Help Print this page 
Title and reference
e-indkøb

Summaries of EU legislation: direct access to the main summaries page.
Multilingual display
Text

e-indkøb

Den europæiske økonomi er nødt til at skære ned i de offentlige udgifter og finde nye kilder til økonomisk vækst. Udbredelsen af offentlige e-indkøb kan bidrage til at nå disse mål.

DOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/25/EU af 26. februar 2014 om fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester og om ophævelse af direktiv 2004/17/EF.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/23/EU af 26. februar 2014 om tildeling af koncessionskontrakter.

RESUMÉ

Overgangen til e-indkøb er en del af moderniseringen af de europæiske regler for offentlige indkøb. En pakke med tre lovtekster blev vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet i april 2014, og disse tekster gjorde denne overgang mulig.

HVAD ER E-INDKØB?

e-indkøb er offentlige myndigheders brug af elektroniske midler til indkøb af varer og tjenesteydelser eller ved udbud om offentlige arbejder.

Øget brug af e-indkøb i Europa muliggør:

  • forenkling af funktionsmåden for indkøb
  • mindre arbejdsmængde og færre omkostninger
  • øget deltagelse af små og mellemstore virksomheder (SMV'er)
  • etablering af bedre kvalitet og lavere priser.

EN KLAR, FORENKLET NY RETLIG RAMME

En ny retlig ramme blev vedtaget i april 2014 med en pakke med tre nye direktiver, hvis væsentlige formål er at:

  • gøre e-indkøb obligatorisk i visse faser af proceduren og for indkøbscentraler (som centraliserer ordrer på vegne af den ordregivende myndighed). Disse foranstaltninger bør være gældende fra april 2016 og bør gennemføres for alle ordregivende myndigheder i Den Europæiske Union (EU) fra oktober 2018
  • begrænse de tekniske hindringer for grænseoverskridende indsendelser til offentlige kontrakter.

Direktivet etablerer en klar retlig ramme, som indeholder aspekter i forbindelse med den mulige brug af elektroniske signaturer. Desuden har direktivet til formål at:

  • styrke informationssystemet e-Certis' rolle i forskellige certifikater og attester, der anmodes om i udbudsprocedurer i de 28 EU-lande
  • fastsætte undtagelser vedrørende brugen af elektroniske midler.

Desuden fastsætter direktivet om tildeling af koncessionskontrakter et forenklet system, som gør e-indkøb valgfrit, selvom e-bekendtgørelse gøres obligatorisk.

Kontekst

I sin akt for det indre marked havde Kommissionen givet udtryk for sin hensigt om at modernisere de retlige rammer for EU vedrørende offentlige indkøb. Denne sektors økonomiske vægt er betydelig, og indførelsen af elektroniske procedurer vil bidrage til at effektivisere offentlige indkøb.

Yderligere oplysninger nedenfor:

TILHØRENDE DOKUMENTER

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: En strategi for offentlige e-indkøb ( COM(2012) 179 final - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende).

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Ende-til-ende e-indkøb med henblik på en modernisering af den offentlige administration ( COM(2013) 453 final - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende).

Denne meddelelse forklarer de opnåede fremskridt i gennemførelsen af e-indkøb fra den elektroniske offentliggørelse af meddelelser til elektronisk betaling i henhold til meddelelsen fra 2012.

Seneste ajourføring: 09.11.2014

Top