Help Print this page 
Title and reference
Kreditvurderingsbureauer

Summaries of EU legislation: direct access to the main summaries page.
Multilingual display
Text

Kreditvurderingsbureauer

Kreditvurderingsbureauer kommer med uafhængige udtalelser vedrørende en enheds kreditværdighed, en gæld, en finansiel forpligtelse eller et finansielt instrument.

Vurderingerne har direkte indflydelse på markeder og økonomien.

DOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1060/2009 af 16. september 2009 om kreditvurderingsbureauer (EØS-relevant tekst).

RESUMÉ

Formålet med denne forordning er at regulere kreditvurderingsbureauernes aktivitet med henblik på at beskytte investorer og de europæiske finansmarkeder mod risikoen for dårlig praksis. Formålet er at garantere kreditvurderingsprocessens uafhængighed og integritet og forbedre kvaliteten af de udstedte kreditvurderinger.

Registrering, adfærdsregler og tilsyn: For at blive registreret i Den Europæiske Union (EU), skal kreditvurderingsbureauerne:

  • undgå interessekonflikter: for eksempel må kreditvurderingsanalytikere ikke vurdere en enhed, som de har interesser i
  • sikre kvaliteten af deres vurderinger og vurderingsmetoder
  • sikre en høj grad af gennemsigtighed: for eksempel gennem offentliggørelsen af en årlig gennemsigtighedsrapport.

Siden juli 2011 har Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) haft ansvaret for registrering af kreditvurderingsbureauerne og været det eneste organ med tilsynsbeføjelser, hvad angår sådanne bureauer.

De nye regler har indført følgende ændringer:

Mindre afhængighed af kreditvurderinger

  • Finansielle institutioner og investorer skal udføre deres egen vurdering af kreditrisiko og må ikke alene eller automatisk stole på eksterne vurderinger med henblik på at vurdere kreditværdigheden af en enhed eller et finansielt instrument.

Bedre kvalitetsvurderinger af EU-landenes statsgæld

  • Kreditvurderingsbureauerne skal oprette et skema, der indikerer de datoer, hvor de vil vurdere EU-landene, der skal vurderes mindst hver sjette måned.
  • Med henblik på at undgå markedsforstyrrelser, må vurderinger kun offentliggøres, når børserne i EU er lukket og mindst én time, før de åbner igen.
  • Investorerne og EU-landene skal informeres om de fakta og antagelser, der ligger bag hver vurdering.

Øget ansvar for kreditvurderingsbureauer

  • Et kreditvurderingsbureau kan holdes ansvarlig, hvis det overtræder forordningen, enten forsætligt eller via grov uagtsomhed, på en måde, der forvolder en investor eller udsteder skade.

Mere selvstændighed og færre interessekonflikter

  • En rotationsregel kræver, at udstedere af komplekse finansielle instrumenter (gensecuritisationer) skifter bureau hvert fjerde år.
  • Kreditvurderingsbureauerne skal offentliggøre tilfælde, hvor en aktionær har 5 % eller mere af bureauets kapital eller stemmerettigheder og 5 % eller mere af en enhed, som det pågældende bureau vurderer. Hvis begge kapitalinteresser når eller overstiger 10 %, må kreditvurderingsbureauet ikke vurdere enheden.
  • Det er ikke tilladt at eje 5 % eller mere af kapitalen eller stemmerettighederne i mere end ét kreditvurderingsbureau, medmindre disse bureauer tilhører samme koncern.

Alle tilgængelige vurderinger vil blive offentliggjort på en europæisk vurderingsplatform, som vil træde i kraft i juni 2015.

Baggrund

EU-forordningen om kreditvurderingsbureauer er en del af de initiativer, som Europa tog som opfølgning på G20-tilsagnene på topmødet i Washington i november 2008.

