Help Print this page 
Title and reference
Forsikring og genforsikring

Summaries of EU legislation: direct access to the main summaries page.
Multilingual display
Text

Forsikring og genforsikring

Den Europæiske Union (EU) har vedtaget nogle fælles regler for at gøre det nemmere at drive forsikringsvirksomhed i alle EU-landene for at sikre, at disse virksomheder kan overleve i svære tider, og for at beskytte forsikringstagere.

DOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II).

RESUMÉ

Den Europæiske Union (EU) har vedtaget nogle fælles regler for at gøre det nemmere at drive forsikringsvirksomhed i alle EU-landene for at sikre, at disse virksomheder kan overleve i svære tider, og for at beskytte forsikringstagere.

HVAD ER MÅLET MED DIREKTIVET?

Det er kendt som Solvens II og kræver, at forsikringsselskaber har tilstrækkelige midler. Det fastsætter også regler for ledelse og tilsyn.

HOVEDPUNKTER

Direktivet dækker skadesforsikrings-, livsforsikrings- og genforsikringsselskaber.

Tilladelse

Et forsikringsselskab kan drive virksomhed, når det har indhentet en tilladelse fra den tilsynsførende myndighed i landet. Tilladelsen gælder over hele EU.

Kapitalkrav

Forsikringsselskaber skal have kapital i forhold til deres risikoprofil for at sikre, at de har tilstrækkelige finansielle midler til at modstå økonomiske vanskeligheder. De skal opfylde følgende kapitalkrav:

Minimumskapitalkravet: Det mindste kapitalniveau under hvilket, forsikringstagere bliver udsat for et højt risikoniveau.

Solvenskapitalkrav: Den kapital, som et forsikringsselskab har brug for i situationer, hvor det skal dække store tab. Til beregningen af kapitalbeløbet tages der højde for forskellige risici, såsom:

markedsrisiko: risikoen for at miste eller for ændringer i den økonomiske situation, der skyldes udsving i markedet

operationel risiko: risikoen for tab som følge af utilstrækkelige eller fejlbehæftede interne processer, medarbejderfejl eller systemfejl eller som følge af udefrakommende begivenheder.

Hvis selskabet ikke overholder de to kapitalkrav, skal tilsynsmyndigheden gribe ind.

Risikostyringssystem

Et passende ledelsessystem

Forsikringsselskaber skal have indført et passende og gennemsigtigt ledelsessystem med en klar fordeling af ansvarsområder. De skal have administrativ kapacitet til at varetage forskellige opgaver, herunder risikostyring, overholdelse af lovgivningen og intern revision.

Vurdering af egen risiko og solvens

Forsikringsselskaber skal regelmæssigt gennemføre vurderinger af deres egen risiko og solvens. Denne vurdering omfatter behov for risikosolvens i forhold til risikoprofilen og overholdelse af kravene til finansielle ressourcer.

Tilsyn

Tilsynsmæssig kontrol

Lovgivningen fastlægger en tilsynsproces, der gør tilsynsmyndighederne i stand til at kontrollere og vurdere forsikringsselskabernes overholdelse af reglerne. Formålet er at hjælpe tilsynsmyndighederne med at identificere selskaber, der kan komme i vanskeligheder. Forsikringsselskaber skal desuden offentliggøre visse oplysninger.

Koncerntilsynsførende

Hver koncern - et selskab med enheder, der præsterer tjenesteydelser i et eller flere EU-lande - skal have en koncerntilsynsførende, der har specifikke ansvarsområder, og som arbejder tæt sammen med de involverede nationale tilsynsmyndigheder.

HVORNÅR GÆLDER DIREKTIVET FRA?

Direktivet gælder fra den 1. januar 2016.

Der er yderligere oplysninger på Europa-Kommissionens websted om Solvens II.

REFERENCER

Dokument

Ikrafttrædelsesdato

Gennemførelsesdato i medlemsstaterne

Den Europæiske Unions Tidende

Direktiv 2009/138/EF

6.1.2010

31.10.2012

EUT L 335 af 17.12.2009, s. 1-155

Berigtigelse

-

-

EUT L 219 af 25.7.2014, s. 66-69

Ændringsretsakt(er)

Ikrafttrædelsesdato

Gennemførelsesdato i medlemsstaterne

Den Europæiske Unions Tidende

Direktiv 2011/89/EU

9.12.2011

10.6.2013

EUT L 326 af 8.12.2011, s. 113-141

Direktiv 2012/23/EU

15.9.2012

30.6.2013

EUT L 249 af 14.9.2012, s. 1-2

Direktiv 2013/58/EU

19.12.2013

31.3.2015

EUT L 341 af 18.12.2013, s. 1-3

Direktiv 2014/51/EU

23.5.2014

31.3.2015

EUT L 153 af 22.5.2014, s. 1-61

Efterfølgende ændringer og rettelser til direktiv 2009/138/EF er indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede version har ingen retsvirkning.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 2015/35 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) (EUT L 12 af 17.1.2015, s. 1-797).

Seneste ajourføring: 15.05.2015

Top