Help Print this page 
Title and reference
Offentlige indkøb på forsvars- og sikkerhedsområdet

Summaries of EU legislation: direct access to the main summaries page.
Multilingual display
Text

Offentlige indkøb på forsvars- og sikkerhedsområdet

 

RESUMÉ

Der er behov for særlige regler for offentlige indkøb inden for forsvars- og sikkerhedsområdet for at åbne EU-markederne for forsvarsmateriel uden at bringe EU-landenes legitime sikkerhedsinteresser i fare. Direktivet øger konkurrencen og gennemsigtigheden inden for disse sektorer, således at de europæiske virksomheder får mulighed for at byde på flere forsvars- og sikkerhedskontrakter i hele EU.

HVAD ER FORMÅLET MED DIREKTIVET?

Det fastsætter EU-regler for offentlige indkøb, der er tilpasset de særlige forhold inden for forsvars- og sikkerhedssektorerne.

VIGTIGSTE PUNKTER

Anvendelsesområde: Direktivet finder i princippet anvendelse på alle kontrakter om indkøb af militært udstyr, militære arbejder og tjenesteydelser samt alle følsomme indkøb, der har et sikkerhedsmæssigt formål og involverer klassificerede oplysninger.

EU-landene bevarer retten under artikel 346 i traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde til at undtage kontrakter fra direktivet. Dette er nødvendigt for at beskytte deres væsentlige sikkerhedsinteresser.

Visse nærmere bestemte typer af kontrakter er ikke omfattet af direktivet. Disse omfatter:

kontrakter om efterretningsvirksomhed eller i forbindelse med stationering af tropper, der er tildelt i overensstemmelse med reglerne for internationale organisationer, der køber til disse formål

kontrakter, som en regering tildeler en anden regering vedrørende levering af militært eller følsomt udstyr.

Direktivet indeholder regler om klageprocedurer (dvs. muligheden for, at en tilbudsgiver (*) kan anfægte tildelingen af en kontrakt til en anden tilbudsgiver), som har til formål at yde retsbeskyttelse for de implicerede tilbudsgivere. Procedurerne tilskynder også til gennemsigtighed og ikkeforskelsbehandling i forbindelse med tildelingen af kontrakter uden at skade EU-landenes behov for fortrolighed.

Direktivet har tilknytning til direktiv 2009/43/EF om overførsel af forsvarsrelaterede produkter inden for Fællesskabet. De forenklede overførsler af forsvarsrelaterede produkter mellem EU-landene, som sikres ved direktiv 2009/43/EF, er nødvendige, for at grænseoverskridende udbud kan finde sted på tilfredsstillende måde.

I juni 2014 fremlagde Kommissionen en køreplan for foranstaltninger til styrkelse af EU’s indre marked og fremme af konkurrencen i forsvarssektoren. Køreplanen har til formål at gennemføre Kommissionens meddelelse om forsvar og sikkerhed fra juli 2013. De planlagte foranstaltninger omfatter ændring af direktivet for bedre at tackle de resterende markedsforvridninger og forbedre forsyningssikkerheden formilitært og følsomt udstyr mellem EU-landene.

HVORNÅR GÆLDER DIREKTIVET FRA?

Det trådte i kraft den 21. august 2009 og skal gennemføres i national ret senest den 21. august 2011.

BAGGRUND

Europæisk industripolitik på forsvarsområdet

VIGTIGE BEGREBER

(*) Tilbudsgiver: En organisation eller et konsortium, der afgiver et tilbud som svar på indkaldelse af udbud.

DOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/81/EF af 13. juli 2009 om samordning af fremgangsmåderne ved ordregivende myndigheders eller ordregiveres indgåelse af visse bygge- og anlægs-, vareindkøbs- og tjenesteydelseskontrakter på forsvars- og sikkerhedsområdet og om ændring af direktiv 2004/17/EF og 2004/18/EF

REFERENCER

Dokument

Ikrafttrædelsesdato

Gennemførelsesfrist i medlemsstaterne

Den Europæiske Unions Tidende

Direktiv 2009/81/EF

21.8.2009

21.8.2011

EUT L 216 af 20.8.2009, s. 76-136

De ændringer og rettelser, som følger af direktiv 2009/81/EF, er blevet integreret i den originale tekst. Denne konsoliderede version har ingen retsvirkning.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/43/EF af 6. maj 2009 om forenkling af vilkår og betingelser for overførsel af forsvarsrelaterede produkter inden for Fællesskabet (EUT L 146 af 10.6.2009, s. 1-36). Se den konsoliderede version.

seneste ajourføring 19.10.2015

Top