Help Print this page 

Summaries of EU Legislation

Title and reference
Oprettelse af bankafviklingsfonde

Summaries of EU legislation: direct access to the main summaries page.
Multilingual display
Text

Oprettelse af bankafviklingsfonde

 

RESUMÉ AF:

Meddelelse (KOM(2010) 254 endelig) — Bankafviklingsfonde

HVAD ER FORMÅLET MED MEDDELELSEN?

Den beskriver Europa-Kommissionens hensigt med oprettelsen af bankafviklingsfonde.

HOVEDPUNKTER

Hvilken rolle spiller bankafviklingsfonde?

  • Afviklingsfonde bør bidrage til finansieringen af en velordnet afvikling af nødlidende banker. Til dette formål kan fondene gennemføre tiltag såsom:
    • finansiering af en brobank (dvs. institutioner, der er oprettet af en national tilsynsmyndighed eller en centralbank med henblik på at drive en nødlidende bank, indtil der findes en køber til at overtage bankens forretninger)
    • finansiering af overførsel af alle eller en del af aktiverne og/eller passiverne fra den nødstedte enhed
    • finansiering af en opsplitning af banken i en sund og en usund del.
  • Afviklingsfonde kan også benyttes til at afholde udgifter til administration, juridisk bistand og rådgivning.
  • De må imidlertid ikke må anvendes som en forsikring mod krak eller til at redde nødlidende banker.

Hvordan kan bankafviklingsfonde finansieres?

Kommissionen er af den opfattelse, at mekanismen for finansiering af en fond skal skaffe de nødvendige midler, samtidig med at ansvarlige dispositioner tilskyndes.

Tre punkter kan udgøre grundlaget for beregning af bidrag til bankafviklingsfonde:

  • bankers aktiver kan være en indikator for, hvor meget det vil kunne koste at gennemføre afviklingen af banken. Aktiverne er allerede omfattet af risikovægtede kapitaldækningskrav i form af krav til kapitalbelastning. Der kan indføres en afgift baseret på aktiverne. Dette kunne dog komme til at udgøre et supplerende kapitalkrav og ville kræve grundige overvejelser i lyset af de mere omfattende reformer af kapitalstandardreglerne, der er på vej
  • bankers passiver kan også være indikatorer for, hvor meget det vil kunne koste at gennemføre afviklingen af banken. Udgifterne til afvikling af en bank vil normalt kunne forventes at knytte sig til behovet for at understøtte visse passiver (ikke egenkapital eller garanterede forpligtelser – f.eks. indskud). Passiver vil dog kunne være en mindre effektiv indikator for risikograden
  • overskud og bonusser kan benyttes som reference til at fastlægge mængden af afgifter.
  • Finansieringsordninger skal være i overensstemmelse med følgende kriterier:
    • enhver form for arbitrage skal undgås
    • de relevante risici skal være afspejlet
    • der skal tages hensyn til visse finansielle enheders systemiske natur
    • afgiften skal være baseret på de beløb, der potentielt vil kunne blive behov for, hvis en afvikling bliver nødvendig
    • konkurrenceforvridning skal undgås.

Hvilke forvaltningsmetoder bør benyttes til bankafviklingsfonde?

  • Bankafviklingsfonde bør holdes adskilt fra statsbudgettet og udelukkende anvendes til at afholde afviklingsomkostninger.
  • Forvaltningen af disse fonde bør varetages af de myndigheder, der har ansvaret for afvikling af finansielle enheder, og som vil fungere som uafhængige forvaltningsorganer.
  • Anvendelse af afviklingsfonde bør desuden være i overensstemmelse med gældende EU-statsstøtteregler.
  • Kommissionen agtede at vedtage forslag til lovgivning om krisestyring og afviklingsfonde i starten af 2011.

Hvordan kan bankafviklingsfonde integreres i en ny ramme for finansiel stabilitet?

  • Kommissionen foreslog en skærpelse af kapitalkravene og en reform af de finansielle tilsyn i EU. Kommissionen havde til hensigt at styrke indskudsgarantiordningerne og de finansielle institutioners virksomhedsledelse.
  • Kommissionen søgte desuden at gennemføre forebyggelsesforanstaltninger med henblik på at reducere risiciene ved nødlidende banker og for at reducere betydningen af de implicitte garantier, som forbindes med institutter, der vurderes at være »for store til at gå ned«.
  • Kommissionen planlagde desuden i oktober 2010 at vedtage en køreplan for en europæisk ramme for krisestyring. Formålet med den foreslåede plan er at udarbejde og stille fælles redskaber til rådighed i alle EU-lande, der giver mulighed for prompte og effektiv indgriben, hvis banker bliver nødlidende. Disse foranstaltninger bør ikke medføre omkostninger for skatteyderne.
  • Hensigten med redskaberne er, at de supplerer afviklingsfondenes handlinger:
    • genopretnings- og afviklingsplaner
    • omlægninger af gæld til egenkapital.

Fastlæggelse af en fælles strategi for bankafviklingsfonde

  • Der bør defineres en europæisk og global strategi for oprettelsen af bankafviklingsfonde.
  • Nationale myndigheder vil under denne nye ramme fortsat være ansvarlige for det daglige tilsyn, og dette bør understøttes af solide regler i EU, der kan håndtere potentielle kriser.
  • Første trin i denne fælles strategi var at oprette et system, der er baseret på et harmoniseret netværk af nationale fonde forbundet med et sæt koordinerede krisestyringsordninger. Dette system skulle genevalueres i 2014 med henblik på etablering af integrerede EU-krisestyrings- og tilsynsordninger samt på længere sigt en EU-afviklingsfond.

Udviklinger siden 2010

Efter offentliggørelsen af denne meddelelse har Europa-Kommissionen udstedt en række forslag til lovgivning, der skal håndtere afvikling af banker. I 2014 blev der i EU vedtaget:

  • direktiv 2014/49/EU om indskudsgarantiordninger til beskyttelse af indskyderne i kreditinstitutioner
  • direktiv 2014/59/EU om regler for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber
  • forordning (EU) nr. 806/2014 om EU's fælles afviklingsmekanisme og fælles afviklingsfond. Den fastlægger regler og procedurer for afvikling af nødlidende banker og investeringsselskaber.

BAGGRUND

Med henblik på at reducere antallet af nødlidende banker som følge af den finansielle krise i oktober 2008 ydede EU-landenes regeringer statsstøtte for at støtte den finansielle sektor. Denne støtte har i høj grad påvirket skatteyderne og har øget EU-landenes statsgæld. Oprettelsen af afviklingsfonde bør forebygge, at statsstøtte fremover bliver benyttet til at afvikle nødlidende finansielle institutioner.

HOVEDDOKUMENT

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — Bankafviklingsfonde (KOM(2010) 254 endelig af 26.5.2010)

TILHØRENDE DOKUMENTER

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/49/EU af 16. april 2014om indskudsgarantiordninger (omarbejdning) (EUT L 173 af12.6.2014, s. 149-178)

Efterfølgende ændringer af direktiv 2014/49/EU er blevet indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af Rådets direktiv 82/891/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012 (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 190-348)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 806/2014 af 15. juli 2014 om ensartede regler og en ensartet procedure for afvikling af kreditinstitutter og visse investeringsselskaber inden for rammerne af en fælles afviklingsmekanisme og en fælles afviklingsfond og om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010 (EUT L 225 af 30.7.2014, s. 1-90)

seneste ajourføring 20.02.2017

Top