Periodiske rapporter fra EU’s missionschefer, missionschefer for civile operationer, EU’s militære øverstbefalende og EU’s særlige repræsentanter, der vurderer konflikters indflydelse på børn og virkningen af EU-tiltag.
  • Ad hoc rapporter udarbejdet af Missionscheferne om landeforholdene, når disse omtaler emnet børn i væbnede konflikter.
  • Information fra Kommissionen om EU-finansierede projekter målrettet mod børn og væbnede konflikter og postkonfliktrehabilitering.
  • Rapporter og anbefalinger fra FN’s generalsekretær, FN-generalsekretærens særlige repæsentant for børn i væbnede konflikter, FN's Sikkerhedsråds arbejdsgruppe vedrørende børn i væbnede konflikter, UNICEF, FN’s særlige mekanismer, traktatfæstede menneskerettighedsorganer og ikke-statslige organisationer (NGO’er).

Til beskyttelse af børn påvirket af væbnede konflikter anvender EU en række værktøjer i indsatsen over for tredjelande:

  • politisk dialog, der i nødvendigt omfang skal inddrage alle aspekter vedrørende børns rettigheder og velfærd i prækonflikt-, konflikt- og postkonflikt-situationer
  • henvendelser og offentlige erklæringer med indtrængende opfordringer til de berørte tredjelande om at tage effektive skridt til at beskytte børn mod konsekvenserne af væbnede konflikter, sætte en stopper dels for indrullering af børn i væbnede styrker og væbnede grupper og dels for straffrihed
  • multilateralt samarbejde omfattende finansiering af projekter for børn i væbnede konflikter og humanitær bistand
  • krisestyringsoperationer, hvor spørgsmålet om beskyttelsen af børn bør inddrages i planlægningsprocessen i det fornødne omfang
  • uddannelse i beskyttelse af børn.

Baggrund

Den internationale lovgivning på dette område omfatter konventionen om barnets rettigheder, der er ratificeret af næsten alle lande i verden, men endnu ikke anvendes over alt. Særligt den valgfri protokol til denne konvention for så vidt angår inddragelse af børn i væbnede konflikter skal modvirke situationer, hvor børn påvirkes af væbnede konflikter.

FN-generalsekretærens særlige repræsentant for børn i væbnede konflikter og FN's Sikkerhedsråds arbejdsgruppe vedrørende børn i væbnede konflikter er særligt vigtige mekanismer på området. Sammen med medlemslandene ønsker EU at tage højde for og i videst muligt omfang koordinere sine aktioner med disse mekanismer med henblik på at maksimere disses virkning. Andre relevante internationale og regionale menneskerettighedsnormer og standarder og humanitær lovgivning, der regulerer EU's indsats for at beskytte børn i væbnede konflikter, fremgår af bilag til disse retningslinjer.

Seneste ajourføring: 06.10.2010

Top