Help Print this page 
Title and reference
Oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter på det indre marked og i tredjelande

Summaries of EU legislation: direct access to the main summaries page.
Languages and formats available
BG ES CS DA DE ET EL EN FR GA HR IT LV LT HU MT NL PL PT RO SK SL FI SV
HTML html ES html CS html DA html DE html EL html FR html IT html HU html NL html PL html PT html RO html FI html SV
Multilingual display
Text

Oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter på det indre marked og i tredjelande

Oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter modtager fællesskabsstøtte, der dækker hele eller en del af de faktiske udgifter. Denne retlige ramme, der regulerer disse aktiviteter, samler de to tidligere standarder, der skelnede mellem kampagner og fremstød på det indre marked (es de en fr)og i tredjelande (es de en fr).

DOKUMENT

Rådets forordning (EF) nr. 3/2008 af 17. december 2007 om oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter på det indre marked og i tredjelande.

RESUMÉ

Oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter er beskrevet og reguleret i denne retlige ramme.

Anvendelsesområde

De berørte tiltag både på det indre marked og i tredjelande er:

  • pr-virksomhed, salgsfremstød og reklame, særlig for at fremhæve EF-produkternes væsentlige egenskaber og fortrin
  • oplysningskampagner om EF-ordninger for kvalitetsnormer for og mærkning af landbrugsprodukter og fødevarer samt økologiske produkter
  • oplysningskampagner om EF-ordningen for klassificering af vin og spiritus
  • evalueringer af resultaterne af oplysningskampagner og salgsfremstød
  • deltagelse i nationale eller europæiske arrangementer, messer og udstillinger.

I tredjelande kan tiltagene også bestå i følgende:

  • undersøgelser af nye markeder
  • handelsbesøg på højt plan.

Disse tiltag må dog ikke tilskynde til forbrug af et produkt på grund af dets særlige oprindelse eller dets varebetegnelse.

Berørte sektorer, produkter og markeder

I denne forordning fastsættes kriterierne for valg af de sektorer, der er omfattet af salgsfremstød. Endvidere bestemmes det, at Kommissionen hvert andet år fastsætter listen over de produkter og tredjelande, der kan komme på tale. Der er generelt tale om produkter til direkte konsum eller forarbejdning samt typiske produkter eller kvalitetsprodukter med høj merværdi. Kommissionen fastlægger ligeledes retningslinjer for, hvilken strategi der skal følges.

Retningslinjer for godkendelse

Ovennævnte aktiviteter gennemføres inden for rammerne af programmer fastlagt af erhvervsorganisationer eller brancheorganisationer. Disse organisationer fremsender deres forslag til programmer for oplysningskampagner og salgsfremstød til medlemsstaterne, som sender de programmer, de har udvalgt, og som de forpligter sig til delvist at finansiere, til Kommissionen. Kommissionen udvælger ved hjælp af de eventuelle tekniske assistenter, der er påkrævet, nogle programmer og fastlægger budgetterne for disse, idet programmer, der har deltagelse af flere medlemsstater, prioriteres højst.

Endvidere kan Kommissionen tage initiativ til at finansiere oplysningskampagner og salgsfremstød fuldt ud. Disse tiltag gennemføres på det indre marked og i tredjelande af organisationer, som den udvælger.

Finansiering

Finansieringen af de faktiske omkostninger til programmerne deles således:

  • op til 50 % dækkes af fællesskabsfinansiering (op til 60 %, hvis programmerne vedrører oplysningskampagner og salgsfremstød for frugt og grøntsager over for børn i uddannelsesinstitutioner i Fællesskabet)
  • mindst 20 % dækkes af de organisationer, der har fremsat forslaget
  • resten dækkes af den pågældende medlemsstat.

Komitologi

Forvaltningskomitéen for den fælles markedsordning for landbrugsmarkederne bistår Kommissionen med udvælgelsen og forvaltningen af programmerne.

Referencer

Retsakt

Ikrafttrædelsesdato - Udløbsdato

Gennemførelsesdato i medlemsstaterne

Den Europæiske Unions Tidende

Forordning (EF) nr. 3/2008

24.12.2007

-

EFT L 3 af 5.1.2008

Seneste ajourføring: 28.01.2008

Top