Help Print this page 

Summaries of EU Legislation

Title and reference
Fiskeritilladelser til EU-fiskerfartøjer og ikke-EU-fiskerfartøjer

Summaries of EU legislation: direct access to the main summaries page.
Languages and formats available
Multilingual display
Text

Fiskeritilladelser til EU-fiskerfartøjer og ikke-EU-fiskerfartøjer

 

RESUMÉ AF:

Forordning (EF) nr. 1006/2008 om tilladelser til EU-fiskerfartøjers fiskeri uden for EU-farvande og tredjelandsfartøjers adgang til EU-farvande

HVAD ER FORMÅLET MED DENNE FORORDNING?

  • Den indfører en generel EU-ordning for tildeling af tilladelser til EU-fiskerfartøjers fiskeri uden for EU-farvande og sikrer, at reglerne for at give ikke-EU-fiskerfartøjer adgang til EU-farvande er i overensstemmelse med de regler, der finder anvendelse på EU-fiskerfartøjer.
  • Formålet med forordningen er at opfylde internationale forpligtelser, som udspringer af bilaterale og multilaterale fiskeriaftaler, der er vedtaget inden for rammerne af regionale fiskeriforvaltningsorganisationer (RFFO).
  • Den styrker også målene i den fælles fiskeripolitik med hensyn til bæredygtigt fiskeri, kontrol og EU-regler om bekæmpelse af ulovlig, urapporteret og ureguleret (IUU) fiskeri.

HOVEDPUNKTER

EU-fiskerfartøjer uden for EU-farvande

Procedure

  • Ansøgninger skal indsendes til Europa-Kommissionen elektronisk af den kompetente myndighed i det EU-land, hvor fiskerfartøjet er registreret.
  • De skal fremsendes senest fem arbejdsdage før den tidsfrist, der er angivet i den relevante aftale eller i overensstemmelse med bestemmelsen i aftalen med det pågældende ikke-EU-land.
  • Kommissionen kontrollerer, at ansøgningerne om tilladelser er kvalificerede, og sikrer sig, at disse ansøgninger sendes til det pågældende ikke-EU-land.
  • Kommissionen informerer de relevante myndigheder i EU-landet om, at det pågældende ikke-EU-land har besluttet at tildele fiskeritilladelse til et bestemt fartøj. EU-landet informerer herefter ejeren af fiskerfartøjet.

Suspendering eller inddragelse af en fiskeritilladelse

  • Hvis et ikke-EU-land beslutter at suspendere eller inddrage en fiskeritilladelse til et fartøj, der fører et EU-lands flag, skal Kommissionen omgående informere EU-landet.
  • EU-landet skal dernæst midlertidigt suspendere eller permanent inddrage den tildelte fiskeritilladelse.

EU-informationssystemet for fiskeritilladelser

  • Et sikkert elektronisk EU-informationssystem indeholder oplysninger om de udstedte tilladelser.
  • EU-landene sørger for at ajourføre oplysningerne løbende.

Ikke-EU-fiskerfartøjer i EU-farvande

Procedure

  • Ansøgninger skal indsendes til Europa-Kommissionen elektronisk af den kompetente myndighed i det ikke-EU-land, hvor fiskerfartøjet er registreret.
  • Kommissionen kontrollerer, om ansøgningerne om tilladelser er kvalificerede. Den vurderer herefter de fiskerimuligheder, som er tildelt ikke-EU-landet, og udsteder en tilladelse på baggrund af foranstaltninger, der er truffet af Rådet, og reglerne i den relevante aftale.
  • Kommissionen informerer den kompetente myndighed i ikke-EU-landet og de lande, der er berørt af den udstedte tilladelse.

Manglende overholdelse af gældende regler

  • Hvis et EU-land registrerer en overtrædelse af et ikke-EU-fiskerfartøj i EU-farvande af en relevant aftale, skal landet omgående informere Kommissionen. Der vil i dette tilfælde ikke blive udstedt flere fiskeritilladelser til fiskerfartøjer fra det pågældende ikke-EU-land i en periode på højst 12 måneder.

HVORNÅR GÆLDER FORORDNINGEN FRA?

Den trådte i kraft den 18. november 2008.

HOVEDDOKUMENT

Rådets forordning (EF) nr. 1006/2008 af 29. september 2008 om tilladelser til EF-fiskerfartøjers fiskeri uden for EF-farvande og tredjelandsfartøjers adgang til EF-farvande, om ændring af forordning (EØF) nr. 2847/93 og (EF) nr. 1627/94 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 3317/94 (EUT L 286 af 29.10.2008, s. 33-44)

seneste ajourføring 05.10.2016

Top