Der er flere oplysninger herunder:

REFERENCER

Dokument

Ikrafttrædelsesdato

Gennemførelsesdato i medlemsstaterne

Den Europæiske Unions Tidende

Forordning nr. 1060/2009

7.12.2009.

-

EUT L 302 af 17.11.2009

Ændringsretsakt(er)

Ikrafttrædelsesdato

Gennemførelsesdato i medlemsstaterne

Den Europæiske Unions Tidende

Forordning (EU) nr. 513/2011

1.6.2011.

-

EUT L 145 af 31.5.2011

Direktiv 2011/61/EU

21.7.2011.

22.7.2013.

EUT L 174 af 1.7.2011

Forordning (EU) nr. 462/2013

20.6.2013

-

EUT L 146 af 31.5.2013

Direktiv 2014/51/EU

23.5.2014

31.3.2015

EUT L 153 af 22.5.2014

TILHØRENDE DOKUMENTER

Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 272/2012 af 7. februar 2012 om udbygning af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1060/2009 med hensyn til afgifter, som Det Europæiske Værdipapirtilsynsmyndighed pålægger kreditvurderingsbureauer (Den Europæiske Unions Tidende L 90 af 28.3.2012).

Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 446/2012 af 21. marts 2012 om udbygning af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1060/2009 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for indholdet og formatet af de periodiske indberetninger af kreditvurderingsdata, som kreditvurderingsbureauer skal fremlægge for Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (Den Europæiske Unions Tidende L 140 af 30.5.2012).

Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 447/2012 af 21. marts 2012 om udbygning af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1060/2009 om kreditvurderingsbureauer gennem fastlæggelse af reguleringsmæssige tekniske standarder for overensstemmelsesvurdering af kreditvurderingsmetoder (Den Europæiske Unions Tidende L 140 af 30.5.2012).

Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 448/2012 af 21. marts 2012 om udbygning af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1060/2009 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for fremlæggelsen af de oplysninger, som kreditvurderingsbureauer skal stille til rådighed i et centralt register oprettet af Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (Den Europæiske Unions Tidende L 140 af 30.5.2012).

Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 449/2012 af 21. marts 2012 om udbygning af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1060/2009 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for de oplysninger, som kreditvurderingsbureauer skal indgive ved ansøgning om registrering og certificering (Den Europæiske Unions Tidende L 140 af 30.5.2012).

Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 946/2012 af 12. juli 2012 om udbygning af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1060/2009 for så vidt angår procedureregler for bøder, som Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed pålægger kreditvurderingsbureauer, herunder bestemmelser om retten til forsvar og midlertidige bestemmelser (Den Europæiske Unions Tidende L 282 af 16.10.2012).

Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2013/14/EU af 21. maj 2013 om ændring af direktiv 2003/41/EF om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers aktiviteter og tilsynet hermed, direktiv 2009/65/EF om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) og direktiv 2011/61/EU om forvaltere af alternative investeringsfonde, for så vidt angår overdreven afhængighed af kreditvurderinger (Den Europæiske Unions Tidende L 145 af 31.5.2013):

Formålet med dette direktiv er at undgå tilfælde, hvor arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser, FAIF'er, administrationsselskaber og investeringsselskaber samt forvaltere af alternative investeringsfonde alene eller automatisk stoler på kreditvurderinger eller bruger dem som eneste kriterium til kreditvurderinger.

Rapport fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om muligheden for at oprette et netværk af mindre kreditvurderingsbureauer (COM(2014) 248 final)

Rapporten vurderer muligheden for et netværk af mindre kreditvurderingsbureauer i EU, og hvordan sådan et netværk kunne bidrage til at styrke de mindre kreditvurderingsbureauer og gøre dem til mere konkurrencedygtige aktører. Rapporten foreslår, at der udføres en vurdering af merværdien af et netværk af mindre kreditvurderingsbureauer på mellemlang og lang sigt på baggrund af en analyse af vurderingen af den nye lovgivning.

Seneste ajourføring: 25.09.2014

Top