Help Print this page 

Summaries of EU Legislation

Title and reference
EU-varemærker

Summaries of EU legislation: direct access to the main summaries page.
Multilingual display
Text

EU-varemærker

RESUMÉ AF:

Forordning (EF) nr. 207/2009 om EU-varemærker

RESUMÉ

HVAD ER FORMÅLET MED DENNE FORORDNING?

  • Den fastlægger fælles EU-regler og -betingelser for at meddele et EU-varemærke.

HOVEDPUNKTER

EU-varemærke

  • Enhver person eller virksomhed, herunder offentlig-retlige myndigheder, kan opnå et EU-varemærke ved hjælp af registrering.
  • Det kan bestå af alle tegn, især ord (herunder personnavne), afbildninger, bogstaver, tal, varens form eller emballage, for så vidt disse tegn er egnede til at:
    • adskille en virksomheds varer eller tjenesteydelser fra andre virksomheders og
    • blive repræsenteret i varemærkeregisteret på en sådan måde, at offentligheden og myndighederne ved nøjagtigt, hvad der beskyttes.

Indehavernes rettigheder

Varemærket giver indehaveren en eneret, der forbyder tredjemand at bruge enhver af følgende i erhvervsøjemed:

  • et tegn, der er identisk med EU-varemærket, for varer eller tjenesteydelser af samme art som dem, for hvilke EU-varemærket er registreret
  • et tegn, hvor der er risiko for forveksling med et andet varemærke
  • et tegn, der er identisk med eller ligner EU-varemærket for varer eller tjenesteydelser af anden art end dem, for hvilke EU-varemærket er registreret, når brugen af tegnet medfører en udnyttelse af varemærkets særpræg eller renommé.

Indehaveren af EU-varemærket må ikke forbyde tredjemand at bruge følgende til erhvervsmæssige formål:

  • sit eget navn eller sin adresse
  • angivelser vedrørende egenskaber ved varen eller tjenesteydelsen såsom art, beskaffenhed, mængde
  • varemærket, når dette er nødvendigt for at angive anvendelsen af en vare eller tjenesteydelse, som tilbehør eller reservedele.

Anvendelse

Ansøgere skal indgive en ansøgning om et EU-varemærke til Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO).

Ansøgningen skal indeholde følgende oplysninger:

  • en anmodning om registrering af et EU-varemærke
  • oplysninger, der gør det muligt at fastslå ansøgerens identitet
  • en fortegnelse over de varer eller tjenesteydelser, for hvilke der ansøges om registrering
  • en gengivelse af varemærket.

Ansøgeren skal også betale et ansøgningsgebyr. Ansøgningsgebyret skal være betalt inden for én måned efter ansøgningsdatoen — den dato, hvor dokumenterne blev indgivet til Harmoniseringskontoret.

Registrering

  • Når ansøgningen er indgivet, undersøger EUIPO, om den opfylder alle betingelserne for at meddele et EU-varemærke.
  • Offentliggørelse af ansøgningen giver tredjemand mulighed for at anfægte meddelelsen af varemærket på baggrund af tidligere rettigheder i en indsigelsessag.
  • Hvis ansøgningen opfylder alle de påkrævne kriterier, og ingen indsigelser er indgivet eller accepteret, offentliggøres registreringen af varemærket.

Registreringsperiode og fornyelse

  • Registreringsperioden for EU-varemærket er ti år regnet fra den dag, ansøgningen blev indgivet.
  • Registreringen kan fornyes for ti år ad gangen. Ansøgningen om fornyelse skal indgives seks måneder, før gyldigheden af registreringen udløber.

Afkald, fortabelse og ugyldighed

Der kan gives afkald på et EU-varemærke for alle eller en del af de varer eller tjenesteydelser, for hvilke det er registreret. Indehaveren kan også fortabe sine rettigheder, hvis:

  • der inden for en periode på fem år ikke er gjort reel brug af varemærket i EU
  • varemærket er blevet en almindelig betegnelse for et produkt eller en tjenesteydelse
  • varemærket kunne vildlede offentligheden med hensyn til varernes eller tjenesteydelsernes art, beskaffenhed eller geografiske oprindelse.

Forordningen fastsætter desuden ugyldighedsgrunde for varemærket. Disse grunde omfatter for eksempel tilfælde, hvor ansøgeren ved indgivelsen af ansøgningen om varemærket var i ond tro.

EU-fællesmærker

Ved indgivelse af en ansøgning om registrering er det muligt at angive et EU-varemærke som et fællesmærke. Følgende er berettigede til at indgive en ansøgning om EU-fællesmærker — foreninger af:

  • fabrikanter
  • producenter
  • tjenesteydende virksomheder
  • handlende
  • offentlig-retlige juridiske personer.

EU-certificeringsmærker

Det er også muligt at angive et EU-varemærke som et certificeringsmærke. Indehaveren af et certificeringsmærke bekræfter de certificerede varers og tjenesteydelsers materiale, fremstillingsmetode for varen eller tjenesteydelsernes ydeevne, kvalitet, nøjagtighed eller andre karakteristika (undtagen geografisk oprindelse).

Søgsmål

Forordning (EU) nr. 1215/2012 finder anvendelse på søgsmål vedrørende EU-varemærker og ansøgninger om EU-varemærker samt på parallelle og efterfølgende søgsmål på baggrund af EU- og nationale varemærker.

EU-landene skal udpege »EU-varemærkedomstole«. Disse domstole har enekompetence i alle sager vedrørende krænkelse og gyldighed af EU-varemærker.

HVORNÅR GÆLDER FORORDNINGEN FRA?

Forordningen gælder fra den 13. april 2009.

BAGGRUND

EUIPO erstatter Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked fra den 23. marts 2016 i overensstemmelse med forordning (EU) 2015/2424, som ændrede forordning (EF) nr. 207/2009.

Der er yderligere oplysninger under EUIPO — varemærker.

DOKUMENT

Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26. februar 2009 om EU-varemærker (kodificeret udgave) (EUT L 78 af 24.3.2009, s. 1-42)

Efterfølgende ændringer af Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 er blevet integreret i den originale tekst. Denne konsoliderede version har ingen retsvirkning.

seneste ajourføring 04.04.2016

Top