Help Print this page 

Summaries of EU Legislation

Title and reference
Rester fra veterinærlægemidler i animalske fødevarer

Summaries of EU legislation: direct access to the main summaries page.
Multilingual display
Text

Rester fra veterinærlægemidler i animalske fødevarer

RESUMÉ AF:

Forordning (EF) nr. 470/2009 — EU-procedurer for fastsættelse af grænseværdier for restkoncentrationer af farmakologisk virksomme stoffer i animalske fødevarer

RESUMÉ

HVAD ER FORMÅLET MED DENNE FORORDNING?

Forordningen fastlægger regler for maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer af farmakologisk virksomme stoffer, såsom antibiotika, brugt i veterinærlægemidler, hvad angår animalske fødevarer, herunder kød, fisk, mælk, æg og honning, for at garantere fødevaresikkerheden.

I denne henseende fastlægger den

maksimalgrænseværdien for restkoncentrationer (*)

referencegrundlag for tiltag (*) i forbindelse med tilfælde, hvor maksimalgrænseværdien for restkoncentrationer ikke er beregnet.

HOVEDPUNKTER

Ansøgeren om en markedsføringstilladelse til et veterinærlægemiddel — i hvilket ethvert farmakologisk virksomt stof er brugt — skal indgive en ansøgning til Det Europæiske Lægemiddelagentur. Agenturet skal afgive en udtalelse om en videnskabelig risikovurdering og risikohåndteringsanbefalinger.

Agenturet beslutter, om de fastsatte maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer skal anvendes på en bestemt fødevare eller art. Europa-Kommissionen fastsætter regler om betingelserne for denne beregning af grænseværdier for restkoncentrationer.

Risikohåndteringen skal opveje, om typen og mængden af restkoncentrationen anses for at udgøre en fare for menneskers sundhed.

Risikohåndteringsanbefalingerne skal vurdere en række faktorer, herunder hvorvidt der findes alternative stoffer til behandling af den pågældende art.

Kommissionen klassificerer de farmakologisk virksomme stoffer, der allerede har været genstand for en udtalelse fra agenturet. Den kan fastsætte referencegrundlag for tiltag vedrørende restkoncentrationer af farmakologisk virksomme stoffer, som ikke er klassificeret.

I visse tilfælde kan Kommissionen eller et EU-land sende en anmodning om en udtalelse om maksimalgrænseværdier til agenturet. Disse tilfælde omfatter omstændigheder, hvor det pågældende stof er godkendt til anvendelse i et ikke-EU-land.

Et antal stoffer er undtaget fra denne forordnings anvendelsesområde, herunder stoffer dækket af EU’s forordning om forurenende stoffer i levnedsmidler.

HVORNÅR GÆLDER FORORDNINGEN FRA?

Den trådte i kraft den 6. juli 2009.

BAGGRUND

Tidligere EU-regler om dette spørgsmål var for komplekse og medførte et fald i tilgængeligheden af lægemidler til dyr bestemt til fødevareproduktion i EU. Denne forordning blev gennemført for at sikre både forbrugernes sikkerhed og tilgængeligheden af veterinærlægemidler til behandling af bestemte sygdomme.

VIGTIGE BEGREBER

(*) Maksimalgrænseværdi for restkoncentrationer: den maksimale koncentration af rester af et farmakologisk aktivt stof, der kan tillades i animalske fødevarer.

(*) Referencegrundlag for tiltag: den tærskel for en restkoncentration af et farmakologisk virksomt stof, der fastlægges af kontrolhensyn for visse stoffer, for hvilke der ikke er fastsat en maksimalgrænseværdi for restkoncentrationer. Referencegrundlaget for tiltag fastsættes i samråd med officielle kontrollaboratorier.

DOKUMENT

Europa Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 470/2009 af 6. maj 2009 om fællesskabsprocedurer for fastsættelse af grænseværdier for restkoncentrationer af farmakologisk virksomme stoffer i animalske fødevarer, om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 2377/90 og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/82/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 726/2004 (EUT L 152 af 16.6.2009, s. 11-22)

TILHØRENDE DOKUMENTER

Kommissionens forordning (EU) nr. 37/2010 af 22. december 2009 om farmakologisk virksomme stoffer og disses klassifikation med hensyn til maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer i animalske fødevarer (EUT L 15 af 20.1.2010, s. 1-72)

De ændringer og rettelser, som følger af forordning (EU) nr. 37/2010, er blevet integreret i den originale tekst. Denne konsoliderede version har ingen retsvirkning.

seneste ajourføring 02.12.2015

Top